– Det er vist sjældent, at win-win begrebet har givet så god mening som med disse projekter. Vi formindsker energiforbruget til gavn for både klimaet og hotellets gæster.
Sådan siger direktør Mikkel Simonsen (foto), Quality Hotel Høje Taastrup, efter afslutningen på to store projekter, som hotellet har gennemført i samarbejde med et andet medlem af Erhvervsforum, nemlig Høje Taastrup Fjernvarme.
Først blev varmesystemet fornyet, og nu er hotellets kølesystem også koblet på fjernkølingen fra Høje Taastrup Fjernvarme.
Bedre for miljøet og gæsterne
Der er installeret to interne kundeanlæg – et til fjernvarme og et til fjernkøling – på Høje Taastrup Fjernvarmes abonnementsordning. Hotellet betaler så abonnementet som en del af afregningen ved levering af varme og køl. Men da de nye anlæg også medfører betragtelige besparelser på energiforbruget, forventer Mikkel Simonsen, at de tjener sig hjem igen på ganske få år.
– Frem for alt har vi nu løftet komforten for vores gæster markant, fastslår Mikkel Simonsen. Før havde vi to varmtvandsbeholdere. Selv om de hver rummede 3.500 liter, kunne vi godt løbe tør for varmt vand om morgenen, og hvor sjovt er det som hotelgæst at risikere et morgenbad under en kold bruser? Nu kører vi med et gennemstrømningssystem, så der altid er varmt vand til alle 154 værelser og de øvrige forbrugssteder i bygningen. Det betyder også, at der er varmt vand straks, når du åbner for hanen. Det er jo et kæmpe løft af gæsternes komfort.
Detalje fra den nye varmeinstallation.
Der er kommet styr på varmen
Også varmen på værelserne kører med et langt bedre flow i det nye varmesystem. Anlægget er styret i forhold til udetemperaturen, og alle 250 radiatorer i huset har fået nye termostater. Før brugte hotellet mange ressourcer på at holde radiatorerne ved lige, men nu kan stuepigerne blot lige tjekke, om termostaten står korrekt.
– Vores nye varmecentral er styret og overvåget af Høje Taastrup Fjernvarme, som holder øje med driften, og om returvandet er afkølet godt nok. Før betalte vi store summer ekstra, fordi vores returvand var for varmt, men siden vi fik det nye anlæg, har vi ikke betalt ekstra tarif.
– Det giver ikke så meget mening at sammenligne vores forbrug før og efter, for vi har heldigvis langt flere gæster nu, end vi havde før. For gæsterne er komfort afgørende, så måske har vores investering bidraget til, at vores gæster nu vender tilbage igen. Har du boet på et hotel, hvor der ikke var nok varmt vand, er det nok ikke lige dér, du søger hen igen næste gang, bemærker Mikkel Simonsen, der som teknik-ansvarlig til gengæld er mest begejstret for driftssikkerheden i den nye løsning.
Nu med på fjernkøling
I forlængelse af varmeprojektet tilbød Høje Taastrup Fjernvarme hotellet at komme med på det fjernkølingssystem, som selskabet også driver, blandt med leverance til grønttorvet Copenhagen Markets.
Quality Hotel Høje Taastrup har komfortkøling af konferencelokaler med plads til 400 personer. Derudover råder køkkenet over tre kølerum og et frostrum, hver på cirka 12 kubikmeter, der skal køles ned til henholdsvis 5 og minus 16 grader.
Mad for 100.000 kr. på køl
– Før havde vi fire kompressorer til at lave kulde. Ligesom varmeanlægget stammede det fra 1985 og var utidssvarende med et stort elforbrug og med nogle komponenter, der ikke kunne repareres mere. Derfor var det ret nervepirrende, om anlægget en dag ville gå ned. Hvad skulle vi så gøre? Du får ikke lige sådan et anlæg fra den ene dag til den anden, og vi har fødevarer for 100.000 kr. stående på køl og frost, påpeger Mikkel Simonsen.
Så han var meget lydhør, da teknisk chef Uffe Schleiss på vegne af Høje Taastrup Fjernvarme tilbød at koble hotellet på fjernkølingen. Det er sket nu, blandt andet med nedgravning af køleledning i Carl Gustavs Gade, og i september blev det taget i brug.
– Det er en klar forbedring, siger Mikkel Simonsen. Vi er sluppet af med fire støjende kompressorer og skal ikke mere bruge en miljørisikabel kølevæske, men har i stedet en løsning baseret på koldt vand. De to helt store gevinster er miljøvenligheden og driftssikkerheden, men vi kommer også til at spare el.
Detalje fra den nye køleinstallation.
