Ikke-kategoriseret

Spejdernes Lejr 2022 i Hedeland bliver med 40.000 deltagere Nordens største spejderlejr. Det kræver alt fra større entrepriser over rafter til kontorartikler og scene – udover en masse forplejning – at gennemføre en lejr for så mange spejdere. Omsætningen er på knap 100
millioner kroner.

Målgruppen for lejren er de 8-23-årige. Derudover deltager voksne frivillige, og vi forventer besøgende fra hele landet. Deltagerne skal have masser af muligheder for at deltage på lærerige, sjove og dannende aktiviteter, hvor I kan få mulighed for at vise jeres branche eller produkt frem for at skabe interesse blandt vores spejdere eller få nye input til fremtidige produkter eller løsningsforslag.

Vi arbejder med temaet ”Fælles om fremtiden”, hvor vi gerne vil vise og skabe vejen mod den gode fremtid.

Deltag i webinar den 9. april kl. 9.00
Vi inviterer virksomheder fra Høje-Taastrup, Roskilde og Greve (de tre kommuner, der ejer Hedeland I/S) til webinar fredag den 9. april fra kl. 9 til 10. Her får du information om, hvordan du og din virksomhed kan samarbejde med Spejdernes Lejr 2022.

Du kan tilmelde dig webinaret ved at skrive en mail til nemadgang@htk.dk med navn og virksomhedsnavn.

Du vil få tilsendt et link til mødet et par dage før afholdelsen.

Download/print invitation.

Nyt medlem: VinGuruen.

Allerede mens Frederik Kondrup gik i gymnasiet, drev han en lille forretning med vinimport. Siden er han blevet revisor og selvstændig med Kondrup Consulting, men interessen for vin sidder stadig dybt i ham. Nu har han etableret firmaet VinGuruen, hvor han importerer vin direkte fra vingårde rundt om i Europa.

– Jeg savnede at have med vin at gøre på professionelt plan, og da jeg stadig havde kontakt til nogle af producenterne, besluttede jeg at etablere VinGuruen. Det gør jeg med høje ambitioner, både når det gælder sortiment og kvalitet. De vine, som jeg får hjem, er jeg ene om at importere. Og det skal være i en kvalitet og produktionsform, som jeg kan stå inde for. Derfor går jeg efter at finde nogle vinfamilier, der er passionerede, også selv om det betyder, at vinene bliver lidt dyrere, siger Frederik.

Køber direkte fra vingårdene
Hans egen præference er lette vine, gerne med lidt syre. Det vil typisk sige europæiske vine. Han køber direkte fra vingårdene og gerne minimum 400-600 flasker ad gangen, så han – selv om det er kvalitetsvine – kan få prisen ned i et leje, hvor danske vindrikkere kan være med.

VinGuruen drives fra privatadressen, men Frederik har for nylig lejet et stort kælderlokale andetsteds i Taastrup, så der er sikret tilstrækkelig lagerplads.

– Jeg har en intention om at holde lagersalg fx hver lørdag, for jeg vil rigtig gerne være i direkte dialog med mine kunder, siger Frederik.

Kunder fra netværket
Foreløbig foregår salget dog over nettet. Kunderne er typisk fra hans eget netværk eller nogle, som kender personer i Frederiks netværk og har hørt godt om hans vine, så ringene på den måde spreder sig ud. Nogle af vinene sender han til anmeldelse i relevante medier. Interesserede må også meget gerne ringe og få en vinsnak. Og så lægger han af og til videoer op på YouTube, hvor han fortæller om en af vinene.

– Rent forretningsmæssigt går det faktisk okay og bedre end forventet. Jeg har ikke etableret VinGuruen for at gøre det til en millionforretning. Kan det løbe rundt og generere et cashflow, så der er penge til den næste ordre eller til at tage nye vine hjem, er det fint. Og skulle der også blive råd til en vinrejse en gang om året, gør det heller ikke noget, smiler Frederik.

Nørder med vinteori
Indtil videre må han handle på distancen. Han researcher ved at studere producentlister fra de enkelte vindistrikter og finder på den måde frem til vingårde, der matcher hans krav og ikke er repræsenteret i Danmark i forvejen. Derefter bestiller han et par prøveflasker for at vurdere, om det er en producent, der skal ind i varmen hos VinGuruen.

