Udgivet d. 18. august 2020
Hvad: Borgmester Michael Zieglers velkomstmøde for nye virksomheder i Høje-Taastrup Kommune
Hvor: Quality Hotel Høje Taastrup, Carl Gustavs Gade 1, 2630 Taastrup
Hvornår: Torsdag den 17. september kl. 11.30 – 13.00
Arrangør: Høje-Taastrup Kommune
Tilmelding: nemadgang@htk.dk
Erhvervslivet er en vigtig del af Høje-Taastrup Kommunes DNA, og kommunen vil gerne have, at de får så god en start i kommunen som muligt. Derfor byder borgmester Michael Ziegler alle nye virksomheder i Høje-Taastrup velkommen den 17. september kl. 11.30 – 13.00.
Er du nystartet iværksætter, er ny virksomhedsleder, eller har du flyttet din virksomhed til kommunen i løbet af det seneste halve års tid, kan du på mødet blive klogere på, hvordan du kan bruge kommunens erhvervsservice, og hvilke muligheder der er for lokalt erhvervsnetværk.
Du kan møde:
- Borgmesteren og høre om kommunens erhvervsservice
- Forretningsudvikler Michael Andresen fra Erhvervshus Hovedstaden, som står til rådighed for både nystartede og mindre virksomheder med vejledning og sparring
- Formand for Høje-Taastrup Erhvervsforum Kim Rasmussen. Erhvervsforum er en selvstændig erhvervsforening, som arbejder for virksomhedernes rammevilkår og skaber netværk blandt erhvervsledere.
Har du spørgsmål til velkomstmødet eller erhvervsforhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte erhvervsserviceteamet på e-mail NemAdgang@htk.dk eller telefon 4359 1805.
Mødet er inkl. en let frokost. Efterfølgende er du velkommen til at deltage i Business Basar Netværksdag, der begynder klokken 13.00 – også på Quality Hotel Høje Taastrup. Tilmeld dig netværksdagen her.