Nyt medlem: RO by Charlotte Ander IVS.
Ro – på trods af en travl hverdag. Det drømte Charlotte Ander Ernsø selv om. Efter en lang periode, hvor hun afprøvede forskellige RO skabende tiltag på sig selv og de virkede, besluttede hun sig for at give RO’en videre til andre. Det fik hende i sommeren 2019 til at etablere egen virksomhed – RO by Charlotte Ander IVS.
Charlotte Ander Ernsø er blandt meget andet uddannet fysioterapeut, pilatesinstruktør, metakognitiv terapeut, stresscoach og healer og har desuden en baggrund som projektleder, chefkonsulent og ejendomsmægler. Hun inkorporerer sin viden og erfaringer i sine RO-forløb.
– Det giver et unikt, effektivt og vedholdende resultat for mine klienter, på grund af den triangulerende tilgang, der arbejder med alle tre niveauer af tanker, krop og sjæl. Der er ikke andre på markedet, der arbejder på lige netop denne måde.
Har fundet RO’en
Som sundhedsfaglig chefkonsulent og projektleder rejste Charlotte Ander Ernsø i flere år rundt til landets kommuner. Den ene dag i Jylland, den anden på Fyn og den tredje på Sjælland.
– Det var en spændende, lærerig og tilfredsstillende hverdag, som jeg holdt meget af. Men oveni et aktivt familie- og fritidsliv og et ønske om at gøre mig umage alle steder, kunne jeg i perioder have svært ved at finde RO’en i mig.
I dag oplever Charlotte Ander Ernsø en RO, der gør, at hun kan høre sin egen indre stemme og handler på det, hun mærker.
– Denne nye RO under jeg alle at have. Jeg oplever, at den forebygger sygdom, nedsætter sygedage, stress samt fysisk- og psykisk nedslidning. RO gør os rummelige, robuste og medfølende. Både over for os selv og andre.
Derfor vil hun give RO’en videre, da hun tror på at kunne give og modtage, er det, der får verden til at løbe rundt.
Værktøjer til at finde ro
– Jeg har så tit hørt folk sige til mig og andre ”du skal bare finde noget ro”, men aldrig HVORDAN man så helt konkret finder frem til den ro.
Derfor er Charlotte Ander Ernsø ikke bange for at give konkrete redskaber, der skaber RO i både krop, sind og sjæl: – RO skal trænes, ligesom en muskel. Jeg oplever en øjeblikkelig effekt allerede efter første session. Når klienterne går ud ad døren, er det som om deres skuldre allerede har sænket sig flere centimeter, og RO’en har indfundet sig.
Mange veje til RO
RO by Charlotte Ander tilbyder lige nu seks ydelser med afsæt i metakognitiv terapi, fysioterapi, pilates, mindfulness og energiressourcer. Der findes ikke en ydelse på markedet magen til, hvor indsats for krop, sind og sjæl indgår, bemærker hun.
- RO-forløb 1:1 (10 timer)
- RO-inspirator Uddannelse på fem moduler (20 timer
- RO og motivation for unge (24 timer) til unge mellem 16 og 28 år
- RO-lates intensiv mave, ryg og ro træning (20 timer)
- RO-foredrag og workshops – Charlotte Ander Ernsø holder foredrag i virksomheder, afdelinger og foreninger om vejen til RO
- RO-Healing 1:1 – Energigivende behandling
Mere langsigtet drømmer hun om at åbne en RO-café. RO-caféen skal facilitere til gode sociale relationer, der både skaber og fastholder mental- og fysisk sundhed i mennesker.
Charlotte Ander Ernsø er oprindeligt fysioterapeut og sundhedsfaglig chefkonsulent. Nu driver hun RO by Charlotte Ander IVS hjemme fra den store lejlighed på Taastrup Hovedgade.
Det føles fantastisk at give RO’en videre
RO by Charlotte Ander er kommet godt fra start. Allerede en time efter, at Charlotte Ander Ernsø slog op på LinkedIn, at nu var hun i gang, ringede den første kunde. Og så er det det gået slag i slag.
Hun opsøges af mange forskellige typer klienter i klinikken, på uddannelserne, til foredrag og workshops. Alt fra ønsket om en lille ændring i livet til OCD, angst, pårørende og svær sygdom.
Charlotte Ander Ernsø synes det at give til andre mennesker nærmest føles som et kald.
– At give, ligger dybt i mig, og det er en gave at opleve, at de redskaber jeg har, virker på klienterne og så hurtigt ovenikøbet. Det er fantastisk at kunne give RO’en videre.
Ud over at have RO-forløb giver Charlotte Ander Ernsø RO’en videre på sociale medier, hvor hun deler ”Dagens RO”, med tips til at opnå ro.
