Besøg på Baldersbrønde Bryggeri

Kl. 14.00-15.00
Baldersbrønde Bryggeri A/S
Baldersbuen 25, 2640 Hedehusene
Arrangør: Erhvervsrådet
Tilmelding: Nederst på denne side

Fredag den 10. marts får vi en unik mulighed for at komme helt tæt på et af Danmarks 130 mikrobryggerier – og et af de mest kendte. Nemlig Nørrebro Bryghus, der siden 2006 har produceret øl i eget bryggeri, Baldersbrønde Bryggeri A/S, på Baldersbuen 25. Af hensyn til pladsen kan vi højst være 40 deltagere, så meld dig til hurtigst muligt!

Brygmesteren viser rundt
Brygmester Jakob Hørslev Hansen (foto) viser rundt i bryggeriet, hvor han og fire medarbejdere årligt fremstiller omkring 1 million liter øl i knap 20 forskellige varianter. Både på flasker og på fustage som fadøl. 
I løbet af den cirka 1 time lange rundvisning kommer vi hele processen igennem, og vi får lov at smage; både de færdige produkter og nogle af de ingredienser – humle og malt – der indgår i øllet. 
Vi begynder i den del af bryggeriet, hvor malten afvejes og køres gennem møllen. Derfra går vi ind i selve bryghuset og hører om processen lige fra mæskning til sikar (filtrering) og kogning.

Tanke

Derefter ledes produktet til gærkælderen, hvor gæren tilsættes, så der kan dannes alkohol. Dernæst følger filtreringsprocessen. Vi slutter i tappehallen, hvor det færdig bryg tappes på flasker eller fustage. Her bliver det muligt at smage nogle af bryghusets produkter, også den æblecider der produceres i samarbejde med Claus Meyer. 
– I bund og grund er vores bryggeri en miniudgave af for eksempel Carlsberg, siger Jakob Hørslev Hansen. Den store forskel er, at vi har mere håndarbejde. Hos Carlsberg er produktionen automatiseret, og fokus er at levere et ensartet produkt. Hos os er ensartetheden nok mindre. Smagen kan variere mere, men det betyder kun, at vores øl smager af mere og er spændende at drikke.
Bryggeriet er nyt medlem af Erhvervsrådet og er for nylig blevet præsenteret på vores website

Ølflasker

Tilmeld dig hurtigst muligt
Som nævnt er der plads til højst 40 deltagere, så tilmeld dig hurtigst muligt. Du er velkommen til at tage en kollega fra din virksomhed med. Udfyld formularen nedenfor og tryk på Tilmeld, så får du en mail med kvittering for din tilmelding.
Rundvisningen begynder klokken 14 og varer en times tid. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 8. marts kl. 12. Men når vi 40 tilmeldinger inden da, må vi lukke ned for flere. 

Tilmelding til event

 

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.