Der var masser af god erfaring at få med hjem for publikum til mandagens Iværksætter talkshow i Voxeværket. Carina Svendsen fra Kend Dine Penge og Mathias Gajhede fra Yourpay sad i sofaen over for dagens vært, startupkonsulent Robert Schmidt og en flok engagerede tilhørere.
Der var mange spørgsmål og svar i løbet af den cirka en time lange seance. Her er et udpluk:
Har det haft omkostninger at være iværksætter?
Mathias: – Ja, på mit sociale liv har det kostet. Pludselig tænker du “Hvad kan jeg ellers få for de 700 kr., som det koster at gå ud og spise?”. Du begynder at fravælge. De venner, jeg har nu, kan godt bære over med, at de ikke hører fra mig i to måneder.
Carina: – Jeg har altid arbejdet meget. Jeg holder korte, men gode ferier. Det er et spørgsmål om at prioritere at få tid til at trække vejret. Ellers går det ud over kreativiteten, kan jeg mærke.
Har I nogensinde tænkt: Havde jeg vidst dette her, så var jeg aldrig startet?
Carina: – Aldrig. Hvis jeg ikke havde syntes om det, jeg laver, var jeg stoppet og havde fundet på noget andet.
Mathias: – Jeg overvejede at stoppe efter et halvt år, hvor jeg tænkte, at det her kommer aldrig til at fungere. Jeg var blevet snydt for et millionbeløb. Der var jeg tæt på at give op. Men mine forældre sagde, at jeg var en No Quitter og ville ikke lade mig stoppe. Og de havde jo ret: Brænder du for det, så finder du også vejen. Nogle gange gør det ondt at være iværksætter, men for det meste er det dejligt. Forestil dig en verden, hvor du ikke beslutter noget selv. Så skal du nok hurtigt få lysten til at være iværksætter tilbage.
Ville du gøre noget anderledes, hvis du skulle starte igen?
Carina: – Det er bare om at komme i gang. Jeg har ventet for længe flere gange. Kom ud hurtigt, så folk kan se dig. Og vær vildt tydelig med, hvad du kan tilføre af værdi. Jeg lever blandt andet af at rådgive dårlige betalere. Hvordan kan jeg så være sikker på at få mine penge? Jamen, de betaler da forud, fordi jeg er meget tydelig med, hvordan jeg giver værdi.
Et interesset publikum i Voxeværket Taastrup lytter til dagens to iværksættere.
Efter talkshowet serverede Brødkongen Allan Lillelund friskbagt italiensk brød.
Med borgmester Michael Ziegler som en særdeles kyndig guide havde vi en meget interessant bustur rundt til aktuelle og kommende projekter i Høje-Taastrup Kommune.
Vi var først rundt om området ved transportcentret, hvor Dansk Returemballage og Volvo Truck Center snart skal bygge. Forbi det nye område Høje Taastrup C og hen til Taastrupgård, hvor en stor renovering er på vej. Derefter ud og se det store område, hvor der skal bygges et kæmpe vandland.
Bussen rundede Nymølle i Hedehusene, hvor et nyt erhvervsområde udvikles. Turens højdepunkt var, bogstaveligt talt, Nærheden, hvor vi kom højt op – på taget af det nye springcenter – og få et super overblik over det kommende boligområde.
Vi kom også forbi Hedeland, hvor et stort udviklingsprojekt er på vej med det sigte at gøre naturområdet “vildt råt” og “vildt roligt”, som Michael Ziegler sagde.
Vi sluttede med en rundvisning i Orbicon/HedeDanmarks nye kontorhus i Høje Taastrup. Orbicons administrerende direktør Jesper Nybo Andersen bød velkommen, og seniorprojektchef Mads Lauritzen, MT Højgaard, som har varetaget byggeriet, viste rundt og fortalte om projektet.
En meget udbytterig formiddag, som er værd at gentage om et år, så vi kan se, hvor langt udviklingen er nået.
Højt humør fra udsigtspunktet i Nærheden.
Orbicons administrerende direktør Jesper Nybo Andersen bød velkommen i det nye hus.
Seniorprojektchef Mads Lauritzen, MT Højgaard, fortæller om det nye kontorhus, hvor Orbicon og HedeDanmark samler sine sjællandske kontorer.
Nyt medlem: Danske Fragtmænd Express A/S.
-Det her er nærmest taxakørsel med varer, siger Jesper Laugesen, afdelingsleder hos Danske Fragtmænd Express A/S, som har base i Høje-Taastrup Transport Center og servicerer kunderne øst for Storebælt og kan levere og hente i hele Europa.
– Det er os, du ringer til, hvis det skal gå hurtigere end normalt. Vi samarbejder med selvstændige vognmænd, som i de fleste tilfælde kan være fremme hos kunden inden for meget kort tid. I et traditionelt fragtsystem som hos vores ejer, Danske Fragtmænd A/S, køber du plads til dit gods på en lastbil, der kører en fast rute. Hos os er det hele bilens kapacitet du ”køber”.
De biler, som DF Express anvender, er typisk varebiler, ejet af private vognmænd. Bilerne er med DF Express’ farver og logo, ligesom vognmanden er iført firmaets uniform.
