Vores medlem, Jyske Bank Taastrup, inviterer sammen med afdelingerne i Greve og Ballerup til en spændende aften 28. maj i Taastrup, hvor det skal handle om udvikling af virksomheder.
Det er med to inspirerende historier fra vidt forskellige virksomheder: byBiehl, en vækstvirksomhed, der sælger smykker i hele Europa, og Tivoli, der sælger oplevelser og spænding. Fælles er, at deres historier kan give stof til eftertanke for andre virksomheder.
Sådan gør Tivoli
Ian Wisler-Poulsen er fra Tivoliakademiet, som hjælper virksomheder med at skabe bedre oplevelser for deres kunder. Ian vil fortælle om Tivoli og akademiet, og om Customer Experience Management (CEM) og lavpraktiske værktøjer, som Tivoli anvender. Oplægget kan bruges som inspiration til, hvad du selv kan gøre i din virksomhed, og hvordan du får medarbejderne med i processen.
Sådan gør byBiehl
Carsten Olesen driver og ejer byBiehl sammen med sin ægtefælle Charlotte Biehl. Charlotte besluttede i 2010 at forfølge sin drøm om at designe enkle og stilige smykker til kvinder i hele verden til en overkommelig pris. I 2016 trådte Carsten ind i driften. Virksomheden er i kraftig vækst og har forhandlere i flere europæiske lande. Hør om ídé, værdier, kompetencer og de mange valg, der er taget undervejs.
Tilmelding – først til mølle
Meld dig eller jer til på www.jyskebank.dk/taastrup senest den 21.maj – pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
I løbet af aftenen serveres en let anretning – med mulighed for at netværke. Du er meget velkommen til at invitere en ven eller forretningsforbindelse med.
Tirsdag den 28. maj 2019 kl. 17.00 – 19.00
Jyske Bank, Taastrup, Taastrup Hovedgade 56, 2630 Taastrup
Sidste år indgik vores medlem Danske Fragtmænd Express, som holder til i Høje-Taastrup TransportCenter, et samarbejde med Hjertepiloterne og udstyrede mere end 100 biler med førstehjælpsudstyr.
Sax-Trans er som den første fragtmandsvirksomhed i Danske Fragtmænd nu blevet en del af projektet og er klar til at træde til, når uheldet er ude.
Den femårige aftale mellem Danske Fragtmænd Express og Hjertepiloterne skal være med til at tilbyde landsdækkende førstehjælp.
Tilkaldes ved hjertestop
– Alle hjertepiloter er forbundet til appen ”Hjertepiloterne”, der er koblet op til de forskellige regioner. I tilfælde af et hjertestop tilkalder alarmcentralen i regionen de tre nærmeste hjertepiloter, der får en besked på deres telefon. Herefter kan de enten trykke ”ja” eller ”afvis”, hvorefter de kører hen til adressen ved hjælp af en GPS-lokation, fortæller Jesper Laugesen, salgsdirektør i Danske Fragtmænd Express og manden bag samarbejdet.
Chauffører uddannet i førstehjælp
Nogle gange kommer hjertepiloterne før ambulancen og andre gange efter. Lige meget hvad er det dog en hjælp hver gang, de rykker ud.
– Hvis vi kommer før, går vi selvfølgelig i gang med at yde den livreddende førstehjælp, som alle vores chauffører er uddannet i. Ellers spørger vi ambulancefolkene, om vi kan hjælpe. Enten kan vi give hjertemassage, mens de gør klar, eller også kan vi snakke med og berolige de pårørende. Det er meget forskelligt, forklarer Jesper Laugesen, der ikke er i tvivl om, hvad formålet er.
– Hvis vi bare kan redde ét liv, så er det hele arbejdet værd, fastslår han.

En god sags tjeneste
Aftalen lød på 100 biler med mulighed for udvidelse. Nu er Sax-Trans på Lolland-Falster som den første fragtmandsvirksomhed blevet en del af projektet og har derfor uddannet to chauffører i førstehjælp og udstyret dem med det rette udstyr. For Flemming Werner Jensen, direktør i Sax-Trans, er det et ønske om at gøre noget for en god sags tjeneste.
