Ikke-kategoriseret

Fra uge 47 vil Arbejdstilsynet tage endnu flere initiativer for at forebygge smittespredning af Covid-19 på landets arbejdspladser.

Blandt andet vil tilsynet sætte gang i en særlig målrettet indsats på skoler og ungdomsuddannelser på den københavnske vestegn og samtidig udvide hovedparten af alle tilsynsbesøg med obligatorisk vejledning om forebyggelse af smitte med Covid-19 hos de ansatte.

Unge på Vestegnen i fokus
Smittetallet har i en periode generelt været højt i aldersgruppen 10-25 år i kommunerne på den københavnske vestegn. Derfor vil Arbejdstilsynet de næste to uger gennemføre en ekstra indsats målrettet skoler og uddannelsesinstitutioner på Vestegnen, hvor der vil være fokus på vejledning og smitteforebyggelse af Covid-19.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (foto) siger: – Arbejdstilsynet sætter ind på områder og i regioner med særlige udfordringer som fx skoler og uddannelsesinstitutioner på den københavnske vestegn. Det er vigtigt, at vi på den måde bidrager til at sikre, at skolerne har kendskab til, hvordan de effektivt kan beskytte mod risiko for smitte med coronavirus ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Vandrende arbejdskraft i fokus
Arbejdstilsynet har siden 28. oktober ført målrettede tilsyn i slagterier, restauranter, landbrug, skovbrug og byggeriet, hvor der er en høj forekomst af vandrende arbejdskraft.

På Dybendalsvænget i Klovtofte Erhvervsområde i Taastrup opfører vores medlem Stensdal Group et 6.322 m² arkitekttegnet projekt med administration, lager/produktion og varegård. Ejendommen er tegnet af Aarhus-arkitekterne ARDESS, der bl.a. tegnede Årets Kontorbyggeri 2020 for Ambiente i Skanderborg. 

– Det er på alle måder nyt og stort for os, eftersom det er første gang, vi opfører nybyggeri til kontor og lager i den skala, fortæller CEO Søren Stensdal om projektejendommen Dybendalsvænget 3.

Byggegrunden på 12.887 kvm bliver i det kommende år bebygget med et innovativt og biodiversitetsorienteret byggeri, som Stensdal Group nu leder efter en lejer til.

Første erhvervsbyggeri øst for Storebælt for ARDESS
Det bliver første erhvervsbyggeri øst for Storebælt for arkitektfirmaet fra Aarhus.

– Grundtanken med huset er at skabe en atmosfærefuld helhed; et domicil, som i sin balance mellem rå og forfinede detaljer danner et unikt dna og ramme om sine brugere. Råheden opstår gennem ærlige løsninger, og atmosfæren skabes med en meget bevidst brug af materialer, dagslys, rumlige kvaliteter samt interiør. En helhed, der balancerer mellem lager, kontor og villastemning – noget unikt som domicil, siger CEO Sebastian Schroers, ARDESS.

6.322 m² med indbygget biodiversitet
Den kommende lejer kan fra start krydse ‘bæredygtighed’ af på kravsspecifikationen. Ejendommen opføres nemlig på en af Stensdal Groups udvalgte arealer, der er officiel Sommerfuglepartner med Danmarks Naturfredningsforening. Biodiversiteten er tænkt ind i projektet og arkitekturen og vil således opleves som “vild med vilje”, når ejendommen er indflytningsklar.

Klovtofte Erhvervsområde mellem Roskildevej og Holbækmotorvejen bærer præg af klassiske erhvervsbyggerier fra 1960’erne og 70’erne, typisk med store arealer til lager og logistik. Stensdal Group ejer i forvejen ejendommen Mårkærvej 2, med 9.350 m² bygninger, og ejendommen Dybendalsvænget 3, nabobygningen til byggegrunden, på 13.500 m².

– Som med mange andre af vores ejendomme i Ring 3 og Ring 4-områder er infrastrukturen en vigtig og afgørende faktor i forhold til placering og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Vi glæder os til at indgå i dialog med interesserede virksomheder og ikke mindst til at skabe områdets flotteste lejemål, lyder det fra projektudviklingschef i Stensdal Group, Lars Vestergaard Olsen.

Klik på billedet herunder og se mere om projektet. 

Nyt medlem: Sikker-it.

Har du styr på it-sikkerheden i din virksomhed? Ifølge en rapport fra Erhvervsstyrelsen var knap 40 procent af SMV’erne i 2018 utilstrækkeligt sikrede. Det vil sige over 85.000 virksomheder.

De tal fik Niels Bredkjær til – sammen med sin tidligere it-chef Erik Lindstam – at etablere brandet Sikker-it med fokus på at hjælpe især mindre og mellemstore virksomheder med at sikre sig mod it-kriminalitet.

