Udgivet d. 20. januar 2017

Onsdag den 8. februar kl. 8-9.30 er vi inviteret med Hedehusene Erhvervsforening til at besøge en ny og spændende virksomhed i Hedehusene. Det er FriskSnit.dk, der leverer færdige portioner af friske grøntsager, konventionelle og økologiske. Virksomheden ligger på Hedeløkken 14, hvor den tidligere produktionsskole lå. 

5 ton grønt om dagen
Om virksomheden siger indehaveren Henrik Djurhuus: 
– Vi producerer dagligt mere end 5 ton forarbejdet frugt, grønt og kartofler til hele Danmark. Vores organisation er flad og sikrer dermed korrekte og hurtige løsninger. Vi har ingen store produktionslinjer. Det gør os super fleksible, da vi kan omstille produktionen på ingen tid.
– Vi mener, at vores vigtigste opgave er at levere produkter af højeste kvalitet i overenstemmelse med vores professionelle partnere. Vi behandler råvarerne med respekt, hvilket vi mener er afgørende for at kunne tilbyde produkter, der smager bedre.

Tilmelding senest 4. februar
Vil du med, så tilmeld dig via foreningens sekretariat i Miljø- og Energicentret på mail mec@mec-ht.dk. Tilmelding skal ske senest den 4. februar.

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.