RO by Charlotte Ander IVS
Taastrup Hovedgade 105, 1., 2630 Taastrup
Tlf. 21 23 58 58
charlotte.ander@hotmail.com
Nyt medlem: Funders Regnskab.
En omorganisering på hendes tidligere arbejdsplads har fået Karina Funder til at springe ud som selvstændig inden for økonomisk rådgivning og bogføring.
– Det har jeg drømt om i mange år, og her var så en gylden mulighed, da IKEA omorganiserede økonomiafdelingen. Her havde jeg gennem 25 år nået at arbejde både som regnskabschef, regnskabsspecialist og business controller. Da jeg så blev tilbudt en ny funktion i afdelingen, tænkte jeg, at tiden var inde til at prøve mig selv af som selvstændig, fortæller Karina Funder.
Taastrup forever
Det gør hun så med Funders Regnskab, der drives fra privatadressen på Baunevej. Hun stammer fra Taastrup og har altså også haft det meste af sin karriere her. Dog blev hun uddannet i regnskab hos Danisco Sugar i København og nåede også to år hos et andet Danisco-selskab, De Danske Spritfabriker, inden hun rykkede til IKEA.
Ja til økonomiopgaver
Funders Regnskab tilbyder alt fra almindelig bogføring til indberetning af årsrapport. Karina Funder vil også gerne have konsulentopgaver med at optimere arbejdsprocesser inden for økonomi. Det kan for eksempel være håndtering af bilag, hvor der i dag findes digitale løsninger til at få fakturaer og andre bilag lagt direkte ind i økonomisystemet.
– På den digitale front er der jo sket en masse i mit fag. Der er kommet mange nye økonomisystemer. Jeg kender en del af dem og kan også hurtigt sætte mig ind i andre. Digitaliseringen betyder, at faget har udviklet sig til mere automatiserede processer og mindre manuelt arbejde. Så i dag handler jobbet mere om at overvåge balanceposter og resultatopgørelser.
Første kunde er i hus
Funders Regnskab er allerede i gang med sin første kunde – en virksomhed hvor bogholderen er sygemeldt, og hvor Karina Funder træder til et på dage om ugen. Men opgaverne kan også løses hjemmefra, hvis kunderne foretrækker det.
– Jeg vil bruge netværk til at nå ud til nye kunder. Derfor har jeg meldt mig ind i Høje-Taastrup Erhvervsforum og et par andre erhvervsnetværk. Og så vil jeg bruge sociale medier som LinkedIn og min hjemmeside til at komme ud med mine ydelser og budskaber, fortæller Karina Funder.
Årlig cykeltur på 110 km til Møn
Når hun ikke er begravet i regnskaber og tal, læser hun bøger og træner på sin racercykel. Familien har sommerhus på Møn, og hendes mål er, at hun hver sommer skal cykle de 110 km derned.
– Og det mål holder jeg. Det er en fed tur, og til hverdag er det godt at have noget at træne hen imod, siger Karina Funder.
Karina Funder er supercyklist og cykler hver sommer de 110 km til fritidshuset på Møn. Hun er vild med den frihed, der ligger i bare at være alene afsted på racercyklen (på billedet er det hendes bycykel).
Funders Regnskab
Baunevej 123, 2630 Taastrup
tlf. 28 83 45 35
Mandag den 16. december blev det fejret, at der nu er tag på det nye Volvo Truck Center i Taastrup, der samtidig bliver hovedkontor for Volvo Danmarks administrative funktioner samt Volvo Group Academy, som er træningsfacilitet for hele netværkets medarbejdere.
Udover alle dem, der arbejder på byggeriet, deltog også Volvo Danmarks medarbejdere i Taastrup i rejsegildet, der bød på julemad i form af flæskestegssandwich og æbleskiver fra en af de nye naboer til bygningen, Tina’s Pølser i Høje-Taastrup TransportCenter.
145 medarbejdere flytter ind
Bygningen står klar i sommeren 2020, hvor de ca. 145 medarbejdere flytter ind. Den er 150 meter lang, knap 10.000 m2 stor, og ligger på en 43.000 m2 stor grund. Bygningen vil blive indrettet med alle moderne faciliteter for kunder og medarbejdere.
– Vi ser meget frem til at byde kunder velkomne i vores nye moderne filial. Det er dejligt, at vi har fundet en placering, der er så tæt på transportcentret og dermed på vores kunders vej, siger Lars Bo Larsen, adm. direktør i Volvo Danmark (som på billedet øverst holder tale ved rejsegildet).
Facaden på det nye Volvo Truck Center og Volvo Danmarks kommende hovedkontor.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard var onsdag formiddag en tur i Høje-Taastrup, hvor to af vores medlemsvirksomheder gav ham et indblik i, hvordan personer med handicap eller andre udfordringer kan få et meningsfuldt arbejde.