– For generelt er det sådan, at jo mindre virksomhed, jo større risiko er der for at blive udsat for cyber-kriminelle, som for eksempel lukker din virksomhed ned ved at kryptere dine data, så du ikke kan få adgang til dem uden at betale en løsesum. Ifølge rapporten fra 2018 kan 16 procent af de danske SMV’er miste deres forretningsgrundlag og dermed deres eksistens, hvis de angribes, påpeger Niels Bredkjær.

Mange i risikozonen
– Jeg tror, at der i virkeligheden er langt flere virksomheder i risikozonen. Der er et stort mørketal, fordi virksomhederne måske ikke vil indrømme, at deres it-sikkerhed er mangelfuld, i bedste fald. Hos Sikker-it har vi syv gode råd, som alle virksomheder bør følge, siger Niels Bredkjær (foto).

(Se ’De 7 gode råd’ nederst på siden)

Corona kræver mere sikkerhed
Corona-krisen har ifølge Niels Bredkjær gjort det endnu vigtigere at få styr på it-sikkerheden, fordi antallet af hjemmearbejdspladser er eksploderet. Derfor er der al mulig grund til at tage truslen alvorligt. Ifølge Center for Cybersikkerhed (juni 2020) vurderes truslen for cyber-kriminalitet som meget høj.

– Hackerne forsøger at udnytte pandemien. Det er klart, at hvis folk arbejder hjemmefra på deres egen internetforbindelse, er risikoen for at blive hacket pludselig langt større. Der er virkelig grund til at tage dette her alvorligt, for har du råd til pludselig at miste alle dine kundedata, fordi en hacker har skaffet sig adgang?

Har I en politik for it-sikkerhed?
Hackere og it-kriminelle kommer ind i vores it-systemer på flere måder. I ni ud af ti tilfælde sker det ved, at vi bliver bedt om at foretage en handling på nettet, forklarer Niels Bredkjær.

– Sådan en mail har vi nok alle prøvet af få, hvor afsenderen prøver at udnytte den personlige faktor hos modtageren. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere i en virksomhed er opmærksomme. Hvis næsten 40 procent af SMV’erne er utilstrækkeligt sikret, som rapporten fra 2018 siger, og når danske SMV’er i gennemsnit har 3,6 ansatte, så er der over 300.000 personer i den risikogruppe, påpeger Niels Bredkjær.

Skræddersyede løsninger
Sikker-it arbejder med to abonnementer, hvor kunderne sikres på forskellige niveauer. Basalt i begge pakker er, at Sikker-it sørger for, at kundens it-system altid har de nyeste opdateringer med hensyn til sikkerhed, at der er løbende backup, beskyttet mod virus og spionprogrammer og sikker opbevaring af data.

– Vi skræddersyr en pakke ud fra kundens risikoprofil. Vi vurderer deres behov og skræddersyr en pakke til dem. Når aftalen er i kraft, overvåger vi kundens it-system og får besked straks, hvis der sker noget uregelmæssigt. Fx hvis der ikke bliver taget backup, eller hvis der er en usædvanlig trafik. Der kan vi lukke systemet ned og begrænse skaden.

Sikker-it tilbyder, gennem sin forsikringsmægler Söderberg & Partners, desuden en meget fordelagtig cyberforsikring målrettet til SMV’er med omsætning op til 250 mio. kroner. Den er udviklet af Alm. Brand og forudsætter et abonnement hos Sikker-it.

Netværksmøde 9. marts om cyberkriminalitet
Vil du vide mere om it-sikkerhed, så meld dig til vores netværksmøde tirsdag den 9. marts, hvor du kan møde Niels Bredkjær fra Sikker-it og en advokat fra TVC Advokatfirma.

Læs mere om mødet og tilmeld dig her. 

Niels Bredkjær er jurist og har arbejdet med forsikring i hele sin karriere. I 2019 tog han en diplomuddannelse på IT-Universitetet i København.

Sikker-it

DataConsult A/S

Industrivej 9B, 4652 Hårlev

Telefon: 20 97 62 77

email: niels@sikker-it.dk

www.sikker-it.dk

De 7 gode råd

• Automatisk opdatering af programmer og operativsystem
• Brug en god og anerkendt antivirus til virksomhedens computere
• Ved brug af trådløse netværk, sørg for at disse er beskyttet med adgangskode
• Brug stærke adgangskoder og skift dem regelmæssigt
• Sørg for regelmæssige sikkerhedskopier, opbevaring af disse og genindlæsning
• Formuler retningslinjer for god it-adfærd blandt medarbejdere
• Brug professionel rådgivning og overvågning

Der er ikke noget at sige til, hvis de er glade for DSV hos DS Flexhal i Hobro. Virksomheden har landet en ny kæmpe opgave for DSV i Hedehusene. 

– DSV har endnu engang betroet os totalentreprisen på et af deres store projekter. Denne gang er det et 95.000 kvadratmeter stort lager- og logistikbyggeri i Hedeland, Hedehusene, hvoraf cirka en tredjedel bliver køle- og fryselager til Pharma, oplyser adm. direktør i DS Flexhal Kent Hejn Kristensen. Vi har vundet totalentreprisen på opgaven i udbud, og da der er en stram tidsplan på byggeriet, igangsættes det med det samme.