– Da jeg hørte om projektet, tænkte jeg straks, at vi skulle være med. Jeg synes jo, at det er rigtig fornuftigt, at vi også kører rundt med hjertestartere, så vi også kan træde til og være med til at redde menneskeliv, fortæller han.
Siden aftalens begyndelse i september har der i Region Sjælland været 175 udkald, hvor Danske Fragtmænd har hjulpet i 64 af tilfældene.

Få hjælp til en grøn forretningsmodel med tiltag, der kan mærkes på bundlinjen, og som giver din virksomhed en grønnere profil.
Et nyt projekt – Bæredygtig Bundlinje 2.0 – vil hjælpe små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen med grøn og cirkulær forretningsudvikling. Det skal skabe energi og ressourceeffektiviseringer og styrke
virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale.
Din virksomhed får adgang til et gratis forløb, der munder ud i en grøn forretningsmodel, der enten fokuserer på at optimere virksomhedens energi- og materialeforbrug eller på at udvikle en cirkulær
forretningsmodel.
Miljø- & EnergiCentret er partner
Projektet er et samarbejde mellem kommuner, brancheaktører og videninstitutioner om at udvikle grønne forretningsmodeller for 70 til 90 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden.
Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup (MEC) er partnere i projektet sammen med Københavns, Rudersdal, Egedal og Gentofte kommuner plus HORESTA, Wonderful Copenhagen, Hotel- og Restaurantskolen, Dansk Byggeri, GroConsult og EnergitjenestenØst.
Plads til ti lokale virksomheder
– For vores vedkommende er projektet målrettet små og mellemstore virksomheder i Høje-Taastrup, som primært hører til i oplevelses- eller byggebranchen, fortæller Dorthe Bach Egemose Agger, udviklingskonsulent hos MEC.
– I Høje-Taastrup vil op til ti virksomheder kunne kobles på. De kan vælge et temaspecifikt spor, fx madspild, energiforbrug, transport, materialeforbrug eller logistik. I det andet spor kan en virksomhed få udviklet en cirkulær forretningsmodel. Her vil DTU Diplom se på virksomhedens værdikæde og finde cirkulære muligheder, oplyser Dorthe Bach Egemose Agger.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med andre kommuner, erhvervscentre, videnspartnere og brancheorganisationer, der har kendskab til netop de udvalgte virksomheder.
Her kan du få mere at vide
Projektet ledes af Gate 21. Du kan læse mere om det her. Du er også velkommen til at kontakte Dorthe Bach Egemose Agger – dorthe.b.e.agger@mec-ht.dk – hos MEC.
Download informationsark om projektet.
Det var et par engagerede indledere, som var på programmet på sidste uges morgenmøde med borgmester Michael Ziegler og Henrik Djurhuus, indehaver af FriskSnit.dk i Hedehusene. Mødet foregik på virksomheden, der blandt andet leverer frisksnittet grønt og juice til storkøkkener i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Michael Ziegler orienterede om en række aktuelle erhvervsprojekter i Høje-Taastrup Kommune.
Datacenter med arkitektoniske ambitioner
Et datacenter bestående af fire bygninger plus et stort administrationscenter – i alt 300 arbejdspladser – er på vej i Høje Taastrup. Det kommer til at ligge vest for Handicaporganisationernes Hus, og borgmesteren har visse forventninger til udformningen, da tre af landets fremmeste arkitektfirmaer – BIG, Arkitema og Henning Larsen Architects – skal byde ind på projektet.

Gigantisk DSV-projekt
I Hedehusene bygger DSV løs på begge sider af vejen. Over de næste fem år bliver der investeret 1 mia. kr. i logistikcenter og administrationsbygning, så der til den tid vil være hele 250.000 kvm under tag og skabt 1.200 nye job.
Diversitet i Høje Taastrup C
Den nye bydel Høje Taastrup C har fået en flyvende start. Af de 22 byggefelter til boliger mangler kun tre at blive afsat. Michael Ziegler fremhævede projektet Eco Village, der kommer til at bestå af 150 små boliger med en række store, fælles faciliteter. Det skal stå færdigt i sommeren 2022 og vil i kraft af sin udformning være med til at give diversitet i Høje Taastrup C.