Et gennemrenoveret hotel
De to energi- og klimatiltag kommer i forlængelse af en gennemgribende renovering af hele hotellet, som ikke er helt afsluttet endnu. Den 10.000 kvadratmeter store bygning er fra 1985, men var dårligt vedligeholdt, da hotellet for fire år siden blev købt ud af en norskejet hotelkæde og kom på danske hænder.
Siden er der renoveret for cirka 12 mio. kr. med nyt inventar på knap 100 af værelserne; de sidste 60 venter endnu. Også den renovering har givet Quality Hotel Høje Taastrup en endnu stærkere miljøprofil, påpeger Mikkel Simonsen:
– Inden renoveringen brugte vi 17.000 kubikmeter vand om året. I 2015-16 skiftede vi samtlige 210 toiletter og fik forbruget ned på 6.800 kubikmeter. Besparelsen betød, at investeringen var tjent hjem igen på to år. Samtidig har vi skiftet 60 procent af vores belysning til LED, og resten skal også skiftes. Foreløbig har vi skåret en tredjedel af lysregningen.
Både hvad angår forbrug af vand og el, ligger hotellet i Høje Taastrup nu i den nederste fjerdedel, sammenholdt med hele hotelbranchen i Danmark.
Mikkel Simonsen med en del af det nye varmeanlæg.
Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank, EIB, har netop indgået et nyt investeringssamarbejde, der over de næste fem år kan udmønte sig i over 2 mia. kr. i risikovillige investeringer til primært små og mellemstore virksomheder, der er klar til vækst.
Med en unik platform til egenkapitalinvesteringer vil parterne bidrage til at understøtte og accelerere danske virksomheder på deres vækstrejse, så de har den nødvendige finansiering til at kunne vokse, innovere og skalere internationalt.
Aftalen er dermed det seneste eksempel på Vækstfondens løbende arbejde med at tiltrække og aktivere udenlandsk kapital til danske virksomheder.
Erhvervsminister Simon Kollerup (foto): – Jeg er glad for, at Vækstfonden og EIB har indgået denne unikke aftale, som er en ny og innovativ måde at tiltrække EU-midler til risikovillige investeringer i danske virksomheder og arbejdspladser. Aftalen skaber bedre rammer for, at de danske virksomheder kan fortsætte deres udvikling på dansk grund og fx ikke behøver at tage til udlandet for at finde den nødvendige risikovillige kapital. Partnerskabet er dermed med til at udvikle og fastholde danske virksomheder og arbejdspladser i Danmark.
Co-investeringsaftalen er den første af sin slags i europæisk sammenhæng og består af et ligeligt fordelt indskud fra Vækstfonden og EIB på samlet 1,1 mia. kr. Når kapitalen investeres, er der krav om privat medfinansiering, hvilket kan bringe det samlede beløb til danske virksomheder op over 2 mia. kr.
Kapitalen vil blive investeret i virksomheder, der har brug for kapital til fx yderligere innovation og udvikling, øget produktionskapacitet og/eller som vil udvide deres forretning internationalt.
Claus Gregersen, formand for Vækstfonden: – Vi er meget glade for, at det sammen med vores mangeårige partner, EIB, er lykkedes at skabe et unikt investeringssamarbejde, hvor mere end 500 mio. kr. fra EU nu investeres direkte i danske virksomheder. Sammen vil vi gennem massive investeringer understøtte vækst, jobskabelse og innovation. Dermed kan vi bidrage til, at de danske virksomheder, der gerne skulle blive fremtidens fyrtårne, kan rejse den fornødne kapital til at fortsætte deres udvikling og samtidig kan vi gøre det muligt at fastholde virksomhedernes base i Danmark, når de for alvor skalerer internationalt.
Alexander Stubb, Vice President i EIB: – SMV’er og midcaps er vigtige drivere af innovation og jobskabelse i Europa, og vi er glade for at EU’s investeringsbank kan styrke finansieringsmulighederne for danske SMV’er og midcap-virksomheder via denne egenkapitallignende facilitet med Vækstfonden. Samarbejder med nationale finansieringsinstitutioner er meget vigtige for os og er en prioritetsindsats under Juncker-planen.
Valdis Dombrovskis, Vice President i Europa-Kommissionen: – Juncker-planen har været en succeshistorie for små og mellemstore virksomheder. Allerede nu har flere end 1 mio. mindre virksomheder tværs over Europa glæde af en forbedret adgang til kapital. Dagens aftale med Vækstfonden vil gøre en stor forskel for virksomheder i Danmark.
Peter Joakim Kofler, Formand for Dansk Iværksætter Forening: – I SMV-landet Danmark er vi helt afhængige af at kunne skabe vækst i netop landets mindre virksomheder. Danmark har altid kunne manøvrere i kraft af vores fleksible små virksomheder, men i dag står SMV’erne overfor historisk store omstillinger som eksempelvis den grønne og den digitale, samtidig med at adgangen til de traditionelle finansieringskilder er svær. Det er helt afgørende for Danmark, at SMV’erne får nyt brændstof ind i form af finansiering, så de kan komme videre på vækstrejsen.