200.000 kvm lager- og logistiklokaler
Hos DSV siger Brian Winther Almind, Executive Vice President, Group Property DSV : – Vi er utroligt glade for, at vi igen kan indgå et samarbejde med DS Flexhal, som vi har gjort så mange gange før. Levering til tiden er vigtig, da vi har stor efterspørgsel fra vores kunder, og det er vi altid sikre på, at DS Flexhal kan levere. Vi glæder os til at tage de nye haller i brug i begyndelsen af 2022. 

DSV ejer et meget stort grundstykke i Hedeland over for hovedkontoret. Det er her, i den gamle grusgrav (foto), at de ekstra kvadratmeter skal opføres. Når byggeriet er færdigt, vil DSV i Hedehusene i alt råde over cirka 200.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter samt 20.000 kvadratmeter parkeringskælder.

Har bygget for DSV flere gange
DS Flexhal er godt kendt med området, da de har opført størstedelen af hovedkontoret og de bagvedliggende logistikhaller. For knap et år siden afleverede de 49.000 kvadratmeter logistikbyggeri, der blev opført på blot ni måneder.

– Vi er meget glade for, at vi har fået tildelt denne opgave efter kun tre ugers intensivt tilbudsarbejde. Vi kender efterhånden DSV godt som bygherre og ved, hvad de kræver og lægger vægt på. De stiller skarpe krav til fremdrift, deadlines og kvalitet, men er samtidig en rigtig god og beslutningskraftig medspiller på opgaven. Derfor tør vi godt indgå aftale om disse ”fast track-projekter”, fordi vi efterhånden har trænet med hinanden nogle gange på denne type byggerier. Vi ser frem til at løfte opgaven, siger Kent Hejn Kristensen.

Den samlede ordresum på byggeriet bliver DS Flexhals største til dato.

Skal også bygge stor fabrik i Taastrup
Og når vi nu er ved DS Flexhal og Høje-Taastrup Kommune, så har Hobro-virksomheden vundet en anden opgave i Taastrup, oplyses det i en pressemeddelelse: 

– Vi har indgået kontrakt på etablering af en arkitekttegnet kanalfabrik på 3.447 kvadratmeter i Taastrup til E. Klink. Fabrikken skal anvendes til fremstilling af ventilationskanaler i stål.

– Bygningen, der er tegnet af Dansk Autobranche Rådgivning v/Arkitekt MAA Søren Jeppe Pedersen, skal indeholde administration, personalefaciliteter, produktionslokaler og lager. Vi etablerer også de omkringliggende udenomsarealer. Projektet forventes færdigt medio juni 2021.

E. Klink er grundlagt i 1947 og blev i 2005 en del af Wicotec A/S (nu Wicotec Kirkebjerg med hovedkontor i Taastrup), som igen er en del af Aarsleff-koncernen. E. Klink ligger i dag i Skovlunde.

Skovlundevirksomheden E. Klink vil opføre stor fabrik i Taastrup.

Høje-Taastrup er for andet år i træk kåret som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden.

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, står bag kåringen af de kommuner, som har gjort en særlig indsats for at skabe et velfungerende vejnet og sikre gode forhold for lastbiltransporten.

– Høje-Taastrup er en erhvervstung kommune med mange store og små virksomheder med stort transportbehov. Derfor er det rigtig positivt, at man i kommunen prioriterer den tunge transport i erhvervsindsatsen og sikrer et godt samspil til biler og bløde trafikanter i kommunen. Samtidig er det godt at se, at Høje-Taastrup holder fast i at sikre kapacitet og gode faciliteter på kommunens rastepladser. Derfor er det også velfortjent, at Høje-Taastrup endnu engang kan kalde sig Årets Transportkommune i Region Hovedstaden, siger ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen.

Mange lokale job inden for transport
Borgmester Michael Ziegler glæder sig over anerkendelsen for kommunens indsats på området.

– Jeg er rigtig glad for, at vi igen er kåret som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden og nu også har taget et spring op til en syvendeplads på landsplan. Vi har mange transport- og logistikvirksomheder i kommunen, som ikke kun skaber værdi for Høje-Taastrup, men for hele Danmark. Faktisk har vi siden 2010 næsten fordoblet antallet af arbejdspladser indenfor transport, siger Michael Ziegler og fortsætter:

– Kåringen som Årets Transportkommune betyder meget for os, for virksomhederne vurderer selv gang på gang, at velfungerende transport og infrastruktur er det allervigtigste, når de fx skal finde et sted at placere sig. Derfor lægger vi også meget vægt på at have en tæt dialog med transportvirksomhederne – jeg sidder selv med i vores transport- og logistiknetværk for at have tæt kontakt med branchen. På den måde følger vi med i, hvad der rører sig for at kunne understøtte gode rammer og udviklingsmuligheder for virksomhederne.