Fokus på digitalisering
– Vores force er kompetente medarbejdere på kontoret, dygtige vognmænd og effektive it-systemer, så vi kan yde en service, der knytter kunden til os. Vi har fokus på digitaliseringen og har for eksempel dataoverførsler, hvor kundens og vores systemer er koblet sammen, så vi får ordrer direkte fra kundens it-system. Vi anvender elektronisk fragtbrev med digital underskrift og mulighed for foto som bilag. Ordrebekræftelser (og POD) kan fremsendes pr. mail eller SMS alt efter kundens ønske. Alle vognmændene har deres biler on line på vores systemer. Kunden kan også få adgang til vores GPS Tracking og følge sine forsendelser i realtime. Når forsendelsen er leveret, fremsendes automatisk og elektronisk et kvitteret fragtbrev til kunden.
På kontoret bag Jesper Laugesen er seks medarbejdere beskæftiget med at styre de cirka 50 biler på Sjælland og i København, som er tilknyttet. Alle biler er GPS-overvåget, og systemet holder også øje med, hvilke biler der er ledige.
Er flyttet hjemmefra
Express-firmaet blev oprettet af Danske Fragtmænd A/S i 2010. Vest for Storebælt er der tre afdelinger. Afdelingen i transportcentret har indtil for nylig haft til huse sammen med Danske Fragtmænd, men er nu flyttet nogle hundrede meter væk.
– Vi kom i pladsnød, men vi ville gerne forblive tæt på terminalen. Så det var helt ideelt, at vi kunne leje kontorlokaler ved Copenhagen Truck Wash. Placeringen i Høje-Taastrup er et stort plus for os, fordi vi har op mod 80 % af vores kunder i Storkøbenhavn. Samtidig har vi let adgang til motorvejene ud på Sjælland.
Vi er en variabel omkostning
– Vi har mange faste kunder, eksempelvis inden for automotive, hvor det er vigtigt, at reservedele kommer hurtigt frem. Kunderne er overvejende erhverv med behov for, at det går lidt hurtigere eller mere sikkert end normalt, og som har beregnet, at egen bil er en dyr, fast omkostning, fordi du ikke udnytter kapaciteten fuldt ud. Vi er en variabel omkostning og variabel kapacitet, påpeger Jesper Laugesen.
Ifølge Jesper Laugesen er tre ting særligt vigtige i forhold til kunderne: tillid, præcision og at holde, hvad der er lovet: – Skal vi være der kl. 12, så er vi det. Hvis der sker noget, f.eks. trafikalt, så vi ikke kan nå det til aftalt tid, er vi proaktive og tager kontakt til kunden før de tager kontakt til os.
Danske Fragtmænd Express A/S
Letland Allé 2, 2630 Taastrup
Telefon 72 52 91 00
www.dfexpress.dk
salg.sjaelland@dfexpress.dk
1. juli træder en ny markedsføringslov i kraft. Den blev vedtaget af Folketinget den 25. april 2017. Formålet med den nye lov er dels at sikre, at loven er tidssvarende i forhold til den teknologiske udvikling i samfundet, dels at sikre, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med EU-reguleringen på området. Samtidigt er reglerne på flere områder blevet mere overskuelige for forbrugerne.
Advokat Karina Lind Bertelsen og advokatfuldmægtig Jens Fridolf Møller fra vores medlem Advodan Glostrup går her de væsentligste ændringer igennem:
Bestemmelsen om god markedsføringskik deles op i to bestemmelser
Den tidligere bestemmelse om god markedsføringsskik deles op i to adskilte bestemmelser, henholdsvis god markedsføringsskik i § 3 og god erhvervsskik i § 4.
- Reglen om god markedsføringsskik regulerer forholdet om god skik mellem de erhvervsdrivende
- Reglen om god erhvervsskik regulerer derimod forhold vedrørende forbrugernes økonomiske interesse og har til formål at beskytte forbrugernes økonomiske rettigheder
Vildledningsforbuddet deles op i fire bestemmelser
Vildledningsforbuddet fremgår nu af § 5 og er blevet delt op i fire selvstændige bestemmelser.
De fire bestemmelser er:
- Vildledende handlinger
- Vildledende undladelser
- Aggressiv handelspraksis
- Vildledning mellem erhvervsdrivende
Man har fra lovgivers side valgt denne opdeling for at undgå uklarheder og de håndhævelsesmæssige udfordringer, som bestemmelsen tidligere har givet anledning til.
Lempelse af reglerne for uanmodet henvendelser via e-mail
En af de bestemmelser, som vil få betydning for erhvervsdrivende, er lempelsen af reglerne for uanmodet henvendelse fra erhvervsdrivende via e-mail. I det oprindelige lovforslag var der også varslet lempelser af reglerne omkring markedsføring mellem erhvervsdrivende uden samtykke, men de udgik under Folketingets behandling.
- I den nuværende markedsføringslov må den erhvervsdrivende kun fremsende markedsføring til kunder med egne tilsvarende produkter eller tilsvarende ydelser
- Den nye lov giver derimod den erhvervsdrivende mulighed for at markedsføre en større del af sit varesortiment, så længe kunden blot bliver oplyst om denne mulighed ved udlevering af sin e-mailadresse. For en bilforhandler vil det betyde, at produkter som reparation og service kan markedsføres, såfremt bilforhandlerne selv udfører opgaverne.
