For lidt over et år siden blev den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon med hovedsæde i Høje Taastrup solgt til den canadiske rådgivervirksomhed WSP. I perioden frem til nu har man under dobbeltnavnet Orbicon | WSP brugt tiden på at planlægge og forberede det endelige navneskifte på en måde, så både medarbejdere og kunder har kunne følge med.
Succesfuld integration
– Vi har gennem det sidste års tid arbejdet målrettet mod en succesfuld integration af Orbicon ind i WSP, og vi sidder i dag tilbage med en stolt følelse af at være kommet i mål. Det har været en topprioritet for os at sikre, at medarbejderne har kunnet føle sig trygge og som en del af processen, og at vores kunder forstod, hvad der skete, og ikke mistede fornemmelsen af, hvem vi er. Derfor besluttede vi også at bruge et år til gradvist at vænne os til det nye navn, og det har betydet, at vi nu føler os klar til næste fase og til at ændre navnet Orbicon til WSP Danmark. Foran os ligger nu de mange muligheder, WSP bringer med sig, herunder at kunne føre global viden ind i Danmark til gavn for vores kunder og ligeledes at kunne følge vores kunder ud i verden, siger Per Christensen, adm. direktør WSP Danmark.
Global og lokal
WSP er en global rådgivervirksomhed med ca. 49.000 medarbejdere. De købte Orbicon for at få en stærk repræsentation på det danske marked og for at styrke deres ekspertise inden for miljø og klimatilpasning.
Som en af verdens største rådgivere inden for transport, infrastruktur og byggeri har WSP i de senere år haft en strategisk målsætning om at skabe sig en lige så markant position på miljø- og klimaområdet. Den ambition passede Orbicon rigtig godt ind i med rødder i Hedeselskabet, en stærk miljøprofil og en dansk historie på mere end 150 år.
Klar vækststrategi
Den globale ekspertise har allerede åbnet muligheder for større og anderledes opgaver inden for nye områder. Det betyderbl.a., at virksomheden vil være med, når der skal bydes på opgaver inden for områder som bane og vej samt på bro- og tunnelprojekter. Det samme gælder inden for højhuse, hvor WSP har stået for ca. halvdelen af verdens 100 højeste huse, bl.a. The Shard i London.
– Vi har altid haft en strategi om at vækste i Danmark. Som en del af WSP har vi nu nogle helt andre muskler til at tage nogle meget større skridt, siger Per Christensen, som har cirka 500 medarbejdere i den danske forretning.
Der skal være mere tid til at drive virksomhed og mindre bøvl med at efterleve regler i Danmark.
Derfor har regeringen netop besluttet at følge 19 anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum, der lige inden sommerferien afleverede deres første bud på, hvilke regler der kan gøres mere enkle for danske virksomheder.
Det er i første omgang særligt GDPR-reglerne, der bliver forenklet.
Regler er svære at forstå
– Det er regeringens mål, at vi kun har de nødvendige regler, og at de skal være enkle for virksomhederne at efterleve. Men når jeg taler GDPR med både små og store virksomheder, går det igen, at mange synes, reglerne er svære at blive kloge på. Derfor er jeg glad for, at vi nu med hjælp fra erhvervslivet kan gøre det lettere for danske virksomheder. Det er vigtigt, at virksomhederne føler sig trygge i GDPR-reglerne og ikke bruger en masse kostbar tid på at finde hoved og hale i uklare regler, siger erhvervsminister Simon Kollerup (th på foto).
Vejledning til SMV’er
Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler bl.a., at der skal oprettes et stående GDPR-kontaktudvalg, hvor det skal være muligt at drøfte problemstillinger og udfordringer. Det vil Datatilsynet nu gøre.
Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler også at gøre det enklere at drive en ansvarlig virksomhed i Danmark ved at gøre GDPR-vejledningerne branchespecifikke. Og så mener forummet, at regeringen skal udvikle et koncept for, hvordan SMV’er nemmere kan efterleve GDPR-reglerne ved at udarbejde en samlet vejledning og skabeloner rettet mod dem.
Datatilsynet vil derfor nu gå i gang med at udarbejde et koncept for SMV virksomheders efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.