Dette bliver der målt på
ITD’s kåring af Årets Transportkommune sker på baggrund af en undersøgelse, der trækker på statistiske data fra både offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til kommunerne. Landsvinderen blev for andet år i træk Vejen Kommune.

Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer af og for regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver. I år var der derudover også inddraget en række spørgsmål om initiativer, der kan hjælpe lastbilchauffører i deres bestræbelser på at begrænse risikoen for smitte med corona.

Nyt medlem: Lost In Space.

Selvfølgelig vil vi alle gerne, at vores virksomhed er den første, der dukker op, når mulige kunder googler inden for vores branche. Tricket er at bruge de rigtige ord, når du på nettet skriver om din forretning og dine ydelser. At du bruger præcis de ord, som kunderne søger på. Det kan Jesper Katz og Kenni Krogh, som i april etablerede Lost In Space med kontor i Høje Taastrup.

Google skaber værdi for dig
– Søgeordsoptimering, SEO, er kernen i vores forretning. Google skaber værdi for dig, hvis du anvender de rette ord. Du kan have den mest fantastiske hjemmeside, men hvis Google ikke synes om den, er du lige vidt. Google ser på flere hundrede parametre, bl.a. hvor gammel er hjemmesiden, besøgstal, hvor hyppigt opdateres den, hvor dybt går kunden ind, forklarer Jesper.

Kenni: – Jo mere specifik du er, og jo flere undersider, du har, jo bedre synes Google om dig. Så hvis du sælger mineralvand med brus, så lav en side om vand, en om mineralvand og en om mineralvand med brus. Hjemmesiden skal give din kunde flere indgange. Hvis han søger på ‘mineralvand med brus’, skal han helst havne på din side. Og sørg for at holde din hjemmeside aktiv med nye opslag og undersider. Google besøger din hjemmeside hver dag for at se, om der sker noget.

Kenni Krogh og frontend developer David Jeppesen. 

Kunderejsen
Lost In Space har et koncept – Kunderejsen – hvor kunderne ser, hvordan de med en digital strategi kan øge salget til eksisterende kunder, få loyale kunder, der taler om dit produkt, og dermed tiltrækker nye kunder. 

– Vi har blandt andet haft et lokalt ingeniørfirma med på en sådan rejse, hvor vi har udviklet en visuel identitet, redesignet deres hjemmeside, strømlinet deres LinkedIn og med relevante søgeord plus annoncer skaffet dem tre gange så mange besøg på deres hjemmeside som før, fortæller Jesper.

Lost In Space’s kunder er et mix af små og store virksomheder, alle med en digital tilstedeværelse. Forretningsgrundlaget er, at opsætning af hjemmesider afregnes med et engangsbeløb, mens SEO-ydelser og annoncer betales periodevis. Corporate Identity er en løbende proces og derfor også med periodevis afregning.

Baggrund i reklamebranchen
Både Jesper og Kenni kommer fra reklamebranchen og gik ind i Lost In Space med hver deres kompetencer og kundeportefølje.

– Fagligt dækker vi ret bredt. I virkeligheden er der ikke stor forskel på, om du skal udforme en bannerannonce eller en outdoor reklame; budskabet er det afgørende. Og så har vi et ret stort netværk, så hvis en kunde vil have en reklamefilm, så klarer vi også det, siger Jesper.

Der kommer flere Space-grene
Firmaet Lost In Space er som webbureau en af grenene i deres virksomhedsunivers SpaceGroup. Lost In Space-navnet giver mening, siger de, fordi mange af kunderne ofte er lidt fortabte, når de henvender sig. 

En ny afdeling, Into Space, der skal håndtere SEO og Google-annoncering, er under opbygning. Og går det, som de to stiftere håber, slutter det ikke der:

– Vi skal være flere, fastslår Kenni. Vi har netop her i oktober fået tilgang af Tenna Jönsson som multimediedesigner. Hun bliver den primært udførende, som vi andre skal fodre med opgaver. Vi skal også have flere folk til at sælge, for vi har fået forrygende start med masser af opgaver. Så i organisatorisk forstand bygger vi maskinen, mens vi flyver…

Jesper Stryhn Katz og Tenna Jönsson.

Lost In Space

Høje Taastrup Boulevard 53, 2630 Taastrup

Telefon: 70 10 90 20

email: Kontakt@LostinSpace.dk

www.lostinspace.dk

Der er rigtig meget grøn fornuft i et nyt samarbejde mellem vores medlem Høje Taastrup Fjernvarme og Nordea, hvor fjernvarmeselskabet sætter en stor varmepumpe i drift til at udnytte spildvarmen fra bankens serverrum på Helgeshøj Allé i Taastrup.

Serverne afgiver en stor mængde overskudsvarme, der skal ledes væk fra serverrummet, så serverne ikke ”koger over”. Det er hidtil sket ved at lede varmen ud i et køletårn, men fjernvarmeselskabet og Nordea har i en længere periode arbejdet på en mere bæredygtig løsning.

