Bjørneskindshuerne kommer fra Taastrup

Månedens profil i januar 2019

Så du dronningens nytårstale i tv? Så har du nok også bemærket et produkt fra Taastrup, nemlig Den Kongelige Livgardes bjørneskindshuer. De er i snart 25 år blevet fremstillet hos Sadelmager Rützou på Pile Allé. Vi besøger værkstedet 29. januar, læs mere sidst i denne artikel.

Indehaver Brian Rützou har selv en fortid i Livgarden, som befalingsmand. En af hans opgaver var at bringe bjørneskindshuer, der trængte til reparation, ud til den sadelmager på Amager, som på det tidspunkt havde opgaven.

- Jeg blev helt forelsket i miljøet derude og fik et godt forhold til sadelmageren. Jeg fik interesse for faget og spurgte, om jeg måtte komme i min fritid og sy læder hos ham. Det fik jeg lov til, og snart hjalp jeg også med at reparere bjørneskindshuerne.

Værksted 2
Værkstedet blev for et par år siden udvidet med en skrædderiafdeling.

Oplært i sin fritid
Sadelmageren var tredje generation i virksomheden, men havde ingen til at overtage den. Brian Rützou ville nødig se forretningen falde på gulvet. Med sin baggrund fra Den Kongelige Livgarde og lidt af en håndværksnørd kunne han godt se sig selv føre forretningen videre – og det kunne sadelmageren også. Så når befalingsmanden havde fri fra Livgarden, blev han i løbet af tre år sidemandsoplært i at bygge og reparere bjørneskindshuer.

- På et tidspunkt spurgte sadelmageren Livgarden, om han kunne overlade kontrakten til mig. Svaret lød, at hvis han kunne stå inde for mig, var det i orden. Så i december 1994 overtog jeg forretningen og flyttede den hjem til Taastrup, fortæller Brian Rützou.

Til at begynde med arbejdede han alene og leverede udelukkende til Livgarden. Senere kom Tivoli Garden til, og nu omfatter forretningen også reparation og tilpasning af gallauniformer plus sadler for privatkunder. I takt med det stigende antal opgaver har han måtte hyre folk og har i dag fem medarbejdere, de fleste oplært på værkstedet. 

Skind fra bjørne i Canada
Råvaren til de flotte huer er skind fra sortbjørnen, som lever i Canada. I størrelse er det den mindste bjørneart, og der bruges stort set en pels pr. hue. Pelsen fra sortbjørn er ideel, fordi den har en god tæthed af hår og en flot glans. Det skal være den langhårede vinterpels, hvor hårene er mindst 8 cm lange.

- Det lyder måske barsk, at der går en bjørn til hver hue, men der er tale om en så stor bestand af vildtlevende dyr, at de alligevel skal reguleres. Den del af jobbet står de lokale pelsjægere for, og kødet bliver spist i lokalområdet. Alt er overvåget af biologer og blåstemplet af Verdensnaturfonden, oplyser Brian Rützou.

Sortbjørn
Ved indgangspartiet til værkstedet har Brian Rützou etableret en lille udstilling, der bl.a. omfatter en sortbjørn i udstoppet version.

Op til 40 grader varmt i huen
At det netop er bjørneskind, der anvendes, har sin oprindelse fra Solkongens hof i Frankrig. Soldaternes huer skulle vise storhed og rigdom, og bjørneskind var en kostbar og fin vare.

Derfor måtte soldaten heller ikke miste sin hue ude på slagmarken. Den var derfor udstyret med en fangsnor, bundet fast til uniformen. Nutidens huer har også fangsnor, men i dag er snoren et gallasymbol.

I Frankrig anvender man en lavere hue, mens garderne i Danmark og Storbritannien stadig har den høje model, som vejer ca. 2 kilo. Om sommeren kan der være op til 40 grader varmt inde i huen, men de danske gardere kan, på en hed sommerdag, få dispensation til at stå med en lille skråhue i stedet, oplyser Brian Rützou.