Om aftalen mellem Vækstfonden og EIB
I det nye investeringssamarbejde indskyder Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond, EIB, hver 75 mio. euro, der skal investeres i danske virksomheder, der er klar til vækst. Investeringerne er betinget af et krav om minimum 50 pct. i privat medfinansiering, hvilket potentielt bringer det samlede investeringsbeløb op på mere end 2 mia. kr.
Investeringerne, der forventeligt samlet vil være i størrelsesordenen 5-20 mio. euro, foretages i små og mellemstore samt midcap-virksomheder, der står foran udvikling og skalering.
Om Den Europæiske Investeringsbank, EIB
Den Europæiske Investeringsbank, EIB, er en langsigtet låneinstitution ejet af EU’s medlemslande. EIB yder langsigtet finansiering til fornuftige investeringer, der understøtter EU’s målsætninger. I 2018 gav EIB tilsagn for lidt over 430 mio. euro til danske projekter inden for forskellige sektorer, bl.a. service, industri og SMV’er. Vækstfonden er en mangeårig partner for EIB-gruppen, der består af EIB og den underliggende institution Den Europæiske Investeringsfond, EIF. EIB er aktionær i EIF og medfinansierer mange af EIF’s projekter i Danmark.
Læs mere på www.eib.org
Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har vi siden 1992 medfinansieret vækst i over 7.900 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 24,9 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.
Læs mere på www.vf.dk
Onsdag den 27. november ved solnedgang mødes borgmesterkandidat Peter Faarbæk (A) og borgmester Michael Ziegler (C) til duel på Hovedgaden i Hedehusene.
Anledningen er, at vi nu er midtvejs mellem seneste kommunalvalg i 2017 og det næste, der holdes 16. november 2021. Derfor denne midtvejsduel, hvor de to duellanter får mulighed til at kigge tilbage på de to første år i denne valgperiode: Hvilke beslutninger har de været mest glade for og kede af? Og hvad forventer de kommer til at ske i de to næste år?
Duel om erhverv, uddannelse og job
Mødet er arrangeret af Erhvervsforum og Hedehusene Erhvervsforening, så duellen er forudbestemt til især at dreje sig om emner med relation kommunens erhvervs/vækststrategi, uddannelse og beskæftigelse.
Hver duellant medbringer en sekundant til at underbygge sine synspunkter og udfordre modpartens. Michael Zieglers sekundant er adm. direktør Jørgen Lennert Christensen, Acrimo, mens Peter Faarbæk har Søren Grøn, formadn for 3F Høje-Taastrup, med. Til at styre duellen har vi allieret os med redaktør Peter Erlitz, Lokalavisen Taastrup.
Det hele foregår onsdag den 27. november kl. 16-18 hos Bollinis, Hovedgaden 437, Hedehusene. Og det er jo lige præcis om onsdagen, at Bollinis serverer stegt flæsk ad libitum (for 119 kr.), så hvad er mere passende end at runde denne midtvejsduel af med en gang Stegt (valg)flæsk med persillesovs?
Pladsen er begrænset, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil være sikker på en plads. Tilmeld dig her.
Spørgelysten var rigtig stor, da vi torsdag eftermiddag havde to specialister fra Forbrugerombudsmanden til at fortælle os om reglerne for ‘uanmodede henvendelser’ (spam m.m.) og ‘prismarkedsføring’ (før-og-nu priser m.m.).
Chefkonsulent Karen Søndergaard (th på foto) tog sig af det første emne, mens chefkonsulent Eva Sjøgren gennemgik regler og eksempler på ulovlig prismarkedsføring, fx at ‘før-prisen’ på en cykel ikke er korrekt.
20.000 spam-klager om året
Forbrugerombudmandens kontor ligger i Valby, hvor 25 medarbejdere er beskæftiget med at behandle henvendelser fra forbrugere.
Klager over spam fylder rigtig meget. Karen Søndergaard oplyste, at der kommer cirka 20.000 henvendelser om året.
Også telefonsalg er omfattet af reglerne for uanmodede henvendelser. I 2012 var der bare 20 klager, mens der i år er kommet 750, fortalte Karen Søndergaard.
Spørg om lov først
Hun oplyste også, at hvis man som virksomhed er tvivl, om en forestående markedsføringkampagne er i strid med reglerne, så kan man altid bede Forbrugerombudsmanden om en vurdering på forhånd og dermed undgå en bøde, der minimum er på 10.000 kr. I visse tilfælde er der stanget bøder ud på over 800.000 kr., hvis en mail er blevet betragtet som spam.
Også inden for prismarkedsføring kan det koste flere hundrede tusinde kroner i bøde, hvis man bliver taget i falsk markedsføring, oplyste Eva Sjøgren.
