13 virksomheder i Høje-Taastrup Kommune er i år kåret som gazellevirksomheder af Dagbladet Børsen – én af de mest anerkendte vækstpriser i Danmark. Seks af virksomhederne er blevet kåret som gazeller flere år i træk. Virksomheden Yeti er med i top 100.
Gazellevirksomheder skaber vækst, jobs og inspirerer andre. På mange måder er de rollemodeller for andre virksomheder.
Seks har prøvet det før
En gazellevirksomhed vokser løbende og fordobler sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. Det er meget høje krav, men ikke desto mindre er hele seks virksomheder fra Høje-Taastrup kåret som gazeller flere år i træk: Fragtkompagniet A/S, Seide Retail ApS, A-vask A/S, Dansk Belægningsentreprise A/S, C & B Systemer og Asap Aps.
Glad borgmester
– Jeg er rigtig glad for at se, at vi har så mange succesfulde virksomheder med så stor vækst i Høje-Taastrup, siger borgmester Michael Ziegler. Og dejligt at vi har endnu flere gazeller end sidste år. Det er flot.
– Vi ser virksomheder som motor for velfærd. Så det er vigtigt for os som kommune at skabe de bedst mulige rammer for vores erhvervsliv. Vi har et tæt samarbejde med en lang række af vores virksomheder inden for bl.a. uddannelses- og beskæftigelsesområdet, og det sætter vi stor pris på, siger borgmesteren.
Syv nye med på listen
Der er flere nye virksomheder blandt gazellerne fra Høje-Taastrup. Yeti Aps, der ligger absolut bedst som nummer 90 ud af de 1.790 virksomheder. Derudover er der seks nye Høje-Taastrup gazeller på listen: Juicorganic ApS, 3 x 34 Lager ApS, Københavns Tag Entresprise Aps, Flyers ApS, Marcom Medical ApS og Scaletronic A/S.
De 13 gazellevirksomheder i Høje-Taastrup er
Yeti Aps
Juicorganic ApS
Fragtkompagniet A/S
3 x 34 Lager ApS
C & B Systemer
Københavns Tag Entresprise Aps
Flyers ApS
Asap Aps
A-Vask A/S
Seide Retail ApS
Marcom Medical ApS
Scaletronic A/S
Dansk Belægningsentreprise A/S
Nyt medlem: Terminalen Taastrup A/S.
Håndværkerne har travlt i Terminalen Taastrup A/S på Øtoftegårdsvej. Bilforretningen udvider sit showroom med 500 kvadratmeter – en forøgelse på 60 procent.
– Det gør vi for at leve op til de forventninger, som både vores kunder og vores mærker har. Nu får vi plads til at udstille det fulde modelprogram fra vores tre mærker, Mazda, Suzuki og Hyundai. Samtidig skifter vi belysningen i hele forretningen ud til LED, der giver mere lys og mindre elregning, fortæller Peter Milbregt, direktør for filialen.
Forretning siden 1984
Forretningen på Øtoftegårdsvej er bygget i 1984 af Ole Mathiesen, som stadig ejer bygningen og er et engageret medlem af bestyrelsen. Han solgte forretningen til Terminalen A/S i 2011. Det er en virksomhed i Nic. Christiansen Gruppen og omfatter otte forretninger spredt ud over landet. Nyeste filial ligger i øvrigt på Roskildevej i Taastrup og blev i maj 2015 overtaget af Terminalen A/S, som dermed fik Nissan og Toyota ind i familien.
Forretningen på Øtoftegårdsvej er en af de større med 39 medarbejdere og både mekanisk værksted og pladeværksted. De tager alle bilmærker ind til reparation og er også fordelsværksted for de fleste forsikringsselskaber. Ni mekanikere, fire pladesmede og tre lærlinge er der på de to værksteder.
800 nye og 800 brugte biler om året
I salgsafdelingen er der, ifølge Peter Milbregt, travlt som aldrig før. En lettelse af registreringsafgiften på finansloven 2016 og en ny på vej i 2017 har sat ekstra skub i salget af nye biler. 800 nye biler forventer han at sælge i år og omtrent lige så mange brugte.
Serviceaftale på nyere brugtbiler
– Vi er rigtig gode til brugte biler, siger filialdirektøren. Vi er kendte for god brugtvognsforretning. Når du sælger en ny bil, får du jo ofte en brugt i bytte. Vi beholder de biler, der er i god kvalitet, også andre mærker, og har derfor ry for at være et godt sted at handle brugte biler. Er bilen under et år gammel, tilbyder vi også serviceaftale.
At en brugt bil kan være under et år gammel, forklarer Peter Milbregt med, at det enten kan være en af forretningens egne demo-biler, eller det være et opkøb fra udlejningsselskaber, som skal af med en del af flåden efter højsæsonen.
