Der er fortsat plads til forbedring af arbejdsmiljøet på danske arbejdsplader. Derfor er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om en ny trepartsaftale for arbejdsmiljøet, der gælder til 2030. Borgmester Michael Ziegler har deltaget på vegne af Kommunernes Landsforening og er glad for resultatet (se citat længere nede).
Målene skal fremme et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning.
Du kan se/downloade hele aftalen her.
Fire nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen
Der er konkret aftalt fire nye nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen:
- Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser – færre skal udsættes for arbejdsulykker
- Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen
- Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger
- Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger
Mål for de enkelte brancher
Aftalen skal nu omsættes til egentlige måltal i udvalgte brancher, da udfordringerne kan være forskellige alt afhængig af branche. Branchemåltallene skal skabe ejerskab og gøre målene relevante og konkrete for arbejdspladserne og for andre aktører i branchen. Samtidig er der med aftalen fokus på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, så den gode indsats på arbejdspladserne styrkes.
Regeringen har sammen med seniorpensionsforligskredsen afsat 95 mio. kr. til Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, som skal understøtte, at Danmark når de nationale arbejdsmiljømål.
Evalueres i 2024
Parterne er enige om inden udgangen af 2024 at gennemføre en evaluering af de nationale arbejdsmiljømål. Aftalen sætter desuden et ambitiøst forskningsspor i gang for at opnå bedre viden, der på sigt kan indgå i målene. Arbejdet indgår i udmøntningen af den nye nationale forskningsstrategi for arbejdsmiljø.
Trepartsaftalen er en udløber af Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019, hvor det fremgår, at arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for arbejdsmiljøindsatsen ved at tage del i at fastsætte og følge op på målene for arbejdsmiljøet. Aftalen afsatte i alt 400 mio. kr. til at forbedre arbejdsmiljøet, bl.a. til flere tilsynsførende i Arbejdstilsynet.
Det fremgår desuden af aftalen, at arbejdsmiljøforligskredsen skal godkende trepartsaftalen om nye arbejdsmiljømål. Beskæftigelsesministeren vil indkalde til en drøftelse om det først i det nye år.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (foto):
– Jeg er glad for, at vi nu har lavet en aftale om den fælles retning for arbejdsmiljøet de næste 10 år. Jeg tror på, at vi ved at flytte målene så tæt på de enkelte brancher gør dem lettere for både virksomhederne og deres medarbejdere at forholde sig til og tage ansvar for. Et sundt arbejdsmiljø er alfa og omega på vores arbejdsmarked.
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler:
– Det er en rigtig god dag for alle os, der kerer sig om arbejdsmiljøet. Vi er glade for, at vi med aftalen lægger et større ejerskab ud til arbejdsmarkedets parter i forhold til at sætte mål og handling ind for at forbedre arbejdsmiljøet. Det er lokalt på de kommunale arbejdspladser, at hovedindsatsen gøres for, at de ansatte trives og har et sundt og sikkert miljø at arbejde i. Vi ser frem til at udmønte aftalen – både som centrale parter og på de kommunale arbejdspladser.
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Morten Skov Christiansen:
– Det er en rigtig god trepartsaftale, som vi er tilfredse med, og som vil være med til at rykke arbejdsmiljøet i den rigtige retning. Med trepartsaftalen har vi forpligtet hinanden på at alle aktører arbejder tæt sammen om at forbedre arbejdsmiljøet, og vi har skabt et solidt fundament for klare forbedringer i kollegernes arbejdsmiljø.
Viceadm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen:
– Vi er glade for, at vi i den nye aftale nu også sætter mål for forebyggelsen, som sikrer det gode arbejdsmiljø ude på virksomhederne. Det er især i forebyggelsen, at vi styrker arbejdsmiljøet. Vi har i Danmark allerede et arbejdsmiljø i særklasse, som først og fremmest er skabt på baggrund af et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads. Den nye trepartsaftale vil yderligere understøtte dette arbejde frem over.
Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F Ulla Sørensen:
– Jeg er meget glad for, at aftalen sender et klart signal om, at arbejdsmiljøet er en fælles sag, som alle aktører kan og skal være med til at løfte. Det gælder nationalt og for brancherne. Men det gælder også for den enkelte arbejdsplads. Vi får jo kun skabt et godt arbejdsmiljø, når ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og kolleger kommer hinanden i møde og løfter som et fællesskab.
Adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Mariane Dissing:
– Det er en fornuftig trepartsaftale, som sikrer, at den danske arbejdsmiljøindsats bliver målrettet de områder, hvor der er væsentlige udfordringer. Aftalen giver dermed et stærkt fundament, så både brancher og ikke mindst virksomhederne kan spejle aftalens overordnede nationale arbejdsmiljømål ned i deres virkelighed.
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard:
– Nu kommer vi sammen som parter til at tage et påtrængende opgør med krænkelser, mobning og overgreb på arbejdspladserne og den usunde kultur, der ligger bag. Jeg er glad for, at vi med denne aftale får løftet de politiske ambitioner for psykosocialt arbejdsmiljø – selvom jeg gerne havde set, det var mere – og samtidig givet plads til mere forskning på området.