Dansk hovedkontor for grossist i lægemidler
Ugen før var borgmesteren med til at tage første spadestik til et nyt center for TMJ, en af to danske lægemiddelgrossister. Firmaet flytter fra Rødovre til Høje-Taastrup og bygger et 6.000 kvm stort lager plus 1.400 kvm kontor ved siden af InQvation i Høje Taastrup. Det bliver TMJ’s danske hovedkontor med 70 administrative medarbejdere og 70-100 lagerfolk. Derudover får de brug for en række unge fritidsjobbere.
Racehall, feriecenter og truckcenter
Michael Ziegler omtalte også Racehall, som bygger på livet løs ved Roskildevej og har et endnu større areal klar til andre rekreative projekter.
Vandland var en våd klud, men et wellness feriecenter med hytter ser ud til at blive en realitet.
Tæt på Transportcentret opføres nu Volvo Truck Center med ca. 12.000 kvm værksteder, lager og kontor. Og lige i nærheden bygger Dansk Retursystem også stort. Michael Ziegler nævnte desuden, at logistikvirksomheden Kuehne & Nagel i 2018 er flyttet til kommunen fra Brøndby med 150 medarbejdere.

Ghetto-problem fortyndes
Michael Ziegler brugte en del tid på at fortælle, hvad der skal ske med de udsatte boligområder Taastrupgaard og Gadehavegaard. Til sammen bliver der investeret op mod en halv mia. kr. i at rive ned og bygge nyt.
– I forhold til det samlede indbyggertal er vi klart hårdt ramt i forhold til andre kommuner, men i og med at der samlet set er mellem 5.000 og 6.000 nye boliger på vej i blandt andet Høje Taastrup C og Nærheden vil problemet med den store andel af udsatte boligområder blive “fortyndet”, sagde borgmesteren, som klart lod forstå, at det er et emne, der ligger ham meget på sinde.
6 om dagen? Nej, 12 ton om ugen
Efter borgmesterens indlæg gav Henrik Djurhuus et lige så engageret oplæg om sin virksomhed, som flyttede med til Høje-Taastrup, da Grønttorvet flyttede fra Valby.
Djurhuus kunne dog ikke se sig selv i Copenhagen Markets og endte i stedet på Hedelykken i Hedehusene, hvor FriskSnit.dk hver uge sender 12 ton snittede grøntsager ud til kunderne, som primært er storkøkkener og cateringfirmaer.
Som noget helt nyt er FriskSnit.dk i samarbejde med Søris begyndte at levere færdigpakkede varer til COOP.

Besøget sluttede med en rundvisning i produktionslokalerne hos FriskSnit.dk


Nyt medlem: SL-Coaching.
Det er både egne erfaringer med stress, et udfordret familieliv og en uddannelse som Mindjuice Mastercoach, der ligger i bagagen, når Sophie Ljørring skal coache andre.
Oprindeligt er hun uddannet laborant med job hos Novo Nordisk og senest Lægemiddelstyrelsen, indtil hun stoppede i 2018 for at arbejde med mennesker og relationer.
– Jeg var begyndt på Mindjuice grunduddannelse i 2017 som 1:1 coach og gik videre på overbygningen Mastercoach, hvor jeg har uddannet mig i blandt andet teamcoaching og projektledelse, fortæller Sophie Ljørring.
Har selv prøvet stress
– Min interesse for faget stammer fra mine 12 år hos Novo Nordisk, hvor jeg selv gik ned med stress, mistede overblikket og fik ikke lavet mine opgaver. Jeg blev bange for ikke at slå til. Jeg kom med i en netværksgruppe på jobbet og fik mod på at hjælpe andre med at forebygge stress, som kan ramme alle.
– En kollega og en veninde tog Mindjuice-uddannelse, der er en kraftfuld coaching metode til at finde ressourcer frem, du ikke vidste, at du havde. Det kickstartede mig til selv at uddanne mig i det.