Løsninger til erhvervskunder
På erhvervskundesiden har forretningen på Øtoftegårdsvej flere løsninger, blandt andet flådestyring og leasing.
Peter Milbregt: – Vi kan alle de finansielle discipliner, lige fra almindelig leasing til flex-leasing, hvor du betaler registreringsafgiften forholdsmæssigt pr. måned, og split-leasing, hvor leasing af firmabil kan deles mellem firma og medarbejder i forhold til andelen af privat kørsel. Det registreres via en GPS-box og afregnes måned for måned.
– Som medarbejder slipper du for beskatning af fri bil, men betaler leasing i forhold til den private kørsel. Har du eget firma og ambitioner om at køre i en fed bil privat, er det en attraktiv løsning, hvis firmakørslen udgør 75-80 procent.
Vi vælger det traditionelle
– De fleste vælger stadig den traditionelle finansiering. Og på privatsiden er det også stadig de fleste, der foretrækker den traditionelle finansiering, men der sker klart et ryk over mod leasing i disse år, siger Peter Milbregt. Hvis din tidshorisont for at køre i bilen er tre år, vil jeg anbefale at lease den. Har du planer om at køre i den i otte-ti år, så køb den.
De seneste år er kundernes fokus – i takt med ændringerne i afgiftssystemet – i højere grad rettet mod biler med lav CO2-belastning og dermed lavere afgift.
– Men dybest set kommer folk med et ønske om at få en bil, der er til at betale, som de føler sig til rette i, og som ser pæn ud, fastslår Peter Milbregt.
Terminalen Taastrup A/S
Tlf. 43 99 40 45
Øtoftegårdsvej 2
2630 Taastrup
www.terminalen.dk
Virksomheder, som oplever særlig stor vækst, bliver overset, og væksten fordeler sig skævt i Danmark ifølge en ny rapport fra innovationshuset Mandag Morgen. Især Sjælland halter bagefter, men Høje-Taastrup Kommune går imod strømmen og har markant flere vækstvirksomheder.
Omkring 1.250 virksomheder har, med en årlig vækst i omsætning på mindst 20 procent i de seneste tre år, haft særlig betydning for Danmarks vækst. Det viser en ny rapport, ”Fra startup-nation til scaleup-nation”, fra Mandag Morgen.
Rapporten peger på, at mange erhvervsfremmetiltag er målrettet iværksættere, men at vi også skal understøtte disse såkaldte ”scaleup-virksomheder”. De er ifølge Mandag Morgen et overset vækstlag i dansk vækstpolitik.
Vi understøtter iværksættere
– Vi er gode til at starte virksomheder op i Danmark, og som kommune lægger vi os meget i selen for hele tiden at understøtte iværksættere ved bl.a. at tilbyde særlig rådgivning. Men virksomheder skal også vokse, og jeg er derfor rigtig glad for, at der nu også sættes fokus på, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for deres vækst. Vi skal hele tiden blive klogere, siger borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune.
Høje-Taastrup og Ballerup er i front
De fleste scaleup-virksomheder ligger i Vestdanmark, mens Sjælland halter bagefter, viser rapporten. Dog stikker Ballerup og Høje-Taastrup kommuner af. Her er den stærkeste scaleup-koncentration i regionen, hvor henholdsvis 6,6 procent og 6,3 procent af de internationalt konkurrerende virksomheder er inde i et scaleup-vækstforløb.
– Rapporten understøtter os i, at vi er på rette vej. Høje-Taastrup er for tredje år i træk kåret som bedste erhvervskommune i Hovedstadsregionen. Det skyldes blandt andet, at vi hele tiden forsøger at sikre de bedste rammevilkår for vores virksomheder. Vi ved, at global vækst starter lokalt. Men vi skal hele tiden være skarpe på vores virksomheders behov, og derfor er det interessant at få mere viden om, hvad netop denne type virksomheder efterspørger. Så er det alt andet lige lettere for os at understøtte med de rette tiltag, siger Michael Ziegler.
Mangel på arbejdskraft
En af de helt centrale udfordringer for scaleup-virksomhederne er adgang til kvalificeret arbejdskraft.
– Det går vores virksomheder rigtig godt, så godt at Høje-Taastrup er Danmarksmester i jobvækst med ca. 8.000 jobs skabt siden 2010. Men faktisk oplever flere af vores virksomheder så stor succes, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, bemærker Michael Ziegler.
– Vi forsøger bl.a. at tage livtag med denne udfordring ved at indgå i opkvalificeringsforløb sammen med virksomhederne, så de ledige kommer direkte ud i reelle jobs til både gavn for den ledige og for virksomhederne. Derudover kobler vi os på tværkommunale tiltag for at tiltrække internationale talenter. Her er det vigtigt, at vi som kommuner arbejder sammen, da vi i fællesskab kan løfte meget mere, siger Michael Ziegler.
