Udgivet d. 4. april 2024
Du og dine medarbejdere er inviteret af Høje-Taastrup Erhvervsforum til at deltage i Business Breakfast med borgmesteren. Det er det traditionsrige netværksmøde med let morgenbuffet, hvor du og dine nøglemedarbejdere får den dugfriske status på de mange erhvervsaktiviteter i kommunen. Kom helt tæt på borgmester Michael Ziegler og gå i dialog med dine spørgsmål eller hør svarene på de andres spørgsmål. Bagefter inviterer vi dig på gulvet, hvor du kan afprøve en ny måde at lære på.
Hvad: Netværksmøde: Business Breakfast med borgmesteren hos ActiveFloor
Hvor: ActiveFloor, Helgeshøj Allé 28, 2630 Taastrup
Hvornår: Onsdag den 15. maj kl. 08.00 – 10.00
Arrangør: Høje-Taastrup Erhvervsforum
Tilmeldingsfrist: Mandag 13. maj kl. 12.00
Pris: Gratis for medlemmer af Høje-Taastrup Erhvervsforum + Hedehusene + Sengeløse + Taastrup ByMidte- og Erhvervsforening: øvrige 300 kr. ekskl. moms
No show Fee: Udebliver man fra arrangementet uden afbud til sekretariatet, opkræves et No Show Fee på 300 kr. ekskl. moms pr. person
ActiveFloor – det skal være sjovt at lære
Interaktive gulve viser sjov læringsvej
ActiveFloor udvikler interaktive gulve, der gør læring sjov og bevægelsesrig. Børn navigerer rundt og spiller forskellige læringsspil ved hjælp af deres fødder. Det er som at danse sig klogere!
Læringsstof, der holder
På få minutter kan man også skabe sine egne spil med tekst, billede, lyd og video. På den måde kan elever udvikle spil, der gør det sjovt at repetere viden – lektierne bliver mere spændende.
Alle spil kan deles med kollegaer og inspirere andre. Det er med andre ord læringsstof med længere levetid i en bæredygtig form.
Foto: udlånt af ActiveFloor
ActiveFloor – den familieejede virksomhed
ActiveFloor er en familieejet virksomhed, som startede i foråret 2015. Forskellige teknologier har altid været omdrejningspunktet og med den stærke tro på, at det skal være sjovt at lære, blev idéen skabt til konceptet med interaktive læringsgulve i læringsmiljøer. Disse gulve har nu hjemsted på skoler, børnehaver, hospitaler og andre institutioner over hele verden.
Det interaktive koncept har gjort ActiveFloor til vindere af Best of Bett Awards i London både i 2019 og 2020. Desuden også anerkendt som Best Product to Promote Fitness, Sports & Health in the Classroom ved GessAward 2019 i Dubai. Ved kommunens nytårskur for erhvervslivet i år løb ActiveFloor med Høje Taastrup Erhvervspris 2023 .
Program
08:00 – 08:45 | Velkomst og networking over Business Breakfast v/Kim Rasmussen, formand, Høje-Taastrup Erhvervsforum |
08:45 – 09:15 | Status på erhvervsområdet i Høje-Taastrup kommune v/borgmester Michael Ziegler |
09:15 – 09:30 | Præsentation af ActiveFloor – Fra leg til forretning i vækst v/Brian Würtz, ActiveFloor |
09:30 – 10:00 | Networking og en verden af læring med interactive læringsspil – vi går ud på det interactive gulv |
10:00 | Kom godt videre med dagen |
Se flere arrangementer i HTEFORUMs program