– Jeg bilder mig ind, at jeg godt kan bedømme, om det er en kvalitetsvin. Jeg nørder vinteori og har bestået niveau 2 i WSET, der er den internationale vinuddannelse for personer, der handler med vin. Jeg skal i gang med niveau 3 i maj, fortæller Frederik.

VinGuruen har selvfølgelig et godt tilbud til andre medlemmer af Erhvervsforum. Se mere her.

VinGuruen ApS

Baneparken 10

2630 Taastrup

Tlf. 28 25 29 59

info@vinguruen.dk

www.vinguruen.dk

Frederik
Frederik har været heldig at finde et 80 kvadratmeter kælderlokale, der passer perfekt som lager for VinGuruen. Smagekasserne med seks forskellige vine, sælger rigtig godt.

Det er præcist et år siden, at webbureauet Lost In Space etablerede sig i Høje-Taastrup med lokaler tæt på stationen. På trods af Covid-19 er det lille bureau kommet godt ud af affyringsrampen og er vokset fra to til fem medarbejdere. Både lokalt og på landsplan har der været god medvind, og bureauet har tilmed åbnet en afdeling midt i Aarhus.

– Den eneste grund til, at vi ikke er flere, er sådan set, at det har været svært at finde de rette profiler, siger adm. direktør Jesper Katz og tilføjer med et smil: – Vi er på en mission, og til det skal vi bruge de bedste astronauter.

Hjælper lokale virksomheder

Lost in Space har fokus på de lokaler kunder. En stor del af konceptet er henvendt til små og mellemstore virksomheder, som da også er størstedelen af bureauets kunder.

– Men kundekredsen tæller også et sjællandsk storcenter, en bank, flere privathospitaler, et forsikringsselskab og en ejendomsmæglerkæde, så vi kan også hjælpe større kunder i hele landet, bemærker Jesper Katz. 

Lost in Space har siden etableringen i april 2020 haft mere end 70 kunder igennem forretningen. Kunderne har enten fået en helt ny hjemmeside, eller deres eksisterende materiale har fået et boost.

Lost in Space beskæftiger sig med WordPress hjemmesider, søgeoptimering hvor topplaceringer på Google er i fokus, og sociale medier hvor alle de forskellige platforme er i spil.

Foto

Lost in Space er ikke en leverandør, men en samarbejdspartner. Vi løser virksomhedernes udfordringer og sætter deres behov før vores eget. 

Høje-Taastrup Erhvervsforum vil gerne medvirke til, at kommunen når de mål, der er fastsat i Klimaplan 2030, herunder en halvering af CO2-udledningen i 2030.

– Vi drøftede planen på vores seneste bestyrelsesmøde, og der var fuld enighed om, at Erhvervsforum skal engagere sig på de områder, hvor det giver mening, siger formand Kim Rasmussen.

– Det er jo oplagt, at vi hjælper med at sprede information ud i vores netværk. Lige nu er vi lidt begrænset med hensyn til at holde netværksmøder, men vi har nyhedsbrev, podcast og andre medier, som vi kan bruge. Og forsamlingsforbuddet varer vel næppe heller evigt, så vi håber, at vi snart kan samle vores medlemmer igen, tilføjer Kim Rasmussen.

Pakkeløsninger til klimaløft
Erhvervsforum vil gerne undersøge, om flere medlemmer kan gå sammen og tilbyde pakkeløsninger, når det gælder klimaoptimering af ejendomme, både private, erhverv og offentlige. Udbredelse af ladestandere til elbiler i erhvervsområder er også en oplagt opgave at tage fat på.

– Det er også værd at nævne, at vores samarbejdspartner RUC råder over stærke kompetencer, når der gælder forskning i genanvendelse og cirkulær økonomi, bemærker Kim Rasmussen, som selv er udpeget til at repræsentere de små og mellemstore virksomheder i kommunens opgaveudvalg vedrørende Klimaplan 2030.

Brug for alle kræfter
På rådhuset glæder Marie-Louise Lemgart, chefkonsulent i Teknik- og Miljøcentret, sig over Erhvervsforums vilje til at engagere sig i processen.

