Har din virksomhed tid til kunderne?

Hør hvordan du kommer sikkert i mål med din nye mobile løsning.

Du har sikkert prøvet det før – at blive inspireret af muligheden for mobil fakturering og udsigten til at få pengene hurtigt i hus efter en udført opgave – men uden helt at vide hvordan du får dem omsat i praksis.

Derfor inviterer Erhvervsrådet i Høje-Taastrup dig nu til arbejdsmøde, hvor vi går direkte til opgaven og hjælper dig med at komme godt i gang. I tidens ånd er mødet kort og effektivt:

  • Du fortæller kort hvad du ønsker af en ny løsning.
  • Du hører hvad it-leverandøren skal vide og hvad de så kan give dig.
  • Vi fortæller dig hvordan du sikrer dig at du får det
  • Vi viser hvem der kan hjælpe dig sikkert igennem projektet – også de praktiske ting.

Efter mødet byder Erhvervsrådet i Høje-Taastrup på sandwich + lidt at drikke og du får mulighed for at tale med leverandører på 2 mandshånd.

Mødet er et tilbud til dig der står for at investere i en mobil løsning til din forretning – både på den korte og den lidt længere bane.

Vi ved mange har ikke tid til en stor proces med analyse, kravspecifikation, udbud og forhandling med leverandører – mindre kan fint gøre det. Med enkle råd og få midler kan du undgå de værste faldgruber og styre dit projekt sikkert i mål.  

Hvad får du med dig hjem?

  • Overblik over dine og leverandørens behov, så du får den bedste løsning.
  • Viden og tjekliste der guider dig uden om faldgruber
  • Link til leverandøroversigt, uvildige rådgivere og andre hjælpemuligheder.
  • Kontakter til leverandører og ”hjælpere”, så du hurtigt kan komme videre

Hvornår?

”Kom sikkert i mål med din mobile løsning” afholdes på Rådhuset, Bygaden 2, tirsdag den 24. september kl. 16-20.

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig hos: erhvervskontoret@htk.dk eller tlf.: 4335 3840

På www.ibiz-center.dk/succeshistorier kan du se hvad andre har opnået ved at gøre virksomheden mobil og læse om de forskellige fordele.

 

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.