Udgivet d. 15. april 2019
Hvad: Duelmøde mellem borgmester Michael Ziegler (C) og gruppeformand/borgmesterkandidat Peter Faarbæk (A).
Hvor: Bollinis, Hovedgaden 437, Hedehusene.
Hvornår: Onsdag den 27. november kl. 16.00 – 18.00.
Arrangør: Erhvervsforum og Hedehusene Erhvervsforening i samarbejde med Lokalavisen Taastrup.
Tilmelding: Senest tirsdag den 26. november kl. 18.00. Brug formular nedenfor.
Pris: Gratis (spisning dog for egen regning – se nedenfor).
Til november er det to år siden, at vi valgte det nuværende byråd, og der er to år til kommunalvalget 2021.
Det markerer vi med denne midtvejsduel – ved solnedgang den 27. november på Hovedgaden i Hedehusene – mellem borgmesteren og borgmesterkandidaten.
Begge skal vælge et emne, der skal debatteres, og begge stiller med en sekundant, henholdsvis adm. direktør Jørgen Lennert Christensen, Acrimo, og Søren Grøn, formand for 3F Høje-Taastrup. Emnerne vil ligge inden for uddannelse, vækststrategi og beskæftigelse.
Til at holde styr på duellanter og sekundanter har vi allieret os med redaktør Peter Erlitz, Lokalavisen Taastrup.
Efter mødet serveres Stegt valgflæsk og persillesovs (deltagerbetaling kr. 119,-). Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor, hvis du ønsker at spise.