Udgivet d. 25. september 2018

Hvad: 3 timers intensivt kursus i at få kunder via sociale medier

Hvor: Voxeværket, Taastrupgårdsvej 20-22, 2630 Taastrup (se kort

Hvornår: Onsdag den 24. oktober kl. 16.00 – 19.00

Arrangør: Erhvervsforum

Tilmelding: Senest den 18. oktober kl. 12.00. Brug formular nedenfor.

Pris: Medlemmer af Erhvervsforum kr. 850,- (ex moms), øvrige kr. 1.200,- (ex moms)

Sociale medier er din genvej til at nå din målgruppe og booste dit salg. Vi har allieret os med en kapacitet på området: Thomas Sloth  fra i-Strategi. Thomas underviser blandt andet på Googles egne kurser, Succes Online. 

Sammen med Thomas tilbyder vi et intensivt minikursus på 3 timer, hvor du kommer rundt om de mest effektive værktøjer og metoder, når du bruger Facebook, LinkedIn og Instagram.
Vi har sat et max på 12 deltagere, så Thomas kan nå at give dig individuelle tips og råd, mens du sidder med din pc foran dig. 

Thomas kommer bl.a. ind på, hvornår det er Facebook, LinkedIn eller Instagram, der er mest relevant i forhold til det budskab, du gerne vil ud med – og til hvilken målgruppe.
Hvert medie har nemlig sin egen kommunikationssituation: på Facebook er der tale om spildtid, mens det er kvalitetstid, når vi er på LinkedIn. Alligevel kan det sagtens være, at du når længst med Facebook, som har udviklet nogle stærke værktøjer bl.a. til at udvælge målgruppen.

På kurset lærer du blandt andet:

  • Hvordan opstiller jeg mål for indsatsen
  • Hvilke kanaler er de mest optimale
  • Hvordan spiller kanalerne sammen
  • Hvilken værdi kan jeg give målgruppen
  • Hvor aktiv skal jeg være på de sociale medier
  • Hvordan får jeg målgruppen til at interagere med mig
  • Hvad må jeg – og hvad må jeg ikke

  Kurset gennemføres ved minimum 8 tilmeldte.

 

Vælg venligst en gyldig formular

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.