Hvem indstiller du til Erhvervspris Høje-Taastrup 2022 ?

For fjerde gang uddeler de lokale erhvervsforeninger Erhvervspris Høje-Taastrup til en lokal virksomhed, som har gjort sig positivt bemærket. I 2021 kunne Andreas Legarth, adm. direktør for PlusRen (foto) stille sig på podiet, fordi han rummer at gøre en særlig indsats for personer, der måske ellers befinder sig på randen af arbejdsmarkedet på grund af fysiske eller andreskavanker.

I 2020 gik prisen til Tom Ewers, adm. direktør for Sydkystens Brolægning & Kloak og i 2019 var det FriskSnit.dk og Henrik Djurhuus, som modtog den.

Alle kan indsende forslag til, hvem der skal have Erhvervsprisen. Dommerkomiteen – som består af formændene for Høje-Taastrup Erhvervsforum (Kim Rasmussen), Taastrup Erhvervsforening (Sven Arne Pedersen) og Hedehusene Erhvervsforening (Peter Kjeld Jensen) – vil lægge vægt på, at kandidaterne har:

  • bidraget til at skabe vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv
  • foretaget særlige miljømæssige initiativer
  • har gjort noget for arbejdsmiljøet
  • har gjort noget særligt i forhold til uddannelse af unge
  • eller på anden måde har gjort sig positivt bemærket

Med prisen følger en skulptur udført af den lokale kunstner Flemming Jørgensen, FJ Sculpture.

Prisen overrækkes på Business Basar 2022 på Zleep Hotel torsdag den 15. september.

Begrundede forslag med kandidater til prisen skal sendes senest 30. august til Erhvervsforum: di@hteforum.dk

Erhvervspris Høje-Taastrup 2022

07.07.2022 18:36