Mødet blev holdt i CDO ved City2 sammen med Erhvervssammenslutningen og havde ca. 25 interesserede deltagere.
En af plancherne fra mødet. Læs mere om reglerne for spam
Hør podcast om Forbrugerombudsmandens spamvejledning.
Erhvervsminister Simon Kollerup præsenterer i dag regeringens handlingsplan, som blandt andet indeholder initiativer for knap 50 mio. kroner til at sikre små og mellemstore virksomheder den blødest mulige landing i tilfælde af et ’no deal’ Brexit.
Når Storbritannien inden længe forlader EU, kommer det til at kunne mærkes for danskerne og for dansk erhvervsliv. Særligt hvis det ender med et ’no deal’ Brexit, vil det betyde en anden hverdag for mange danske virksomheder. For eksempel vil det betyde fortoldning af varer, fødevarekontroller og data, som ikke kan flyde frit.
Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder er forberedt bedst muligt forud for Brexit. Men særligt for de små og mellemstore virksomheder kan det være en svær opgave at sætte sig ind i nye regler og procedurer. Derfor lancerer regeringen i dag en handlingsplan, som skal hjælpe SMV’erne med at få styr på deres Brexit-forberedelser.
Minister: Det er en fælles opgave
Erhvervsminister Simon Kollerup: – Brexit kommer til at vende op og ned på hverdagen for rigtigt mange danske virksomheder, uanset om man eksporterer varer til Storbritannien, benytter sig af britiske underleverandører eller måske har data eller medarbejdere derovre.
– Særligt for små virksomheder, der ikke har råd til at dedikere en medarbejder til at sætte sig ind i situationen og forberede virksomheden på Brexit, kan det være en stor og uoverskuelig udfordring, som i sidste ende går ud over os allesammen.
– Derfor ser vi det i regeringen som en fælles opgave at sikre, at konsekvenserne bliver reduceret så meget som muligt for virksomhederne, så en skidt situation ikke bliver værre. Med handlingsplanen giver vi virksomhederne en hjælpende hånd, så de kan få den blødest mulige landing efter Brexit, siger Simon Kollerup.
Mere information og vejledning
Handlingsplanen skal for det første styrke informationen og vejledningen til virksomhederne, så det bliver nemmere for dem at finde ud af, hvilke ændringer Brexit medfører, og hvordan man forbereder sig på det.
For det andet sætter man administrativt ind med blandt andet øget bemanding og udvidede åbningstider, så virksomheder ikke oplever unødige forsinkelser i tiden omkring Brexit.
Og for det tredje får virksomhederne via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtte til omstilling gennem bidrag til fx ekstern rådgivning, hjælp til kompetenceudvikling eller rådgivning om eksportmuligheder på det britiske marked.
Læs mere om alle initiativerne i den nye handlingsplan i dette faktaark.
Foto: Keld Navntoft.
Du har sikkert selv prøvet at få mails, hvor firmaer, du ikke kender, tilbyder deres ydelser. Måske har du også selv sendt en. Pas på det med; det kan blive dyrt, rigtig dyrt.
Og hvordan er det nu med før-og-nu-priser? Eller forskellige priser på samme produkt i en fysisk butik og i butikkens webshop – er det OK?
Alt det – og meget mere – bliver vi klogere på, når to af Forbrugerombudsmandens eksperter stiller op til netværksmøde i City2 torsdag den 31. oktober kl. 15.00-17.00.
Her vil chefkonsulent Karen Søndergaard komme ind på ”uanmodet henvendelse, herunder spamreglerne”, mens chefkonsulent Eva Sjøgren tager sig af prismarkedsføring – herunder “før-og-nu priser”.
Spam pr. mail eller sms
Uanset om du er forbruger eller erhvervsdrivende, kan du klage til Forbrugerombudsmanden, hvis du har modtaget markedsføring via mail, sms eller anden elektronisk post, som du ikke har bedt om.
Det er spam, når du elektronisk modtager henvendelser med markedsføring fra virksomheder, som du ikke har givet tilladelse til at kontakte dig.
Forbrugerombudsmanden modtager cirka 20.000 spamklager om året. De kan ikke nå at behandle alle, men i grovere tilfælde vurderes, om Forbrugerombudsmanden skal indgive politianmeldelse med henblik på at få virksomheden idømt en bøde, eller om der skal ske andre tiltag.
Er du selv ved at planlægge en markedsføringskampagne, kan du på forhånd få Forbrugerombudsmandens vurdering af, om materialet er lovligt.
Markedsføring på prisen
Hvor lang tid må et ophørsudsalg vare? Må du sætte dine priser yderligere ned i en udsalgsperiode, fx i en ”slutspurt”? Må du bruge ordet ”tilbud” uden at sammenligne med normalprisen eller oplyse besparelsen?