BR med hue
Brian Rützou har færdiggjort endnu en hue til Den Kongelige Livgarde.  

Dronningen besøgte værkstedet
For tre år siden havde han den ære, at Dronning Margrethe tilbragte en god times tid i værkstedet på Pile Allé, hvor majestæten med stor interesseret fulgte, hvordan en hue fremstilles.

- Dronningen blev vist rundt og spurgte flittigt. Hun er meget interesseret i håndværk og havde selv ønsket at komme herud og se, hvordan vi arbejder. Bagefter fik jeg den melding, at dronningen var meget begejstret over at se vores arbejde. Hun vidste ganske meget om huernes historie. Og det glædede hende, at opgaven stadig udføres i Danmark, fortæller Brian Rützou.

Dronningens besøg
Brian Rützou med et par fotos fra dronningens besøg på Pile Allé.

Ordre på 70 nye huer
Værkstedet har det meste af 2018 arbejdet med en ordre på 70 nye huer til Den Kongelige Livgarde. 

- De har vel 600-700 bjørneskindshuer i alt. En hue holder i gennemsnit 25 år, så i virkeligheden skal der ikke produceres særligt mange nye hvert. Det er ”endnu værre” med Tivoli Gardens huer. De slides mindre og kan holde hele 50-60 år, smiler Brian Rützou.

Til gengæld skal huerne jævnligt til service, da de skifter ejer tre gange om året.  Pelsen bliver renset og tilført plejeprodukter, så hårene holder sig smidige. Svederemmen skal skiftes jævnligt. Skyggen skal rettes, og måske skal pelsen repareres. Det er de klassiske serviceopgaver.

Mindst muligt går til spilde
Huen bygges op om et læderstativ. Kunsten for Rützou og medarbejderne er så at skære pelsen til i de rette stykker, så mindst muligt går til spilde. Resterne gemmes og bruges til reparationer.

Skindet stammer godt nok fra Canada, men Brian Rützou skal blot til Glostrup for at købe ind hos et pelsfirma dér.

- De har pelsene liggende rå og saltede. Jeg går dem igennem for at tjekke kvalitet og udseende. De skind, jeg vil have, får jeg sendt til udlandet for at blive farvet og garvet, inden vi går i gang med at bearbejde og tilpasse dem.

pelshue
Hårene fra sortbjørnens tætte vinterpels skal helst være 8 cm lange.

Bygget op om læderstativ
At opbygge en hue er i høj grad læderarbejde. Huen er bygget op om et læderstativ forstærket med fiberpap og andet materiale.

- Den del er det egentlige sadelmagerarbejde. Pelsen er buntmagerarbejde. Det klarer vi også selv. Bjørneskindet er jo et levende og uensartet produkt, så det gælder om at skære det til i de rette stykker og at udnytte skindet bedst muligt.

Bred portefølje sikrer omsætning
Mens forgængeren kun arbejdede med bjørneskindshuer til Livgarden, har Brian Rützou med årene udbygget sin forretning. Først kom Tivoli Garden til som kunde til bjørneskindshuerne. Senere udvidede han virksomheden med ridesadelmageri og tilretning af gallauniformer.

- Huerne er jo en udpræget niche, så jeg må sørge for andre opgaver for at kunne fastholde mine dygtige medarbejdere året rundt.

Samtidig med at sadelmageriet kom til, flyttede værkstedet fra Brian Rützous bopæl til den nuværende adresse på Pile Allé.

Firmaets identitet er dog især knyttet til opgaven som leverandør og servicepartner for Den Kongelige Livgardes vagt- og paradeudstyr, og det er da også her, at hovedparten af omsætningen ligger.

Skrædder
Skrædder Henriette Schmidt tilretter en uniform.

Landet største specialværksted for sadler
Firmaet er et af de få tilbageværende inden for traditionelt sadelmageri. Hovedaktiviteten er salg og service af sadler.

