Netværksmøde: VIP-forpremiere – Hvad stiller vi op med far – årets første møde med nye perspektiver, forretningsmuligheder og stærke relationer

Netværksmøde: VIP-forpremiere - Hvad stiller vi op med far - årets første møde med nye perspektiver,  forretningsmuligheder og stærke relationer

Hvornår

6. januar 2027    
16:00 - 19:30

Hvor

Nordisk Film Biografer Taastrup
City2, Cityringen 4
2630 Taastrup

Årets første møde med nye perspektiver, forretningsmuligheder og stærke relationer

Vi skyder 2027 i gang med både eftertanke, inspiration og stærkt netværk i Høje-Taastrup Erhvervsforum. Du er inviteret til årets første netværksmøde i biografen, og tag gerne kollegaer og én forretningsforbindelse med under armen. Her møder du dit lokale netværk og mennesker, der kan åbne døre til nye relationer og forretningsmuligheder. Sammen oplever vi en aften, der sætter mennesket i centrum og giver nye perspektiver på både arbejdsliv og livet uden for jobbet.

Mennesker i forandring – når AI bliver en del af arbejdslivet

Hvordan får du som ejerleder dine medarbejdere med, når AI skal blive en del af hverdagen? Kunstig intelligens giver virksomheder nye muligheder for at effektivisere arbejdsgange, frigive tid og skabe bedre resultater.

Én ting er, hvad teknologien kan, noget andet er, hvordan vi får mennesker til at tage den til sig. For hvad sker der, når en medarbejder bliver bedt om at effektivisere sine egne arbejdsopgaver? Hvordan håndterer vi usikkerhed om fremtidige roller? Og hvordan sikrer vi, at investeringer i AI rent faktisk skaber værdi i virksomheden?

Som ejerleder spiller du en afgørende rolle i at skabe retning, motivation og tryghed, når nye teknologier skal indføres.

På dette netværksmøde sætter Mently fokus på den menneskelige side af AI og de ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, der følger med. Med erfaring inden for ledelse, psykologi, procesoptimering og AI giver Mently konkrete perspektiver på, hvordan du som ejerleder kan skabe forandringer, der både engagerer medarbejderne og styrker forretningen.

For succes med AI handler ikke kun om at vælge den rigtige teknologi. Det handler i lige så høj grad om at lede de mennesker, der skal bruge den.


VIP-forpremiere – “Hvad stiller vi op med far”

Sammen med Nordisk Film Biografer Taastrup inviterer vi desuden til eksklusiv VIP-forpremiere på den nye danske film “Hvad stiller vi op med far?” før den officielle biografpremiere.

Når livet tager en uventet drejning, bliver familie, ansvar og relationer sat på prøve. Hvad stiller vi op med far? er en varm og vedkommende fortælling om de udfordringer, der opstår, når rollerne i familien forandrer sig, og de nærmeste må finde nye veje sammen.


Instruktøren Henrik Ruben Genz, kendt fra blandt andet Bamse og Erna i krig, står bag denne varme feelgood-komedie med Bodil Jørgensen, Maria Rossing, Rikke Bilde, Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen og Peter Schrøder i de centrale roller.


Filmen balancerer humor og alvor på en måde, som de fleste vil kunne spejle sig i. Med både genkendelige situationer, stærke følelser og plads til grin sætter den fokus på de relationer, der betyder mest, når livet ikke helt går som planlagt. En varm feelgood-komedie om familie, ansvar, kærlighed og humor. Glæd dig til en filmoplevelse, der danner en oplagt ramme for gode samtaler med netværket og får smilet på læben.



Om Mently

Mently hjælper virksomheder med at omsætte AI til konkrete forbedringer i hverdagen. Med udgangspunkt i virksomhedens arbejdsopgaver og medarbejdere arbejder Mently i krydsfeltet mellem drift, mennesker og teknologi – så AI ikke bare bliver endnu et værktøj, men skaber mærkbar værdi i forretningen.


Program

16.00 Velkommen og organiseret networking
v/Kim Rasmussen, formand, Høje-Taastrup Erhvervsforum og Martin Gerlach, biografchef, Nordisk Film Biograf Taastrup og Dorte Ibsen, sekretariatet, Høje-Taastrup Erhvervsforum
16.45 Mently – Mennesker i forandring: Når AI bliver en del af arbejdslivet
Med erfaring inden for ledelse, psykologi, procesoptimering og AI giver Mently konkrete perspektiver på, hvordan du som ejerleder kan skabe forandringer, der både engagerer medarbejderne og styrker forretningen.
Få indsigt i, hvordan medarbejdere typisk reagerer, når AI bliver en del af arbejdsdagen. Hør, hvordan du kan skabe motivation, tryghed og opbakning til forandringen. Du får konkrete greb til at involvere medarbejderne og gøre AI til en hjælp frem for en trussel. Samtidig ser vi på, hvordan AI kan understøtte virksomhedens mål og skabe reel værdi i praksis.
Succes med AI handler ikke kun om at vælge den rigtige teknologi. Det handler i lige så høj grad om at lede de mennesker, der skal bruge den.
v/Cecilie Schøllhammer, CEO, Nicklas Ewert, Partner, Mently
17.30 Pause
17.45 VIP-forpremiere: “Hvad stiller vi op med far”
En hjertevarm og humoristisk fortælling om familie, ansvar og de relationer, der følger os gennem livet. Instruktør Henrik Ruben Genz har samlet et stærkt hold med blandt andre Bodil Jørgensen, Maria Rossing, Rikke Bilde og Peter Schrøder.
v/Martin Gerlach, biografchef, Nordisk Film Biograf Taastrup
19.30 Kom godt hjem

Samarbejdspartner:


Tilmeldinger

Kun for medlemmer af Høje-Taastrup Erhvervsforum, deres ansatte og én forretningsforbindelse.

No Show Fee: Udebliver man fra arrangementet uden afbud til sekretariatet, opkræves et No Show Fee på 500 kr. ekskl. moms pr. person.
Tilmeldingsfrist mandag 4. januar 2027 kl. 23:00

 

Billetter

Deltager 1

Dine oplysninger

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.