Forbundssekretær i FOA Jens Nielsen:
– Det er svært ikke at blive begejstret over det store fokus på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, især når vi ved, det virker.
Politisk chef i Ledernes Hovedorganisation Berit Toft Fihl:
– Det er meget positivt, at aftalen afspejler de store forskelle på arbejdsmiljøproblemer på tværs af brancher. I nogle brancher er der behov for en styrket indsats på det fysiske arbejdsmiljø, mens der i andre brancher kan være behov for fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig sikrer aftalen, at lederne på den enkelte virksomhed fortsat kan fokusere på de problemer, der er centrale på netop deres arbejdsplads.
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau:
– Et godt og motiverende arbejdsmiljø er et højt prioriteret emne i regionerne. Jeg er tilfreds med, at vi er nået i mål med at sætte en god ramme om den fremtidige arbejdsmiljøindsats. Vi tør prioritere de områder, hvor vi ser de mest alvorlige udfordringer og sætter fokus på både at reducere belastninger og fremme det gode arbejdsmiljø. Nu ser jeg frem til et konstruktivt og resultatorienteret samarbejde i Arbejdsmiljørådet og Branchefællesskaberne om at omsætte målene til vedkommende og relevante måltal for de regionale arbejdspladser.
Af Knud Anker Iversen, Cyklistforbundet Vestegnen
Virksomheden VM Tarm A/S har indført en ny bonusordning, som skal motivere medarbejderne til at cykle på arbejde. Ordningen har allerede fået 25 medarbejdere til at hoppe på cyklen i stedet for at tage bilen, og administrerende direktør Holger Ross Lauritsen forventer, at flere endnu vil benytte sig af ordningen.
Der er – mig bekendt – ingen virksomheder i Høje-Taastrup, der giver bonus til medarbejdere, som tager cyklen til og fra arbejde. Det kunne der ellers være flere grunde til. Den vestjyske direktør ser flere fordele: – Det skaber en god energi blandt medarbejderne, hvilket smitter positivt af på virksomheden og den interne kultur, siger Holger Ross Lauritsen.
Ordningen er samtidig en måde at hjælpe VM Tarm med at komme i mål med FN’s verdensmål om anstændige jobs og bæredygtig energi. Cykling til og fra arbejde som alternativ til bilen reducerer CO2-udledningen, og samtidig har det en positiv effekt på medarbejdernes sundhed og velvære.
Du kan læse mere her.
(Foto: Moving People).
Når vi holder generalforsamling torsdag den 25. marts, lægger vi ud med et digitalt vitamintilskud. Det får vi af Peter Schjødt, selvudnævnt digital atlet med ti års erfaring som selvstændig i den digitale branche. Han har hjulpet virksomheder som LEGO, DAB, Dansk Håndbold Forbund, Nikon, Børnefonden, Movia og Bauhaus med at styrke deres digitale bundlinje.
Peter har nogle tal, der er værd at tænke over: 95 procent af dine potentielle kunder begynder digitalt. Først på Google og derefter – når de er blevet stimuleret til at købe netop dit produkt/ydelse – på din hjemmeside. Kun 22 pct. af danske virksomheder har en nedskrevet digital strategi. Og kun 12 pct. har digitale kompetencer i bestyrelsen.
– Kan du se udfordringen, spørger Peter. Alt for mange virksomheder arbejder i digitale siloer (Google Ads, Facebook, Instagram, nyhedsbreve, hjemmeside osv.), der ikke understøtter hinanden. Det betyder at de går glip af potentielle kunder, leads, markedsandele og i sidste ende salg – til trods for at det faktisk ikke kræver specielt meget. Misser du ét step på den digitale købsrejse, mister du en potentiel kunde.
Bryd de digitale siloer ned
Peter Schjødt giver i sit foredrag konkrete råd til, hvordan I får nedbrudt siloerne og binder jeres digitale aktiviteter sammen til en stærk digital strategi – lige meget hvor stor virksomheden er. Det handler om den digitale købsrejse, som gæsterne på de hjemmeside gerne skal gennemføre. Men det gør de kun, hvis der er en rød tråd i hele din digitale strategi; at du får Google Ads, sociale medier og hjemmeside til at spille sammen om at konvertere gæsten til en kunde.
Foredraget rummer cases, operationel tilgang til den digitale købsrejse og formidling af konkret og aktuel viden, der styrker jeres position og bundlinje.
Peter arbejder bl.a. sammen med stand-up komiker Anders Matthesen og vil fortælle, hvordan han via simpel storytelling har solgt billetter for mere end 30 mio. kr. til et budget på under kr. 20.000. Noget som alle virksomheder kan lære af.
Se 6 minutters tankevækkende video-intro til foredraget (klik på foto).
Vil du med på rejsen – og til vores generalforsamling, så tilmeld dig her.
Corona-krisen har ramt mindre og mellemstore virksomheder hårdt. Derfor har regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet besluttet at etablere en særlig pulje i 2021 på 30 millioner kroner, så opsagte medarbejdere og ejere af mindre virksomheder i corona-ramte erhverv kan få hjælp til at komme i job, hvis virksomheden lukker helt eller delvist.