- Vi udvikler, importerer og sælger sadler, og vi tilpasser og reparerer sadler. Faktisk er vi landets største specialværksted for ridesadler, fortæller Brian Rützou, som er optaget i det britiske sadelmagerlaug, Society of Master Saddlers, hvor firmaet får faglig sparring og efteruddannelse på højeste niveau.

Har eget brand i sadler
Sortimentet af ridesadler er fra de øverste hylder, hvad angår kvalitet. De importeres primært fra Storbritannien og Tyskland. Firmaet har også sit eget brand i sadler, NR Saddles, som de får produceret hos en engelsk leverandør. De er tilpasset den typiske danske figur med smallere sædeparti og længere ben.

- Vi sælger sadler til kunder på det meste af Sjælland. Vi har en ydelse, der hedder fagmæssig tilretning af sadlen, som kun få andre tilbyder. Vi kører ud og ser hesten igennem og ser den blive redet. Derefter kan vi levere en sadel, ny eller brugt, der er tilpasset hestens unikke former.

Ligesom rytterens figur kan ændre sig hen over årene, sker det samme for hesten, som også udvikler sig hele tiden, for eksempel når en muskler vokser. Derfor kan sadlen komme til at ligge forkert og skal tilrettes. De fleste ryttere får sadlen rettet en gang om året. Det sker på værkstedet i Taastrup.

Værksted 1
Brian Rützou og sadelmagerelev Stephanie Egeriis i gang med et par sadler.

To håndværk der passer sammen
- Sadelmageriet passer fint sammen med vores arbejde med bjørneskindshuer, siger Brian Rützou. Håndværksteknisk er de meget lig hinanden, og værktøjet er også det samme.

- Mine medarbejdere har selv erfaring med at ride. Det har jeg ikke, men jeg kan håndværket, og jeg er udvalgt som gæstelærer på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet – tidligere Landbohøjskolen – hvor jeg på 13. år underviser i sadler og sadelproblemer.

Det bedste fra begge hylder
Hvem, der skal drive virksomheden videre, har Brian Rützou ikke tænkt nærmere over endnu. Han sørger for at give sin viden videre til medarbejderne, og de drev da også værkstedet i fin stil, da han i 2017 – som seniorsergent af reserven – var udsendt tre måneder til Irak.

- Jeg har holdt fast i mit militære liv ved at blive overført til reserven. På den måde har jeg fået det bedste fra begge hylder og er meget tilfreds med at kunne beskæftige mig med opgaver, der siger mig noget.

- Jeg er stolt over, at mit firma har formået at fastholde opgaven med bjørneskindshuer. Vi er jo også udsat for konkurrence, blandt andet fra udlandet. Men jeg ved, at Forsvaret sætter pris på at have produktionen tæt på, så de er også glade for, at jeg hidtil har kunnet levere den rigtige vare til den rigtige pris. Derfor kan vi fastholde opgaven, selv om jeg plejer at sige, at bjørneskindshuerne er en niche med en strålende fremtid bag sig.

Kom med på besøg i værkstedet
Har du lyst at se, hvordan der bliver arbejdet med bjørneskindshuer, sadler og gallauniformer, så har du chancen tirsdag den 29. januar. Brian Rützou inviterer nemlig Høje-Taastrup Erhvervsforum til et netværksmøde på værkstedet.

Vi mødes på Pile Allé 3 klokken 16.30, hvor Brian Rützou viser rundt og sætter os ind i, hvordan de forskellige opgaver bliver løst.

Efter besøget i værkstedet er der lejlighed til at høre mere om Brian Rützous karriere både som befalingsmand ved Den Kongelige Livgarde – og nu seniorsergent af reserven – og som sadelmager og bjørneskindshuemager.

Gå ind på aktivitetsoversigten og tilmeld dig.


værksted 3
Erhvervsforums medlemmer er inviteret på værkstedsbesøg hos Sadelmager B.K. Rützou den 29. januar. Der bliver kun plads til 30 deltagere.