Anledningen var, at det i denne uge er “Uge for handicap og job”, og ministeren ville derfor gerne i dialog med virksomheder, der løfter denne opgave.
Sammen med formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olsen, var han på visit hos Grennessminde, Det økologiske Gartneri på Snubbekorsvej, som sammen med et andet af vores medlemmer, Sydkystens Brolægning & Kloak, har trænet to unge med personlige udfordringer op til to betroede og kompetente medarbejdere.
Både Andreas og Simon fik deres første arbejdstræning på Grennessminde, hvor der blandt andet er gartneri, bageri og smedje. Knap 100 unge er pt. i gang med at gøre deres erfaringer med at passe arbejdsopgaver disse steder.
Alle har ret til en kollega
Direktør Hanne Danielsen fortalte, at Grennessminde trækker på et netværk af godt 200 virksomheder i Storkøbenhavn, hvor de unge kan komme i praktik som et trin på vejen til fast arbejde.
– Alle har ret til en kollega, lyder vores motto. Og efter et halvt år har vi knap halvdelen ude i beskæftigelse, oplyste Hanne Danielsen.
Thorkild Olsen understregede værdien af, at personer med handicap oplever at have et reelt arbejde. Det løfter selvtilliden og den personlige stolthed.
Så bliver man sgu rørt
Andreas kom til Grennessminde i 2009 med autisme og var stærkt ordblind. Derfor søgte han til et sted, hvor der ikke var lektier, men praktisk arbejde.
Senere kom han i praktik hos Sydkystens Brolægning & Kloak og fik den aftale med indehaver Tom Ewers, at hvis han mødte stabilt og passede sine opgaver, var der et fast job i vente. Begge holdt aftalen, og i dag er Andreas certificeret til at betjene et kamera til kloakundersøgelser, og han er uddannet rørlægger med en tredjeplads til DM.
– Så bliver man sgu en smule rørt, når man ser sådan en mønsterbryder som Andreas hive en bronzemedalje hjem, sagde Tom Ewers.
På samme vis har Simon taget turen fra et udfordret barndomshjem over Grennessminde til en uddannelse hos Tom Ewers, hvor han til rørlæggerprøven scorede et 12-tal. I dag sender Tom Ewers, uden betænkning, både Andreas og Simon ud på egen hånd i sikker forvisning om, at de løser opgaverne.
Andreas (tv) og Simon er i dag fuldbefarne medarbejdere i Sydkystens Brolægning & Kloak og arbejder på egen hånd.
SMV’erne kan løse opgaven
Peter Hummelgaard spurgte ind til, hvad der fik Tom Ewers til at tage denne opgave på sig. Det skete faktisk på en forespørgsel fra Grennessminde tilbage i 2008, svarede han.
– Jeg kan nok genkende noget fra min egen barndom i de skæbner, jeg møder her. Det har fået mig til at tage et socialt ansvar på mig. Jeg arbejder måske ikke mest pædagogisk, men mine unge medarbejdere ved, at de altid kan komme til mig, hvis de har brug for hjælp. Vi er ti mand i firmaet, og Andreas og Simon er blandt de allerbedste. Men de er også blevet godt modtaget og oplært af kollegerne.
– Derfor er min kæphest også, at det ikke altid behøver at være LEGO eller IKEA eller Danfoss, der skal løse de her opgaver. Lige præcis denne her udfordring tror jeg passer rigtig godt til håndværksvirksomheder og de andre små og mellemstore virksomheder, som vi har så mange af i Høje-Taastrup Kommune.
– Kan vi gøre det mere enkelt at nå de unge, så er jeg sikker på, at masser af firmaer gerne vil være med til at løfte den opgave. Så pas på med at gøre tingene alt for komplicerede for os, lød rådet fra Tom Ewers til ministeren.
Det lovede Peter Hummelgaard at tage med sig tilbage til Slotsholmen med en stor tak for de inspirerende erfaringer fra Høje-Taastrup.
Årlig uge for handicap og job
“Uge for handicap og job” udspringer faktisk også fra Høje-Taastrup, nemlig som udløber af en konference som Partnerskab for Job og Vækst i Høje-Taastrup holdt sammen med Danske Handicaporganisationer, der også har til huse i kommunen. Efter konferencen i 2018 blev der indgået en politisk aftale med et mål om, at der inden 2025 skal være yderligere 13.000 borgere med handicap i arbejde.
I den forbindelse skal ”Uge for handicap og job” være et årligt tilbagevendende fænomen i uge 49.