Fakta om Erhvervslivets EU- og Regelforum
- Erhvervslivets EU- og Regelforum er et uafhængigt rådgivende organ bestående af en formand, virksomhedsrepræsentanter, sagkyndige, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen samt Forbrugerrådet Tænk.
- Forummet rådgiver regeringen om bedre regulering.
- Regeringen har forpligtet sig til et ”følg-eller-forklar-princip”. Det betyder, at regeringen enten følger Regelforums anbefalinger, eller offentligt forklarer, hvorfor den ikke følger dem.
Læs anbefalingerne fra Erhvervslivets EU- og Regelforum her.
Høje-Taastrup Kommune har netop lanceret en app: OplevHTK. Den nye app skal gøre det let at finde frem til Høje-Taastrup Kommunes skønne natur og mange gode kultur- og fritidstilbud. Den er udviklet af I&D Design og Web og kan hentes i App Store (iPhone) og Google Play (Android-telefoner).
Appen guider dig frem til lokale oplevelse i det grønne (legepladser, skove, parker, løberuter osv.), giver overblik over arrangementer (udstillinger, koncerter, foredrag osv.) og indeholder også nyheder fra Høje-Taastrup Kommune. Appen har en kortfunktion, så man let kan finde de forskellige ting.
Målgruppen er i første omgang borgere i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen håber, at OplevHTK kan hjælpe med, at borgerne i højere grad får øjnene op for alle de oplevelser og aktiviteter, der er i området og dermed er med til at brande kommunen.
Appens oversigt over events og arrangementer trækkes fra Kultunaut. Har du en event, der er interessant for borgerne bredt set, så tast den ind i Kultunaut – så kommer den automatisk på appen.
Når verdens største indendørs gokartbane ligger i Høje-Taastrup, så skal verdens længste skaterbane vel også? Det kommer den til, når Høje Taastrup C – det nye byområde mellem City2 og Høje Taastrup Station – bliver en realitet.
Bydelen kommer til at rumme mere end 1.200 nye boliger og over 3.000 beboere, der får en grøn bypark som samlingspunkt og mødested. Gennem den næsten 1 km lange bypark kommer verdens længste skaterbane til at løbe.
Skaterbanen er tegnet af den danske mesterskater Rune Glifberg og hans arkitektmakker Ebbe Lykke. Banen får et areal på 4.200 kvadratmeter og fungerer samtidig som en klimasikring, der skal forebygge oversvømmelser i området.
Stor interesse for at bo her
Lige nu er Høje Taastrup C en stor byggeplads, men allerede om et år vil mange af de nye ambitiøse og bæredygtige bydelsboliger stå klar til indflytning. Hundredvis af potentielle beboere har da også fået øjnene op for mulighederne og vist interesse for at flytte til den nyebydel, der er designet af Cobes prisvindende arkitekter.
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S, som ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre P/S og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S, har i løbet af de seneste måneder fået over 600 henvendelser fra interesserede, som ønsker mere information og/eller at blive skrevet op til en bolig i den nye bydel. Det sidste kan Arealudviklingsselskabet dog ikke hjælpe med, men på selskabets hjemmeside kan man blive skrevet op på en interesseliste, så man får besked, når de enkelte boliger sættes til salg eller udlejning.
Følg med på Facebook og LinkedIn
– Vi er meget glade og faktisk også lidt overvældede over den store interesse, som mange viser for at flytte til Høje Taastrup C. For at sikre at informationsniveauet bliver så højt som muligt, introducerer vi nu to platforme på Facebook og LinkedIn. Her vil vi sørge for, at følgerne altid er blandt de første til at blive orienteret om udviklingen af Høje Taastrup C, om byggerierne, om hvor man skal henvende sig, hvis man vil skrives op til en bolig, om events og alt det andet spændende, der foregår herude, siger adm. direktør Lars Bloch, Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S.
Byparken skal både rumme en stor legeplads, verdens længste skaterbane og kunne aflede regnvand.
Nyt medlem: SIGNPROOF.
Marck Hvorslev har en bred erfaring og indsigt i skiltebranchen med mere end 20 års fra forskellige vinkel til skiltning. da han for fem år siden etablerede firmaet SIGNPROOF var det med den vision om at være total leverandør til kunden.