– Et aktivt samarbejde med erhvervslivet har afgørende betydning for, at vi kan nå målsætningerne og implementere indsatserne på en hensigtsmæssig måde. Det vil også være fint, hvis vi gennem Erhvervsforum kan trække på Roskilde Universitets forskere, ligesom vi allerede har et godt samarbejde med DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Der bliver brug for alle gode kræfter for at nå i mål, siger Marie-Louise Lemgart.

Klimaplan 2030 skal endeligt godkendes af byrådet i Høje-Taastrup senere i marts.

Antallet af hjemmearbejdspladser er eksploderet her under pandemien. Det skønnes, at på verdensplan er næsten en milliard personer begyndt at arbejde hjemmefra. Det giver hackerne nye muligheder. De benytter bevidst pandemien til egen fordel, fordi vi er mange, der gerne vil vide mere om, hvad der sker med corona virussen og måske sænker paraderne, når vi søger på nettet.

Vores medlem, Sikker-it, har har skrevet dette indlæg om, hvad du skal være opmærksom på, når du arbejder hjemmefra. Du kan også se en kort video (1½ minut) med de gode råd.

Det er blevet lettere at være hacker
En større international undersøgelse har vist, at hele 73% af dem, der arbejder hjemmefra, bruger den computer, arbejdsgiveren stiller til rådighed, til både underholdning og andre private gøremål. Eftersom 9 ud af 10 hackerangreb sker ved, at vi klikker på noget, vi ikke skulle have klikket på, har det forøget risikoen for hackerangreb ganske betragtelig. De nye arbejdsvilkår har simpelt hen givet hackerne lettere adgang til virksomhedernes systemer og har gjort det sværere at opdage dem i systemerne.

Med de mange nye hjemmearbejdspladser er det vigtigt, at de sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger i virksomhederne opretholdes og gennemføres rutinemæssigt. Vær derfor opnærksom på især disse punkter:

Falske mail og sms´er (phishing). Brug den sunde fornuft og tøv inden du klikker. Tænk dig om en ekstra gang og find en, du kan spørge, hvis du er i tvivl om en given mail eller sms. I det hele taget skal man være på vagt, hvis man modtager mail eller en sms, som man ikke forventer eller fra en afsender, man ikke kender. Phishing er hackernes forsøg på via umiddelbart troværdige udseende e-mails eller sms’er at manipulere en person til i god tro at videregive personlige oplysninger eller klikke på inficerede filer eller links til falske hjemmesider. Er du i tvivl så kontakt evt. afsenderen på det telefonnummer, der står på afsenderens officielle hjemmeside

Pas på dine data. Rådfør dig med den it-ansvarlige, inden du gør brug af gratis tjenester, så du ikke risikerer, at dine/virksomhedens data ligger på en usikker tjeneste. Kopier ikke data til din private computer; du glemmer måske at fjerne dem igen. I øvrigt kan det være ulovligt at have disse data liggende på privat udstyr.

Tænk dig om før du deler. Tøv med at dele informationer fra kilder, du ikke kender. Hvis du vil dele noget så kontrollér først, at kilden er troværdig. Det gælder både mediet og de personer, der udtaler sig. Er du i tvivl, så lad være med at dele.

Opbyg gode sikkerhedsrutiner. Tjek at softwaren på din computer er opdateret og hav god password sikkerhed – også på dit wifi. Brug evt. en passwordmanager og skift de passwords, som ikke er helt gode eller som er brugt flere steder

Hvis du bliver angrebet. Sluk din enhed straks og sørg for at den ikke er tilkoblet internettet. Kontakt straks den it-ansvarlige på arbejdspladsen. I det hele taget rapporter al mistænkelig aktivitet til den it-ansvarlige.

Generelt. Brug kun din computer til arbejdsrelaterede opgaver og ikke til personlig brug.
Lad være med at installere og konfigurere software eller hardware på din computer.
Tilslut kun USB-enheder du har fået udleveret af din arbejdsgiver.
Følg altid arbejdsgiverens sikkerhedspolitik – også når du arbejder hjemmefra.

Husk at vi den 12. oktober har morgenmøde, hvor vi sammen med Sikker-it og TVC Advokatfirma sætter fokus på cyberkriminalitet.
Se mere og tilmeld dig her.

To podcast med Claudio Pannicelli.

