Få gratis adgang til stor industri-messe i Hannover

I samarbejde med messens danske repræsentant, Strauss & Partnere, kan vi igen i år tilbyde vores medlemmer gratis adgang til den store HANNOVER MESSE 2020 i Tyskland. Det er fra den 20. april til den 24. april.

På HANNOVER MESSE finder du de nyeste teknologier og vigtige udbydere af løsninger til industrien – alt sammen på ét sted med 1.400 events, 6.000 udstillere og cirka 200.000 gæster.

Messens bærende tema i år er ”Industrial transformation”. Det handler blandt andet om CO2-neutral produktion, nye måder at arbejde på, og frem for alt digitalisering af industrien.

CeMAT og CEBIT nu en del af messen
HANNOVER MESSE er endnu mere interessant nu, da Deutsche Messe AG har valgt at nedlægge CeMAT logistikmessen som selvstændig fagmesse og i stedet at implementere den i HANNOVER MESSE. Derudover er resterne af den tidligere CEBIT fagmesse, der ophørte i 2018, nu også en del af HANNOVER MESSE.

Få gratis adgang
En-dags billetter til messen koster 34-43 EURO, men ved at bruge dette link kan du som medlem af Erhvervsforum få gratis adgang: 

https://www.hannovermesse.de/ticketregistration?PhrJZ

 Besøg messens engelske hjemmeside.

06.02.2020 14:43