Lokal energi og mindre CO₂
Nu er denne løsning klar i form af en el-varmepumpe, der sørger for, at spildvarmen fra serverne nu kommer kunderne i Høje Taastrup Fjernvarme til gode.

– Det er et projekt, der på alle måder giver god mening for både os, Nordea og miljøet, siger direktør Astrid Birnbaum, Høje Taastrup Fjernvarme. Vi får adgang til en lokal ressource, mens banken og miljøet scorer en stor CO₂-besparelse.

Hvor stor CO₂-reduktionen bliver, er ikke til at gøre præcist op på forhånd, men en forsigtig forventning lyder på 57 ton pr. år.

Projekt med god økonomi
Den store varmepumpe, der er installeret i Nordeas kontorkompleks på Helgeshøj Allé i Taastrup, er fjernvarmeselskabets investering. Til gengæld får selskabet adgang til en gratis energiressource. Investeringen tjener sig hjem på 11 år, og da el-varmepumpen forventes at have en levetid på mindst 20 år, er der god økonomi i projektet, set fra fjernvarmens side.

– Varmepumpen løfter temperaturen fra Nordeas spildvarme op til ca. 75 grader varmt vand, som vi kan sende ud i vores ledningsnet. Den store pumpe kommer til at producere cirka 12.500 MWh om året. Det svarer til varmeforbruget i ca. 700 husstande, oplyser Astrid Birnbaum.

Varmepumpen, som Høje Taastrup Fjernvarme har installeret og skal drive hos Nordea.

Et skridt i den grønne retning
– Projektet passer perfekt ind i vores strategi om at udnytte lokale energiressourcer for at bidrage til den grønne omstilling, bemærker Astrid Birnbaum.

– I det store regnestykke dækker vores store varmepumper endnu kun en beskeden del af vores forbrug, men det er skridt i den grønne retning, og vi får nogle værdifulde erfaringer, som vi kan bruge videre frem.

En mere bæredygtig bank
Nordea kan på sin side notere sig for en CO₂-reduktion foruden en besparelse på elforbruget.

– Vi er utrolig glade for vores nye samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme. Projektet er et super godt eksempel på, hvordan vi kan udvikle smarte og bæredygtige løsninger ovenpå vores eksisterende faciliteter – som både kommer os, fjernvarmeselskabet og lokalsamfundet til gode. At det så også giver os en besparelse på elforbruget og en stor CO₂-reduktion bekræfter os i, at vi er på vej i den rigtige retning mod at blive en mere bæredygtig bank, siger Bjørn Bøje Jensen, ansvarlig for erhvervskunder i Nordea i Danmark.

Ideen til projektet kommer i øvrigt fra to studerende på Maskinmesteruddannelsen, som i 2018 var i praktik hos Nordea. De skrev om løsningen i deres bachelorprojekt – og nu er ideen altså blevet til virkelighed.

Princippet i Høje Taastrup Fjernvarmes projekt hos Nordea. Før gik varmen fra serverrummet til spilde; nu sørger en 1,9 MW varmepumpe for, at energien kommer fjernvarmekunderne – og miljøet – til gavn.

Danmark er ramt af en ny bølge af corona-virus, og regeringen har skærpet restriktionerne for at få smitten under kontrol og undgå de omfattende restriktioner og nedlukninger, man har set i flere lande i Europa.

Men når restriktionerne forlænges, så skal hjælpen følge med. Derfor har regeringen indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten, der giver ekstra hjælp til dansk erhvervs-, kultur-, idræts- og foreningsliv. Hjælpepakkerne forlænges til 31. januar 2021 og udvides. Det betyder, at underleverandører som taxaselskaber, biografer, folkeoplysningsområdet og messevirksomheder nu kan se frem til mere hjælp.

Minister: En uforudsigelig tid
– Med den nye aftale øger vi trygheden ved at forlænge nuværende ordninger, samtidig med at vi hjælper alle de virksomheder, som rammes af nye restriktioner. Når messecenteret og den lokale catering-virksomhed eller lyd- og lystekniker mister sin indtjening på grund af corona, så skal vi stå klar med hjælp. Det samme gælder, når minkfarme rammes af smitte, og underleverandører pludselig får visket deres ordrebøger rene. Tiden med corona er desværre meget uforudsigelig, men med hjælpen kan vi holde hånden under dem, som holder ekstra for i den svære tid. Det er deres samfundssind, som hjælper Danmark igennem krisen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (foto).

Hjælp på kulturområdet
Aftalen betyder også, at flere vigtige hjælpepakker, der holder hånden under kultur-, idræts- og foreningslivet, bliver forlænget. Det gælder bl.a. aktivitetspuljen på kulturområdet og puljen til breddeidrætten og foreningslivet.