Normalt kan jobcentrene kun sætte tidligt ind med hjælp ved større afskedigelsesrunder af stor betydning for et lokalområde, men nu kan hjælpen også komme afskedigede i mindre virksomheder til gode. Dermed vil virksomheder i fx mink-branchen kunne få hjælp, hvilket de ikke kan med den nuværende varslingspulje, fordi de fleste minkfarme har under 20 ansatte.
Hurtigt videre til nyt job
Hjælpen skal have fokus på, at de opsagte kommer hurtigst muligt videre til et andet job og kan gives allerede i opsigelsesperioden eller i perioden med afvikling af virksomheden og fortsætte efter personen er blevet ledig.
Eventuel opkvalificering skal desuden ske inden for områder, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft. Alternativt skal der være en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at personen bliver ansat uden løntilskud, hvis den pågældende gennemfører et bestemt kursus. Det gælder uanset, om man er på dagpenge, kontanthjælp eller forsørger sig selv.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (foto) siger: – Vi er stadig hårdt ramt af corona-krisen, og mange har mistet deres job allerede. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få os så sikkert igennem krisen som muligt, og derfor skal det selvfølgelig også være muligt for de mindre virksomheder at få hjælp til en tidlig indsats. Det gør vi med denne særlige pulje.
Det kan tilskud bruges til
Tilskud fra puljen kan – ligesom inden for den nuværende varslingspulje – blandt andet bruges til jobsøgningskurser på op til to uger, opkvalificering på op til otte uger, herunder efter- og videreuddannelse, samt til at frikøbe jobcentermedarbejdere til at koordinere indsatsen.
Det er det enkelte jobcenter, der ansøger Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) om tilskud fra puljen. I den forbindelse vil jobcentret skulle redegøre for, at der er tale om en virksomhed ramt af corona-krisen.
Den almindelige varslingspulje får desuden tilført 100 millioner kroner, så bevillingen er på ca. 106 millioner kroner i alt til næste år.
10 mio. kr. til mere uddannelse
Sundhedskrisen har ramt nogle geografiske områder hårdere end andre. Særligt mange borgere er berørt i Nordjylland og hovedstadsområdet. Det stiller ekstraordinært høje krav til, at de faglige organisationer, arbejdsgivere og myndigheder samarbejder tæt for at sikre, at afskedigede medarbejdere hurtigt kommer tilbage i beskæftigelse.
Det kræver samtidigt, at udbuddet af uddannelsesforløb matcher de områder, hvor der rent faktisk er muligheder for job, og at der afsættes ressourcer til at sikre tæt koordination med parter og uddannelsesinstitutioner.
Derfor bliver der afsat 10 millioner kroner, så der bl.a. kan ansættes flere VEU-koordinatorer (erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse), så det regionale branchesamarbejde bliver styrket i Nordjylland og i hovedstadsområdet. Koordinatorerne skal følge det regionale kompetencebehov tæt og sikre hurtig og erhvervsrettet omstilling af arbejdsstyrken.
I de to områder bliver der i løbet af foråret 2021 også sat gang i særlige midlertidige uddannelsesindsatser. Uddannelsesindsatserne vil gennemføres som indsatser for afgrænsede grupper af berørte, eksempelvis medarbejdere i enkelte virksomheder eller brancher. Indsatserne vil især være målrettet faglærte og ufaglærte, men kan også indbefatte borgere med en videregående uddannelse, som ønsker omskoling til nye erhverv.
Med RUC Entrepreneurship Lab vil Roskilde Universitet øge de studerendes fokus på mulighederne for at udvikle egen virksomhed eller opfindelser.
– Traditionelt har vi på RUC været stærke på humanistiske fag og samfundsvidenskab. Nu er det tid at styrke kulturen for iværksætteri. For både vores studerende og vores forskere har meget at byde ind med, når nye teknologier skal implementeres, eller når der er brug for nye måder at tænke på og at angribe problemstillinger på, fastslår Araceli Bjarklev, Business Unit Manager.
Fokus på forskere, studerende og erhverv
Hun er daglig leder af RUC Entrepreneurship Lab, som åbnede i foråret 2020. Åbningen skulle være officielt markeret i oktober, men blev stoppet af corona. Nu er planen i stedet at fejre lab’ets 1 års fødselsdag næste forår. Så er der også en anledning til at vise gæsterne, hvad de studerende har arbejdet med og opnået i det første år.
Foruden Araceli Bjarklev er Rune Egedal Westergaard ansat som Senior Business Unit Manager. Hans opgave er at fokusere på RUC’s forskere og afdække eventuelle forretningsmuligheder i deres forskning, mens hun skal engagere de studerende. Og begge skal varetage kontakten til virksomheder og erhvervsliv.
Open Entrepreneurships team på RUC. Fra venstre: studentermedhjælper Lærke Lykke Laursen, chefkonsulent Allan Grønbæk, Araceli Bjarklev, Business Unit Manager, og Rune Egedal Westergaard, Senior Business Unit Manager.