Marck startede sin karriere indenfor branchen ved at være en del det danske agentur Tynddal, som producerede innovative skilte, patenterede i hele verden baseret på første generation af LED. Han har været salgschef hos en dansk producent af facadeskilte og terrænskilte til kunder som Louis Nielsen, Telenor, Fields og Waves. Og han har arbejdet med POS-materiale og folie til butikker.
– Sidste ansættelse var hos en B2B møbelvirksomhed inden for Horeca, som også ville sælge skilte til sine kunder. Jeg fik frie tøjler til at etablere en skiltevirksomhed, hvor jeg kunne arbejde med alle møbler telte, parasoller, der kan printes eller trykkes på, og jeg fik udviklet nye produkter til deres palet, blandt andet eventpakker med telte og inventar til stande osv., fortæller Marck Hvorslev.
Du kan brande dig på alt
Så det var med en basal viden om næsten alle materialer inden for skiltning, at han satte SIGNPROOF i søen sidst i 2015.
– Min forretning lever på at levere høj kvalitet til fair pris og til tiden samt rådgivning på den optimale synlighed af ud fra kundens behov. Jeg arbejder 360 grader rundt og vil gerne være kundens totalleverandør af alle former for skilte/ branding relateret produkter fx facadeskiltning, foliering af biler, vinduer og gulve, messeskiltning, kampagne/event-skiltning, telte, parasoller – ja kort sagt alt, hvad du kan bruge til at få dit budskab ud og brande dig selv på, om det så er en gulvmåtte eller en flaskekøler.
Internationale og lokale kunder
Fra kundelisten nævner Marck Hvorslev blandt andre Toms Gruppen, UN City i Københavns Nordhavn, Lamborghini, Legoland, Coca-Cola, Hovedstadens Bygningsentreprise og lokalt bl.a. Østerparkens Apotek og Domapoteket i Roskilde.
– Mange kunder og opgaver får både gennem mit netværk samt canvas. Og så får jeg en del ordrer, når jeg poster en case eller et relevant produkt på LinkedIn.
Marck Hvorslev er stolt over kvaliteten af de løsninger, han leverer, og over at kunne dække hele viften, så kunderne kan nøjes med én leverandør. På den måde opstår der med tiden et gensidigt kendskab, hvor han også kan rådgive kunden.
– Jeg har bygget min virksomhed op om at have nogle pålidelige og dygtige samarbejdspartnere, der kan levere til tiden og i den rette kvalitet. Min opgave er at sælge, og dér er jeg skarp på at beskrive løsningen for kunden. Jeg tror også, at jeg har et ret godt navn i branchen. Selv om jeg er en enkeltmandsvirksomhed, var jeg en af tre indbudte, da TDC i 2016 skulle transformere alle sine butikker til YouSee-brandet. Jeg fik ikke opgaven, men det var alligevel noget af en anerkendelse bare at blive spurgt.
Skiltet skaber synlighed
I de år, hvor Marck Hvorslev har været i skiltebranchen, er teknologien på mange områder gået frem med stormskridt, og næsten alt, hvad der kan digitaliseres, er blevet det. Men han er overbevist om, at skiltene også har en plads i fremtiden.
– En hver forretning vil altid have et behov for skiltning på den ene eller anden måde. De digitale løsninger vil være et supplement til den fysiske skiltning, vurderer han.
Da Marck Hvorslev blev selvstændig for fem år siden. tænkte han, at firmaet skulle hedde noget med MH og lagde fem logoer med det ud på LinkedIn for at høre, hvad netværket syntes om dem. En grafiker svarede, at de ikke var skarpe nok og foreslog i stedet navnet Signproof kombineret med den farverige stjerne, der tilsammen udgør et genkendeligt logo og også fungerer internationalt.
Fra i dag, mandag den 14. september, kan den nye arbejdsfordelingsordning tages i brug, så virksomheder, der fortsat er udfordret på grund af corona-krisen, kan undgå at afskedige medarbejdere.
Aftalen kom i stand mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter for to uger siden og efter hastebehandling i Folketinget, hvor et meget bredt flertal stemte ordningen igennem, træder den nu i kraft.