Fire former for coaching
Sophie Ljørring etablerede SL-Coaching i efteråret. Hun tilbyder fire former for coaching: 1) 1:1 Life coaching – et forløb med personlig coaching til at støtte ønskede forandringer 2) Teamcoaching – en metode til at styrke arbejdsglæde, samarbejde og øge effektiviteten i teamet 3) Konflikthåndtering 4) Coaching af par og familier.
Hun arbejder også med personlighedstypeværktøjet Enneagrammet, der bruges mere og mere i erhvervslivet. Det adskiller sig fra andre typeværktøjer ved ikke at sætte mennesker i en ”kasse”, men derimod ud fra en overbevisning om, at vi har alle de ni forskellige typer i os.
Gerne ud som mentor i virksomheder
SL-Coaching har kontor hos PlusRen i Høje Taastrup. Det er her, at den personlige coaching oftest foregår. Team-coaching sker som regel ude i virksomhederne.
Sophie Ljørring vil gerne tilbyde en mentorordning, hvor hun fast kommer ud i virksomheder et par gange om måneden og hjælper medarbejderne til at forebygge stress og støtte til håndtering af udfordringer.
Den 22. maj kan du få mere at vide om metoderne, når Sophie Ljørring holder en temaaften på kontoret. Den henvender sig både til personer, som har været ramt af stress, og til ledere. Hun planlægger flere temaaftener med andre emner.
SL-Coaching
Thistedgade 6, 2630 Taastrup
Tlf. 20 93 21 74
sophie@dinglaede.dk
FGU-Skolen Øst, som fra 1. august skal erstatte blandt andet produktionsskolerne og VUC’erne i kommunerne Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Roskilde og Lejre, får sit hovedsæde på den nuværende produktionsskole på Rugvænget 7 i Taastrup. Det oplyste direktøren for den nye skole, Søren Elnebo Lau, da Erhvervsforum i dag holdt bestyrelsesmøde på skolen i Taastrup.
FGU står for Forberedende Grunduddannelse og retter sig primært mod unge i alderen 16-25 år, som ikke er kommet i gang med en uddannelse eller et job og har brug for et puf for at komme videre. I udgangspunktet kan de gå på FGU i op til to år.
På landsplan får cirka 20 procent (ca. 4.000 personer) af en årgang hverken studie- eller erhvervskompetence efter Folkeskolen. Nu er målsætningen, at 90 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og resten skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet, oplyste Søren Elnebo Lau.
Op til 150 elever i Taastrup
Der kommer en FGU-skole i hver af de fem kommuner, hvor den på Rugvænget får navnet FGU-Skolen Høje-Taastrup, og hvor Sus Berlick, nuværende afdelingsleder på Produktionsskolen, bliver daglig leder. (På billedet ses Sus Berlick og Søren Elnebo Lau). Det forventes, at skolen i Taastrup vil få 140-150 elever.
FGU-skolerne er statslige, selvejende instutioner, men kommunerne skal betale 65 procent af aktiviteterne.
I Høje-Taastrup Kommune er der ved at blive etableret en Ungeenhed/Ungecenter, der blandt andet skal visitere unge til uddannelsen og være til at formulere en uddannelsesmæssig målsætning for den enkelte.
FGU-Skolen Øst får 110 medarbejdere, heraf 85 undervisere.
Tre spor med faglige temaer
Grunduddannelsen baserer på tre spor med hver sit retning: Almen, Produktion og Erhverv, hvor et vigtigt element er at kombinere teori med praksis. FGU-Skolen Øst har til at begynde valgt at arbejde med otte faglige temaer:
- Mad og ernæring
Omsorg og sundhed
Kommunikation og medier
Byg, bolig og anlæg
Musisk og kunstnerisk produktion
Handel og kundeservice
Turisme, kultur og fritid
Jordbrug, skovbrug og fiskeri
FGU-Skolen Høje-Taastrup vil udbyde alle temaer undtagen de to sidste.
Nye fag med på skemaet
Udover de faglige temaer omfatter uddannelsen en række traditionelle fag som dansk og matematik, men også nogle nye, hvor Søren Elnebo Lau fremhæver faget Identitet & Medborgerskab, så uddannelsen også får et dannelseselement: – Det er ikke kun vigtigt at blive til noget; det er endnu mere vigtigt at blive til nogen, bemærkede han.