Tom Ewers, Hanne Danielsen, Peter Hummelgaard og Thorkild Olsen på Grennessmindes økologiske gartneri på Snubbekorsvej, hvor Sydkystens Brolægning & Kloak har etableret et pumpeanlæg.
Nyt medlem: Precure.
Tennisalbue er en udbredt lidelse. Ikke så meget på grund af tennis, men mere som følge af ensidigt gentaget arbejde og ikke mindst brug af mus til computeren. I en tid, hvor det gælder om at holde folk på arbejdsmarkedet længst muligt, vil det derfor have stor værdi, hvis problemet med tennisalbuer kan minimeres. Det har vores nye medlem, Precure, et godt bud på.
Få en bedre arbejdsstilling
Iværksættervirksomheden har udviklet et ærme med en indbygget sensor til at måle de signaler, som hjernen sender til musklerne omkring albuen. På en app kan man så se, hvor udsat man er for at få skader i armen – om man arbejder på en hensigtsmæssig måde.
– De data indgår i vores analyse af, hvad virksomheden kan gøre for at modvirke museskader. Er det selve jobfunktionen, der skal ændres? Ligger problemet i virksomhedens arbejdsprocesser? Eller er der behov for organisatoriske ændringer, da tennisalbuer også kan være en følge af arbejdsmiljø og stress? Vi præsenterer virksomheden for vores konklusioner og forslag til ændringer, fortæller Finn Bech Andersen, en af de fire partnere i Precure.
Ændr adfærd og undgå skader
Ideen stammer fra en af de andre partnere, Søren Würtz, der med mere end 25 års erfaring som fysioterapeut kendte alt til udfordringen med at finde en effektiv behandling af tennisalbuer. I stedet er løsningen at få os til at ændre adfærd og undgå de situationer, der kan medføre skader i albuen.
Finn Bech Andersen: – Vi tilbyder virksomheder at indsamle data for dem, så de får et billede af, hvor stort problemet er hos dem. Radiometer er en af de virksomheder, som vi samarbejder med. De har en del medarbejdere, blandt andet laboranter, med rutinepræget arbejde. Med Precures målinger, databehandling og rådgivning kan virksomheden indrette disse arbejdspladser ergonomisk korrekt og minimere antallet af skader.
Netop laboranter er en udsat medarbejdergruppe, da de ofte bruger de samme bevægelser igen og igen. Også håndværkere, logistikmedarbejdere og ikke mindst kontorfolk får skader i albuen.
Ryggen er endnu mere udsat
Precure har i første omgang fokuseret på albuen, fordi det er forholdsvis nemt at måle signaler dér. Men faktisk er nederste del af ryggen det sted, hvor de fleste skader opstår.
I albuen er der kun en enkelt muskelgruppe, mens ryggen rummer langt flere muskler og derfor kræver flere sensorer, hvis man skal måle belastningen. Men det vil være et logisk næste step for Precure, hvad angår nye produkter.
På vej til USA
Virksomheden har været dygtig til at få medfinansiering fra fonde m.m.; i alt cirka 9 millioner kroner. Nu arbejder de på at skaffe finansiering til ryg-projektet.
Med hensyn til albuen er virksomheden pt. fokuseret på Danmark, men efter nytår skal de til USA og præsentere deres løsning for mulige kunder og samarbejdspartnere.
– Herhjemme udbreder vi kendskabet gennem netværk, samarbejdspartnere, events og tilbud om gratis vurdering af risikoen for nedslidningen i en virksomhed, oplyser Finn Bech Andersen. (Se mere om det gratis tilbud her).
Bornholmere med forpost i Høje Taastrup
Precure udspringer fra Allinge på Bornholm, men har det seneste år haft en forpost hos inQvation i Høje Taastrup, hvor blandt andet Finn Bech Andersen arbejder. Virksomheden er i god vækst og er nu 12 medarbejdere med hver deres kulturelle baggrund og kompetencer.
– Vi har været i gang siden november 2016. I september i år solgte vi det første produkt. Det var stort – at noget der ikke eksisterede for tre år siden, nu er et produkt, vi kan sælge, siger Finn Bech Andersen.
Invitation: Gå-hjem-møde 4. december hos inQvation
Hvis du vil høre mere om Precure og deres løsning, er der en god lejlighed på onsdag, den 4. december, hvor de inviterer til gå-hjem-møde hos inQvation med fokus på arbejdsmiljøet, belyst med tre cases om at håndtere nedslidning, belastende arbejdsfunktioner og stress.
Se mere og tilmeld dig her.
Finn Bech Andersen med Precure-ærmet på albuen. På telefonen kan han se, hvor meget musklerne i albuen er belastet, og om hans arbejdsstilling bør ændres.