– Kulturlivet, idrætten og foreningslivet er særligt hårdt ramt af krisen. Derfor er der også særlig hjælp til de områder i den nye politiske aftale. Jeg er glad for, at vi kan holde hånden under både kulturinstitutioner og udøvende kunstnere i hele landet. Alle tænker ængsteligt over, hvad der bliver muligt i fremtiden. Derfor afsætter vi midler til et genstartsteam, der kan arbejde med nye, kreative løsninger til, hvordan danskernes kulturliv bedst består under og efter krisen, siger kulturminister Joy Mogensen.

Hovedpunkter i aftalen

For virksomheder
Alle nuværende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med den 31. januar 2021.

Kompensationsordningen for faste omkostninger bliver udvidet, så adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver nedsat fra 35 til 30 pct. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90 pct.

Der åbnes for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med mindst 10 deltagere. Både leverandører af lyd, lys og taxaer kan være omfattet.

Virksomheder, der oplever en tilstrækkeligt stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter kl. 22.00, får adgang til eksisterende kompensationsordninger for selvstændige mv. og faste omkostninger.

Virksomheder, der har eller får forbud mod at gennemføre deres aktiviteter som følge af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til kompensationsordningerne for selvstændige mv. og faste omkostninger på samme vilkår som tvangslukkede virksomheder. Tvangslukkede får også mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis de ikke har omsætning. Det gælder f.eks. messeaktivitet.

Faste leverandører til pelsdyravlere kan fx være fodercentraler, dyrlæger eller kommercielle pelserier., hvor besætningen slås ned, får adgang til kompensationsordningen for selvstændige og for faste omkostninger.

For ledige og studerende
Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 og indtil 1. november 2021, vil få forlænget deres ret til dagpenge med to måneder. Samtidig forlænges retten til sygedagpenge med tre måneder, og 225-timersreglen suspenderes for kontanthjælpsmodtagere fra 1. november 2020 til 31. januar 2021, mens der afsættes 60 mio. kroner til opkvalificering af ledige.

De udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerede bliver forlænget 31. januar 2021, og der afsættes en pulje på 18 mio. kr. til forlængelser af ph.d.-stipendiater, som universiteterne beslutter, der må forlænges pga. corona-restriktionerne.

For kulturområdet
En lang række kompensationsordninger bliver forlænget frem til d. 31. januar 2021

Frem til 31. januar 2021afsættes yderligere i alt 450 mio. kroner til puljer til kultur- og foreningslivet samtbreddeidrætten, samt 50 mio. kroner til anbefalinger fra et nyt genstartsteam, der skal komme med forslag til, hvordan at kultur-, forenings- og idrætslivet kan udvikle og udfolde sig under Corona.

Som et nyt initiativ, oprettes en ny pulje til biograferne på 15 mio. kr. til at gennemføre aktiviteter på biografområdet

Ny kompensationsordning på 60 mio. kroner til aftenskoler, daghøjskolerne og Folkeuniversitetet, der mister deltagerbetalinger eller får flere udgifter på grund af forsamlingsloftet på 10 personer.

Brødkoncernen Kohberg Bakery Group forventer at måtte nedlægge en række stillinger i både Søften ved Aarhus, i Bolderslev og i Taastrup. I alt ventes omkring 100 ansatte blandt lager- og logistikpersonalet at blive berørte, idet bageriet ikke længere selv skal stå for lager og transport af brød til Salling Groups butikker. I Taastrup drejer det sig om 48 job.

Det oplyser Kohberg i en pressemeddelelse.

– Vi er naturligvis kede af, at Salling Groups beslutning kommer til at berøre så mange af vores medarbejdere, og lige nu er vores fokus på at sikre så mange arbejdspladser som muligt. Desværre kommer vi ikke uden om, at vi skal sige farvel til gode folk, siger administrerende direktør i Kohberg Bakery Group René Normann Christensen (foto).

Opsigelserne forventes at medføre færre medarbejdere på bagerierne i Bolderslev og Taastrup, mens hele Kohbergs lager i Søften formentlig skal lukke. 

I Bolderslev ventes omkring 39 stillinger at blive nedlagt. Det drejer sig om både afløsere og fastansatte, der alle arbejder i forbindelse med lageret og deraf afledte funktioner.

I Taastrup er det også afløsere og fastansatte, der forventes opsagt. I alt drejer det sig om 48 stillinger, der ventes nedlagt her.

– Vi vil gøre, hvad vi kan, for at reducere antallet af berørte medarbejdere mest muligt og vil gøre vores yderste for at eventuelt berørte ansatte godt videre, siger René Normann Christensen.

Kohberg forventer, at alle berørte medarbejdere i Søften og Taastrup senest med udgangen af oktober vil have vished om deres fremtid hos Kohberg.

Kohberg Bakery Group beskæftiger i dag cirka 540 medarbejdere fordelt på bageri og hovedkontor i Bolderslev, bageri i Taastrup, lager i Søften samt frysehus i Haderslev. Lager- og logistikaftalen med Salling Group er opsagt pr. 1. maj 2021.

Nyt medlem: SafeBuild / M.Schlüter ApS.