Et andet nyt fag hedder PASE. Det står for privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Og det er især her, at FGU-Skolen Øst ser frem til et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det kan gælde praktikpladser, virksomhedsbesøg og gæstelærere.
Vi får brug for erhvervslivet
– Det er vigtigt, at vi hele tiden kobler undervisningen til virkeligheden. Eleven skal kunne se, hvad han eller hun kan bruge det her til. Jeg ønsker virkelig, at I vil bidrage til en god dialog og godt samarbejde. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig bedre undervisere til faget PASE end ledere fra erhvervslivet, sagde Søren Elnebo Lau.
Han oplyste, at skolen også får tilknyttet en “ambassadør” til erhvervsområdet. Det bliver Troels Møbjerg Sørensen, som tiltræder 1. august og derefter skal være opsøgende for at sikre dialogen med det lokale erhvervsliv.
Kontaktinfo:
Søren Elnebo Lau
Direktør for FGU-Skolen Øst
Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Roskilde og Lejre
Telefon 5119 3514 Mail: sel@fgu-skolen.dk

Nyt medlem: Dansk Miljøkontrol.
Står du med en bygning, der skal rives ned, er det nok værd først at ringe til Dansk Miljøkontrol på Baldersbuen. Det to år gamle firma har specialiseret sig i at screene bygning før nedrivning.
Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal der screenes for miljøfarlige stoffer, hvis det er en bygning på min. 10 kvadratmeter og mindst 1 ton affald, der rives ned.
– Dels drejer det sig om sundheden for de personer, som skal rive bygningen ned. Dels er det et spørgsmål om, hvor de enkelte dele må deponeres, fortæller Søren Christensen, som sammen Peter Aaskov, Manuel Kaalund og Thomas Lundgren er staben bag Dansk Miljøkontrol.
Kender branchen indefra
Firmaet udspringer af nedrivningsbranchen, men valgte at satse på screening, da de i november 2017 etablerede sig i Slagelse. Et år senere flyttede de til Høje-Taastrup Kommune for at få en mere central placering, både i forhold til kunder og medarbejdere.
Næsten alle kunder befinder sig omkring Storkøbenhavn, men firmaets hidtil største opgaver er dog i Holbæk, hvor de skal screene den gamle svømmehal, inden den rives ned.
Får fat i erhvervskunder
– Vi er kommet rigtig godt i gang og har i første kvartal 2019 fordoblet vores omsætning i forhold til samme periode 2018, oplyser Peter Aaskov.
– Til at begynde med havde vi primært privatkunder, men vi begynder at få fat i erhvervskunderne. Det er et stort plus, da nedrivningsfirmaer, ingeniører og arkitekter ved, hvad de vil have, og ofte skal bruge vores ydelse i flere projekter, hvor privatkunder mere er éngangsopgaver. Og så har vi også fået opgaver for kommuner som Holbæk, Slagelse, Roskilde og Høje-Taastrup.
Højere bliver prisen ikke
Dansk Miljøkontrol arbejder med et prisloft, hvor kunden på forhånd får at vide, hvad opgaven højst kommer til at koste. For kunden betyder det, at prisen aldrig kommer til at stikke af. For firmaet betyder det, at det ofte er nemmere at få lukket en ordre, når kunden ved, hvad max-prisen bliver.
Screener for farlige stoffer
En screening omfatter typisk en gennemgang af bygningen sammen med ejeren/kunden, og der tages prøver af maling og bygningsdele, som så analyseres for miljøfarlige stoffer. Slutproduktet er en miljørapport til kommunen, som skal godkende nedrivningen og anvise, hvor affaldet skal hen.
– Samtidig kan kunden bruge rapporten til at indhente tilbud fra nedrivningsfirmaer. Deres priser vil ofte afhænge af, hvor mange miljøfarlige stoffer der er. Også af den grund er det derfor vigtigt at have et uvildigt firma til at screene bygningen, påpeger Søren Christensen.