Claudio Pannicelli har haft en tilværelse lidt ud over det sædvanlige, siden han blev født i Rom i 1935. Vi har haft Claudio i podcast-studiet for at fortælle om hans opvækst, hans vej til Danmark, karrieren i Høje-Taastrup Kommune, hvor han blev udviklingschef, og hans meget aktive hverdag som pensionist.

I det første afsnit lægger vi vægt på Claudios kommunale karriere. Han var i høj grad med til at udforme det Høje Taastrup, som vi kender i dag. Det hele begyndte med, at DSB ville bygge en ny stor station, hvor kommunen så skulle sørge for at opbygge en omkringliggende by med boliger, butikker og kontorer. Det blev til det, der i dag er kendt som Den Gule By. Men resultatet stod ikke mål med ambitionerne, fortæller Claudio:

– Dengang var SF tungen på vægtskålen i byrådet, og de ville ikke være med til den bebyggelsesgrad, der var planlagt, hvor Den Gule By var to-tre etager højere. Og arkaderne skulle være mere kunstneriske med ornamenter, men det var der ikke penge til.

Lidt på samme måde gik det med City2. Planen var et integreret storcenter på 300.000 kvadratmeter med butikker, kontor, hoteller m.m., og der blev anlagt to store boulevarder til at lede den forventede trafik til centret. Men jordejerne gik egne veje, og det endte med et koncentreret butikscenter, der kom til at ligge fjernest fra stationen og tættest på Hveen Boulevard og bilerne. Dermed opstod der et stort ingenmandsland, hvor den manglende fortætning først nu afhjælpes med det nye Høje Taastrup C. (Se foto nederst).

Claudio fortæller også om de store planer for en H.C. Andersen Eventyrpark med tilhørende multiarena ved Roskildevej; to projekter til i alt 5 mia kr. Finansieringen var på plads med internationale investorer, men angrebet på World Trade Center 11. september 2001 fik investorerne til at trække sig.

Hør podcasten Høje Taastrup blev heller ikke bygget på en dag

I det andet afsnit er vi inde på Claudios opvækst i et Rom præget af Anden Verdenskrig. Efter krigen skulle han med Red Barnet på en tre måneders lejr for at få sul på kroppen igen. Familien havde forstået, at lejren var i Marche – et naboamt til Rom. Men da Claudio stod med sin mor på banegården, gik det op for dem, at toget skulle til Danimarca – noget land oppe på den anden side af Tyskland…

I 1959, på et genvisit hos sin danske værtsfamilie, mødte Claudio sin nuværende kone, og i 1960 bosatte parret sig i Danmark. Claudio var i Rom uddannet landinspektør, men da han ikke var i stand til at forklare på dansk, hvad han var, blev han ved en fejl ansat i et ingeniørfirma og sat til at tegne Roskilde Vandtårn. Først efter et par måneder gik det op for indehaveren, at den nye mand ikke var ingeniør, men landinspektør – og så blev han hjulpet videre til det rette job.

Som pensionist har Claudio sørget for at holde sig beskæftiget med frivilligt arbejde og med konsulentopgaver. Og så har han agentur på færdigmonterede badeværelser fra Italien. Som konsulent hjælper han virksomheder og personer i sager, der møder modstand i kommunen. I den  sammenhæng kommer Claudio i podcasten med betragtninger om den administrative og den politiske styring fra før og nu.

– Jeg har altid haft den filosofi, at hvis noget ikke er forbudt, så er det tilladt, lyder det fra den tidligere embedsmand, som nogle gange godt kan savne lidt smidighed fra kommunal side.

Forbindelsen til Italien har Claudio opretholdt i alle årene siden 1960. Han har lejlighed i Rom og landsted i Toscana. Så familien skal helst derned fire-fem gange om året. Nu er det oftest med fly, men 56 gange – senest for to år siden – er turen til Rom sket i bil med Claudio bag rattet. 

Hjemme i Taastrup har Claudio skabt, hvad han selv kalder sit Lille Italien. Han har stadig meget af den sydlandske kultur med sig, og det ligger helt fast, at han hver dag skal have et par glas Brunello-rødvin af egen aftapning.

Hør podcasten Alle veje fører til Høje-Taastrup

Høje Taastrup C
Det, som Claudio Pannicelli kalder ingenmandsland mellem Høje Taastrup station og City 2, bliver nu til bydelen Høje Taastrup C.

