Udgivet d. 14. januar 2015

 

Medlemmerne af Erhvervsrådet i Høje-Taastrup inviteres hermed til Kunstforeningen Foyer´ens fernisering

Søndag den 1. februar 2015 kl. 14.00 i Taastrup Idræts Center, Parkvej 78, 2630 Taastrup. Ferniseringen varer ca. en time.

På ferniseringen præsenteres billedudstilling af kunstner Birgitte Sandvik, Fredensborg. I sit kunstneriske arbejde tager Birgitte Sandvik ofte udgangspunkt i naturen; men i en abstrakt helhed og med stærke farver. Resultatet er billeder, der også er opmærksomhedsskabende og udsmykningsegnede i fx. erhvervslokaler og firmadocimiciler.

Og det er i den sammenhæng, at vi i dialog med erhvervsområdet ser mulighederne for at bringe billedkunsten uderligere ud til oplevelse, nydelse og inspiration på arbejdspladser i erhvervslivet.

Vi er bekendt med, at der mange steder i større virksomheder er firmaetablerede kunstforeninger og/eller aktiviteter med visning af kunst. I vores roller som kunstforening kan det også være et spørgsmål om, at gøre opmærksomhed på mulighederne for at indkøbe kunst fra udstillinger i Kunstforeningen Foyer´en og at erhvervslivet kan have glæde af at støtte kunsten.

Kunstforeningen Foyerén , der udstiller i Taastrup Idræts Center store foyer, har i 2014 fejret 10- års jubilæum. I det nye år satser foreningen på en yderligere udbredelse af billedkunsten som del af den fremadrettede kulturpolitik i Høje-Taastrup Kommune.

Ferniseringen er åben for alle. Birgitte Sandvik er til stede på ferniseringen og fortæller om sine billeder. På ferniseringen åbnes udstillingen af Erhvervsrådets formand Kim Rasmussen.

Med venlig hilsen

Kunstforeningen Foyer´en

Erhardt Franzen

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.