Miljørapport som værktøj
Det firma, som skal rive bygningen ned, kan langt hen ad vejen arbejde efter miljørapporten.
Peter Aaskov: – Vi gør meget ud af, at miljørapporten bliver et værktøj og ikke en akademisk redegørelse. Derfor er der mange fotos, praktiske anvisninger og værdital, der gør rapporten særdeles anvendelig for nedriveren. Vi kommer jo selv fra branchen, så vi ved, hvad man har brug for at vide, når man står ude på pladsen. Her er de informationer, du skal bruge for at løse opgaven, og ingen overflødige ord.
– Vi har virkelig gjort meget ud af at se det fra nedriveren side. Det er også der, at vi klarest skiller ud os fra andre i branchen. Søren, som skriver rapporterne, er godt nok akademiker, men så har vi Manuel, som selv har prøvet at stå med en miljørapport i hånden og skulle rive en bygning ned. Han er god til at fortælle Søren, hvordan det skal beskrives. De to er en rigtig stærk kombination, fastslår Peter Aaskov.
Foto: De fire personer bag Dansk Miljøkontrol (fra venstre) Søren Christensen, Manuel Kaalund, Peter Aaskov og Thomas Lundgren.
Dansk Miljøkontrol
Baldersbuen 15B, 2640 Hedehusene
Tlf. 70 60 53 30
info@danskmk.dk
Når vi den 22. maj tager på virksomhedsbesøg i Hedeland Golfklub, er der mere end golf, ristede pølser og sparke-dæk på programmet. Vi har aftalt med NetværksMester Søren Mortensen, at han kommer forbi og giver os en 30 minutters Master Class i, hvordan vi arbejder professionelt og strategisk med networking.
– Groft sagt er det helt op til dig, hvor meget du vil have ud af dit netværk. Når du omgiver dig med de rigtige og plejer netværket ved at lægge relationsarbejde ind som en naturlig del af din hverdag, sætter du goodwill ind på din netværkskonto. Så er vejen lagt til at få mere vækst, siger Søren Mortensen.
MASTER modellen
Søren Mortensen arbejder ud fra en model for strategisk networking, som han kalder MASTER:
Målsætning
Attitude
Strategi
Team
Ekstra uddannelse
Relationer
Dit netværk er guld værd
– Det kan blive guld værd for dig, hvis du sætter tid af til at arbejde professionelt med dit netværk. Den gode netværker følger op, er autentisk og nærværende, indstillet på at samarbejde og møder andre med en positiv attitude og et smil, siger Søren Mortensen.
Når vi mødes den 22. maj, vil han komme med nogle konkrete anvisninger på, hvordan du med MASTER kan løfte din networking op og arbejde strategisk med dit netværk. Hvadenten I mødes på golfbanen eller i andre sammenhænge…
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig.
I den nærmeste fremtid afvikles to store svømmestævner i Taastrup Svømmehal, hvor det lokale erhvervsliv kan tegne sponsorater.
Først gælder det Danish Open og DM Junior på langbane, der varer fra fredag den 5. april til tirsdag den 9. april. Stævnet skulle være afviklet i Bellahøj Svømmehal, men den er akut lukket på grund af skimmelsvamp. Derfor er det flyttet til Taastrup, hvor elitesvømmesammenslutningen VAT-Copenhagen har haft nogle hektiske dage med at få arrangementet på plads.
– Der kommer omkring 700 svømmere med trænere, holdleder og forældre. Det er kort fortalt Danmarks ubetinget største stævne i denne sæson, fortæller Torben Hjalholt, formand for VAT-Copenhagen.
Flere sponsorater
Til stævnet udbydes flere former for sponsorater. For 500 kr. kan man købe et løb. Og for 1.000 kr. bliver man sponsor for tre løb.
– Det betyder, at sponsorens navn kommer til at stå i programmet, og sponsoren bliver råbt op i højtalerne, når løbet sættes i gang. Og så kan man få stillet reklameflag, bannere eller roll-up op i hallen, oplyser Torben Hjalholt, som ifølge aftale med Dansk Svømmeunion skal godkende de enkelte sponsorer. Det bliver dog klaret inden for en time, lover han.