Arbejdsfordeling betyder, at medarbejderne i virksomheden kan deles om det arbejde, der skal udføres og i den resterende tid tage uddannelse eller gå hjemme på dagpenge.
Den nye midlertidige ordning giver blandt andet større fleksibilitet og en højere dagpengesats end den eksisterende ordning. Den gælder resten af året med mulighed for, at aftaler, der er igangsat senest 31. december 2020, og har en maksimal varighed på fire måneder, kan fortsætte i 2021.
Til november vil aftaleparterne vil følge op på ordningen og drøfte, om der eventuelt er behov for at forlænge den.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (foto) siger: – Det er rigtig godt, at man rundt om i landet allerede nu kan tage den nye ordning i brug. Det er en vigtig aftale med nye muligheder, og jeg er sikker på, at den vil holde hånden under danske arbejdspladser.
– Aftalen er endnu et i rækken af tiltag, som skal hjælpe os bedst muligt gennem krisen. Jeg er glad for, at det igen lykkedes at lande en trepartsaftale. Arbejdsmarkedets parter har efterhånden været med til at løse en række udfordringer på arbejdsmarkedet i kølvandet på corona, og det viser endnu en gang værdien af vores danske model.
Nyt medlem: Moot.
Da Birger Hauge først på året overtog medievirksomheden Moot fra Zibra koncernen, var den kun lige nået ud på startbanen, før den mødte sin første forhindring; Corona. Men som det ofte sker, når Birger Hauge er involveret, endte udfordringen med at blive til en mulighed.
– Moot var tænkt som en nyhedskanal, der skulle sikre den næste generation af vælgere en plads i mediebilledet. Samtidig vil vi levere Branded Content, altså betalt indhold i videoformat, hvor vi bruger det bedste udstyr og de dygtigste folk, så det bliver lækkert at se på, fortæller Birger Hauge.
Corona ændrede behovet
Dårligt nok var Moot kommet i gang, før Corona ramte. Hvad gør man så? Svaret kom næsten af sig selv, for IT-Branchen på Fyn, som var ved at skulle have årsmøde, henvendte sig og spurgte, om Moot havde en idé til, hvordan en forening, der lægger vægt på det sociale, kan afvikle et årsmøde, hvor folk deltager hjemmefra?
– Vi udviklede sammen med kunden et koncept med en årsmødepakke, hvor vi stillede kameraer op syv steder, og så producerede vi ellers årsmødet som om, det var et tv-show. Samtidig havde vi sørget for, at alle deltagerne fik en årsmødepakke tilsendt med gin & tonic og snacks, så de 150 deltagere kunne skåle med hinanden. Alle var superglade, og det blev anledning til, at vi fokuserede vores kræfter på at udvikle nye kvalitetsformater til møder på distancen som alternativ til løsninger som Zoom og Microsoft Teams, siger Birger Hauge.
Chatten var rødglødende
En måned senere havde IT-Branchen igen bud efter Moot til at streame deres Coding Class Finale med cirka 1.000 deltagende elever.
Birger Hauge: – Denne gang havde vi et budget, så vi rigtig kunne give den gas. Det blev en rigtig god case på, hvordan du kan gøre en konference eller workshop interessant, selv om de fleste af deltagerne ikke er fysisk til stede. Vores producer sørger for en levende afvikling, hvor der klippes fra den ene begivenhed eller indlæg til den anden. Vores erfaring viser, at det fungerer. Den chat, som vi har koblet på, er rødglødende undervejs, fordi deltagerne er så engagerede.
Mange opgaver ude i Europa
Moot er ejet i fællesskab af Birger Hauge og hans søn, Christoffer, som er teknisk producer. Foruden dem er set-uppet en fotograf, en klipper og en streaming-afvikler, to kandidater i medievidenskab og to medievidenskabs praktikanter – foruden et antal freelancere. Kunderne er både danske og europæiske. Da Erhvervsforum besøgte Moot var Christoffer Hauge i Tjekkiet for at producere den tjekkiske version af ”Hjem til gården”.