Precure
Erik Husfeldts Vej 7, 2630 Taastrup
tlf. 53 55 82 17
Valgkampen frem mod næste kommunalvalg blev skudt i gang næsten to år før valgdatoen – 16. november 2021 – da borgmester Michael Ziegler (C) og borgmesterkandidat Peter Faarbæk (A) onsdag eftermiddag mødtes til en duel på Bollinis i Hedehusene.
Midtvejsduellen signalerede, at vi nu er midt mellem det forrige og det næste kommunalvalg og var derfor en god anledning til at gøre status over valgperiodens to første år og se frem mod de to næste.
Mødet var arrangeret af Erhvervsforum og Hedehusene Erhvervsforening og drejede sig derfor primært om emner i relation til erhvervslivet: Uddannelse samt erhvervs- og vækststrategi.
Sociale klausuler skiller
Redaktør Peter Erlitz, Lokalavisen Taastrup, sørgede for at holde de to duellanter, deres sekundanter og tilhørerne inden for emnerne. Voldsomme stridspunkter var der ikke; mest markant var forskellen i deres holdning til sociale klausuler, der pålægger virksomheder at have et vist antal lærlinge for at kunne byde på opgaver.
Som sekundant for Michael Ziegler belyste Jørgen Lennert Christensen, adm. direktør for Acrimo i Fløng, hvordan han som virksomhedsleder følte sig godt betjent af den kommunale erhvervsservice efter en første indledende kontakt fra Jobcentret.
Peter Faarbæk havde Søren Grøn, formand for 3F Høje-Taastrup, som sekundant. Trods 10.000 nye arbejdspladser i kommunen i perioden 2010-18 kunne han fortælle, at den lokale 3F har 210 ledige medlemmer, heraf 90 i alderen 50-59 år.
Tilhørerne bød flittigt ind med spørgsmål og kommentarer til panelet ved onsdagens midtvejsduel.
Transportsektoren i fokus
Meget af debatten drejde sig om, hvilke partnerskaber der er mest egnet til at få unge i gang med en erhvervsuddannelse og få ledige i job igen, eksempelvis inden for transportsektoren, der fylder meget lokalt og mangler chauffører.
Samme sektor kom i fokus igen til allersidst, da Ziegler og Faarbæk blev spurgt om deres syn på klimaforandringerne, og hvad en kommune som Høje-Taastrup kan gøre.
På et byrådsseminar dagen før kom det frem, at netop transportsektoren – og landbruget – er de to eneste erhverv, som endnu ikke har formået at mindske sine klimaaftryk. De to politikere slog fast, at kommunen ikke kan pålægge transportbranchen at blive mere grøn, men begge lagde op til, at kommunen vil gå i dialog med de lokale transportfirmaer om emnet.
Tale- og spørgelysten var så stor, at den planlagte pause blev sprunget over.
Valgmødet blev afsluttet med stegt flæsk og persillesovs.
Panelet bestod af (fra venstre) Søren Grøn, Peter Faarbæk, Michael Ziegler og Jørgen Lennert Christensen med ordstyrer Peter Erlitz for bordenden.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil investere 95 millioner kroner i et markant løft af grøn og cirkulær omstilling i små og mellemstore virksomheder.
Den grønne investering skal understøtte virksomhederne i deres omstilling til bæredygtige, grønne forretningsmodeller. To stærke partnerskaber skal sikre, at indsatsen kan rulle ud i alle dele af Danmark – og med blik for de forskellige muligheder og udfordringer, som virksomhederne står overfor forskellige steder i landet.
Bidrage til bedre bundlinje
I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er formand Jakob Riis tilfreds med den grønne satsning på næsten 100 mio. kr., der ligger i tråd med bestyrelsens overordnede ønske om at bidrage til bedre bundlinje hos virksomhederne og omstillingen til et grønnere og mere klimaneutralt samfund.
– I Danmark og verden er der en markant øget bevidsthed om, at vi alle skal handle ansvarligt og bidrage til en bæredygtig udvikling. Det stiller krav til virksomhederne, men skaber også forretningsmæssige muligheder, fordi der er en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter og serviceydelser. Vi er glade for, at vi med denne markante satsning kan yde vores bidrag til at løfte den grønne dagsorden i mange danske virksomheder i hele landet, siger Jakob Riis.
Hjælp til alle regioner
Støtten går til to erfarne og stærke partnerskaber, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i alle landsdele frem til mere og bedre grøn og cirkulær omstilling og cirkulær økonomi. Organisationerne Clean og Lifestyle & Design (LD) Cluster står for indsatserne i samarbejde med bl.a. Plastcenter Danmark, de seks tværkommunale erhvervshuse, Gate 21, Danish Advanced Manufactoring Research Center og Dansk Designcenter.
