Få dine billetter til Opera Hedeland nu

For tredje gang har Erhvervsforum aftalt en særlig billetordning med Opera Hedeland til årets forestilling, Rigoletto. Der er reserveret billetter til os i én sektion til forestillingen fredag den 13. august.

Vil du med, skal du bestille dine billetter senest den 15. maj. I prisen på 610 kr. indgår, foruden den helt unikke oplevelse af opera under fri himmel, også en picnickurv og introduktion til aftenens forestilling ved chefen for Opera Hedeland, Claus Lynge. 

Se mere om, hvordan du køber billetter.

Corona-tilpasninger

Uanset hvad corona-situationen måtte være til august, er Opera Hedeland godt forberedt. For at undgå smittefare indføres bl.a. mere plads mellem sæderne, og trafikken til og fra pladserne bliver dirigeret for at holde afstand.

- Vi tør ikke satse på en normalisering for koncertsteder i 2021, men vores muligheder for at skabe trygge og sikre rammer er gode. Bl.a. fordi vi er et udendørsarrangement med siddepladser og en velfungerende logistik. Konkret har vi for eksempel reduceret antallet af pladser for at sikre, at selskaber kan sidde samlet, men med afstand til andre selskaber, siger Claus Lynge (foto).

Claus Lynge
(Fotograf: Per Morten Abrahamsen)

Du kan læse mere om tiltagene på operaens hjemmeside.

Få har returneret deres billetter

Rigoletto var programsat til 2020, men måtte udsættes til i år. Før coronaudbruddet havde billetsalget slået flere rekorder, og alt tydede på en strålende sæson. Det ser dog ud til, at forventningen om en stor oplevelse i 2021 lever i bedste velgående blandt publikum.

- Forsvindende få har benyttet sig af vores tilbud om at få pengene for billetten retur. Stort set alle har holdt fast i deres pladser, som gælder til en tilsvarende forestilling i 2021. På den måde ser det ud til, at gæsterne deler vores optimisme i forhold til at fortsætte festen denne sommer, siger Claus Lynge.

Bestil billetter senest 15. maj

Operachefen tilføjer, at det begynder at tynde ud i de ledige pladser tættest på scenen, men der er stadig gode pladser til alle tre spilledage.

På grund af den stigende interesse kan operaen kun holde vores billetter reserveret frem til den 15. maj, så hvis du har mod på en helt speciel oplevelse i Hedeland fredag den 13. august, bør du bestille dine billetter snarest.

Se Opera Hedelands video om billetpakker til virksomheder

Klik på plakaten herunder og læs mere om årets forestilling. 

Rigoletto

 

 

19.04.2021 10:08