Lokale erhvervsfolk bydes indenfor
RUC Entrepreneurship Lab agerer inden for rammerne af Open Entrepreneurship, som er et samarbejde mellem universiteterne i Danmark med det formål at øge overførslen af teknologi fra forskere til private virksomheder og udvikle modeller for, hvordan samarbejdet mellem de to verdener bedst kan fungere. Projektet er finansieret af Industriens Fond.
– Nogle forskere ønsker kun at forske og går ikke så meget op i, om deres forskning kan bruges kommercielt, siger Araceli Bjarklev og fortsætter:
– I Open Entrepreneurship vil vi skabe rammerne for, at eksterne iværksættere og vores egne studerende i samarbejde med forskerne kan udvikle startups. Det vil vi her i Roskilde gøre ved at invitere professionelle iværksættere og erhvervsfolk indenfor på RUC Entrepreneurship Lab. Dermed kan vores studerende – uden nødvendigvis selv at have en business-idé – blive inspireret og få nogle rollemodeller.
Kom med din idé og viden
Når coronaen engang tillader det, er det planen, at Lab’et hver måned holder en event, hvor studerende, forskere og vejledere kan præsentere ideer, dele viden og netværke.
– RUC er selv medlem af Høje-Taastrup Erhvervsforum; hvad kan andre medlemmer bruge jer til?
– Vi vil med udgangspunkt her i Lab opbygge et iværksætternetværk, der kan se forretningsmuligheder. Så når en virksomhed bliver opmærksom på en mulig spinoff fra sin hovedforretning, kan de komme her og få hjælp og viden fra netværket og fra universitetet til at udvikle denne spinoff, siger Araceli Bjarklev.
Invitation: Kom med i lokalt E-corps
Rune Egedal Westergaard tilføjer: – Som en del af Open Entrepreneurship programmet er vi ved at etablere et E-corps, som består af investorer (business angels), rådgivere/mentorer og personer med erhvervserfaring (fra ledelse og/eller startup) inden for forskellige brancher. Målet med E-corps’et er at etablere et netværk, der hjælper direkte ind i enkelte startups/spinouts.
– På RUC vil vi meget gerne gøre noget ud af, at netværket er lokalt, og her betragter vi Høje-Taastrup som en oplagt nabo. Hvis du gerne vil vide mere og eventuelt være en del af E-corps’et er du velkommen til at tage kontakt.
Rune Egedal Westergaard kan du kontakte på telefon 46 74 20 47 og mail rew@ruc.dk
Virksomheder og studerende bliver matchet
Areceli Bjarklev er, udover at lede Lab’et, koordinator på erhvervsudviklingsprojekter, hvor RUC hjælper virksomheder med at finde forskere eller studerende. I den egenskab opfordrer hun også medlemmer af Erhvervsforum til at tage kontakt:
– Går du med en projektidé, så tag fat i mig. Det er også muligt at komme med på den innovationscamp, vi holder hvert semester (foto ovenfor er fra forårets camp). Her får en række virksomheder lov at præsentere deres projekter, og så ser vi, om vi kan matche studerende og virksomheder til et videre forløb. Det har vi flere gode eksempler på fra tidligere camps, hvor virksomheder og studerende er fundet sammen i et frugtbart samarbejde.
Araceli Bjarklev (foto) kan du kontakte på telefon 46 74 20 04 og mail araceli@ruc.dk
Nyt medlem: GEZE Danmark.
GEZE Danmark, der leverer bygningssystemer til døre og vinduer foruden sikkerhedsteknologi, oplever i disse corona-tider stigende efterspørgsel på sine produkter.
– I forvejen var der god vækst i systemer af dørautomatik, men det aktuelle behov for at minimere smittespredning har klart øget interessen for vores produkter. Efterspørgslen går kun én vej, og det er opad, fastslår Kent Hvidtfeldt, landechef i Danmark for GEZE.
Den tyske, familieejede koncern har en bred palet af produkter: dørlukkere, dørautomatik, skydedørsautomatik, karruseldøre, vinduesautomatik og andre løsninger inden for røg- og brandventilation, sikkerhed og aktiveringer af dørautomatik, og mere end 1.400 patenter globalt.
De største produktgrupper i Danmark er skydedøre og automatik til hængslede døre, sikring af flugtveje og nu også berøringsfri aktivering af dørautomatikker.
GEZE Danmark leverer bl.a. dørautomatik, komplette skydedørssystemer med aluramme, glas, skydedørsautomatik, montage og indkøring samt servicering, oplyser Kent Hvidtfeldt.
Leverandør til IKEA
– Vi er i mange segmenter. Vores nabo IKEA har vi hjulpet med automatik til deres brand- og flugtveje. Også Handicaporganisationernes Hus i Taastrup har vi leveret løsninger til, oplyser Kent Hvidtfeldt.
– Vi er stærke på plejehjem, hoteller og kulturcentre og har bl.a. leveret dørautomatik til Bella Sky og Tivoli Hotel & Congress Center, Experimentarium i Hellerup, til Royal Arena, hvor vi også har en serviceaftale, plus det nye sygehus i Skejby ved Aarhus, tilføjer han.
