Generalforsamling i Læringshuset - Se hvem du kan netværke med i år
Høje-Taastrup Erhvervsforum inviterer til generalforsamling (kun for medlemmer) og rundvisning i det topmoderne Læringshuset, som danner og uddanner vores børn og unge i fremtidens kompetencer til det foranderlige arbejdsmarked og samfund.
Vi mødes torsdag den 24. marts kl. 16.00 til en rundvisning v/skoleleder Casper Madsen med efterfølgende generalforsamling og netværkslounge med forretningsmiddag.
Klik på billedet for at se netværkslisten og for at komme med.
 Læringshuset i Nærheden i Hedehusene
Motivér dine medarbejdere - deltag i cykelkampagnen uden at tælle kilometer
Har du visioner, planer for eller er du allerede i gang med at gøre din virksomhed cykelvenlig for dine medarbejdere, så deltag i denne mini undersøgelse og kom med i konkurrencen om at blive årets mest cykelvenlige virksomhed i Høje-Taastrup Kommune.
Fokus er på hvordan din virksomhed formår eller har planer om at gøre det attraktivt og let at vælge cyklen som medarbejder.
Deltag i miniundersøgelsen på under 3 minutter - ja mere skal der ikke til, før du er med i konkurrencen om at blive en af kommunens mest cykelvenlige virksomheder. Kampagnen slutter 2. maj og den cykelvenlige pris overrækkes hos vinderne den 9. juni.
Klik på MINIUNDERSØGELSE
 Klik på billedet og få inspiration til design og indretning
Udbud! Kommunale opgaver i vente - glæd dig
Har du som andre brug for at tjekke din værktøjskasse, inden du deltager i udbud, så kom til udbudsmøde mandag den 21. marts kl. 15.30 - 17.00 på rådhuset. Her kan du få det fulde overblik over de kommunale opgaver, der skal løses i Høje-Taastrup Kommune. Klik på billedet og tilmeld dig udbudsmødet.

Spritnyt håndværkerhotel kommer til Høje-Taastrup
Ja, den er god nok. I disse travle tider har håndværkere også brug for hvile i lækre omgivelser uden, at det ligner en skurby.
De flittige håndværkere fra nær og fjern kommer også forbi Høje-Taastrup Kommune for at give en hånd med i alle krogene af de mange forskellige renoverings- og byggeprojekter. De kan nu se frem til denne overnatningsmulighed, der ligner et hotel i høj kvalitet. Det opføres i midten af maj måned på Estland Allé i Høje Taastrup med navnet MyHotel.
Bag idéen står tre søskendepar, som har set et behov for denne nye byggestil set i lyset af den usædvanlige høje bygge aktivitet. Concept Living står for opførelsen. Medinvestor Mikkel Merrild har nogle særlige grunde til, at valget faldt ud til denne side.
Klik på billedet og få hele historien.
 Kilde: Dagens Byggeri
Nyt medlem: engagement ApS
Stort varmt velkommen til engagement ApS, som er en privat konsulentvirksomhed, som rådgiver og hjælper virksomheder med at navigere i beskæftigelseslovgivningen. De er eksperter i rådgivning til virksomheder, der ønsker at fastholde sygemeldte medarbejdere, hente refusioner, søge tilskud m.m.
engagement ApS hjælper virksomheder med ekspertviden ud fra mulighederne i lovgivningen, så løsninger gavner både medarbejder og den enkelte virksomhed. Tag godt imod stifter og direktør Susanne Myhlendorpf og salg og marketingchef Thomas Nymann Nederland. Træk gerne på deres omfattende erfaring og få et win-win kick.
 Susanne Myhlendorpf, stifter og direktør Thomas Nymann Nederland, salg- og marketingchef
Klik på annoncerne og læs mere
 
|