Hvis du har problemer med at læse denne mail, kan du læse mailen i din browser
Logo
21.10.2021

Vilde virksomheder vil være velkomne

Høje-Taastrup har kastet sig ind i dysten om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Borgerne skal hjælpe med at give plads til biodiversiteten, ligesom kommunen selv gør på nogle af sine arealer.
Mange virksomheder har også større udearealer, hvor græsset måske bare skal have lov at gro i fred. Det gør det blandt andet hos Ikea Taastrup, fortalte varehuschef Mads Satsman-Nørhede, da miljøminister Lea Wermelin mandag besøgte Sengeløse. Her har kommunen købt en nedlagt grusgrav; et køb med grønne bagtanker, oplyste borgmester Michael Ziegler under rundvisningen. 

Klik på billedet af de tre og læs mere. 

Grusgrav


Husk kontingentet

Efter vores generalforsamling 2. juni er udsendt kontingentopkrævning for indeværende år. Husk at få betalt, hvis du ikke allerede har gjort det.
Vi har erfaret, at nogle steder er mailen med fakturaen havnet i spamfiltret. Så husk at tjekke dér, hvis du ikke mindes at have fået vores mail. Den er sendt 8. juni fra adressen post@e-conomic.com 


Nyt medlem: Se Godt Ud Ejendomsservice

Alex Dalsgaard Olesen havde egentligt et ganske godt job som kørende sælger for Nestlé. Men så ramte finanskrisen, og Alex røg ud. Han tog konsekvensen og blev vinduespudser. 
Sådan lyder den korte historie om Se Godt Ud Ejendomsservice. Den fulde version får du, hvis du klikker på billedet af Alex...

Alex


Hedelandsuge i golfklubben

Vores medlem Hedeland Golfklub holder i uge 27 Hedelandsuge med åbne turneringer for alle golfspillere. Det hele kulminerer i weekenden 10.-11. juli med en kommunedyst, hvor spillere fra samme kommune kan danne hold og udfordre spillere fra de andre kommuner. 

Læs mere om Hedelandsugen her


Har du en elev/læreplads

Høje-Taastrup Kommunes UngeCentret har som en af sine fornemste opgaver at støtte de unge i at komme videre i tilværelsen. Blandt andet ved at hjælpe dem ud i erhvervslivet.
Lige nu har UngeCentret 11 talenter, som søger lære/elevpladser inden for en bred vifte af fag. Du kan se mere om de unges ønsker - og hvordan du kommer i kontakt med dem - hvis du klikker her


Næste stop: Brevterminalen i Høje Taastrup

Det er skønt, at vi atter kan mødes. Senest var vi på besøg hos Acrimo i Fløng, hvor direktør Jørgen Christensen (foto) viste os deres produktion af solafskærmning og andre produkter til at fremme indeklimaet. Og bagefter gav han sammen med advokat Jesper Rye Jensen et interessant og ret underholdende indblik i muligheder og faldgruber, når man vil købe/sælge en virksomhed.

Vores første event efter sommerferien bliver et besøg i PostNords store brevterminal i Høje Taastrup TransportCenter den 1. september. Se mere og tilmeld dig her

Acrimo


Klik på annoncerne og se mere...

Lost In Space

UL

Høje-Taastrup Erhvervsforum

Sekretær Ulrik Larsen
Voxeværket
Taastrupgårdsvej 20-22
2630 Taastrup
Telefon 23 48 16 44
ul@hteforum.dk

Du modtager denne mail da du er tilmeldt vores nyhedsbrev og det er vi glade for.
Du kan afmelde nyhedsbrevet hvis du ikke længere ønsker at modtage flere mails fra os.