Den mest cykelvenlige arbejdsplads anno 2022

I Høje-Taastrup Kommune kan alle virksomheder kvalificere sig til titlen som den mest cykelvenlige arbejdsplads. 

Baggrunden er en fælles forståelse for, at der er adskillige fordele ved at flere medarbejdere tager cyklen – helt eller delvist – til og fra arbejde. Her er tale om såvel klima- som sundhedsmæssige fordele.

Derfor er initiativtagerne - Høje-Taastrup Erhvervsforum, Cyklistforbundet, Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune gået sammen om en konkurrence, der fremmer fællesskab og cykelglæde til og fra arbejdspladsen. 

Konkurrence

Gør noget godt, deltag i konkurrencen ved at svare på miniundersøgelsen. På under tre minutter får du en god fornemmelse for, hvor cykelvenlig og parat din virksomhed er eller har planer om at blive. 

Klik på miniundersøgelsen og vær med i opløbet om to flotte præmier, der overrækkes den 9. juni 2022.

Læs mere om præmierne i nyheden på SN.dk

10.05.2022 00:00