Prismarkedsføring kan være en jungle, både for forretninger og forbrugere. Eva Sjøgren kommer ind på nogle af de mest gængse overtrædelser, og hvad konsekvenserne kan være. En af de hyppige henvendelser er om ophørsudsalg, som bare fortsætter og fortsætter.
– Betegnelsen “ophørsudsalg” må kun benyttes, hvis der er sikkerhed for, at forretningen lukker. Der er ikke nogen begrænsning for, hvor længe et ophørsudsalg må vare, men efter tre måneder skal indehaveren være forberedt på at skulle dokumentere, at der faktisk er planer om at lukke forretningen, oplyser Forbrugerombudsmanden.
Sådan tilmelder du dig
Mødet med Forbrugerombudsmanden holder vi i samarbejde med Erhvervssammenslutningen i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk og City2. Medlemmer af Taastrup Erhvervsforening/Bymidten, Hedehusene Erhvervsforening og Sengeløse Erhvervsforening er også velkomne.
Det foregår i City2 – eller rettere i mødelokalet ved siden af DalleValle i Copenhagen Designer Outlet.
Brug den tilmeldingsformular, der ligger under omtalen af mødet.
Bæredygtig Bundlinje 2.0 (BB2) projektet tilbyder løbende arrangementer for virksomheder, som har valgt eller er på vej til at vælge at arbejde med grønne tiltag eller opstarte en grøn omstilling i deres virksomheder. Her i efteråret er der to gratis workshops i Hillerød om, hvordan man kan bruge miljømærker og miljøledelse til at arbejde struktureret med miljøforbedringer.
Det første arrangement er åbent for alle virksomheder, mens det andet kun er for deltagere i Bæredygtig Bundlinje 2.0. Cphbusiness står for arrangementerne, som du kan se mere om og også tilmelde dig her.
MEC Høje-Taastrup er partner
Flere kommuner er partnere i BB2, blandt andre Hvidovre, København og Gentofte. Fra Høje-Taastrup er Miljø- og EnergiCentret (MEC) partner i BB2.
– MEC vil i samarbejde med kommunen gennem projektet aktivt bidrage til at opfylde FNs Verdensmål. I processen er det vigtigt at gøre det håndterbart for de små og mellemstore virksomheder at opfylde målene. Vi ønsker derfor at kunne tilbyde BB2 til en række virksomheder i kommunen, siger centerchef Tina Faber, MEC.
Vil gerne have 10-15 lokale virksomheder med
MEC er den primære udførende part i kommunen, men Høje-Taastrup Kommune understøtter, bl.a. med udpege relevante virksomheder og i kommunikation til virksomhederne.
– MEC skal gerne rekruttere 10-15 virksomheder i Høje-Taastrup Kommune og herefter følge op over for de virksomheder, som skal have udviklet grønne forretningsmodeller eller have ressource- og/eller energiscreening. Desuden vil vi deltage i fælles projektaktiviteter, ligesom vi skal bistå med rekruttering i enkelte nabokommuner, oplyser Tina Faber.
Formidling og forankring
MEC står i samarbejde med erhvervsfora og relevante kommunale aktører parat til at kommunikere projektets tilbud ud til potentielle smv’er. Der vil være særligt fokus på at synliggøre aktiviteterne over for erhvervslivet i Høje-Taastrup, hvorfor formidlingsarbejdet vil ske i tæt samarbejde med erhvervscenteret og de lokale erhvervsfora. Organisationen Gate21 understøtter MEC med produktion af kommunikationsmaterialer og lignende.
– Vi vil gennem forløbet desuden fokusere på vores egen faglige udvikling, så vi kan være godt klædt på til at fortsætte tilsvarende indsatser over for flere interesserede virksomheder i lokalområdet i samarbejde med kommunen og de lokale erhvervsfora. Det kan både ske ved at deltage i projektets faglige kursus/workshop aktiviteter, ved at følge udviklingen af grønne forretningsmodeller i virksomhederne og ved at supplere egen indsats med ekstern bistand, siger Tina Faber.
Mere om de to workshops
Introduktion til Miljømærker og Miljøledelse. Onsdag den 30. oktober, klokken 12.00 -14.30 i Hillerød. Åben for alle interesserede. Tilmelding senest den 16. oktober.
Til introduktionen opnår du en grundforståelse for miljømærker og miljøledelse samt et overblik over mulighederne. Desuden får du viden om, hvad det vil kræve at arbejde struktureret med at forbedre sine miljøforhold, og hvad det indbefatter at blive certificeret.
Workshop “Bliv inspireret og kom i gang”. Onsdag den 6. november kl. 9.00 -11.30 i Hillerød. Deltagerne deles i to workshops afhængig af interesse. Workshoppen er for virksomheder i BB2.