Nyt medlem: Rengøringsfirma København ApS.

Dion Vilhelmsen har mere end 25 års erfaring fra rengøringsbranchen. Siden 2016 har han drevet Rengøringsfirma København, der er registreret på privatadressen i Taastrup, men drives fra kontor i Glostrup. Pt. kigger virksomheden efter egnede lokaler med plads til kontor og lager.

Firmaet arbejder, foruden fast erhvervsrengøring, med serviceområder som trappevask, vinduespolering, gulv afrensning og polish, privatrengøring, tæpperens, handyman service samt levering af bestillingsvarer som håndklæder, viskestykker og papirvarer m.m.

– Vi er en håndfuld medarbejdere på kontoret, blandt andet en driftschef og to inspektører, og så har vi, inklusive underleverandører, cirka 25 medarbejdere ud i marken, fortæller Dion, som selv står for opmåling, salg og personaleledelse. 

Svanemærket rengøring til erhverv
Rengøringsfirma København tilbyder miljøvenlig rengøring af kontorer i hovedstadsområdet, både for større og mindre virksomheder. Dion har på forhånd fravalgt at være den billigste udbyder.

– Vi ønsker at opretholde en kvalitet, vi kan stå inde for, også på den lange bane. Nogle gange er priserne meget presset, men så vælger vi oftest at afstå fra at byde på opgaven. Vi satser på at have tilfredse kunder. Det skyldes en faglig stolthed, men også at tilfredse kunder fortsætter samarbejdet. Så det er en god forretning at levere kvalitet og service, der er i top, fastslår Dion.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt
Ligeledes går han op i at sikre et godt arbejdsmiljø, da glade medarbejdere leverer et godt arbejde. Attraktive arbejdsforhold gør det også nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Mange af medarbejderne har arbejdet for Dion i en længere årrække og udgør en sammentømret, rutineret gruppe. 

– Vi uddanner medarbejderne i at udføre opgaverne ergonomisk korrekt, ligesom de får en grundig indføring i produkterne. Vi har stort fokus på at levere en skånsom, men effektiv rengøring med svanemærkede midler, der ikke belaster miljø eller sundhed. Vi tilbyder også rengøring uden brug af kemikalier og konservering, der kan være allergifremkaldende. For kunden er et rent kontor med til at skabe et godt indeklima, der kan medvirke til færre sygedage og større arbejdsglæde blandt de ansatte, bemærker Dion.

Dion
Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for vores kunder, men også for os selv, siger Dion Vilhelmsen, indehaver af Rengøringsfirma København.

Serviceordning attraktiv for private
Langt hovedparten af kunderne er kontorer, institutioner, læger og tandlæger, men der er også privatkunder iblandt. Med de forhøjede beløbsgrænser for serviceordningen er der nu fradrag for op til 25.000 kr. pr. person, så et ægtepar kan købe rengøring for op til 50.000 kr. med fradragsret.

Rengøringsfirma København er som nævnt hjemmehørende på Dions privatadresse, men udgangspunktet er dog lejede lokaler i Glostrup. Dem er virksomheden vokset ud af, så Dion er på udkig efter større lokaler – meget gerne i Høje-Taastrup. Minimum 80 kvm kontor plus 60 kvm lager med indgang i stueplan og mulighed for at tage paller ind. Hvis du er bekendt med egnede lokaliteter, så tag fat i Dion med nedenstående kontaktdata.

Rengøringsfirma København ApS

Hørskætten 1 E, 2630 Taastrup

Tlf. 36 314 315

dion@kbhrengøring.dk

www.kbhrengøring.dk

Syv regionale vækstteams skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringen bedst investerer i lokale erhvervsfyrtårne, så hele landet kommer godt igennem coronakrisen. I hovedstaden vil vækstteamet se nærmere på den voksende life science industri og dermed løsninger, som styrker danskernes sundhed.

Life science industrien spiller en afgørende rolle for Danmark. Industrien står for godt en femtedel af vareeksporten til udlandet, og knap 90 procent af alle ansatte i life science-industrien er placeret i hovedstadsområdet. Vækstteamet vil derfor undersøge, hvordan man i endnu højere grad kan udvikle life science-industrien og indsatser, som styrker den generelle sundhed, så færre rammes af en kronisk sygdom.