– Vi er med til at producere en hel del reality-shows ude i Europa, fortæller Birger Hauge, som mener, at Moot også har noget at byde på over for virksomheder hjemme i Høje-Taastrup:
– Hos os er Branded Content ikke lig med reklame. Vi formidler kundens budskab ud fra en journalistisk vinkel og i en produktion, der er værd at se på. Nogle bruger os, hvis de skal rejse penge, via børsen eller crowdfunding. Og hvis det drejer sig om at producere konferencer og webinarer i høj kvalitet, vil jeg påstå, at vi er markedsledende lige nu med vores professionelle tv-produkt.
Pengene rækker længere
Er det så til at betale for en mindre virksomhed? Ja, det mener Birger Hauge, at det er:
– Moot er et godt eksempel på et selskab, der har udnyttet de tekniske avancementer i tv-mediet. Da jeg begyndte i denne branche i 1990’erne, skulle du op med små 5 millioner kroner for et studie og ét kamera. Nu kan du gøre det for 150.000 kr. og så ellers bruge dine ressourcer på den kreative proces i stedet.
– Det er en anden, mere effektiv produktionsproces i dag. Men det handler stadig om den gode historie. Vi har bare fået nogle bedre redskaber til at fortælle den.
Birger Hauge i tv-studiet med en Skyline Difuser fremstillet af en dansk snedker for at optimere akustikken i rummet.
Skuespiller Marc Harpsøe gav forud for vores generalforsamling torsdag en lille times meget underholdende indblik i, hvordan vi bruger vores krop, når vi kommunikerer.
Et af de vigtigste signaler er håndtrykket (vælger du overhånd eller underhånd?), men det er jo udelukket i disse tider. Albue, fistbump (se foto) og hilsen med fødderne er udmærkede alternativer, forklarede Marc, mens hans flittigt demonstrerede dem på forskellige af generalforsamlingens deltagere.
Vis at du har styr på det
Hænderne på hofterne (med tommelfingrene vendt fremad, så du viser åbenhed) og albuerne godt ud til siden, så armen danner en trekant – den positur viser, at du har styr på tingene.
Føddernes og benenes stilling giver også signal om, hvordan vi opfatter den, vi taler med.
Når du sidder på en stol, så viser din benstilling, hvordan du har det. Trækker du benene ind under stolen, er du anspændt og usikker; skyder du dem frem, er humøret godt, og du slapper af.
Øjenkontakt er fint, men kun 5-6 sekunder ad gangen, ellers bliver det for voldsomt. Ja, selv håret og næsen indgår i dit kropssprog.
– Du kan bruge dit kropssprog til at vise, at du er kompetent. Og husk: Kroppen kan ikke lyve; det kan kun vores ord, sagde Marc Harpsøe.
Referat af generalforsamlingen kan du læse her.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har landet en trepartsaftale, der skal hjælpe både medarbejdere og virksomheder i forbindelse med, at lønkompensation er udløbet.
Trepartsaftalen om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning skal gælde året ud og være med til at forebygge fyringer, efter udfasningen af lønkompensationsordningen.
De nye muligheder giver medarbejdere større tryghed, blandt andet med højere dagpenge, og er med til at holde hånden under de virksomheder, der fx er ramt på grund af nedgang i eksporten som følge af corona, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Kan dele arbejdet i stedet for at fyre
Med arbejdsfordeling kan man dele det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Mens man er hjemme, modtager man dagpenge. Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner pr. måned. Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil man som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Derudover vil ansatte i arbejdsfordeling ikke bruge af deres dagpengeret.
Det siger parterne
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: – Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder. Ligesom de gjorde med lønkompensation, der har været med til at bevare mange tusinde arbejdspladser. Den ordning er til gengæld ikke holdbar i længden, og efter flere forlængelser er den nu udfaset. Derfor er det godt, at vi året ud styrker arbejdsfordeling. Sideløbende arbejder vi på at få gang i økonomien og arbejdsmarkedet. Blandt andet har et bredt flertal aftalt, at danskerne i løbet af efteråret kan hæve knap 60 milliarder kroner af de indefrosne feriepenge, og der skal bruges 30 milliarder kroner til grøn renovering af landets almene boliger. Omfattende initiativer, der skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Jeg vil gerne sige tak til DA, FH og AC for at bakke op om et initiativ, der kan forhindre, at krisen rammer almindelige lønmodtagere.
Administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, siger: – Denne aftale vil redde danske arbejdspladser. Ganske som aftalen om lønkompensation har gjort det. DA er meget tilfredse med, at det er lykkedes at skabe en ordning, som alle virksomheder kan gøre brug af. Mange virksomheder er stadig hårdt ramt af coronakrisen, og derfor kan de ikke beskæftige medarbejderne i fuldt omfang. For dem kan arbejdsfordeling være en god løsning.
Formand for FH, Lizette Risgaard, siger: – Den her trepartsaftale medvirker til større tryghed for alle grupper af privatansatte. Ved at deles om arbejdet til en forhøjet dagpengesats i uger med ledighed risikerer færre en fyring. Det kalder jeg solidaritet.
I fremtiden bliver de selvstændige omfattet af Barsel.dk på samme vilkår som de private arbejdsgivere, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Det betyder, at selvstændige udover barselsdagpenge kan få kompensation fra ordningen, når de går på barsel og dermed få større økonomisk sikkerhed til eksempelvis at dække faste udgifter i virksomheden imens de er på orlov. Beløbet bliver beregnet ud fra, hvor meget den enkelte selvstændige tjener.
Tilbagevirkende kraft
Barsel.dk er en fælles udligningsordning, som alle private arbejdsgivere indbetaler til, hvis ikke de er med i en overenskomstfastsat udligningsordning. Arbejdsgiverne kan få refusion til at dække lønudgifterne til medarbejdere på barsel. Forslaget lægger op til, at selvstændige skal indbetale til ordningen fra oktober 2021, men få kompensation allerede fra april 2021, hvis de går på barsel – med tilbagevirkende kraft til januar 2021.
Lovorslaget sendes i høring fredag den 4. september, og regeringen forventer at fremsætte det i november med henblik på ikrafttrædelse til januar.
Det siger politikerne
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (foto): – Jeg er glad for, at vi nu forbedrer barselsvilkårene for de selvstændige. Økonomisk usikkerhed under barsel skal selvfølgelig ikke afholde kvinder fra at springe ud i en tilværelse som selvstændig, så vi tager også et skridt i den rigtige retning, når det gælder ligestillingen på arbejdsmarkedet. Det har der længe været behov for.
Beskæftigelsesordfører, Radikale Venstre, Samira Nawa: – Oprettelsen af barselsfonden har været afgørende for Radikale Venstre, og det er en stor glæde at den nu bliver til virkelighed. Det er en kæmpe sejr for ligestillingen, da barselsfonden baner vejen for at flere kvinder vælger at blive iværksættere og for at mandelige iværksættere kan gå på barsel og tilbringe tid med deres helt små børn.
Ligestillingsordfører, Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe: – Det er et kæmpe skridt, at vi nu giver iværksættere en hovedpine mindre, når de både ønsker at stifte virksomhed og familie. For ingen skal tvinges til at vælge mellem deres familieliv og deres arbejdsliv. Jeg tror, det særligt har afholdt mange kvinder fra at tage springet og udleve drømmen om at starte deres egen virksomhed. Det må selvfølgelig ikke ske, og det hjælper denne ordning med at undgå. Derfor er det også et skridt for ligestillingen.
Beskæftigelsesordfører Enhedslisten, Victoria Velasques: – Det er en vigtig sejr for ligestillingen og for bedre vilkår for selvstændige, at vi nu sikrer barsel for selvstændige. For os i Enhedslisten er det vigtigt, at vi har mulighed for at tage os ordentligt af vores børn, mens de er helt små, uden at man skal have den store pengepung frem. Derfor glæder vi os over, at selvstændige nu får bedre mulighed for at tage barsel uden at skulle bekymre sig om at kunne betale regningerne. Små børn har lige meget brug for deres forældres kærlighed og omsorg, uanset hvilket erhverv deres forældre har. Jeg håber også, at det betyder, at flere kvinder tør kaste sig ud i at være selvstændige og starte egen virksomhed.
(Foto: Steen Brogaard)
Vil du have studerende fra RUC til at hjælpe din virksomhed videre inden for informatik, datalogi og digitalisering, så er her en invitation. Bemærk at sidste frist for tilmelding er nu på fredag, den 28. august.