Kent Hvidtfeldt vil gerne fremhæve en opgave fra 2020: – Den nye nordfløj på Rigshospitalet. Her var vi selv underleverandør på en dørautomatik løsning, som vi er pivstolte over, og hvor vi efterfølgende har fået serviceaftale for bygningen.
GEZE arbejder p.t. målrettet på at blive leverandør til det kommende nye Høje-Taastrup Kommunes rådhus.
Egne folk på byggepladserne
GEZE Danmark sælger største delen af sine produkter og ydelser gennem arkitekter, rådgivere, hoved- og fagentreprenører og forhandlere. Staben i Taastrup og afdelingen i Randers består bl.a. af projektsælgere, teknisk support, kundeservice og kørende servicemontører.
– Vi har været i Danmark siden 2004, hvor vores nuværende chef for den skandinaviske region, Morten Nielsen, begyndte at sælge hjemmefra, fortæller Kent Hvidtfeldt.
– Vi er kendte i markedet og har øget vores markedsandel ganske pænt i de seneste år. Vi kan bl.a. stille med egne folk på byggepladsen, hvis der er et problem at løse, hvilket er ret unikt for branchen. Og så adskiller os også på at have et meget bredt produktsortiment og på tyske kvalitet og grundighed.
Kent Hvidtfeldt kom til GEZE Denmark for to år siden og stortrives som landechef i den tyske koncern.
Vi får lov at være danske
Det tyske ejerskab – og hele den kultur det indebærer – passer godt for Kent Hvidtfeldt, som blev landechef for to år siden.
– GEZE er ejet af familien Vöster, nu femte generation, og jeg trives rigtig godt med at være i en privatejet virksomhed og med den tyske mentalitet. Vi får lov at være danske, og jeg får lov at udfolde mig som leder. Det er et fedt sted at arbejde. Og så giver det en vis tryghed at have en stor koncern i ryggen.
GEZE-koncernen omsætter årligt ca. 430 mio. EUR, har over 3.100 medarbejdere fordelt på 31 datterselskaber, hvoraf GEZE Scandinavia er det ene. Det dækker de fire nordiske lande plus Island og Baltikum fra fire kontorer med i alt 70 medarbejdere. Morten Nielsen, som er direktør for Skandinavien, har kontor på den danske lokation i Taastrup.
GEZE Danmark
Mårkærvej 13 L, 2630 Taastrup
Telefon 46 32 33 24
Danmark skal stærkere, grønnere og mere retfærdigt ud af coronakrisen. Derfor er regeringen blevet enig med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om en markant stimulipakke, der holder hånden under dansk økonomi, danske arbejdspladser og danske virksomheder. Aftalen er den første i en række aftaler, der skal sikre en grøn genstart af dansk økonomi. I de kommende dage forventes yderligere aftaler, der skal understøtte danske arbejdspladser og den grønne omstilling, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Samlet frigiver stimuliaftalen mere end 25 mia. kr., der skal bidrage til at understøtte privatforbruget, bevare danske arbejdspladser, hjælpe eksportvirksomheder og skabe ro om hjælpepakkerne.
Økonomisk saltvandsindsprøjtning
Finansminister Nicolai Wammen siger: – Danmark står med coronakrisen stadig i en usikker økonomisk situation. Derfor er jeg meget glad for, at et bredt flertal i Folketinget vil være med til at tage ansvar med aftalen om en markant stimulipakke til dansk økonomi. Vi sætter massivt ind for at sikre tryghed om danske lønmodtagere og danske arbejdspladser. Det er en saltvandsindsprøjtning til økonomien, så vi kommer stærkere gennem krisen sammen.
Med aftalen kan danskerne få udbetalt de resterende indefrosne feriemidler til foråret. Baseret på erfaringerne fra første runde udbetalinger forventes det, at der vil blive udbetalt feriemidler svarende til ca. 24. mia. kr. efter skat. Udbetalingerne forventes at øge beskæftigelsen på kort sigt med op mod 5.000 personer.
En eksportpakke på 1,7 mia. kr. fordelt over 2021-2023 skal styrke og fastholde gode rammer for både små og store eksportvirksomheder samt styrke eksportmulighederne i lyset af COVID-19. Eksportpakken skal imødekomme konkrete ønsker fra eksporterhvervene og hjælpe virksomhederne bedst muligt gennem coronakrisen.
En del af midlerne kan udmøntes til at styrke eksportinitiativer, der kan udbrede grønne, danske løsninger til resten af verden for både at øge den grønne eksport og bidrage til den internationale grønne omstilling.
En måned ekstra med hjælpepakker
Finansminister Nicolai Wammen siger: – Nu tager vi ekstraordinære midler i brug for at styrke de danske eksportvirksomheder og de mange hundredtusinde danske arbejdspladser, der er knyttet til eksporten. Samtidig skubber vi på grønne, danske løsninger og klimavenlige teknologier, som kan bidrage til omstillingen globalt.
Regeringen og aftalepartierne er desuden enige om at afsætte midler til at kunne forlænge de eksisterende hjælpepakker med yderligere en måned, i tilfælde af at de sundhedsmæssige restriktionerne bliver forlænget. Formålet er at holde hånden under danske lønmodtagere og virksomheder, mens de sundhedsmæssige restriktioner står på.