Øvrige ændringer
- Reglerne for skiltning af priser på lån er blevet revideret, og de nationale krav på området er blevet fjernet. Dette skal sikre, at forbrugerne på lånemarkedet får flere og bedre oplysninger om lån, herunder lånets årlige omkostninger (ÅOP), gebyrer og lignende
- Den ny lov indeholder også en stramning af reglerne om skjult reklame
- Kravet om skiltning med organiseret rabat fjernes, og en række bekendtgørelser bliver også ophævet som konsekvens af ændringer i loven
Nyt medlem: ETOS Advokater.
Jesper Rye Jensen og Viggo Bækgaard, to erfarne advokater som har arbejdet i samme firma i ti år, har pr. 1. februar etableret eget firma, ETOS Advokater, i Høje Taastrup. Efter at have kigget på egnede lokaler faldt de for kontorerne på Banestrøget. Dels fordi der er nemt at komme til, både med offentlig transport og bil, dels fordi der er plads til at udvide og til at holde kurser og møder.
– Vi har allerede en god base af kunder fra vores tidligere virke i Roskilde. Jesper bor i Hedehusene og har et godt, lokalt netværk. Inden for mit eget arbejdsområde, der primært er familieret og skilsmisse, har jeg i mange år haft en pæn kundekreds over hele Sjælland og i hovedstadsområdet. Derfor er det vigtigt for mig, at kontoret er nemt at komme til for kunderne. Mens der for Jesper mere er tale om at være placeret i et område, hvor han er kendt og har en god kundekreds, siger Viggo Bækgaard.
Vi er generalister
Viggo Bækgaard arbejder mest med familie- og arveret og Jesper Rye Jensen med lejeret og erhvervs- og forbrugerret, men begge lægger også vægt på at være generalister.
Viggo Bækgaard: – Blandt advokater i bred forstand er der over årene sket en specialisering. Til gengæld er der blevet længere mellem de gode uddannede generalister, som kan rigtig meget. Det er i det felt, at vi ser ETOS Advokater. I dag bliver de unge advokater uddannet på specialiserede kontorer. Det er også fint nok at være specialist, men vi oplever bare, at mange kunder mere har brug for en generalist.
Jesper Rye Jensen: – Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan løse alle komplicerede problemstillinger, men jeg kan identificere dem. I virkeligheden er kun de færreste sager meget komplicerede. Og skulle vi komme ud for et helt specielt spørgsmål, der kræver specialistviden på et bestemt område, så er vi altid klar til at henvise til kolleger, som har den viden. For os handler det om at have overblikket og hjælpe kunderne den rette vej.
Viggo Bækgaard sammenligner det med lægeverdenen: – Du forventer næppe, at den almene læge kan diagnosticere alt, men at han eller hun kan henvise dig til rette sted. Det er det samme med os. Vi kan løse rigtig meget. Men vi er heller ikke blege for at henvise til andre.
Skriv aftalerne ned
For at blive i lægesproget, så foretrækker ETOS Advokater også at forebygge frem for at helbrede.
– Juridiske udfordringer kan du ofte undgå, hvis du får skrevet dine aftaler ned, og hvis du ved, hvordan du skal forholde dig til juraen. Vi kan hjælpe med at få skrevet de relevante dokumenter, og hvis du står i situation, som du er usikker på, hvordan du skal håndtere, er vi altid klar med et godt råd, siger Jesper Rye Jensen.
– Det handler om at få juraen til at spille sammen med sin forretning, tilføjer han. Hvad gør du, hvis du får en vare, der ikke er i orden? Hvor længe må du gemme persondata? Hvad hvis der står i lejekontrakten, at der kun må drives én type forretning på adressen, og du gerne vil lave noget andet? Det er nogle af de spørgsmål, som mange virksomheder møder, og hvor vi kan hjælpe. Jeg arbejder en del med forbrugerbeskyttelse og kan derfor også hjælpe virksomhederne, før de kommer galt afsted. Hellere forebygge end helbrede. Vi foretrækker, med vores rådgivning, at sætte folk i stand til at træffe den rigtige beslutning i situationen.
Der skal ikke gå advokat i den
Viggo Bækgaard: – At der kommer en advokat ind over, betyder ikke, at der skal ”gå advokat i den”. Det behøver ikke at være en optrapning af en mulig konflikt. Og måske er klienten nogle gange bedre tjent med at få løst problemet end at få ret i alle detaljer. Tænk på de omkostninger, du kaster dig ud i, hvis du vil i retten. Og skulle du ende med at få 100 % ret, men miste en kunde eller en leverandør du ellers har været glad for, er det så ikke bedre selv at søge en løsning, som begge parter er rimelig tilfreds med?
Viggo Bækgaard er uddannet mediator. Mediation er en konfliktløsning, hvor parterne selv skal finde resultatet uden at gå i retten. I stedet skal han forsøge at få parterne til at tale sammen, lytte til hinanden og finde et resultat uden for juraen.