Spørgsmålene var mange, da to lokale iværksættere mandag stillede op til talkshow. Bruger I de sociale medier? Hvad når I ikke? Kan man have et job ved siden af? Hvordan klarer I det administrative? Har I sparet op?
Talkshowet var en del af Global Entrepreneurship Week (uge 46) og var arrangeret i samarbejde mellem Erhvervsrådet, Høje-Taastrup Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen. De to iværksættere var Charlotte Brandt, som laver papirfoldede lamper, og Steen Gøran Hartvig, som forhandler smykker. De blev udspurgt af startupkonsulent Robert Schmidt og de aktive tilhørere.
Her er nogle nogle pluk fra dagen.
Bruger I de sociale medier?
Charlotte: Jeg har en Facebook-side for mit firma Sonobe Light og bruger også Instagram. Faktisk var det via Instagram, at jeg blev kontaktet af en butik i Stockholm, som gerne ville forhandle mine lamper. Og en dansk butik tog fat i mig på Facebook. Værdien af de sociale medier har overrasket mig.
Steen: Jeg kom i gang som selvstændig, fordi en tidligere forretningsforbindelse tog fat i mig på LinkedIn, og jeg har også fået flere kontakter via Facebook.
Hvad når I ikke?
Charlotte: Jeg vil ikke skubbe en arbejdsbyrde foran mig. Jeg prøver at undgå overspringshandlinger, så jeg får nået det, jeg skal. Jeg prøver at planlægge min dag, så der både er tid til lamper og til familie.
Steen: Jeg har masser af gule lapper, for at huske hvad jeg skal. Det første, jeg gør om morgenen, er at tjekke dagen før i min kalender for at se, hvad jeg har nået. Derefter prioriterer jeg dagens opgaver. Jeg har struktureret mig selv.
Kan man have et job ved siden af?
Charlotte: Glem det. Du kan ikke iværksætte om aftenen. Hvis jeg havde et job ved siden af, ville jeg aldrig kunne drive dette her så langt, at jeg kunne leve af det.
Steen: Du skal ud af din comfort zone. Der er kun én vej, når du først er sprunget ud.
Hvordan klarer I det administrative?
Steen: Jeg har meldt mig til et kursus om skat og moms om 14 dage. Så finder jeg ud af det! Ellers er Excel guld værd for mig. Jeg er god til at skrive fakturaer. Men de administrative opgaver er ikke dem, der kommer først i min prioritering. Men jeg ved præcist, hvad jeg har købt for, og hvad jeg har solgt for.
Charlotte: Jeg tænker, at hvis jeg kan tjene flere penge på at lave lamper i den tid, jeg ellers skal bruge på bogføring, så vil jeg hellere betale mig fra bogføringen.
Har I sparet op?
Charlotte: Derhjemme har vi regnet på worst case – hvad gør vi, hvis jeg ikke tjener en krone i seks måneder? Vi har sagt til børnene, at de måske ikke får de Nike-sko lige nu, men må vente til der er penge. Fra start af har vi aftalt, at når der er gået 12 måneder, sætter vi os og ser, om det kan blive en levevej.
Steen: Jeg har før overvejet at blive selvstændig, men turde ikke, fordi vi havde små børn. Denne her gang sagde min kone, at jeg skulle gøre det. Ellers ville jeg resten af min tid ærgre mig over, at jeg ikke prøvede. Mit råd er: Følg dit hjerte, ikke din hjerne, ellers kommer du aldrig i gang. Brænder du for det, skal det nok lykkes. Vores økonomi er skruet helt i bund lige nu, men det vigtigste er, at familien bakker mig op. Og du får i hvert fald en sjovere hverdag, tør jeg godt love.
Talkshowet blev holdt i Voxeværket med ca. 30 deltagere. (Foto: Seval Ucak)
Nyt medlem: 3F Høje-Taastrup.
Når fagforeningen 3F i Høje-Taastrup melder sig ind i Erhvervsrådet, er det ifølge formand Søren Grøn med et ønske om at være en aktiv del af et samarbejde mellem lokale virksomheder og interesseorganisationer.
– Jeg hører fra andre af vores afdelinger, at de har stor glæde af at være med i deres lokale erhvervsråd. Jeg ser frem til at møde virksomhederne i det forum og håber, at vi kan opnå noget synergi. Hvis en virksomhed mangler arbejdskraft, kan vi tilbyde hjælp med at rekruttere, for eksempel ved at slå jobbet op og stå for kontakten til de jobsøgende, siger Søren Grøn.
2.200 medlemmer
3F har medlemmer inden for industri, bygge/anlæg, transport, gartneri, skov- og landbrug og det offentlige område undtagen rengøring. Afdelingen i Høje-Taastrup er med sine knap 2.200 medlemmer blandt de mindre af 3F’s 66 lokalafdelinger. Til gengæld ligger afdelingen helt i top, når det gælder ledighed.