Michael Schlüter har etableret eget tømrerfirma, men mangler endnu at få svendebrev. Det regner han med at få næste år. Til gengæld er han uddannet folkeskolelærer. Og så har han godt gang i at udvikle en app, der skal give ham selv og andre håndværkere tilfredse kunder.

Lad os tage det fra en ende af.

Læreruddannet og på vej mod svendebrev
Michaels karriere begyndte i folkeskolen, hvor han først var vikar, siden tog en læreruddannelse og nåede at arbejde som uddannet lærer i fem år. Så stod hans far og manglede en makker i sit tømrerfirma i Værløse. Det ville Michael gerne prøve, men han foretrak at være selvstændig. Så han oprettede M.Schlüter ApS, som har adresse i privaten på Taastrup Hovedgade.

– Det meste af mit arbejde foregår jo ude på byggepladserne, så jeg har ikke brug for et værksted, siger Michael, som klarer sig med sit kælderrum og så en varevogn fyldt med værktøj – og faderens værksted, hvis noget ikke kan laves på pladsen.

– Jeg er ret tæt på at være selvlært tømrer, men har også haft en god læremester i min far. Lige nu sparer jeg op til, at jeg i 2021 kan klare mine skoleophold og få mit svendebrev. Jeg arbejder for privatkunder, men udlejer også mig selv til større firmaer. Sommeren var lidt sløv, men nu er der godt gang i den.

Michael Schlüter i sit rullende værksted: varevognen hvor han det meste af sit tømrerværktøj.

Et rigtigt millenium barn
Michael kan lide at arbejde med privatkunder og at give dem en god service – især i forhold til tidsplaner, så kunderne kan følge med i, hvad der er udført, hvad det næste bliver, og hvornår opgaven kan ventes afsluttet.

– Det kan du langt bedre styre, når du arbejder med privatkunder, end hvis du går på en stor byggeplads, hvor du skal indpasse dig efter, hvor langt de andre håndværkere er. Jeg vil gerne udføre min opgave, afslutte sagen og så videre til næste opgave. På den måde er jeg et rigtigt millenium barn: der skal ske noget jeg; jeg skal ikke være på den samme byggeplads i flere år, siger Michael med en henvisning til den nye generation på arbejdsmarkedet, som nok er mere utålmodig.

Du ved, hvad du får
Hans strategi som håndværker er at skabe en relation, der giver kunden tryghed og god service.

– Som kunde ved du, hvad du får, når du bruger mig. Jeg fortæller, hvorfor jeg gør, som jeg gør, og hvorfor jeg har valgt lige præcis de materialer. Jeg har respekt for kunden. Som håndværkere er vi vant til at komme i andre folks hjem, men de er måske ikke vant til at lukke fremmede ind. Derfor skal de have fuld tryghed og vide, at deres håndværker er et ordentligt menneske, mener Michael.

Det er i den ånd, at han har udviklet appen SafeBuild.

App giver kunderne tryghed
– Da jeg begyndte som tømrer, blev jeg overrasket over, hvor dårlig kommunikationen mellem kunde og håndværker ofte er. Der er mange faser i et byggeri og ting, du ikke lige kan se. Så jeg kan godt forstå, hvis kunden, når han kommer hjem, tænker ”Gad vide, hvad de har lavet i dag?”.

– Som håndværker skal du alligevel tit dokumentere dit arbejde, og det tager jo ikke lang tid at snuppe et foto af det, du har lavet. Hvorfor så ikke udvikle en app, som både håndværkeren og kunden har glæde af, spørger Michael, som på den baggrund har sat appen SafeBuild i verden.

– Det fungerer på den måde, at for hver fase af byggeriet tager jeg et foto, som kunden får på sin app. Samtidig får han en kort beskrivelse af, hvad jeg har lavet i dag, og hvor langt i projektet, vi er. Nogle dage får kunden måske flere opdateringer, så han eller hun hele tiden er ajour med, hvad der sker derhjemme.

En app til private byggerier
Der findes mange apps til byggebranchen, men de er næsten alle til byggestyring af store projekter og ikke til privatkunder. Det hul håber Michael at udfylde med SafeBuild, som han har testet siden midten af 2019 og stadig får forbedret.

– De kunder, der har brugt appen, er glade for at blive opdateret og at have en tidsplan for deres byggeri. For mit eget vedkommende kan jeg bruge den til at samle al min dokumentation om byggeriet. Den giver også mig et godt overblik over de sager, jeg er i gang med.

– Jeg vil gerne sælge den til andre tømrere, og næste step bliver, at andre håndværkere, der er på samme byggeri som mig. De vil kunne logge ind på appen, så de også kan holde kunden ajour, og kunden får al information om sit byggeri samlet ét sted.

Endelig påpeger Michael, at for kunden er det også en fordel at få billeder fra hele byggeprocessen. De kan bruges som dokumentation for udførte forbedringer, hvis huset på et tidspunkt skal sælges.