Gate 21 er projektejer af BB2. Projektet er EU-finansieret og støttet af Region Hovedstaden.
Efter flere år helt i top er det gået noget tilbage for Høje-Taastrup Kommune i Dansk Industris analyse af det lokale erhvervsklima i 93 kommuner i Danmark. Fra en 5.plads i 2017, til nr. 11 i 2018 og nu nummer 19 i 2019.
Pladsen som bedst placerede kommune på Sjælland er overtaget af Vallensbæk, som er nummer 15 på listen.
Ikast-Brande indtager igen 1.pladsen fulgt af Herning. Ringkøbing-Skjern er rykket to pladser frem til nr. 3. De fem øverste pladser indtages af jyske kommuner, mens København fulgt af Faxe, Gribskov, Egedal og Halsnæs tager de fem nederste.
Nr. 1 i infrastruktur
Kommunerne er, foruden generel erhvervsvenlighed, bedømt på ni parametre. Høje-Taastrup er nr. 17 på den generelle erhvervsvenlighed.
I de øvrige kategorier er kommunen placeret sådan (med 2018-placeringen i parantes)
Infrastruktur og transport: Nr. 1 (5)
Arbejdskraft: Nr. 15 (38)
Uddannelse: Nr. 56 (39)
Kommunal sagsbehandling: Nr. 22 (17)
Skatter, afgifter og gebyrer: Nr. 16 (14)
Fysiske rammer: Nr. 35 (43)
Brug af private leverandører: Nr. 31 (13)
Kommunens image: Nr. 37 (9)
Information og dialog med kommunen: Nr. 29 (10)
DI-undersøgelsen er den største af erhvervsvilkårene i 93 af de 98 danske kommuner. Den bygger på svar fra 7.332 virksomheder.
Hele rapporten kan ses og downloades her.
Nyt medlem: TimeOffice.
– Hos TimeOffice kan du forvente, at det er de bedste kompetencer inden for bogføring, løn og administration, der løser din virksomheds aktuelle behov. Allerede ved første møde bliver dit behov kortlagt af en medarbejder fra TimeOffice. Din virksomhed kan for en periode, eller som fast tilknytning, have brug for en ekstern controller eller bogholder, siger Henriette Deleuran, Controller – TimeOffice.
– Vi lever af den gode service gennem troværdigt nærvær. Vi er der, uanset behov. Vi husker, hvad vores kunder siger, fordi det er vigtigt for os, at kunden føler sig tryg, og at den tætte arbejdsrelation bliver skabt. Det handler altid om kundens ønske, og at indfri det behov, der er.
Nyt team i TimeGruppen
TimeOffice er en del af det uvildige rådgivningshus TimeGruppen. Trods TimeOffices korte levetid er der allerede opbygget stærke arbejdsrelationer, internt såvel som eksternt.
TimeOffices team er bogføreren/sekretæren, der hjælper små og mellemstore virksomheder. De møder altid nye kunder med nysgerrighed og vil gerne lære virksomheden og personerne bag regnskaberne at kende.
TimeOffice mener, at det skaber en fortrolighed i arbejdsrelationen, når de kommer bag om regnskaberne. Derigennem dannes der et grundlag for at imødekomme kundens konkrete behov. Teamet varetager mange forskelligartede opgaver for deres kunder. Det kan være alt lige fra håndskrevet bilag, der skal indtastes manuelt og håndteres, eller det kan være outsourcing af hele løn og økonomifunktionen.
Derfor gør TimeOffice en forskel
Teamet bag TimeOffice yder en meget personlig service for deres kunder. Som udgangspunkt har hver virksomhed én primær kontaktperson.
– Det giver tryghed og skaber det nødvendige overblik for din virksomheds regnskaber, at du har én ansvarlig, som kender din virksomhed indefra, siger Henriette Deleuran. Endvidere understøtter TimeOffice også din virksomheds udvikling gennem balanceopgørelser, der synliggøre virksomhedens profit her og nu. Din virksomhed får det aktuelle regnskab, der gør, at du kan nå at reagere, hvis udviklingen ikke går som forventet over en kortere periode.
– Vi giver et overskud, om end det er en følelse, eller om det er økonomisk. For os er vores kunder ikke bare et firma. Vi kender til alle forhold, som du ønsker, vi bliver involveret i. Vi ser det som et succesfuldt samarbejde, hvis vores kunder tænker på os som en helhedsløsning, når der opstår et problem, siger Henriette Deleuran.
Henriette Deleuran, Controller – TimeOffice.
TimeOffice A/S
Park Alle 295, 2605 Brøndby
Tlf. 70 23 22 05
Knap 20 medlemmer fik onsdag morgen et godt førstehåndindtryk af, hvordan den nye bydel Høje Taastrup C kommer til at udvikle sig og fungere. Direktør Lars Bloch tog imod på Arealudviklingsselskabets kontor i Den Gule By.