Erhvervsminister Simon Kollerup: – Vi skal blive endnu bedre til at udnytte det lokale unikke potentiale, for der er stor forskel på, hvad styrkerne er i Nordjylland, Bornholm og Fyn. Med de nye vækstteams vil vi netop skræddersy indsatsen, så vi på tværs af virksomheder, myndigheder og ildsjæle udvikler det lokale erhvervsliv og styrker den grønne genopretning. Behovet for stærke virksomheder er kun blevet endnu vigtigere efter corona, og her vil det nye vækstteam vise vejen mod vækst, nye arbejdspladser i hovedstaden og flere grønne løsninger.

Vækstteamet for hovedstaden består af lokale repræsentanter med et bredt kendskab til det lokale erhvervsliv. Formand bliver CEO i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen.

Lars Fruergaard Jørgensen: – Der er mange interessante erhvervspotentialer i hovedstadsområdet, ikke mindst inden for sundhed og life science. Dette ambitiøse projekt er en oplagt mulighed for at vise, hvordan et offentlig-privat samarbejde kan forbedre befolkningens sundhedstilstand og på samme tid øge vores samlede vækst og velfærd. Jeg ser meget frem til at lede det vigtige arbejde, som kan inspirere andre regioner og lande til at finde bæredygtige løsninger, drive vækst og samtidig bidrage til at reducere den sociale og geografiske ulighed i fx svær overvægt og kroniske sygdomme.

Vækstteam Hovedstaden arbejder til maj 2021, hvor vækstteamet skal give sine anbefalinger til regeringen.

Ni lokale repræsentanter skal genstarte hovedstaden efter corona

Der står erfarne kræfter bag det nye vækstteam for hovedstaden med ni repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen, kommuner og erhvervshusene.

En pulje på 500 mio. kr.
Regeringen har sammen med Folketingets partier afsat 500 mio. kr. under årets finanslov fra det såkaldte REACT-EU-program til at realisere anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams.

Rammerne for det danske REACT-EU-program fastlægges af regeringen og udmøntes efterfølgende af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der arbejder for at give danske virksomheder i hele landet de bedste udviklingsmuligheder gennem en lokalt forankret erhvervsfremmeindsats.

Vækstteamet for hovedstaden er ét ud af syv vækstteams fordelt i hele landet, som skal skabe udvikling og arbejdspladser i hele Danmark.

Antallet af lønmodtagere i Høje-Taastrup Kommune er i perioden 2010 til 2018 steget med over 10.000 job. Og i 2020 var Høje-Taastrup kommunen med landets største befolkningstilvækst, målt i procent.

Det fremgår af Vækstregnskab 2020, der er udarbejdet på beslutning i byrådet i forbindelse med Vækstpolitik 2013-2017. Vækstregnskabet giver et overblik over udviklingen på en række overordnede parametre i Høje-Taastrup Kommune.

Det følgende er citeret fra Vækstregnskabets forord.

Stor tilflytning
Der er fuld gang i udviklingen af Høje-Taastrup Kommune i disse år. Der bliver flere borgere via de mange udviklingsprojekter, og der er stor privat interesse i at investere og opføre boliger i de to største projekter, Høje Taastrup C og Nærheden. I takt med at disse projekter bliver realiseret, er det forventet, at antallet af borgere vil stige kraftigt i de kommende år.

Dette ligger helt i tråd med Vækstpolitik 2018-2022, som blev vedtaget i december 2018. Her er fokus på at tiltrække flere borgere og gøre det attraktivt for virksomheder at lokalisere sig i kommunen. Derfor er fokus på at udvikle attraktive byer, som tilbyder en god ramme for hverdagslivet for kommunens nuværende borgere, og som samtidig kan tiltrække nye borgere. Kommunen skal være fuld af aktivitet og liv, som skabes i samspillet mellem borgere og virksomheder.

Et endnu stærkere erhvervsliv
Høje-Taastrup Kommune har et stærkt erhvervsliv, og det er fra 2010 til 2019 lykkedes at tiltrække over 10.000 arbejdspladser og mere
end 300 nye virksomheder. Det er især inden for brancherne finans, transport og rådgivning/erhvervsservice, at stigningen er sket.

