Kategori: Industri & Produktion

Historien starter hos en lille chokoladefabrik i Taastrup. Kort tid forinden har lokalerne været i brug af en legetøjsgrossist. Det bliver der dog lavet om på, da Michael Spangsberg tager over, og det hele er snart omdannet til chokoladeproduktion.
De første produkter, der forlader den lille fabrik, er især dessertchokolade og marcipanbrød, der sælges som firmagaver. Hele familien hjælper til med at producere og pakke produkterne, når der er travlt.
Efter en årrække overtages en lille flødebolle- og bolchefabrik. Skumsprøjten og chokoladeovertrækkeren flyttes til lokalerne i Taastrup, og Spangsberg Flødeboller er en realitet. Nørregade Bolcher samt flødeboller sælges nu i butikker rundt om i landet.
Samtidig udkommer den nu velkendte æske med fem Spangsberg Flødeboller, der er belagt med et lyselilla mønster af kakaobønner.
Spangsberg Flødeboller udvider sortimentet løbende med nye og innovative smagsvarianter. Blandt varianterne er flødeboller med jordbærsmag, nougatsmag, café latte og orange.
Samme år opsættes Spangsberg Flødebollefabrik i Tivoli, hvor gæster kan komme og se, hvordan flødeboller produceres. Hele familien hjælper igen til, og fabrikken er allerede det første år meget populær blandt de besøgende.

Weland & Sønner A/S er et datterselskab af den svenske Welandkoncern, der har hovedkontor i S-33328 Smålandsstenar, Sverige.
Weland & Sønner A/S blev stiftet i 1981 og har gennem årene formået at opbygge en virksomhed, der i dag kan tilbyde markedets største og bredeste udvalg inden for områderne: Gangriste, køreriste, spindel- og ligeløbstrapper til industri og flugtveje, rækværker og facadestiger m.v.
I de senere år er tilføjet en række nye spændende produktområder. Vi rådgiver og leverer over hele landet inkl. på Grønland og Færøerne.
Inkl. vort svenske moderfirma og en række søsterselskaber råder den familieejede Weland koncern i dag over et selvejet bebygget salgs- og produktionsareal på i alt ca. 200.000 m².
Nu som før er målsætningen at yde en høj grad af service over for alle vore kunder, store som små. 

Weiss Isolering A/S er et specialfirma inden for teknisk isolering og engrossalg af isoleringsprodukter til Danmark, Grønland og Færørerne. Weiss har siden starten af 1970 gennemgået en udvikling indenfor lyd-, køle-, kondens- og varmeisolering til isolerings-, VVS og ventilationsbranchen, og kan i dag tilbyde landets største varesortiment.
Weiss har en løbende dialog med både kunder og leverandører for hele tiden at optimere produktsortimentet og for at tilfredsstille et mere og mere specialiseret marked. I dag er krav om god service og rådgivning blevet endnu større, og disse krav forsøger Weiss at indfri. Dag til dag levering er en nødvendighed, og derfor er et stort og velfungerende lager med mange specielle produkter et af Weiss Isolerings stærke sider.​
Weiss Isolering A/S er forhandler af Rockwool og Isover produkter. Foruden disse produkter forhandles bl.a. Armaflex cellegummiprodukter til kondensisolering og Superwool keramiske produkter, hvor glas- og stenuldsprodukterne må give op. Derudover findes et bredt program af rørbeklædning i PVC, aluminium samt traditionelle pap/lærredsafslutninger.
Weiss Isolering A/S tilbyder svejseanlæg og stritter til befæstigelse af isoleringsmaterialer på rør- og ventilationskanaler. Hvilket nedsætter monteringstiden og giver et forbedret resultat. 
Aluminium i høj kvalitet leveres i coils, samt galvaniseret og rustfri plader.
Med øgede arbejdsmiljøkrav er lydisolering et område i vækst. Weiss fandt det naturligt at videreudvikle området i nært samarbejde med ingeniørvirksomheder og producenter. Man er således i stand til, på et ellers kompliceret område, at udarbejde optimale løsningsmuligheder.

ROCKWOOL koncernen er verdens førende leverandør af innovative produkter og systemer baseret på stenuld, som forbedrer miljøet og livskvaliteten for millioner af mennesker. Koncernen er blandt verdens førende inden for isoleringsindustrien. Sammen med andre byggerelaterede produkter som f.eks. akustiklofter, facadebeklædning og konsulentvirksomhed, sikrer koncernen energieffektive og brandsikre bygninger med god akustik og et behageligt indeklima.
Vi skaber grønne løsninger til gartneriindustrien, innovative specialfibre til industrielt brug, effektiv isolering til procesindustrien, marine- og offshore segmentet såvel som støj- og vibrationsisolering til den moderne infrastruktur. Vores 10,601 medarbejdere i 37 lande tager sig af kunder over hele verden.
Koncernens hovedkvarter ligger tæt ved København. I 2015 havde koncernen en omsætning på EUR 2,208 mio. Selskabet er noteret på fondsbørsen NASDAQ Copenhagen.

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.