Høj ledighed
– Det er vores smertensbarn, siger Søren Grøn. Lige nu er næsten 10 procent af medlemmerne ledige. Vi har mange ufaglærte og er også ramt af, at der ikke er mange industriarbejdspladser tilbage i Høje-Taastrup. Det er blevet til et transportområde med mange job inden for logistik, og det er også dér, at langt de fleste af vores medlemmer er beskæftiget. Høje-Taastrup Kommune har formået at tiltrække mange arbejdspladser, og det anerkender vi fuldt ud.
Medlemstal stiger
Afdelingen dækker Høje-Taastrup Kommune, men også Ishøj og Albertslund på transportområdet, byggeriet, det grønne område og det offentlige.
– Vi ser det som en styrke, at vi er en lille afdeling. Det er også derfor, at medlemmerne vælger os. Vi ligger lokalt og er til stede. De seneste måneder er vores medlemstal steget, også fordi vi har nogle åbningstider, der svarer til behovet. Vi er her, når folk har brug for os, siger Søren Grøn.
Ansat af medlemmerne
Han blev selv valgt som formand i 2015 efter at have været faglig sekretær i afdelingen et par år. Både formand, næstformand og faglig sekretær vælges af generalforsamlingen og arbejder fuld tid på kontoret på Pile Alle. Her er der også tre ansatte i A-kassen, to administrative medarbejdere, en jurist og en rengøringsassistent.
– Jeg har det fint med, at det er medlemmerne, som ”ansætter” mig, og som også kan afsætte mig igen, hvis de ikke er tilfredse med min indsats, siger Søren Grøn, der har Industri og Det offentlige som sine primære arbejdsområder.
– Sagerne spænder meget bredt, fra lønsager til problemer med arbejdsmiljø og alt derimellem. Lige nu har vi mange lønseddel- og kontrakttjek. Ikke fordi arbejdsgiverne vil snyde, men det er et kringlet område, og oftest er der tale om forglemmelser, som vi får ordnet i mindelighed.
Hjælp til uddannelse
Hvad får man ud af at være med i 3F?
– Du får hjælp, hvis du har en sag på jobbet. Er du arbejdsløs, hjælper A-kassen dig med at komme i gang i gang. Vi kan også bidrage med at planlægge uddannelse efter medlemmernes og virksomhedernes behov. Og frem for alt er du som medlem med til at støtte den danske model, siger Søren Grøn.
3F har god plads på Pile Alle 18-20, hvor afdelingen råder over to matrikler. Der er plads nok til møder med op til 80 deltagere.
3F Høje-Taastrup
Tlf.: 70 30 09 56
hoeje-taastrup@3f.dk
Pile Alle 18-20
2630 Taastrup
www.3f.dk/hoeje-taastrup
I disse år opdager flere og flere virksomheder fordelene ved at have produktionen helt tæt på, hvor robotterne hjælper med at gøre det rentabelt. Derfor er indsourcing trenden i den danske produktionsindustri. Robotter skaber helt nye job i Danmark.
Du kan se mange af de nye og spændende muligheder i praksis på DIRA (Dansk Robot Netværk) Roadshow. Det første holdes mandag den 21. november kl. 10-17 på Teknologisk Institut i Taastrup. Der er gratis adgang.
Robotter skaber nye job
På DIRA Roadshow kan du opleve det nyeste inden for automatisering og robotteknologi. Du kan se, hvordan din virksomhed kan blive mere konkurrencedygtig og derigennem bevare produktion og arbejdspladser i Danmark.
– Robotter skaber nye job, siger Morten Berenth Nielsen, konsulent i Robotteknologi på Teknologisk Institut. Det er et faktum, at automatisering og brugen af robotter er med til at fastholde og skabe job i dagens Danmark. Nu er der kommet en tendens, hvor vi ser virksomheder trække produktionen hjem fra lavtlønslandene, eller helt undlader at outsource, for i stedet at automatisere og beholde produktionen i Danmark.
Mød robotterne
På DIRA Roadshow kan du møde robotterne og ikke mindst menneskene bag de løsninger, som allerede i dag sikrer produktiviteten hos mange danske virksomheder.
Har du en proces i tankerne, som du overvejer at automatisere? Er du på udkig efter inspiration? Er du bare nysgerrig? Så skal du besøge DIRA Roadshow. Her vil du kunne få inspiration og sparring fra de personer i Danmark, der har mest erfaring med automatisering og robotter.