Det er en udvikling, som ingen andre kommuner i samme periode kan matche. Høje-Taastrup Kommune vil fortsætte arbejdet med at sikre
gode rammer for at drive virksomhed i kommunen og på den måde være attraktiv for både eksisterende virksomheder, men også for
virksomheder uden for kommunen, som leder efter en ny placering.

Det skal bemærkes, at coronakrisen i 2020 ikke kan aflæses i Vækstregnskabets tal, bortset fra ledigheden som er opdateret i 2020. I næste Vækstregnskab vil indvirkningen af coronakrisen sandsynligvis stå tydeligere frem i tallene.

Vækstregnskabet kan du downloade her.

Datacenterselskabet Digiplex har købt en 110.000 kvm stor grund i Høje-Taastrup – ved Blekinge Boulevard – hvor selskabet vil etablere et datacenter campus med plads til fem datacentre. Det bliver DigiPlex’ andet campus i Danmark i tråd med Digiplex’ vækststrategi på de nordiske markeder. Det første ligger på Holmbladsgade i København. 

DigiPlex har fået byggetilladelse til at bygge et campus med fem datacentre, der gør brug af vandkøling, og der vil også være mulighed for at genindvinde overskudsvarme til udnyttelse i det eksisterende fjernvarmesystem. DigiPlex har sikret sig nok vedvarende energi til at støtte udviklingen.

I tråd med DigiPlex’ bæredygtighedsstrategi vil størsteparten af vandbehovet til afkøling komme fra brønde, og DigiPlex har indvilliget i at etablere en kunstig sø til opsamling af regnvand samtidig med, at bassinet kan fungere som storm-vandbassin til gavn for lokalsamfundet.

Klar til at bygge
WN
– Vi ser en stor interesse for bæredygtige datacentre i Norden. Derfor har vi investeret i yderligere jord i Danmark og i Norge. Med disse nye jordbesiddelser kan vi hurtigt imødekomme såvel  lokale som internationale virksomheders behov for at udvide datacenterkapaciteten bæredygtigt og omkostningseffektivt, siger Wiljar Nesse (foto), CEO hos DigiPlex. Han tilføjer:

– Vi har nu de afgørende aftaler på plads i forhold til strøm, vand og byggetilladelser, så vi er klar til at påbegynde opførelsen af vores nye campus i Høje-Taastrup, og vi er allerede i diskussion med en række potentielle internationale kunder. 

Glad borgmester
Michael Ziegler
– Vi er meget glade for at byde DigiPlex velkommen i Høje-Taastrup Kommune. Det nye datacenter campus vil ikke kun bringe nye job til kommunen, men også tilføre værdi og bidrage til kommunens bæredygtige udvikling ved at være en vigtig del af infrastrukturen. DigiPlex har lovet at bidrage til opførelsen af et nyt stormbassin samt opgradering af lokale veje og etablering af nye cykelstier; noget som lokalsamfundet vil kunne drage stor fordel af, siger borgmester Michael Ziegler (foto).

Sø
Campussen med de fem datacentre suppleres med en kunstig sø.

Høje-Taastrup Kommunes udviklingsplan for Høje Taastrup C betyder, at området mellem City2 og Høje Taastrup Station skal udvikles og binde byen bedre sammen til en ny attraktiv bydel på 262.000 m². Området er delt op i 23 byggefelter, hvoraf det ene bliver det nye rådhus. Ud af 16 byggeretter til bolig er der nu kun to tilbage.

Turen er nu kommet til salget af seks erhvervsbyggeretter til kontorer til mere end 4.000 medarbejdere.

Storkøbenhavns største byggeplads
Høje Taastrup C er de kommende år Storkøbenhavns største byggeplads, hvor der er ved at blive bygget en ny by i byen. Borgmester Michael Ziegler siger:

– Lige nu er Høje Taastrup C en stor byggeplads, men allerede om et år vil mange af de nye ambitiøse og bæredygtige boliger stå klar til indflytning. Vi er meget glade for den store interesse, vi oplever for at bo i den nye, visionære bydel med mere end 1.200 nye boliger og 3.000 beboere. Det hele bygges op om en grøn bypark, der skal være samlingspunkt og mødested og gennem byparken kommer verdens længste skaterbane på 1 km til at løbe. Den er tegnet af den danske verdensmester i skateboard Rune Glifberg og er samtidig en klimasikring, der skal forebygge oversvømmelser.