Målgruppen er virksomheder, der endnu ikke er nået så langt i den grønne omstilling, og indsatserne har bl.a. fokus på at fremme virksomhedernes udvikling af mere grønne forretningsmodeller gennem øget plastgenanvendelse og værdiudnyttelse af materialer samt udvikling af potentialer ved cirkulært design og produktudvikling.
Billedet er fra sidste uges Nordjysk Erhvervsmøde. Her fortalte Dorte Zacho Martin, medlem af Erhvervsfremmebestyrelsen, at grøn omstilling også i fremtiden vil blive tillagt stor vægt, når midler til erhvervsfremme skal fordeles.
Fakta
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
- Bestyrelsen afsatte på sit møde den 26. marts i år op til 96 mio. kr. til grøn og cirkulær omstilling i SMV’er – ca. 81 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 15 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Bestyrelsen besluttede at bruge ca. 95 mio. kr. af puljen således:
- Lifestyle & Design (LD) Cluster, Herning, får med støtte på i alt ca. 57 mio. kr. til opgave at igangsætte indsatser, der primært har fokus på højere værdiudnyttelse af materialer og fremme af cirkulært design og produktudvikling. LD indgår i partnerskab med blandt andre de seks tværkommunale erhvervshuse, Dansk Designcenter, Clean, Gate 21 og Danish Advanced Manufactoring Research Center.
- Clean, Aarhus, får med et støtte på i alt ca. 38 mio. kr. til opgave at igangsætte indsatser, der primært har fokus på øget plastgenanvendelse. Clean indgår i partnerskab med blandt andre Plastcenter Danmark, de seks tværkommunale erhvervshuse, Gate 21 og Dansk Designcenter.
- Den samlede grønne satsning vil ikke bare kunne mærkes i de deltagende virksomheder, men også på Danmarks klimaregnskab. Over projektets treårige levetid ventes indsatsen at reducere energiforbruget med ca. 20.000 GJ og spare miljøet for ca. 19.000 tons CO₂ årligt.
PRECURE, nyt medlem i Erhvervsforum, er baseret i Allinge på Bornholm, men har også en afdeling hos inQvation i Taastrup. Og det er lige præcis her, at virksomheden inviterer til gå-hjem-møde om arbejdsmiljø onsdag den 4. december kl. 13.45-16.00.
– Mødet er et resultat af vores initiativ til networking mellem personer med ansvar for eller som arbejder med arbejdsmiljø, siger Finn Bech Andersen, partner og CEO i PRECURE.
Emnet er brandvarmt, for regeringen har netop i dag, tirsdag, fremsat forslag om ny lov til at forbedre arbejdsmiljøet; se længere nede.
Hvordan gør vi arbejdsmiljøet bedre
– Arbejdsmiljøarbejdet betyder meget for vores virksomheders resultater og sundheden på arbejdspladsen. Men det kan være en udfordring at finde inspiration til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Gå-hjem-mødet er en erfaringsudveksling mellem arbejdsmiljøfolk. Det er det første i en række. Det vil være konkrete eksempler fra forskellige virksomheder krydret med kreative indslag, siger Finn Bech Andersen.
Tre cases præsenteres
Mødet hos inQvation belyser tre konkrete cases om at forebygge nedslidning, belastende arbejdsfunktioner og forebyggelse af stress.
Finn Bech Andersen: – Efter mødet vil du gå hjem med inspiration til ”Hvad kan vi lære af hinanden og måske forsøge hos os selv?”.
Mødet Hos inQvation er gratis, og der er også sat tid af til at networke over en kop kaffe eller te.
Se mere og tilmeld dig her.
Ny lov skal forbedre arbejdsmiljøet
Pisk og gulerod i ny lov om arbejdsmiljø skal målrette Arbejdstilsynets indsats og gøre det mere sundt og sikkert at gå på arbejde. Tirsdag den 19. november fremsætter regeringen et forslag til en ny arbejdsmiljølov. Lovforslaget er et vigtigt skridt i udmøntningen af den brede politiske aftale fra april 2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, der tilførte 460 millioner kroner for perioden 2020-22 til et bedre arbejdsmiljø.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: – Det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. Med den nye lov gør vi det sværere at snyde på vægten, mens vi giver en hjælpende hånd til de virksomhed, der vil det gode arbejdsliv. Vi styrker Arbejdstilsynet og igangsætter en række nye tiltag. Det vil gavne den almindelige medarbejder, men også virksomhederne og samfundet som helhed.
Målrettet indsats fra Arbejdstilsynet
Fremover vil Arbejdstilsynets indsats i endnu højere grad blive målrettet de virksomheder, der har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer, ligesom virksomheder, der begår grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, vil få større bøder.