Rundvisning i seks TI-centre
I Taastrup er det også muligt at besøge seks af Teknologisk Instituts centre. Der er rundvisning efter denne plan:
10:45 Center for Plastteknologi (kapacitet: 25)
11:15 Måling og Kvalitet (kapacitet: 25)
12:00 Danish Meat Research Institute (DMRI) (kapacitet: 30)
13:15 Center for Nano- og Mikroteknologi (kapacitet: 30)
13:45 Ide & Vækst (kapacitet: 35)
14:30 Betoncenteret (kapacitet: 20)
Da kapaciteten er begrænset ved de enkelte rundvisninger, sker tilmelding til rundvisningerne ved personligt fremmøde i foyeren i Bygning 3. Det er muligt at registrere sig til rundvisningerne en halv time før ovnnævnte tidspunkter.
Hver rundvisning varer 1½ time. Tilmelding sker efter Først til Mølle-princippet.
Nyt medlem: Hedeland Golfklub.
Hedeland Golfklub er stiftet i 1980 og ligger på det område nær Hedehusene, som nu hedder Naturpark Hedeland – Vestegnens svar på Dyrehaven nord for København. Dette projekt i naturgenopretning er blevet et grønt mirakel i vækst. Hedeland Golfklub har som en del af Naturparken vokset sig smuk med tiden og fremstår som et flot stykke varieret natur.
Kommunens største sportsforening
Fra en spæd start som en lille amatørforening er golfklubben nu den største sportsforening i Høje-Taastrup Kommune og samtidig en professionel, mellemstor virksomhed med en halv snes arbejdspladser og millionomsætning.
Med sine godt 1.400 aktive medlemmer er golfklubben en af landets største golfklubber.
Mange gæster på banen og i området
Der er høj aktivitet gennem klubbens arrangementer og forskellige underklubber i klubben. Medlemmerne bor Greve, Høje-Taastrup, Solrød og Roskilde kommuner, men også længere væk.
– Vi har ca 5.000 årlige greenfee gæster og mere end 40.000 besøgende i Hedelandsområdet, oplyser Vicente Danielsen, forretningschef i Hedeland Golfklub. Vi gør meget ud af at passe på miljøet. Vi har reduceret brugen af sprøjtemidler og har får til at afgræsse roughen og andre naturarealer på banen. Vi stræber efter en stor biodiversitet, og derfor er der stadig flere fugle- og dyrearter at opleve i Hedeland.
I dag er Hedeland Golfklub præget af
- Fantastisk beliggenhed, med gode tilkørselsforhold
- Fin medlemstilgang
- Attraktiv og storslået golfbane
- Flot pay & play par-3 bane, åben for alle mod green-fee betaling
- Gode træningsforhold
- Dejligt klubhus med super udsigt over området
- Cafe/restaurant med afvekslende og god mad åben for alle besøgende i Hedeland
Stadig højere standard
Hedeland Golfklub satser på fortsat at udvikle sig i en positiv retning, så medlemmer og gæster oplever en fortsat højere standard, kvalitet og “value for money” både på banen og på de øvrige faciliteter.
Vicente Danielsen slår fast, at klubben melder sig ind i Erhvervsrådet med en intention om at være en aktiv partner, der gerne stiller sine faciliteter til rådighed for rådet og dets medlemmer.
Hedeland Golfklub
Telefon 46 13 61 88
klub@hedeland-golf.dk
Stærkendevej 232 A
2640 Hedehusene
www.hedeland-golf.dk
Nyt medlem: Vaskecenteret I/S.
30-årige Mikkel Merrild er ny indehaver af Vaskecenteret på Letland Alle i Høje-Taastrup TransportCenter. I otte år har han uddannet sig og arbejdet som navigatør i Søværnet, men en trang til at styre sin egen tid – og ikke nødvendigvis at skulle holde juleaften på flådestationen – fik ham til at søge nye veje. Og da hans bror er forhandler af bilvaskeanlæg, var det naturligt at gå den vej.
Vaskecenteret på Letland Alle er indrettet til vask af lastbiler og større varevogne. Der er tre vaskebaner, hvilket gør det til Sjællands største anlæg. Under optimale forhold kan der vaskes ni lastbiler i timen, fortæller Mikkel, som selv er til stede i hele åbningstiden fra kl. 7 til 18 mandag til fredag.
En mand på hver vask
– I princippet er det en almindelig vaskehal som på en tankstation. Vores er bare større. Vi kan tage 18 meter lange vogntog ind. En vask koster typisk omkring 700 kr., men så er bilen også total ren udvendig, når den kører herfra. Jeg har en professionel fagmand på hver vask, så vi også får vasket alle de steder, hvor børsterne ikke kommer ind. Vi lever af at sælge rene lastbiler. Og hvis kunden kan påvise, at bilen ikke er ordentlig ren, så får han næste vask gratis, siger Mikkel, som har tre mand ansat.