– Mediation indføres nu ofte som klausuler i kontrakter. Det er dyrt at gå i retten, og det tager lang tid. Og så er der også det perspektiv, at man fortsætter sit samarbejde, hvis sagen ender fornuftigt. Ofte er det jo kun en forklaring, der skal til, hvor den ene part bare gerne vil vide, hvorfor den anden gjorde sådan i den situation, bemærker Viggo Bækgaard.
Gå hjem møde med konfliktmægler
Når ETOS Advokater valgte lokalerne på Banestrøget, skyldtes det bl.a. et stort mødelokale, hvor der kan holdes kurser, kundemøder og gå-hjem-møder for alle.
Det første gå-hjem-møde bliver tirsdag den 23. maj og handler om børn og samvær. Det står Viggo Bækgaard for i samarbejde med konfliktmægler Ruth Juul, Kondia.
ETOS Advokater
Banestrøget 1, 1., 2630 Taastrup
Tlf. 70 25 80 60
Nyt medlem: Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup.
– Vi betragter os mere som en virksomhed end en skole, siger Kim Hansen, forstander for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Det gør vi meget bevidst, for vores opgave er at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse eller et job på arbejdsmarkedet. De får penge for at være her, og så følger der også noget ansvar med. Tilsvarende ser vi også arbejdspladsen som en virksomhed. Vi har ingen lærere ansat, alle undervisere har en faguddannelse. Det kan være som smed, frisør, ingeniør, sygeplejerske eller noget femte. Vi baserer os på sidemandsoplæring, så det er et krav, at den person, som skal oplære den unge, har den faglige baggrund.
Og produktionsskolen er en pæn stor virksomhed: 70 medarbejdere, omsætter for 55 mio. kr. og har en egenkapital på 24 mio. kr. Det er landets største produktionsskole, som hen over et år har omkring 600 unge indenfor. Enten på produktionsskolen, hvor den unge typisk er i seks måneder. Eller på den nyere KUU, Kombineret Ungdomsuddannelse, der strækker sig over to år. Derudover driver skolen, på kommercielle vilkår, et kursuscenter i Greve.
Til Taastrup for seks år siden
Det var også i Greve – på den tidligere Tune Landboskole – at skolen blev etableret for 25 år siden. For seks år siden åbnede skolen en afdeling i Taastrup på 3. og 4. etage i stationscentret. Dengang var tanken, at der kun skulle være fem værksteder, men elevtallet bare voksede og voksede. Derfor måtte der findes større lokaler.
– Vi ville også gerne ned på jorden og var heldige, at lokalerne her på Rugvænget, et tidligere kursuscenter, stod til salg. Vi gav et bud og overtog bygningerne 1. januar 2016. Efter et have renoveret lokalerne flyttede vi ind i august. Og kunne så ret hurtigt konstatere, at vi fik brug for nogle ekstra pavilloner, fordi tilstrømningen til især KUU tog fusen på os, fortæller Kim Hansen.
Tre ud af fire kommer videre
På Rugvænget har produktionsskolen nu ti værksteder, hvor de unge kan arbejde med fx it, håndværk, frisør, kosmetik m.m. og på den måde blive motiveret til at gå i gang med en uddannelse inden for det pågældende fag. Det kan også være, at pigen, som vil være frisør, finder ud af, at det slet ikke er hende. Så prøver skolen at guide hende videre til et andet forløb. Værkstedsledere og vejledere er i tæt dialog for at sikre, at de unge er i et optimalt forløb.
– Vi har gode resultater, siger Sus Berlick, afdelingsleder for produktionsskolen i Høje-Taastrup. 74 procent af vores elever kommer videre til uddannelse eller job. Det er vi lidt stolte over. Husk lige, at vi arbejder med en restgruppe af unge, som af den ene eller anden grund ikke er klar til en uddannelse, når de kommer hos os. Når vi afleverer dem igen, er de mødestabile, interesserede og har dannelse. Vi tror, at vores virksomhedstilgang fanger de unge. De får noget at stå op til, og de er også gode til at følge de regler, kultur og rammer, vi arbejder under. Det spiller også en stor rolle, at vores værkstedsledere og vejledere har en tæt dialog.
De fleste elever er fra nærområdet, men der kommer også unge fra Nordsjælland og Nordvestsjælland. De unge kan frit vælge produktionsskole. Skolen i Greve og Høje-Taastrup holder åbent hus hver onsdag, hvor unge kommer forbi, enten med forældrene eller med den ungdomsuddannelsesvejleder, som henviser dem til skolen.
Produktionsskolen samarbejder med boligselskabet KAB om cafeen i Taastrupgård. Eleverne laver maden, enten på skolen eller i cafeens køkken, og er sammen med de frivillige med til at drive cafeen.
Høje-Taastrup er et smørhul
KUU – den kombinerede ungdomsuddannelse – stammer fra 2015 og har på landsplan 2.500 pladser, hvor de unge i løbet af to år kan uddanne sig til erhvervsassistent. I Høje-Taastrup er der to KUU-linjer – Sundhed/omsorg/ernæring og Vagt/service/sikkerhed – med i alt 60 elever.
– Eleverne på KUU kommer fra samme målgruppe som produktionsskolens elever. De er ekstra motiveret til at gå i gang med en uddannelse, men har lige brug for en hånd i ryggen. Det giver vi dem, siger Benny Petersen, afdelingsleder KUU.