Samtidig skal det være enklere for virksomhederne at forbedre arbejdsmiljøet. Det foreslås blandt andet at udvide Arbejdstilsynets værktøjskasse, så de virksomheder, der går aktivt ind i at forbedre arbejdsmiljøet, blandt andet får mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet om at løse deres arbejdsmiljøproblemer.
Tilsyn skal vejlede om sundt arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøaftalen indeholder ud over tiltagene i lovforslaget en række initiativer, som kan gennemføres inden for rammerne af den gældende arbejdsmiljølov.
Arbejdstilsynets tilsynsførende får blandt andet bedre mulighed for at vejlede virksomhederne i, hvordan de sikrer et sundt arbejdsmiljø, og der vil blive gennemført flere særlige brancheindsatser målrettet blandt andet nedslidningstruede arbejdspladser.
Herudover intensiveres kontrollen med udenlandske virksomheder – i form af flere kontrolaktioner, mere opsøgende indsats og et fortsat skærpet tilsyn på større bygge- og anlægsprojekter.
Mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø
Med aftalen vil der også komme øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som for første gang får sin egen bekendtgørelse. Det vil gøre reglerne tydeligere for både arbejdstagere og arbejdsgivere.
Der vil også blive ryddet op i andre gamle regler og vejledninger inden for hele arbejdsmiljøområdet, så det bliver lettere for den enkelte virksomhed at styrke arbejdsmiljøet.
Her ændres loven
Lovforslaget indeholder blandt andet ændringer af arbejdsmiljøloven på følgende områder:
- Der skal laves konkrete måltal for arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau
- Der indføres mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
- Rådgivningspåbud ændres til kompetencepåbud, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov for kompetenceopbygning
- Reglerne gøres mere tydelige og klare
- Mnisteren bemyndiges til at indføre gebyr for skærpet tilsyn
- Bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven skærpes
- Grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes
Lovforslaget forventes vedtaget inden jul, og initiativerne vil træde i kraft i de kommende år.
Borgmester Michael Ziegler vil traditionen tro gerne invitere det lokale erhvervsliv til nytårskur. Arrangementet finder sted i Taastrup Teater torsdag den 16. januar fra klokken 16.00.
Sidste år var der flere end 250 deltagere, så grib chancen og få styrket dit lokale netværk og bliv inspireret af de spændende oplægsholdere. I år er temaet FN’s verdensmål, og nytårskuren får Connie Hedegaard som hovedtaler.
Derudover lægges op til en paneldebat om den grønne omstilling. Her vil bl.a. Connie Hedegaard, Michael Ziegler, direktør Thomas Bustrup fra DI og vicedirektør Jakob Brandt fra SMV Danmark stille op.
Hvor trykker den grønne sko?
Debatten giver mulighed for at kaste lys over nogle af de problemstillinger, som virksomhederne oplever i forbindelse med den grønne omstilling. Er der fx lovgivning, administrative barrierer, mangel på information eller noget helt andet, som gør det svært at imødekomme en omstilling?
Høje-Taastrup Kommune modtager meget gerne tilbagemeldinger om erhvervslivets erfaringer i forhold til den grønne omstilling. De vil blive sendt videre til Jakob Brandt, SMV Danmark, så han er godt klædt på til at deltage i debatten. Send dine input til nemadgang@htk.dk senest den 6. januar 2020.
Gazeller bliver hyldet
Som i de foregående år vil borgmesteren også hylde de virksomheder fra Høje-Taastrup Kommune, der i 2019 er udpeget som gazellevirksomheder af dagbladet Børsen.
Journalist Niels Krause-Kjær er igen eftermiddagens ordstyrer.
Se hele programmet for nytårskuren.
Tilmeld dig her senest den 10. januar.
Nyt medlem: Svift.net.
På alle måder er Svift.net det, man forbinder med en rigtig iværksættervirksomhed: unge mennesker forskanset i et kælderlokale, hvor de sidder foran computerskærmen dagen lang. Dog er colaen erstattet af kaffe.
Der er også en god grund til, at de stirrer så intenst på skærmene: Svift.net har nemlig udviklet et nyt system til at bygge og administrere hjemmesider. Det er et såkaldt CMS, hvor alle elementer er skræddersyet til at fungere sammen. Systemet holdes opdateret, så brugeren ikke behøver at forholde sig til teknik og vedligeholdelse.
I en kælder i Reerslev…
Det er brødrene Martin og Andreas Krogh Andersen og deres kompagnon Lasse Emil Jacobsen, som står for at udvikle og drive platformen.
– Vi har med Svift.net en hjemmeside-editor, hvor brugeren ikke skal bekymre sig om det tekniske lag. Det er en Plug’n’Play-løsning, hvor man trækker multifleksible elementer ind på hjemmesiden. Man kan hele tiden, mens man redigerer indholdet, se, hvordan resultatet bliver online, fortæller Andreas hjemme i kælderen i Reerslev, hvor Svift.net er løbet i gang.