Ligger ideelt i transportcentret
Beliggenheden i transportcentret er ideel. Her kommer der ca. 15.000 biler, heraf ca. 5.000 lastbiler, hvert døgn. Så Mikkel mener, at der er et godt grundlag for at drive vaskecenter. Især fordi nogle af de mange biler, som hver dag besøger grønttorvet Copenhagen Markets, nu også begynder at finde vej over til hans anlæg. Det er typisk kassevogne, som er for høje til at gå ind i en almindelig vaskehal.
Vandet bliver genbrugt
En stor del af vandet bliver genbrugt. Mikkel har et 45 kubikmeter stort anlæg, hvor vaskevandet renses ved hjælp af enzymer, saltfjerner, UV-belysning og olieudskiller. Trods genbrug kan der på en god dag alligevel godt blive brugt 10 kbm ”nyt” vand.
Der er også et stort anlæg til at blødgøre vandet, der er ganske hårdt her i Taastrup. Når vandet blødgøres, fjernes kalken.
Bygningen er fra 1999 og var en af de første i transportcentret. Først var den med to baner, men er siden udvidet til tre. De nuværende tre vaskeanlæg er fra 2008 og stadig velfungerende. Det ene har vasket 25.000 biler, viser tælleren.
I lære hos forgængeren
Mikkel ejer Vaskecenteret sammen med sin bror, som bor i Canada. De har overtaget anlægget efter Sven Hansen pr. 1.september. I de foregående måneder var Mikkel ”i lære” hos sin forgænger.
– Sven har drevet en god forretning, og jeg tænker at fortsætte i samme spor med vægt på god service og kortest mulig ventetid, så vi sikrer, at kunderne kommer igen.
Foruden turen i vaskeanlægget får alle biler en manuel behandling, så de er helt rene, når de kører ud igen.
Vaskecenteret I/S
Tlf.: 43 71 78 86
mikkel@truckwash.dk
Letland Alle 2
2630 Taastrup
Vaskecenteret på Facebook
Høje-Taastrup Kommune har sammen med Nærheden lanceret en branding-kampagne. Den skal åbne omverdenens øjne for, at kommunen er et attraktivt sted at bosætte sig med forskellige typer bolig, job af enhver art og et væld af fritids- og kulturtilbud.
Branding-kampagnen har temaet “Tæt på”, for i Høje-Taastrup Kommune er man tæt på alt det, der betyder noget: byen, naturen, jobbet og hinanden. Ikke mindst de mange spændende virksomheder i kommunen med mange forskellige job er en styrke.
Derfor skal du flytte hertil
Kampagnen slår blandt andet på disse argumenter for at flytte hertil:
– Du er tæt på enestående naturområder fra Hedeland til Vestskoven.
– Du er tæt på byen med kun 12 minutter til København.
– Du er tæt på job af enhver art – fra forskning og IT til service og transport – for vi er danmarksmester i jobvækst.
– Du er tæt på kultur- og fritidsaktiviteter lige fra billedskole til bueskydning.
– Dine børn er tæt på skolen og kammeraterne.
– Du er tæt på det gode liv, uanset om du foretrækker livet i landsbyen, i byen eller i den nye bydel Nærheden, hvor vi bygger fremtidens skole.
Følg med på Facebook og Instagram
Kampagnen kører primært på sociale medier, og man kan følge med på kommunens sider på Facebook og Instagram. Fra oktober vil den også køre på LinkedIn målrettet medarbejdere, som arbejder i Høje-Taastrup Kommune.
Hvad kan du gøre
Kommunens kommunikationsafdeling står for kampagnen og kommer med denne opfordring til, hvad du kan gøre for at støtte:
– Like os, følg os og hjælp os med at sprede det gode budskab: Del dine historier og billeder via #tætpå #mithtk
– Fortæl din historie: Har du en god historie om arbejdslivet, familielivet, hverdagslivet eller noget helt fjerde i Høje-Taastrup Kommune? Så – kontakt os på kommunikation@htk.dk eller skriv til os på Facebook.
Bliv ambassadør: Har du lyst til at blive ambassadør for det gode liv i Høje-Taastrup Kommune? På Instagram starter vi en stafet, hvor vi kommer helt tæt på livet i kommunen. Har du lyst til at være med – eller kender du nogen, der har – så send os en mail på kommunikation@htk.dk eller skriv til os på Facebook.
– Prik din kollega på skulderen: Er din kollega noget helt særligt, eller har han eller hun en god historie om livet i kommunen? Send os en mail på kommunikation@htk.dk eller skriv til os på Facebook.
Få en signatur til din firma-mail
Høje-Taastrup Kommune har udviklet en #tætpå-mailsignatur (se foto nedenfor), som virksomhederne er velkomne til at bruge. Du kan få den tilsendt ved at skrive til kommunikation@htk.dk
Nyt medlem: Spangsberg Chokolade A/S.