I løbet af de to år er KUU-eleverne i erhvervstræning i fire omgange á henholdsvis to, fire, seks og otte ugers varighed. De kan højst være i samme virksomhed i otte uger. Skolen har tidligere efterlyst lokale praktikpladser, og det har givet god respons, oplyser Benny Petersen: – Det er et helt smørhul. Jeg er aldrig blevet afvist, når jeg har bedt en virksomhed eller en institution tage en praktikant.
Sus Berlick: – Vi sender kun unge i praktik, som er modne til det. Men de er utrænede, så værten må være forberedt på at bruge nogle ressourcer på opgaven. Da eleverne får SU, er der til gengæld ingen lønudgift forbundet med at tage en praktikant. Og de er forsikret af skolen.
Vi vil være mere udadvendte
De 55 mio. kr., som skolen omsætter, kommer for to tredjedeles vedkommende fra staten. Resten er opgaveløsning for kommuner plus indtægter fra kursuscentret, hvortil der hører 70 værelser. Skolen drives som en selvejende institution. I bestyrelsen sidder repræsentanter for de to kommuner, arbejdsmarkedets parter, medarbejdere, støttekreds og erhvervsskoler.
Kim Hansen: – Vi melder os ind i Erhvervsrådet, fordi vi gerne vil være endnu mere udadvendte og en aktiv part i det lokale erhvervsliv og samfund. Eksempelvis har vi også engageret os i beboercafeen i Taastrupgård. Vi holder også, to gange om året, åbent hus, hvor alle er velkomne. Og i relation til de lokale virksomheder er det måske også interessant at vide, at vi altid har brug for leverandører. Vi køber ind for mindst 10 mio. kr. om året, bemærker Kim Hansen.
Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup
Rugvænget 7, 2630 Taastrup
Tlf. 46 15 43 15
Benny Petersen og Sus Berlick, afdelingsledere for KUU og produktionsskolen i Høje-Taastrup, sammen med forstander Kim Hansen (th).
Det offentlige er et interessant marked, fordi det er stort, og det vokser. Til gengæld kræver det tid at komme indenfor som leverandør, men arbejder du bevidst med det offentlige marked, kan du komme hurtigere ind.
Sådan lød det fra Claus Nordahl-Petersen på vores netværksmøde om at sælge til det offentlige. Han er stifter af Institut for Business to Government, som rådgiver virksomheder om det offentlige marked.
– Vi har arbejdet med tusind firmaer, og én ting går igen som hindring: Nemlig viljen til at ville gøre forretning med det offentlige. I skal ville det, ellers går det ikke. Det er lige som at være gravid, enten er det du eller også er du ikke. Det kan ikke bare være en lille smule. Men skal du have succes på det offentlige marked, kræver det, at du har en plan, at du har forudsætningerne, og at du kan eksekvere, sagde Claus Nordahl-Petersen.
De har masser af penge
Han slog fast, at det offentlige aldrig har haft så mange penge at gøre godt med som nu. I alt køber stat, regioner og kommuner ind for ca. 400 mia. kroner. Og det tal vil kun vokse. På grund af vores demografi med mange på vej mod pension vil der blive flere og flere opgaver at løse for det offentlige. Det vil bl.a. ske ved konkurrenceudsættelse, så ISS mere eller mindre kommer til at drive hospitalerne og NCC vejene, forudså han. Det betyder, at foruden de offentlige indkøbskroner kommer også løn- og driftskronerne i spil. Om seks-syv år kan markedet snildt være vokset til 600 mia. kr.
Find dit politiske budskab
– Der er kunder nok inden for det offentlige, påpegede Claus Nordahl-Petersen. Styrelser, politi, forsvar, skoler, hospitaler, DSB, DONG, universiteter, gymnasier, boligselskaber osv. Bare find ud af, hvor du kan gøre dig gældende med din viden, relationer og referencer. Er du billig, så gå til indkøbschefen. Er du grøn, så gå til miljøchefen.
– Tro mig, der er politiske budskaber i alle jeres produkter. Sælger du håndsæbe, så slå på, at det er hygiejne, og hygiejne nedbringer sygefraværet. Det er den vej du skal i stedet for at snakke literpris.
– Husk at dit budskab skal kunne holde til en lang rejse i det offentliges beslutningsprocesser. Men det er i den allerførste fase, at du kan vinde ordren. Lad være med at vente til udbuddet kommer. På det tidspunkt er det i otte af ti tilfælde allerede besluttet, hvem der skal have ordren. Vær hurtig og inviter personen med fingeren på pulsen ud at spise og sig, at du har et produkt, der kan mindske sygefraværet. Så har du næsten allerede vundet, sagde Claus Nordahl-Petersen.
Onsdag blev forslagene til fremtidens Hedeland Naturpark offentliggjort på Høje-Taastrup Rådhus. Dommerkomiteen har modtaget tre velkvalificerede forslag fra de tværfaglige ekspertteams Møller & Grønborg, RUBOW og SLA. Dermed har udviklingen af Hedeland, som er støttet af Realdania, nået endnu en stor milepæl.