M.Schlüter Aps

Taastrup Hovedgade 153, 2630 Taastrup

Tlf. 61 68 46 48

mail: info.mschluter@gmail.com

www.Safebuild.net

Foreløbig arbejder Michael Schlüter alene, men kan godt forestille sig at få en fast makker eller måske en lærling.

Vores medlem Dannebrog Skilte|Reklame har slået sin forretning sammen med en anden skiltevirksomhed, Skrift & Skilte. Den nye virksomhed fortsætter under navnet Dannebrog Skrift & Skilte, oplyser skiltemalermester Jan Stevnsborg, som er direktør i virksomheden.

– Sammenlægningen sikrer, at vi fortsat kan servicere vores kunder med skilte- og reklamehåndværk af høj faglig kvalitet. Flere ressourcer i fællesskabet giver både en større fleksibilitet og et endnu bredere udbud af skilteløsninger, produceret in-house af veluddannede medarbejdere, siger Jan Stevnsborg.

– Dannebrog Skrift&Skilte arbejder blandt andet med bilreklame, skrift på lastbiler og busser, skiltning på virksomheder – ude og inde, facadeskilte- og bogstaver til butikker, storformat print, bannere og plakater, komplette messesystemer, malede skilteløsninger og grafisk design, oplyser David Andersen, som stod bag det tidligere Skrift & Skilte.

Den nye virksomhed har adresse på Industribakken i Sengeløse, hvor Dannebrog Skilte|Reklame har ligget.

Dannebrog Skrift & Skilte har adresse her på Industribakken i Sengeløse, hvor Dannebrog Skilte|Reklame v/ Jan Stevnsborg hidtil har ligget.

Vores medlem Stensdal Group bliver Danmarks Naturfredningsforening første Sommerfuglepartner med flere lokationer, hvor der sikres levesteder for sommerfugle.

I første omgang omdannes 25.000 kvm grønne områder på fem Stensdal-ejendomme i Storkøbenhavn til sommerfuglevenlige arealer. Her i Høje-Taastrup drejer det sig om Dybendalsvænget 3 (15.500 kvm) og Mårkærvej 2 (2.300 kvm), oplyser virksomheden, der ejer og driver mere end 115.000 kvm ejendomme i Storkøbenhavn.

– Vi håber, at vi med partnerskabet kan vise vejen for andre virksomheder, der med fokus på mere ’vild natur’ omkring ejendomme kan bidrage til øget biodiversitet; selv i erhvervsområderne. Vi er i hvert fald stolte af at være ”foregangsmænd”, siger CEO Søren Stensdal.

Bestand af sommerfugle er under pres
De danske sommerfugle er under pres, og i løbet af de seneste år er den danske bestand gået markant tilbage. Der er alt for få levesteder tilbage i Danmark, hvor sommerfuglene kan yngle og finde føde, men det vil Stensdal Group nu være med til at lave om på og har derfor indgået aftalen med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Sommerfuglepartner.

– Med aftalen omlægger vi i den kommende tid en del af vores udendørsarealer til vilde blomsterenge, der kan tiltrække sommerfugle, vilde bier og andre insekter, fortæller Søren Stensdal.

– Vi er rigtig glade for, at Stensdal Group vil være med til at gøre en konkret forskel for vores truede sommerfugle. Vi ved, at sommerfugle og vilde bier akut står og mangler levesteder i et af verdens mest opdyrkede lande. Derfor har det stor betydning, når en virksomhed som Stensdal Group tager ansvar og omlægger nogle af sine arealer til insektvenlig natur, siger projektleder Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening.

25.000 kvadratmeter til sommerfuglene
Danmarks Naturfredningsforening har i forvejen indgået partnerskaber med en række danske virksomheder, der ønsker at give sommerfuglene en hjælpende hånd. Stensdal Group er dog den første partner, der vil omlægge flere områder til sommerfuglevenlig natur.

Med aftalen bliver udendørsarealerne ved ejendomme i Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre og Ballerup beplantet med smukke, blomstrende planter. I alt skal mere end 25.000 kvadratmeter omdannes til sommerfuglenatur i 2020, mens flere af virksomhedens grønne udendørsarealer vil blive insektvenlige inden for de næste år.

– Vi ejer og driver mere end 115.000 kvm ejendomme i Storkøbenhavn og har meget stærkt fokus på at gøre ejendommene så grønne, vi kan, med energirenovering og andre tiltag. For os er det derfor naturligt at benytte den mulighed, vi har, til med ét at udlægge over 25.000 kvm grønne arealer, for på den måde at bidrage til bedre levesteder og øget biodiversitet. Vi er stolte af at kunne skilte med Sommerfuglepartnerskabet som et synligt bevis på, at vi bidrager positivt – også i erhvervskvartererne, siger Søren Stensdal.

Stensdal Group markerer de grønne levesteder med særlige skilte, der er ved at blive sat op ved de fem ejendomme. Skiltene vil blive en permanent markør af sommerfuglearealerne.