Nyt stort stævne i maj
10. til 12. maj holder VAT-Copenhagen sit eget stævne, VAT-Copenhagen Open. Her deltager 650 svømmere primært fra lokalområdet på Sjælland. Her er det muligt at sponsorere både stævnet som helhed og løbene individuelt.
Vil du vide mere om sponsorater hos VAT-Copenhagen, kan du kontakte Torben Hjalholt på formand@vatswim.dk
Private virksomheder i Høje-Taastrup Kommune skaber 27.700 lokale fuldtidsjob. Og sammen med deres medarbejdere skaber de skatteindtægter for 10,3 mia. kr. til Danmarks velfærd.
Det fremgår af en ny undersøgelse fra Dansk Industri, der for første gang gør op, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere bidrager med til den danske statskasse i form af skatter og afgifter, afledt af aktiviteten i den private sektor i 2017.
550 mia. kr. til statskassen
Cirka 200.000 virksomheder er skattepligtige i Danmark. Den aktivitet, de skabte i 2017, giver et samlet bidrag til statskassen på cirka 550 mia. kr. For det beløb kan man finansiere hele sundhedsvæsenet, folkeskolen, pleje og omsorg af børn, ældre, handicappede og socialt udsatte, folkepensionen til ældre samt samtlige offentlige investeringer i veje, skoler, plejehjem og forskning, påpeger DI.
For de 10,3 mia. kr., som skabes i Høje-Taastrup, kan man fx undervise 15.000 elever i folkeskolen, have 7.500 social- og sundhedsmedarbejdere og 4.500 politibetjente ansat og bygge 41 km motorvej.
Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik (ADAM) samt et særudtræk fra Danmarks Statistik, som er blevet viderebehandlet af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). Herudover anvendes også andre datakilder til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter på kommuner.
Du kan se opgørelsen pr. kommune her.
Det kan være noget af en overvindelse for en inkarneret bilist at tage cyklen til og fra arbejde. Men skal det gøres, er foråret den bedste tid. Udover udsigten til solskin på cykelturen så er det også her, man vil kunne tilmelde sig kampagnen ”Vi Cykler Til Arbejde”. Den løber i hele maj og kan typisk bidrage til et bedre fællesskab blandt kollegerne.
Cyklistforbundet står bag kampagnen, som siden 1997 er blevet en fast tradition på tusindvis af danske arbejdspladser. De seneste fem år har deltagerantallet ligget mellem 60.000 og 100.000.
Over 2.000 virksomheder var med i 2018
Kampagnen er en anledning for både virksomheder og medarbejdere til at sætte positivt fokus på at cykle til arbejde. Deltagerne dyster sammen med deres kolleger om at cykle mest muligt til arbejde i maj og for chancen for at vinde flotte præmier. Sidste år deltog cirka 60.000 medarbejdere fra i alt mere end 2.000 virksomheder landet over.
Du kan se mere om kampagnen og blive tilmeldt på hjemmesiden Vi Cykler Til Arbejde.
Foto: VCTA
Erhvervsforums generalforsamling tirsdag blev holdt på Teknologisk Institut Taastrup, som tog imod os med en kreativ udfordring: Idéudvikling på 45 minutter.
I instituttets FabLab fik deltagerne den opgave at forhindre eller besværliggøre cykeltyverier. Det var muligt at udspørge cyklister og tidligere cykeltyve og bruge deres behov og erfaringer til at komme med løsninger.
I FabLab var alverdens værktøjer stillet til rådighed. Idérigdommen var stor, og de syv grupper kom med mange konstruktive bud, som de havde bygget modeller af. Fremtiden ser sort ud for cykeltyvene, hvis blot nogle få af ideerne bliver til virkelighed!
To nye suppleanter til bestyrelsen
Efter de 45 minutters power-idéudvikling holdt Erhvervsforum sin generalforsamling. Formand Kim Rasmussen (foto) aflagde beretning.
- Til bestyrelsen blev der valgt to nye suppleanter:
Hotel & Revenue Manager Ghazal Jafari fra Quality Hotel Høje Taastrup
Advokat Jesper Rye Jensen fra ETOS Advokater