Dommerkomiteen har lagt særlig vægt på tre hovedtemaer i deres bedømmelse af de tre forslag: fysik, formidling og forretning. I denne proces kom dommerkomiteen frem til, at Team SLA vurderes til at have det stærkeste forslag som udgangspunkt for den kommende udviklingsplan. Der er lagt vægt på ideerne til udvikling af naturen og sammenhæng med omkringliggende byer og landskab. Team SLAs forslag til Hedeland Naturpark indebærer bl.a. en øget dramatisering af landskabet med dybe dale, ”bjerge”, ødemark og en central rute kaldet Horndrageren, opkaldt efter en sjælden orkidéblomst, som vokser i Hedeland.
Team RUBOW har et særligt øje for brugere og forretningskoncepter og foreslår bl.a. overnatningshytter i en særlig arkitektonisk udformning. Team Møller & Grønborg kaster et nyt blik på, hvordan foreninger kan bidrage til landskabsudviklingen.
Michael Ziegler: Tre visionære forslag
– Det er glædeligt, at opdraget er afsluttet med tre så stærke og visionære forslag til udviklingen af Hedeland Naturpark. Vi glæder os til at få arbejdstøjet på og skabe en udviklingsplan, der kan sætte Hedeland på landkortet, siger borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup, den ene af de tre ejerkommuner af Hedeland.
Også Greves borgmester, Pernille Beckmann, er begejstret: – Det er tre rigtig gode og forskellige forslag, som med fordel kan kombineres. Særligt de forretningsmæssige potentialer og formidlingen af Hedeland er interessant at kigge på. Nu glæder jeg mig over denne milepæl og ser frem til arbejdet med en udviklingsplan, der skal bringe Hedeland Naturpark på landkortet.
Roskildes borgmester, Joy Mogensen, glæder sig også til det fremtidige arbejde: – Det har været en rigtig god proces, hvor borgere og brugere af området har været med til at sætte retningen for det Hedeland, de ønsker i fremtiden. 
Borgmestrene for Hedelands tre ejerkommuner – Joy Mogensen fra Roskilde, Michael Ziegler fra Høje-Taastrup og Pernille Beckmann fra Greve.
1.000 hektar naturpark
Hedeland Naturpark dækker et areal på ca. 1.000 ha. Det er et tidligere råstofområde, hvor der stedvis fortsat udvindes grus. Området er gennem de sidste 40 år blevet udviklet til et rekreativt naturområde med mange aktiviteter.
I juni 2016 vedtog de tre byråd en ny vision for Hedeland, der skal omsættes til en udviklingsplan. Gennem et parallelopdrag er der derfor blevet indhentet ideer til områdets udvikling.
Til at bedømme de tre holds forslag har der været nedsat en dommerkomite med borgmestrene fra de tre kommuner, formand og næstformand i I/S Hedelands bestyrelse, chefkonsulent Claus Ravn fra Realdania By og Byg samt to fagdommere; professor i Parkforvaltning på Københavns Universitet Thomas Randrup og arkitekten Mats Olsson.
Der skal nu udarbejdes en udviklingsplan for Hedeland Naturpark, som forventes at blive vedtaget af de tre byråd senere på året.
Se de tre forslag på rådhuset
De tre projektforslag for Vision Hedeland udstilles på Høje-Taastrup Kommunes rådhus frem til 28. april 2017. Udstillingen er åben i rådhusets åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-14.30, torsdag kl. 10 -17 og fredag kl. 10-13.30.
Erfaring viser, at flygtninge bliver bedst integreret ved at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Og at det er til gavn for både integrationsborgerne, virksomhederne og lokalsamfundet som helhed, ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der findes en række ordninger, der kan gøre det attraktivt for virksomheder at åbne døren for flygtninge. En virksomhedspraktik kan for eksempel være en god mulighed for at afprøve, om der er potentiale for et samarbejde. Og med trepartsaftalen om integration kom der nye muligheder for virksomheder og flygtninge såsom den nye integrationsgrunduddannelse (IGU) og en bonusordning for virksomheder. Den 2-årige IGU er et forløb, der ved at kombinere uddannelse og arbejde kan opkvalificere flygtningen til at blive en kompetent arbejdskraft for din virksomhed.
Se faktaark med konkret info om IGU og de øvrige ordninger, og hvordan din virksomhed bliver en del af det.
Brug Jobservice Danmarks hotline: Ring 72 200 350
Både hos dit lokale jobcenter og Jobservice Danmark kan du få hjælp til at komme i gang. Jobservice Danmark kan bl.a. hjælpe jer i gang med IGU, med at indgå en integrationsaftale og med at få flygtninge i praktik.
Hvad gør andre?
På siden Sammen om integration kan du finde inspiration i cases fra hele landet. Hør, hvordan andre virksomheder har integreret flygtninge på arbejdspladsen, hvordan de har tacklet udfordringer, og hvad de selv får ud af at åbne døren for flygtninge.
Nyt medlem: Gdr. Danni Kjeld Jensen.
25-årige Danni Kjeld Jensen har store planer med den ejendom, han er i gang med at overtage på Roskildevej 402. Placeringen lige uden for byskiltet Storkøbenhavn skal udnyttes til at komme i kontakt med byboerne. I første omgang med en vejbod, hvor han vil sælge kartofler og grøntsager, men på sigt vil han gerne gøre Rymarksgaarden til et besøgslandbrug, hvor skoler og institutioner kan komme tæt på dyr og maskiner.