Her blev deltagerne, rundt om en model af området, opdateret på, hvordan salget skrider frem. Og det går godt. Især på boligdelen. Høje Taastrup C er projekteret til at rumme cirka 1.400 boliger, og der er nu solgt byggefelter svarende til ca. 80 procent af arealet. Også de ca. 100.000 kvadratmeter, der er udlagt til kontorbyggerier, begynder at påkalde sig interesse fra virksomheder og investorer.
Hvor blev arbejdspladserne af
Lars Bloch berettede, hvordan det for ca. 50 år siden var planen at flytte statslige arbejdspladser i massevis ud fra city til Vestegnen, hvor der omkring Høje Taastrup skulle opstå en ny by med 80.000 indbyggere.
Så vidt nåede det aldrig. City2 blev opført i 1975, og det nye banegård i 1986, men de statslige arbejdspladser kom aldrig. Resultatet blev et område gennemskåret af store boulevarder.
De røde prikker på Lars Blochs kort er solgte grunde, og det går stærkt med at sætte nye prikker på.
En levende by
For at skabe mere sammenhæng vil de tre grundejere i området – Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og PFATP – nu udvikle Høje Taastrup C med boliger, butikker og erhverv foruden en 48.000 kvm. stor park til at forbinde stationen og City2 og til at håndtere regnvandet fra de bebyggede arealer.
Alt i stueplan ud mod parken skal være publikumsorienteret – butikker, cafeer osv. Tilsvarende vil City2 indrette sin facade mod parken med den type aktiviteter.
Lars Bloch oplyste, at alle grundejere skal betale 3 kr. pr. etagemeter til bydelsaktiviteter. Da der er ca. 285.000 etagemeter, bliver der således hvert år en del penge at gøre godt med på den front for at sikre en levende bydel og park.
Byggekranerne vil stå tæt om et år
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C gik i aktion 1. august 2018 med en forventning om at udvikle den nye by over ti år. Men med den interesse, der er vist, vil der allerede om fem år være sket rigtig meget, tror Lars Bloch.
Byggeriet af de første boliger går i gang næste sommer, når hele vejstrukturen i området er færdig. Og i 2022 vil de første beboere flytte ind. Skulle der være byggefelter, der ikke sælges med det samme, vil de blive udlagt som grønne arealer, så de ikke fremstår som byggetomter, der skæmmer området.
Kommunens nye rådhus skal også ligge i Høje Taastrup C – på P-pladsen nordvest for City2. Det byggeri sættes i gang til foråret.
– Jeg har hørt, at Høje Taastrup C om et år vil være det område i Danmark, hvor der er flest byggekraner i gang, fortalte Lars Bloch.
Han oplyste, at der indrettes et område specielt til iværksættere, hvor de både kan bo og drive deres virksomhed. Der kommer også hotellejligheder til brug for lokale virksomheder, som skal have medarbejdere udefra boende i lange periode.
City2 i forgrunden og Den Gule By i baggrunden skal bindes sammen af Høje Taastrup C (de mørkere træmodeller) med boliger, erhverv, butikker og et nyt parkområde.
Den Gule By = Den Levende By
Lars Bloch oplyste, at selskabet også er i dialog med grundejerne i Den Gule By om at gøre den del af byen mere levende, da den nærmest ligger død efter kl. 16.15.
– Den Gule By kommer også til at ændre sig. Jeg ved, at Danske Bank er indstillet på at åbne deres store kantine op for andre, ligesom Quality Hotel også gerne vil åbne sig op.
På mødet blev der talt en del af parkeringsforholdene. Høje Taastrup C vil rumme ca. 3.000 beboere og 4.000 arbejdspladser. Der etableres parkeringshuse og kældre, men mindre end en p-plads pr. bolig.
Det virker oplagt, at med en stor station i området så tager folk toget på arbejdet, men sådan er virkeligheden ikke altid. Der arbejdes således også med et scenarie, hvor virksomheder med store P-arealer stiller disse arealer til rådighed for byen efter fyraften og i weekenderne.
Nyt medlem: Carlo Tagteknik & Blikkenslager.
Carlo Tagteknik & Blikkenslager, der har base på Rugvænget i Taastrup, løser opgaver i hele det storkøbenhavnske område for både erhverv, private og offentlige institutioner.
– Alle vores syv udegående medarbejdere er faguddannede taglæggere og blikkenslagere med en solid erfaring fra branchen, siger indehaver Jacob Mahaqiq. Vores medarbejdere besidder stor ekspertise, og det sætter kunderne pris på. Vi får positive tilbagemeldinger og god rating på Trustpilot.
Se video med tilfreds kunde.