Historien om Spangsberg Chokolade A/S begynder hos en lille chokoladefabrik i Taastrup. Kort tid forinden har lokalerne været i brug af en legetøjsgrossist. Det bliver der dog lavet om på, da Michael Spangsberg tager over, og snart er det hele omdannet til chokoladeproduktion.
– Til at begynde med lever vi især af at sælge dessertchokolade og marcipanbrød som firmagaver, fortæller Michael Spangsberg, som i den periode har hele familien til at hjælpe med at producere og pakke produkterne, når der er travlt.
Danmarks bedste flødeboller
Efter nogle år med chokoladefabrikken overtager Michael Spangsberg en lille flødebolle- og bolchefabrik. Udstyret herfra bliver flyttet til lokalerne på Taastrupgårdsvej, og Spangsberg Flødeboller er en realitet. Sammen med flødebollerne sælges Nørregade Bolcher nu i butikker rundt om i landet og i Spangsbergs egne fabriksudsalg, bl.a. på Taastrupgårdsvej.
Glad for at være i Taastrup
– Vi er meget glade for at bo i Taastrup, tæt på København, lufthavn og nettet af motorveje, som kan føre os til alle øvrige dele af landet. Og så har vi et rigtig godt samarbejde med den meget erhvervsvenlige Høje-Taastrup Kommune, siger Michael Spangsberg.
Hele tiden nye smagsvarianter
Spangsberg Flødeboller udvider sortimentet løbende med nye smagsvarianter. Blandt varianterne er flødeboller med jordbærsmag, nougatsmag, café latte og orange. Snart kommer der også en med hyldeblomst, som smager helt fantastisk, ifølge bolche- og flødebollefabrikanten.
Nu er vi slået igennem
Salget af kvalitetsflødeboller går så godt, at selskabet i 2015 kunne bogføre en fordoblet omsætning.
– Nu har vi en omsætning så stor, at tingene begynder at løbe rundt. Det tager tid, før du slår igennem, men det har vi gjort nu, og det er vi meget glade for, siger Michael Spangsberg, som også glæder sig over nu at have nået Gazelle-status.
Ud på nye markeder
Han forventer, at Spangsberg Chokolade vil fortsætte med at vokse. Og han har planer om, at kvalitetsflødeboller med nye smage skal ud på nye markeder.
– Tyskland er meget interessant for os, fordi det bare er verdens største marked for flødeboller, så der skal vi i gang. I England er vi allerede, og vi kigger også på USA, som kan blive rigtig stort for os, bemærker Michael Spangsberg.
Michael Spangsberg i front for sit sælgerkorps, samlet til møde på hovedkontoret på Taastrupgårdsvej, hvor firmaet har ligget siden 2008.
Spangsberg Chokolade A/S
Tlf.: 44 53 80 20
info@spangsberg.dk
Taastrupgårdsvej 20
2630 Taastrup
www.spangsberg.dk
Energiselskabet E.ON indvier 6. oktober 2016 en ny biogastankstation, som skal drives i partnerskab med OK. Biogastankstationen, der skal gøre varedistributionen i hovedstadsområdet CO2-neutral, ligger centralt placeret i Høje-Taastrup Transportcenter, der er knudepunkt for gods- og varedistribution til Storkøbenhavn. Her tanker hundredvis af last- og varebiler dagligt, når de skal bringe varer ud til københavnerne.
Ambitionen er klar: flere last- og varebiler skal gå fra diesel til bæredygtig og fossilfri biogas. Biogastankstationen er de to partneres tredje i hovedstadsområdet.
Positive erfaringer med biogas til transport
E.ON og OK har allerede positive erfaringer med at drive to andre biogas-tankstationer i Storkøbenhavn. Her er det fortrinsvis Københavns Kommunes mere end 70 skraldebiler, der tanker biogas, men i stigende grad også andre last- og varebiler, der kører på biogas. Med det nye anlæg i Høje-Taastrup Transportcenter bejler E.ON og OK nu til de mange city-distributionsbiler, der dagligt kører friske varer ud til københavnerne, ikke mindst fra det netop åbnede Copenhagen Markets.
– En stor del af de varebiler, der hver nat bringer friske varer ud i københavnske butikker, kører i dag på diesel. Vi håber derfor, at den nye biogas-tank vil få flere til at vælge gaskøretøjer, som både kører grønt og støjer mindre end dieselbiler. Hertil kommer, at vi allerede nu ser flere selskaber, der begynder at stille krav til bæredygtig vareudbringning, fortæller chef for Heavy Transport i E.ON, Bent Erik Hawaleska.
Borgmester og direktør indvier
Den nye tankstation indvies af borgmester Michael Ziegler og driftsdirektør i E.ON, Henrik Rasmussen.
– Der skal lyde en stor ros til det private erhvervsliv, som har taget initiativet til tankstationen, så vores virksomheder nu har mulighed for at tanke op med klimavenlig biogas. Det ligger helt i tråd med kommunens ambitiøse klimaplan, og nu tager vi et vigtigt skridt i forhold til grøn omstilling og grøn vækst inden for transportsektoren, siger borgmester Michael Ziegler.