Rymarksgaarden tilhører Dannis farfar, men det er planen, at Danni skal købe den i løbet af nogle år. Foreløbig har han forpagtet gården med ca. 200 hektar jord og er sammen med sin kæreste og deres tre børn flyttet ind i stuehuset.
Fik CVR-nummer som 19-årig
– Planen er, at jeg skal bruge de første år til at oparbejde mest mulig egenkapital, så jeg kan købe gården, fortæller Danni, som blot var 19 år og gik på landbrugsskole i Høng, da han fik CVR-nummer.
– Jeg kunne ikke klare mig med SU, så jeg måtte tjene nogle penge ved siden af og løste nogle entreprenøropgaver. På den måde fik jeg også penge til at købe egne maskiner og bil.
Hans farfar har drevet Rymarksgaarden som et traditionelt landbrug med korn og frøavl. Danni har udlagt et areal på 6,5 hektar, hvor han vil dyrke spinat på kontrakt med frøvirksomheden Vikima Seed, der sælger spinatfrø og andre frø verden over. I gode år er der virkelig god økonomi i at dyrke spinat, men ingen ved på forhånd, om det bliver et godt år. Så der er også lidt lotteri det.
Vejboden Kjelds Kartofler
En anden ny afgrøde på Rymarksgaarden bliver spisekartofler. Danni har afsat et areal på 2 hektar til kartofler, der skal sælges i en vejbod under navnet Kjelds Kartofler. De første nye kartofler kommer til salg i juni. Han samarbejder med en gartner, som vil sælge grøntsager i boden.
I de seneste par år har Danni arbejdet som blandemester på en asfaltfabrik i Svogerslev. Han er indstillet på, at han i de første år nok kommer til at gå ned i indtægt, men han ser landbruget lige så meget som en livsstil som en levevej.
– Om man kan leve af 200 hektar? Det kommer jo an på, hvad du kan leve for. Men jeg er indstillet på, at jeg også skal udføre maskinarbejde for andre landmænd. Jeg har også nogle lejeindtægter, fordi jeg lejer nogle af bygningerne ud til en entreprenør og en mekaniker.
Danni passer desuden jord for sin far, Peter Kjeld Jensen, som foruden landbrug har en entreprenørvirksomhed. Her vil Danni også kunne hjælpe til, når der er stille perioder hjemme på landbruget om vinteren. Omvendt skal faderen hjælpe til i højsæsonen på Rymarksgaarden, hvor Danni også har en ung medhjælper.
Må gerne blive et besøgslandbrug
– På længere sigt er planen, at vi gerne vil have et åbent landbrug med høns, frilandsgrise og også gerne køer. Jeg vil gerne gøre det til et hyggeligt landbrug, hvor institutioner og skoler kan komme på besøg, siger Danni.
Den foretagsomme 25-årige er formand for Landboungdommen i Roskilde, involveret i Roskilde Dyrskue og også i store hestedag og hundeudstilling på dyrskuepladsen. Derudover arrangerer foreningen i Roskilde hvert år en stor fest for landboungdom fra hele landet, hvor der gerne er 3.000 deltagere.
I Erhvervsrådet glæder han sig til at møde andre erhvervsfolk fra lokalområdet til gensidig inspiration.
Gdr. Danni Kjeld Jensen
Rymarksgaarden
Roskildevej 402
40 40 27 04
Danni Kjeld Jensen håber at kunne gøre Rymarksgaarden til et besøgslandbrug for børn og unge.
Over 30 virksomheder mødte onsdag op på Rådhuset til fyraftensmøde om Høje-Taastrup Kommunes indkøb og udbud. Her var det lokale erhvervsliv inviteret til det årlige informations- og dialogmøde. Erhvervsrådet holder den 25. april et netværksmøde om, hvordan man som virksomhed bliver leverandør til det offentlige. Samet køber stat, regionere og kommuner årligt ind for 400 mia. kr., så der er en stor kage at dele.
I onsdags var flere interesserede i at høre om de rammeaftaler, som Høje-Taastrup Kommune sender i udbud i 2017, da flere lokale virksomheder ser en mulighed i at byde ind på nogle af disse opgaver. På mødet præsenterede centerchef Nikolaj Jetsmark Andersen kommende udbud, og han gjorde desuden opmærksom på de store udviklingsprojekter, som over de kommende år vil være i kommunen. Projekter som er på både kommunale og private hænder.
Hold jer til
Budskabet var blandt andet, at hvis man som mindre virksomhed ikke kan byde ind på hovedentreprisen, er det en rigtig god idé at holde øje og byde sig til hos dem, som vinder udbuddet.