Du kan læse hele aftalen her.
Fra nummer 19 til nummer 13 og bedst placeret af kommunerne i Hovedstadsregionen. Det er resultatet for Høje-Taastrup i årets måling – Lokalt Erhvervsklima 2020 – af erhvervsklimaet i 93 kommuner, målt af Dansk Industri.
Bedst klarer Høje-Taastrup sig i kategorien ‘Infrastruktur og transport’, hvor det bliver til en samlet andenplads. I 2019 var kommunen dog nummer 1 her, men den plads nupper Frederiksberg i år. Dårligst klarer Høje-Taastrup sig i kategorien ‘Uddannelse’, nemlig som nummer 66.
Ikast-Brande igen bedst; Gribskov dårligst
Samlet klarer Ikast-Brande sig igen bedst, mens Vejen springer fra plads 13 til nummer 2 fulgt af Hedensted som nummer 3.
Høje-Taastrup har i flere år ligget bedst af kommunerne i Hovedstadsregionen, men måtte i 2019 se Vallensbæk tage den plads. I år er Høje-Taastrup igen bedst – som nummer 13 (nummer 19 sidste år). Vallensbæk er rykket fra plads 15 ned til 27, men er dog næstbedst i Hovedstadsregionen fulgt af Gentofte på 28.-pladsen.
På sidstepladsen i DI-målingen finder vi nordsjællandske Gribskov.
Illustrationen viser, hvordan Høje-Taastrup Kommune præsterer inden for de ti kategorier, der indgår i undersøgelsen. Her kan du se årets placering (fra plads 1 til 93); hvor kommunen var placeret sidste år – og dermed om der er sket en forbedring eller forværring.
Download hele Lokalt Erhvervsklima 2020.
– Coronaen har fået vores ledighed til at vokse mere end andre kommuners. Til gengæld er antallet af konkurser ikke steget. Så konklusionen må være, at erhvervslivet i Høje-Taastrup er ramt, men ikke så hårdt som man kunne frygte.
Sådan sagde borgmester Michael Ziegler, da han i forbindelse med uddelingen af Erhvervspris Høje-Taastrup torsdag gav en kort status på den lokale erhvervssituation.
Optimisme trods alt
Kommunen har fået udarbejdet en rapport om coronaens påvirkning af virksomhederne. Herfra nævnte Michael Ziegler disse hovedpunkter:
- Ledigheden i Høje-Taastrup Kommune er steget hurtigere end i resten af landet.
- En større andel af virksomheder i kommunen har søgt om kompensation til løn og faste omkostninger end i regionen og resten af landet.
- Iværksætterraten faldt markant i marts og april, men er siden vokset en smule igen.
- Antallet er konkurser er ikke steget under krisen indtil videre.
– Jeg har været rundt til flere virksomheder i kommunen, som var optimistiske på trods af den svære tid. Vores Jobcenter løber også stærkt i øjeblikket, så dem der bliver ledige, kommer hurtigt i job igen. Og så er vi løbende i dialog med blandt andet detailhandel om status i deres branche.
– Vi får anden del af vores statusrapport i begyndelsen af december, så der får vi også et lidt mere klart billede af situationen, oplyste Michael Ziegler.
Godt gang i Nærheden og Høje Taastrup C
Borgmesteren kom også ind på de aktuelle udviklingsprojekter Nærheden og Høje Taastrup C.
Han oplyste, at FB Gruppen har indgået aftale om at udvikle det østlige område af Nærheden (160.000 etagekvadratmeter). Det svarer til ca. 1.600 boliger. Nærheden dermed næsten udsolgt.
Og i Høje Taastrup C er første spadestik taget til et projekt med 150 lejligheder. Så efter en lang periode med omlægning af veje, begynder planerne for den nye bydel nu at blive til virkelighed.
– De to projekter er gode for hele kommunen. Vi bygger Høje-Taastrup Kommune stærkere og får en bedre social balance, konstaterede han.
Budget med lavere gebyr på byggesager
Fra byrådet fortalte Michael Ziegler om en bred budgetaftale for 2021 med alle partierne.
Det betyder blandt andet, at der i 2021 indføres lavere byggesagsgebyrer, både for private og erhverv. Nedsættelsen fordeles med 75 procent til private og 25 pct. til erhverv.
Tak til erhvervsmentorer
Årets modtager af Erhvervspris Høje-Taastrup, Tom Ewers fra Sydkystens Brolægning og Kloak, er blandt de erhvervsfolk, som er aktive i LøkkeFondens Linie10-projekt, der handler om at gøre elever fra 10. klasse klar til at tage en uddannelse efter skolen. Det fik ros med på vejen fra borgmesteren:
– Jeg ved, at der er medlemmer fra Erhvervsforum, som er gået ind i vores projekt om erhvervsmentorer for unge mennesker. Det er et stort arbejde, men også et meget vigtigt arbejde for at vise de unge en vej og en fremtid, de kan se sig selv i. Det vil jeg sige jer en rigtigt stor tak for; det betyder meget for det enkelte menneske, så det er en indsats, vi som kommune er rigtig glade og taknemmelige for.