Firmaet, der også beskæftiger tre kontorfolk inkl. bogholderer, har eksisteret i 11 år og løser alle typer opgaver inden for faget. Det kan dreje sig om at renovere et ældre tag, lægge et nyt, udføre tagrens og maling af tag foruden generelt blikkenslagerarbejder, herunder også kviste og inddækninger i for eksempel zink.
Nyt tag øger ejendommens værdi
– For en husejer er der mange ting at tage stilling til, når taget trænger til at blive skiftet ud. Først og fremmest økonomien, men det er også vigtigt at vide, hvilke egenskaber de enkelte tagtyper har, og hvad der giver ejendommen størst værdi, påpeger Jacob.
– Tegl, tagpap, eternittag og metaltag har hver deres egenskaber. Vi tilbyder kunden et gratis tagtjek, hvor vi gennemgår taget og vejleder om de forskellige materialers fordele og ulemper. Herefter kan vi give kunden et tilbud på, hvad det vil koste. I nogle tilfælde er en totalrenovering ikke nødvendig, men blot en delvis udskiftning af tagmaterialet.
Inddækning beskytter konstruktionen
Inden for blikkenslagerfaget udfører Carlo Tagteknik & Blikkenslager bl.a. inddækninger, reparationer, forsikringsskader og opsætning af zinktagrender og nedløb foruden kviste i zink.
Jacob påpeger, at det for eksempel er vigtigt, at inddækninger ved kviste er udført helt korrekt, så regnvand ikke kan trænge ind i trækonstruktionen bagved og skabe problemer med vand og svamp.
– En flot inddækning er med til at give huset sit eget udtryk, hvad enten vi arbejder med zink, kobber, aluminium eller rustfrit stål. Disse materialer skal ikke vedligeholdes og er meget vejrbestandige, så resultatet vil stå flot i mange år, bemærker Jacob.
Både som erhvervskunde og privat er du altid velkommen til at kontakte Carlo Tagteknik & Blikkenslager for et godt råd, et tagtjek eller et uforpligtende tilbud.
Carlo Tagteknik & Blikkenslager
Rugvænget 21, 2630 Taastrup
Tlf. 52 73 75 81
Onsdag den 28. august er vi inviteret til morgenmøde kl. 8.00, hvor Lars Bloch vil tage os helt tæt på den nye bydel Høje Taastrup C, som snart begynder at tage form i området mellem City2 og Den Gule By ved Høje Taastrup Station.
Lars er direktør for Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, som de tre grundejere i området – Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og EjendomsSelskabet Norden – har dannet med henblik på at udvikle det 262.000 kvadratmeter store område til en attraktiv, levende bydel med boliger, erhverv og et langstrakt parkområde til at forbinde stationen og City2.
3.000 indbyggere og 4.000 job
Høje Taastrup C er planlagt til at omfatte boliger til ca. 3.000 personer og arbejdspladser til ca. 4.000 i detailhandel og kontorvirksomheder i de godt 100.000 etagemeter, der er udlagt til erhverv i hver sin ende af det nye kvarter. Bydelen bliver også hjemsted for kommunens nye rådhus.
Salget af byggefelter går langt hurtigere, end arealudviklingsselskabet turde håbe: – Interessen for at udvikle boligprojekter i området har været helt overvældende, siger Lars, som håber at kunne offentliggøre endnu et par aftaler på morgenmødet den 28. august.
To erhvervsområder
Også de to erhvervsområder begynder at tiltrække sig interesse; ca. 40.000 etagemeter – altså ca. 40 pct. af det udlagte areal – er nu reserveret.
– Vi er attraktive for virksomheder på grund af den centrale beliggenhed og den stærke infrastruktur. Erhvervsejendommene ligger max 600 meter fra stationen, oplyser Lars.
Han vil også give en status på anlægsopgaverne, hvor det her og nu handler om at få vejene lagt om og få den store P-plads nord for City2 ryddet og etablere en ny på sydsiden. I foråret 2020 går de første byggerier i gang. Parkområdet forventer han klar til brug i foråret 2022.
Direktør Lars Bloch med et udsnit af modellen over Høje Taastrup C (de mørke bygninger), der placeres mellem Den Gule By (i forgrunden) og City2 (til venstre i baggrunden).
Oplagt med lokale ydelser
Det må forventes, at projekterne udføres af storentreprenører og konsortier, men det udelukker ikke det lokale erhvervsliv, understreger Lars.
– Der vil klart blive brug for underleverandører til entrepriserne, og hvorfor skulle det ikke komme de lokale virksomheder til gode? Og efterfølgende, når det hele er udført, bliver der jo også behov for leverancer i forhold til driften af den nye bydel, påpeger direktøren.
Hans egen organisation i arealudviklingsselskabet består, foruden ham selv, af to faste medarbejdere. Måske skal der ansættes en mere, men ellers køber selskabet sig til assistance ude i byen.
Tilmeld dig morgenmødet her.