City2 åbner sig
– City2 ombygges også markant og bliver åbnet op så forretninger og cafeer ligger mod byparken. Vores nye, flotte rådhus får også en prominent placering og den otte etagers bygning placeres med et tårn og synligt vartegn midt i den kommende bypark.

– Turen er nu kommet til det spændende kontorbyggeri, hvor vi forventer mere end 4.000 nye medarbejdere i de virksomheder, som flytter til bydelen, så vi glæder os til at kunne byde endnu flere virksomheder velkommen, siger Michael Ziegler.

Seks erhvervsbyggeretter til salg
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S.

Direktør Lars Bloch, siger: – Vi har kun to byggeretter tilbage til boliger, så nu er turen kommet til seks erhvervsbyggeretter på mere end 100.000 m². Det er en erhvervsvenlig kommune, hvor Danske Bank allerede har over 1.000 medarbejdere, Nordea og andre finansvirksomheder er her, og Nykredit er på vej. Samtidigt har Orbicon/WSP Danmark sit hovedsæde her, Danske Handicaporganisationer er her, og et kæmpe data center skal bygges. Kommunen rummer desuden en række store boksbutikker, heriblandt IKEA og Elgiganten og altså et af Danmarks største shoppingcentre City2, så vi håber, at endnu flere virksomheder kan se potentialet i at have kontor i det spændende nye område.

EDC: Sidste erhvervsjord i kommunen
Michael Thulstrup, partner og storkundechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, der er en del af et mæglerkonsortie, der sælger erhvervsbyggeretterne, siger:

– Høje-Taastrup Kommune har ikke mere jord tilbage efter disse sidste byggeretter sælges. Alene af den grund er de store erhvervsbyggeretter ekstra interessante for investorer, developere og virksomheder. Det er selvfølgelig også interessant, da det er et stort, ambitiøst byudviklingsprojekt. Masterplanen er virkelig gennemtænkt med både grønne områder, en bedre adgang til City2 og ikke mindst en rigtig god infrastruktur for beboerne og de mange nye virksomheder, der kommer til byen.

John Borrisholt, Regionsdirektør Sjælland, EDC Erhverv Poul Erik Bech, supplerer:

– Det er begyndelsen på en forvandling af Høje Taastrup mod at blive en mere sammenhørende, attraktiv og bæredygtig by med det grønne parkstrøg som omdrejningspunkt. Kommunen har 50.000 indbyggere, og frem mod 2045 forventes kommunen at opleve en vækst i befolkningen på mere end 14%. Udover at der er ved at blive bygget en masse nye boliger, så vil der forhåbentligt være mange virksomheder, der ønsker at være en del af denne spændende udvikling, og infrastrukturen er helt klart et plus, da der fra Høje Taastrup Station er både S-, regional- og InterCity tog og direkte adgang til Holbækmotorvejen og via Motorring 4 er der adgang til Køge Bugt Motorvejen.

Sammen med vores medlem Høje-Tåstrup Fysioterapi har vi optaget en video, hvor fysioterapeut Janne Kock giver råd om, hvordan du indretter din arbejdsplads på en måde, der skåner kroppen mest muligt.

– Forkerte arbejdsstillinger kan give alvorlige skader i muskler og led, og det er også vigtigt, at du bevæger dig, mens du arbejder, så blodcirkulationen holdes i gang. Heldigvis er der mange hjælpehjælper, fx en RollerMouse i stedet for en almindelig pc-mus og en fodskammel, så man kan skifte fodstilling, siger Janne Kock.

Hæve/sænkeborde er også et stort plus, men i denne tid, hvor mange må arbejde hjemmefra, er udfordringen måske, at man ikke har de fornødne redskaber til rådighed. Derfor er det endnu vigtigere, at man i det mindste sørger for at sidde korrekt i forhold til skærm, tastatur og mus, så nakke, hænder og albue belastes mindst muligt. 

Video viser hvordan
I videoen viser vi forskellige eksempler på forkerte og korrekte arbejdsstillinger. Der er også nogle øvelser, som er nemme og hurtige at udføre.

– Afveksling er det allervigtigste, siger Janne Kock. Den bedste arbejdsstilling er altid den næste…

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.