Netværksmøde med fokus på CSR-strategi

Tirsdag den 4. oktober kl. 8-9.30 får Hedehusene Erhvervsforening besøg af CEO Monica Klepp Bjerrum fra kommunikationsvirksomheden MOOW i Århus.
Monica Klepp Bjerrum har specialiseret sig i, hvordan en god CSR-strategi (Corporate Social Responsibility) ikke kun er god for medarbejderne, men også for virksomhedernes bundlinje.
Hun vil på mødet give en generel introduktion til, hvorfor CSR er vigtigt for virksomheder at tænke ind i forretningsudvikling, uanset om man er en lille eller større virksomhed. Og hvordan man kan bruge det proaktivt som vækst driver. Derudover kommer hun ind på nogle af de krav, der begynder at vokse frem fra myndighederne, og som man ligeså godt kan forberede sig på i tide.
Monica Klepp Bjerrum er kendt som klummeskriver i diverse erhvervsblade. Du kan læse nærmere om hende og hendes virksomhed på www.moow.dk.

Tilmeld dig senest 3. oktober
Mødet foregår på Restaurant Bollinis på Hovedgaden 437. Det er gratis at deltage, hvis du er medlem af Hedehusene Erhvervsforening, Erhvervsrådet i Høje-Taastrup eller Sengeløse Erhvervsforening.
For at kunne deltage skal du dog senest den 3. oktober om morgenen være tilmeldt.
Tilmelding sker til mec@mec-ht.dk eller på 43 30 42 00. 

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.