– Ofte hører vi, at dem som vinder hovedentrepriser, meget gerne vil høre fra lokale mindre virksomheder, da behovet for lokale underleverandører ofte er til stede, siger formand for Erhvervsrådet i Høje-Taastrup, Kim Rasmussen. Han kunne desuden fortælle, at det kan være svært at finde ud af udbudsreglerne. Men der er hjælp at hente:
– Der er ingen tvivl om, at det kræver mere af en virksomhed i dag at byde på en opgave end det gjorde tidligere. Man skal overskue en del materiale og dokumentere flere ting, som kræver noget administration. Det kan desværre få nogle til at tabe pusten. Ofte handler det om at komme i gang og tage det i mindre steps. Derfor er vi nogle udbudsmentorer fra Erhvervsrådet, som har prøvet det før, og som gerne hjælper, det vi kan.
Gode input fra deltagerne
Deltagerne kom med gode input til kommunens måde at håndtere udbud på, og hvilke fordele og ulemper det medfører. Centerchef Jane Henriksen, som sidder med det overordnede ansvar for kommunens indkøb, slog fast, at det netop er derfor, at disse årlige dialogmøder holdes. Kommunen vil altid gerne have input fra erhvervslivet for at forbedre processerne. De konkrete problemstillinger, der blev rejst på mødet, vil blive belyst nærmere i dialog med blandt andet Erhvervsrådet.
Lettere for nye leverandører at byde på opgaver
Høje-Taastrup Kommune har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre procedurer for indkøb og udbud så gennemsigtige som muligt. Derfor kan man også på kommunens hjemmeside finde information om alle aktuelle udbud, og dem der er i pipelinen. På efterspørgsel fra flere virksomheder er der ligeledes en samlet liste over kommunens leverandører, hvilke varegrupper der købes, og kontaktoplysninger på kommunens institutioner mv. Det skal gøre det muligt for bl.a. nye leverandører at se, hvordan de kan sælge til kommunen.
Borgmester: kommunen er kunde som alle andre
I samarbejde med Erhvervsrådet oprettede Høje-Taastrup Kommune tilbage i 2015 et leverandørregister. Her kan virksomheder registrere sig, hvis de er interesserede i at være leverandører til kommunen. Kommunen forpligter sig ikke til kun at bruge leverandører i registret, men det hjælper kommunens indkøbere med at få viden om potentielle leverandører.
Budskabet fra borgmester Michael Ziegler var klart: – Vi er kunder som alle andre. Vi går efter bedste produkt til den bedste pris. Men vi har et ansvar for, at gøre vores indkøb og udbud så transparente for virksomhederne som muligt. Derfor er disse årlige møder og den løbende dialog med erhvervslivet vigtigt for os alle. Vi vil hele tiden gerne forbedre den måde, vi samarbejder med virksomhederne på. Det gælder også, når vi køber ind.
Netværksmøde 25. april: Det offentlige køber ind for 400 mia. kr.
Mens Høje-Taastrup Kommunes indkøb beløber sig til cirka 0,9 mia. kr. om året, køber staten, regionerne og kommunerne i Danmark i alt varer og ydelser for ca. 400 mia. kr. Og ligesom en kommune ikke kan begrænse sit udbud til lokale aktører, så behøver de lokale aktører heller ikke lade sig begrænse af kommunegrænserne. Der er rige muligheder for at byde ind på offentlige opgaver andre steder.
Det kan du høre meget mere om på Erhvervsrådets næste netværksmøde (25. april), hvor vi fokuserer på offentlige indkøb, og hvordan man som virksomhed får en bid af den kage. Se mere om “Sådan sælger du til det offentlige” og meld til dig. Antallet af pladser er begrænset.
Tom Ewers, indehaver af Sydkystens Brolægning & Kloak, er med i finalefeltet, når organisationen Anmeld Håndværker tirsdag den 4. april kårer årets håndværkere i Cirkusbygningen i København. Firmaet har dermed chancen for at blive Årets Brolægger.
– Vi meldte os ind i Anmeld Håndværker i 2015, fortæller Tom. Det er en ordning, hvor kunden kan anmelde det arbejde, du har udført. Når du sender din faktura, får kunden automatisk mulighed for at bedømme dig på anmeld-haandvaerker.dk. For mig er det en måde til at vise, at du leverer kvalitetsarbejde og ikke er bange for at blive bedømt. Jeg synes, at dette her har større værdi for kunden end at se en referenceliste over opgaver, vi har udført.
Seks med i brolægger-finalen
Sydkystens Brolægning & Kloak klarer sig da også ganske fint. Kunderne kan give karakter op til 5, og her ligger Taastrup-virksomheden med et gennemsnit på 4,82. Det samlede finalefelt på 102 virksomheder har et gennemsnit på 4,77.
– Hvem, der vinder, bliver afgjort af en jury bestående af jurister og fagfolk for de enkelte brancher. I alt er over 3.000 virksomheder fra 17 brancher tilmeldt Anmeld Håndværker, så jeg er ret stolt over, at mit firma er blandt bare seks finalister fra vores branche. Det skyldes ikke mindst mine dygtige medarbejdere, siger Tom.
2016 var det første hele år, hvor Sydkystens Brolægning & Kloak var med i ordningen. Det er op til kunderne selv, om de vil bedømme firmaerne. Tom oplyser, at cirka halvdelen af de kunder, som han løste opgaver for sidste år, udfyldte skemaet.
De nominerede er udvalgt blandt de bedst anmeldte håndværkere. Årets Håndværker er blevet udnævnt siden 2012