Se video med borgmesterens hele tale og uddelingen af Erhvervspris Høje-Taastrup her (varighed: 18 minutter).
Nyt medlem: Racehall København A/S.
Er du i tvivl, om du kan give medarbejderne en corona-sikker afslutning på det turbulente 2020, så har vores nye medlem Racehall København måske løsningen. Som verdens største indendørs gokartbane på ca. 10.000 kvadratmeter er der i hvert fald ikke problemer med at overholde reglerne om højst 1 gæst pr. 4 kvadratmeter (reglerne for sektorpartnerskaber).
– Inde i hallen kan vi uden problemer havde alle vores 36 gokarts i gang med grupper op til ti personer. Og oppe i restauranten, Sallie’s Race Lounge, tager de imod grupper á ti personer og har plads til ni grupper. Altså kan op til 90 personer blive bespist på én gang, oplyser Flemming Grene Thomsen, CEO i Racehall København.
Ræs og ris a la mande
En af de pakkeløsninger, man kan købe i november-januar, omfatter julerace og burger. Her kan op til 36 personer få 30 minutters race inklusive personligt sikkerhedsudstyr, Driver’s License, burger med andekød, pommes frites, øl/vand og en Sallie’s ris a la mande.
– Racerløbet er vores F1 Style med først 10 minutters kvalifikation, hvorefter deltagerne lines op til finalen med den bedste fra kvalifikationen i Pole Position. Finalen varer 20 minutter. Hele arrangementet koster 599 kr. pr. person, og der kan tilkøbes pokaler, champagne og trøstepræmier, bemærker Flemming Grene Thomsen.
Go – stop – go – slow down
Racehall København åbnede i februar og fik en forrygende start. Men allerede i marts satte corona en stopper for festen med lukning frem til begyndelsen af juni.
– Vi genåbnede med en tom kalender, men kom hurtigt op i omdrejninger og havde faktisk en fornuftig sommer med mange besøgende. Første del af efteråret gik også okay, indtil de nye stramninger satte ind. Selv om vi har kvadratmeter nok til at kunne have alle karts i brug, trods restriktioner, kan vi godt mærke, at folk er mere tilbageholdende, også i vores Racehall i Aarhus. Men vi er tålmodige ejere og er her stadig, når corona er væk, lover Flemming Grene Thomsen (foto).
Gokart er for alle
De gæster, som besøger Racehall København i Taastrup, er en god blanding af firmaer, private grupper og familier.
– Det matcher meget godt vores motto ”Gokarting 4All”. Vi har i sommer lanceret et nyt produkt med en halv times familieræs til familier med børn under 15 år. Det har været en stor succes, godt hjulpet af at vi har hele 14 børne-gokarts og også en twincart, hvor mor eller far kan sidde med, hvis barnet er under 90 cm højt, fortæller Anne Charlotte Jensen, Sales & Marketing Director.
Gokartklub for børn – og for voksne
Børn er der også masser af hver søndag formiddag – gerne mellem 60 og 70 – når Børnenes Gokart Klub træner og kører Grand Prix. Klubben for børn under 18 år er den største i Danmark.
– Flere andre gokartklubber bruger Racehall. Vi har i tre måneder også haft vores egen klub, hvor voksne mødes og træner i et koncept, der meget ligner børnenes. De betaler pr. måned, og så mødes de en gang om ugen. Det fungerer rigtig godt, og de bliver bedre og bedre. De har allerede kappet 10 sekunder af omgangstiden, siger Anne Charlotte Jensen med et smil.
Flere voksenhold på vej
Voksenklubben er så stor en succes, at der i det nye år oprettes tre hold mere, mens det eksisterende hold får elite-status.
– Jeg skal ikke skjule, at der er en vis overvægt af mænd, og at gennemsnitsalderen er 40+. Men vi opretter også meget gerne et hold for kvinder. Så bare kom frisk, lyder det fra Anne Charlotte Jensen.
Hun gør også opmærksom på, at i disse tider, hvor mange virksomheder har deres medarbejdere siddende hjemme, er Racehall København en mulighed for interne events som teambuilding og udvikling under sikre forhold med sjove oplevelser og god mad.
Racehall København A/S
Bondehøjvej 20, 2630 Taastrup
www.racehall.com
Racehall København var tidligere på året vært for et bestyrelsesmøde i Erhvervsforum, hvor Flemming Grene Thomsen viste rundt i den helt nye hal.
PFA annoncerede tidligere i år, at pensionsselskabet vil opføre to bæredygtige boligkarréer i det nye byområde Høje Taastrup C. Byggeriet blev fredag sat i gang med det første spadestik.
– Vi ønsker som en del af vores strategi for ejendomsinvesteringer at investere i landets vækstområder, og her passer Høje-Taastrup rigtig godt ind. Samtidig ser vi også et stort potentiale i at bidrage til udviklingen af et nyt byområde, som kan være med til at gøre byen endnu mere attraktiv, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.
Fokus på bæredygtighed
Det første spadestik vil over de kommende år blive til to boligkarréer med i alt 150 lejligheder, 7 hotellejligheder samt 550 kvm erhverv, der i alt udgør et samlet etageareal på ca. 14.400 kvm. Begge boligkarréer opføres efter DGNB Guld, der er en af de højeste standarder inden for bæredygtighedscertificering.