Biogas – det klimavenlige alternativ
Ifølge Energistyrelsen er biogas det mest klimarigtige brændsel i den tunge transport, fordi biogasproduktion både erstatter fossile brændsler i transportsektoren og reducerer udslip fra gyllen på landbrugsmarkerne, der ellers ville udlede både metan- og lattergas. Derfor vil Høje-Taastrup Transportcenter være med til at understøtte skiftet til en mere bæredygtig tung transportsektor.
– Samtidig med, at vi kan servicere vores transportvirksomheder bedst muligt, vil vi også være i front med innovative og grønne løsninger, der fremmer transporterhvervet. Vi er derfor rigtig glade og stolte over at kunne tilbyde dem at tanke biogas og dermed gå et skridt videre i den grønne omstillin”, siger Svend Aage Petersen, formand for Høje-Taastrup Transportcenter.
Den nye tankstation er åben hele døgnet og har med sin beliggenhed i transportcentret en optimal logistisk placering og gode til- og frakørselsforhold, så vare- og lastbiler hurtigt og nemt kan tanke.
Nyt medlem: Kognisis IVS.
Sammen med en partner etablerede Niels Peter Riising i januar 2016 konsulentfirmaet Kognisis. Begge har i mange år arbejdet med ledelse i både den private og i den offentlige sektor.
– Vi er nok lidt anderledes i forhold til andre konsulentfirmaer, fordi vi tager afsæt i det kognitive felt, altså det mentale overskud i organisationen. Jo mere mentalt overskud, der er i en organisation, jo bedre kan den kapere forandringer, også dem, der kan måles på bundlinjen, forklarer Niels Peter Riising.
Få det mentale med
– I vores arbejde skaber vi balance mellem mennesker og processer. Får du styr på, hvad du skal, vil og kan, så har du en større chance for at få det mentale med og nå derhen, hvor du gerne vil med din organisation.
Bro mellem kompetencer og vision
Ifølge Niels Peter Riising finder man det mentale overskud i en virksomhed ved at fokusere på, hvordan opgaverne udføres. Hvordan har folk det med det, de gør, og det de skal? Det handler om at skabe bro mellem kompetencerne hos medarbejderne og visionen hos ledelsen.
Hvor skal vi hen?
– Et forløb vil typisk starte med en analyse af organisationen hvor vi afdækker, hvilke udfordringer både ledelse og medarbejdere ser. Ud fra det tilrettelægges forløb med workshops og træning både for ledelse og medarbejdere. Herunder også forløb hvor ledelsen bliver klogere på sig selv om, hvor den gerne vil hen med virksomheden. Der er dog ikke to forløb, der er ens, da behovene er vidt forskellige. Nogle forløb kan være omfattende – andre ikke. Det handler udelukkende om kundens behov – ikke vores.
Der skal være en mening med tingene
Niels Peter Riising understreger, at det er vigtigt at have det mentale med. Medarbejderne skal se en mening med tingene, hvis de skal være med til at forandre.
– Det er en omstændelig proces, fordi den involverer mange. Til gengæld, når man ved, hvor man skal hen, og hvad man har at gøre det med, så gør man det også, siger Niels Peter Riising.
Sygefravær kan være et af symptomerne
Hvordan mærker man, at der er behov for forandring – hvad er symptomerne?
– Det klassiske symptom kan være et stigende eller i forvejen højt sygefravær, en dårlig trivselsmåling, eller at der kort og godt mangler fokus, så snakken på vandrørene kommer til at fylde mere og mere. Det er her, man for alvor mærker, at der er noget, der ikke stemmer. Medarbejderne ved ikke, hvad de skal og bliver frustrerede.
Det kan også være, at der er sket udskiftning i ledelsen, og at man måske ikke har fået talt sammen om, hvor man gerne vil hen med organisationen, fordi der i hverdagen ikke er den fornødne tid.
Tag fat
Det gælder om at tage fat, inden det bliver et problem. Har man fat i sin organisation, og ved man, hvad man vil med den, skal det kommunikeres ud, så medarbejderne har noget at sigte imod. Især i mindre virksomheder er problemet mere udbredt end som så. For man er så tæt på hinanden i hverdagen, at ledelsens tanker jo bør være kendt at alle. Det er desværre ikke altid tilfældet.
Ledelsen skal bære forandringen videre
Hvad skal der til at skabe en positiv forandring?
– At ledelsen vil det og er interesseret i en kulturforandring. Ledelsen er dem, der bærer forandringen videre, når vi er ude igen. Forståelse og deltagelse i processen hele vejen igennem giver det ejerskab, der skal bære forandringen videre, siger Niels Peter Riising.