Hvert semester holder RUC’s Datalogi & Informatik en camp, hvor virksomheder – SMV’er og StartUps – kan komme i samarbejde med studerende fra universitetet i Roskilde. På grund af den aktuelle coronasituation foregår campen på en anden måde denne gang; dels virtuelt, dels i små grupper.
Det kan de studerende bidrage med
– De studerende vil fra september til december arbejde i projektgrupper med virksomhederne, oplyser Magnus Rotvit Perlt Hansen fra RUC. De studerende kan blandt andet bidrage med ny forståelse for at håndtere og appellere til kunder, formulere digitale krav til virksomhedens it-system, medvirke til strategiske udviklingsplaner og afklare GDPR og datasikkerhed.
– Ved at deltage i campen får virksomheden adgang til knalddygtige informatik- eller datalogi-kandidater, som de kan tage i praktik eller måske ansætte senere. De pågældende studerende er henholdsvis 80 bachelorstuderende fra 5. semester og 80 kandidatstuderende fra 7.-9. semester, som er erfarne og kender værktøjerne inden for deres felt, siger Magnus.
Sådan deltager du
For at deltage i campen skal virksomheden producere en video på 3-4 minutter, der kort præsenterer virksomheden og dens aktuelle digitale udfordringer.
Senest 28. august skal virksomheden tilmelde sig ved at sende en mail til Magnus; magnuha@ruc.dk
Og senest 31. august skal der til samme adresse sendes et link til videoen.
Virksomhederne vil blive kontaktet af de studerende i uge 36, hvorefter der kan arrangereres gruppemøder i RUC’s nye Entrepreneurship Lab senere i september.
– Der er rift om de studerende, så vent ikke for længe med at kontakte mig, siger Magnus, der også kan nås på telefon: 46 74 34 76.
Regeringen vil sammen med Folketinget give iværksættere bedre mulighed for at omregistrere iværksætterselskaber til anpartsselskaber. Samtidig forlænges fristen for omregistrering til 15. oktober 2021.
Folketinget besluttede sidste år at afvikle iværksætterselskaberne (IVS’erne). Det betyder, at IVS’erne nu skal omregistrere deres selskab til ApS, hvis de ikke vil blive sendt til tvangsopløsning.
Men det har vist sig at være svært for mange iværksættere at skaffe den nødvendige positive kapital på 40.000 kroner, som det kræver at omregistrere et IVS. Samtidig har corona-krisen gjort det endnu sværere.
Bred aftale
Derfor har regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgået en aftale, der skal gøre det lettere at omregistrere et IVS, så iværksættere kan fortsætte deres virksomheder. Samtidig forlænges fristen for omregistrering til 15. oktober 2021.
Regeringen og Folketingets partier er desuden blevet enige om, at der skal indledes forhandlinger til efteråret om initiativer, der har til formål at styrke iværksætteriet i Danmark.
Det siger partierne om aftalen
I en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet er politikerne citeret:
– Danske iværksættere er om nogen med til at skabe fremtidens arbejdspladser og vækst i Danmark. Det skal de blive ved med at gøre. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu har fundet en løsning, som Folketingets partier bakker op om, så danske iværksættere også i fremtiden kan skabe guld ud af gode idéer, siger erhvervsminister Simon Kollerup (til venstre på foto).
Torsten Schack Pedersen (V): – For Venstre er det afgørende, at vi fremadrettet gør noget ved kapitalkravet for at stifte et selskab i Danmark. På nuværende tidspunkt ligger vi næsthøjest i EU – i efterårets forhandlinger vil Venstre kræve det niveau sænket for at fremme iværksætteriet i Danmark.
Hans Kristian Skibby (DF): – Efter Dansk Folkepartis opfattelse skal der altid være plads til flere nye iværksættere i Danmark, men samtidig skal vi ikke åbne for en ladeport af svindlere. Derfor er jeg glad for, at vi nu har landet en aftale, der sikrer, at alle sunde iværksættervirksomheder også eksisterer fremover.