– At bygge bæredygtigt er generelt et skarpt fokuspunkt, vi har hos PFA som ansvarlig investor. Det gælder også i forhold til denne investering. Dels fordi vi ønsker at bidrage positivt til samfundsudviklingen, men også fordi et skarpt fokus på bæredygtighed kan være med til at langtidssikre ejendommens værdi. Til stor glæde for vores kunders pensionsopsparinger, siger Michael Bruhn.
Glad borgmester
Høje-Taastrup Kommunes borgmester, Michael Ziegler glæder sig over, at kommunen inden længe vil få glæde af to nye, bæredygtige boligejendomme.
– Jeg er glad for, at PFA så hurtigt har set mulighederne og har været blandt de første til at investere i Høje Taastrup C. Høje-Taastrup Kommune har ambitiøse klimamål, og vi sætter derfor stor pris på investorer, der er med på at bygge nyt med respekt for klimaet.
– Med dette nye boligbyggeri vil den nye by snart skyde op, og vi kommer endnu tættere på at få masser af byliv med både erhverv, boliger og et grønt parkstrøg, som binder området mellem Høje Taastrup Station og City2 sammen, siger Michael Ziegler.
Indflytningsklar i 2022
De to nye boligejendomme ventes at være klar til indflytning medio 2022.
Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA, borgmester Michael Ziegler og Lars Bloch, direktør i Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, tog første spadestik fredag.
Tirsdag tages første spadestik til endnu et stort erhvervsbyggeri i Høje-Taastrup. Ventilationsvirksomheden E. Klink bygger ca. 3.650 kvadratmeter i Taastrup, lige ved siden af sin ejer, Wicotec Kirkebjerg.
Der er tale om en 3.200 kvm stor fabrik, hvor E. Klink skal fremstille ventilationskanaler, plus 450 kvm administrationsbygning.
Byggeriet er færdig allerede til juli, hvorefter E. Klink flytter sine aktiviteter fra Skovlunde, hvor virksomheden har ligget i 72 år, til Taastrup. Det indbefatter cirka 150 arbejdspladser, inkl. cirka 50 kørende servicefolk.
Bygger på den gamle Siemens-grund
– Vi har købt den 27.000 kvm store Siemens-grund på Dybendalsvænget 5B. Dermed bliver vi bagbo til Wicotec Kirkebjergs hovedkontor på Roskildevej 338, oplyser Lars Christrup, adm. direktør i E. Klink.
Han forklarer flytningen med, at virksomheden, der er blandt branchens største med en omsætning på 280 mio. kr., er vokset fra sine lokaler i Skovlunde. Med købet af den store grund i Taastrup fremtidssikrer E. Klink sig. Lars Christrup forudser desuden nogle betydelige synergier med Wicotec Kirkebjerg:
– Det er en oplagt løsning at flytte til Taastrup. Over halvdelen af vores omsætning henter vi på opgaver, vi løser sammen med Wicotec Kirkebjerg eller med deres ejer, Per Aarsleff A/S. Det er også planen, at vores administrative personale senere skal placeres i Wicotec Kirkebjergs nye hovedkontor, som vil stå klart om godt to år.
Også nyt hovedkontor til Wicotec Kirkebjerg
E. Klinks næsten 60 funktionærer, hvoraf mange er ingeniører eller konstruktører, flytter fra Skovlunde til Taastrup allerede 1. februar. I første omgang i lejede lokaler på Dybendal Allé 10.
Den ejendom bliver senere også midlertidig adresse for Wicotec Kirkebjerg, som river de fleste af sine nuværende bygninger på Roskildevej ned for at opføre et nyt, moderne hovedkontor. I byggeperioden er Wicotec Kirkebjerg genhuset på Dybendal Allé 10 (foto).
Brug for flere mand i produktionen
E. Klink er fra 1947 og har i alle årene fremstillet kanaler til ventilation i bygninger. I dag er cirka 20 mand beskæftiget med at bygge stålkanalerne, men Lars Christrup forventer, at den nye fabrik i Taastrup skal bruge 30-40 mand, da virksomheden vil ekspandere.
– Vi har en hel del projekter i den farmaceutiske industri, men har også mange andre store opgaver. Lige nu er vi med i byggeriet af Danske Banks nye hovedsæde i København. Vi var også med, da Operahuset og Skuespilhuset blev opført, oplyser Lars Christrup (foto).
Se andre af E. Klinks seneste opgaver.
Siden 2005 har E. Klink været ejet af det nuværende Wicotec Kirkebjerg. Når flytningen til den nye fabrik i Taastrup er gennemført, skal det gamle hovedsæde på Meterbuen i Skovlunde sælges.
E. Klinks byggeri i Taastrup er tegnet af Dansk Autobranche Rådgivning v/Arkitekt MAA Søren Jeppe Pedersen og skal rumme administration, personalefaciliteter, produktionslokaler og lager. Projektet går i gang tirsdag og forventes færdigt allerede medio juni. Opgaven udføres af DS Flexhal fra Hobro.