Katrine Robsøe (RV): – Iværksætterne er en uundværlig del af vores erhvervsliv. De bærer den gnist, der udvikler vores samfund og skaber fremtidens arbejdspladser. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi med denne aftale kan løse en meget konkret udfordring for iværksætterne. Men mindst ligeså vigtigt er det, at vi samtidig er blevet enige om i efteråret at sætte gang i forhandlinger, der skal styrke iværksætteriet i Danmark. Det ser jeg frem til – der bliver meget at tage fat i.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF): – Vi skal sikre gode forhold for iværksætterne i Danmark, men desværre viste alt for mange IVS’er at være hjemsted for omfattende svindel. Det sætter vi nu en stopper for, samtidig med at vi blandt partierne finder nye og bedre rammer for iværksætteriet i fremtiden.
Victoria Velasquez (EL): – Enhedslisten er rigtig tilfredse med, at muligheden for at oprette ’skraldespandsselskaber’ er lukket. Vi skal hjælpe de sunde virksomheder og skabe gode vilkår for iværksættere og små virksomheder. Med denne aftale synes jeg, vi har fundet en mindelig løsning, der gør det nemmere at gå fra et IVS til et ApS, hvis man driver et lovende og lovligt foretagende.
Mona Juul (K): – Ligesom vi absolut ikke ville sidde svig og svindel i IVS-selskaberne overhørig, har vi naturligvis også lyttet til udfordringerne med at omregistrere til et anpartsselskab. Vi havde gerne set, at vi i samme ombæring sænkede kapitalkravet yderligere. Da der ikke er flertal for dette pt., har det været vigtigt at sikre en kommende forhandling om at styrke iværksætteres vilkår. Her kan vi jo så samtidig håbe på bedre forståelse for at sænke kapitalkravet. Startups er centrale for dansk udvikling og vækst – også i den grønne omstilling – og kan ikke prioriteres nok.
Josephine Fock (ALT): – Jeg er glad for, at vi er enige om, at det skal være lettere at omregistrere IVS’er til APS’er. Og jeg glæder mig til de kommende forhandlinger om at styrke iværksætteriet, så vi kan få et endnu bedre iværksættermiljø i Danmark.
Orla Hav (S): – Den tidligere regering fjernede IVS-ordningen uden at erstatte det med noget andet og efterlod derfor et problem for tusindevis af iværksættere i hele landet. Derfor har det været en pligtopgave for Socialdemokratiet at finde en løsning. Jeg er glad for, at vi har landet en aftale, der sikrer, at de sunde virksomheder fortsat kan bidrage til vækst og arbejdspladser i fremtiden.
Betal forskellen
Helt konkret bliver det i fremtiden muligt at omregistrere et IVS til et ApS ved at indbetale forskellen mellem IVS’ registrerede selskabskapital og de 40.000 kr., der er minimumskravet til ApS’er.
Hvis der fx er indskudt 5.000 kr. ved stiftelsen af et IVS, kan IVS’et som følge af forslaget blive omregistreret til ApS ved at indskyde de resterende 35.000 kr.
Det vil lette omregistreringen for iværksætterne, der fx har lånt til opstartsinvesteringer, da der ikke længere vil være krav om, at der på bundlinjen i virksomheden er et plus på 40.000 kr. på tidspunktet for omregistreringen.
Tanken bag er, at de IVS’er, som er stiftet uden reel hensigt om erhvervsdrift, ikke vil blive omregistreret til et ApS, da det kræver et beløb af en vis størrelse at blive omregistreret. På den anden side vil de selskaber, som er stiftet med henblik på at føre deres innovative idé ud i livet, ikke blive pålagt en unødig stor byrde.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der udmønter aftalen til november.
Fakta:
- Folketinget vedtog den 9. april 2019 et lovforslag om at afskaffe iværksætterselskaberne (IVS). Samtidig sænkede man kapitalkravet til anpartsselskaber fra 50.000 kr. til 40.000 kr.
- De eksisterende iværksætterselskaber skulle derefter inden for 2 år omregistrere sig til anpartsselskaber med en positiv kapital på mindst 40.000 kr.
- De iværksætterselskaber, som ikke overholder tidsfristen, vil blive sendt til tvangsopløsning.
- Pr. 1. august 2020 var der cirka 32.000 aktive IVS-selskaber i Danmark.
(Foto: Andreas Beck, Erhvervsministeriet)