Nu kommer de op
Nu er Andreas & Co. på vej op fra kælderen, for nu skal verden høre om det nye system.
– Med denne her løsning kan langt de fleste få en hjemmeside op at køre. Vores mission er at hjælpe folk hurtigt i gang. Men vi vil også gerne samarbejde med bureauer, der laver hjemmesider. Vi oplever, at mange professionelle takker nej til de mindre opgaver, fordi det i længden er for ressourcekrævende at holde små hjemmesider opdateret.
– Med Svift.net kan vi give vores samarbejdspartnere adgang til en infrastruktur, som ellers har været forbeholdt lidt større aktører, påpeger Andreas.
Tre typer abonnement
Sideløbende hermed vil Svift.net også gerne samarbejde med grafikere, fotografer, tekstforfattere og andre, som leverer online indhold til deres kunder, men nu baseret på Svift.nets CMS og serverløsning. Alt sammen på en abonnementsordning, hvor man kan vælge mellem Pro (uden begrænset antal sider) og Light (en One-pager, dvs. ingen undersider).
– Vi kommer også til at tilbyde et Free abonnement til folk, der bare vil have en blog eller skal have en hjemmeside hurtigt og nemt i gang, og hvor de så kan lægge mere og mere indhold på og gå op på en Light eller Pro, når de synes, at det er tid at steppe op. For os er Free en mulighed for at prøve vores koncept af og så forhåbentligt hjælpe den gruppe abonnenter i gang med en virksomhed og få dem til at opgradere senere, siger Martin.
En hjemmeside som alle kan arbejde med
Systemet er meget intuitivt at arbejde med. Det er med den bagtanke, at når en virksomhed har en hjemmeside med Svift.nets system, kan flere i organisationen være med til at lægge indhold på, så hjemmesiden virkelig bliver et dynamisk kommunikationsværktøj og ikke bare en statisk side, hvor indholdet ikke ændrer sig.
De første hjemmesider, der kører på Svift.nets CMS, blev aktiveret i 2018. I 2019 har holdet arbejdet intensivt med at videreudvikle systemet.
Foto øverst: I disse måneder har Svift.net to praktikanter beskæftiget, nemlig Jesper og Jesper i forgrunden. Siddende bagest er det Lasse Emil Jacobsen og stående er det Martin (bagest) og Andreas Krogh Andersen.
Foto nederst: Andreas har arbejdet i it-branchen i flere år og har været selvstændig siden 2016.
Svift.net
Solvang 38, 2340 Hedehusene
Tlf. 61 46 46 65
– Det er vist sjældent, at win-win begrebet har givet så god mening som med disse projekter. Vi formindsker energiforbruget til gavn for både klimaet og hotellets gæster.
Sådan siger direktør Mikkel Simonsen (foto), Quality Hotel Høje Taastrup, efter afslutningen på to store projekter, som hotellet har gennemført i samarbejde med et andet medlem af Erhvervsforum, nemlig Høje Taastrup Fjernvarme.
Først blev varmesystemet fornyet, og nu er hotellets kølesystem også koblet på fjernkølingen fra Høje Taastrup Fjernvarme.
Bedre for miljøet og gæsterne
Der er installeret to interne kundeanlæg – et til fjernvarme og et til fjernkøling – på Høje Taastrup Fjernvarmes abonnementsordning. Hotellet betaler så abonnementet som en del af afregningen ved levering af varme og køl. Men da de nye anlæg også medfører betragtelige besparelser på energiforbruget, forventer Mikkel Simonsen, at de tjener sig hjem igen på ganske få år.
– Frem for alt har vi nu løftet komforten for vores gæster markant, fastslår Mikkel Simonsen. Før havde vi to varmtvandsbeholdere. Selv om de hver rummede 3.500 liter, kunne vi godt løbe tør for varmt vand om morgenen, og hvor sjovt er det som hotelgæst at risikere et morgenbad under en kold bruser? Nu kører vi med et gennemstrømningssystem, så der altid er varmt vand til alle 154 værelser og de øvrige forbrugssteder i bygningen. Det betyder også, at der er varmt vand straks, når du åbner for hanen. Det er jo et kæmpe løft af gæsternes komfort.
Detalje fra den nye varmeinstallation.
Der er kommet styr på varmen
Også varmen på værelserne kører med et langt bedre flow i det nye varmesystem. Anlægget er styret i forhold til udetemperaturen, og alle 250 radiatorer i huset har fået nye termostater. Før brugte hotellet mange ressourcer på at holde radiatorerne ved lige, men nu kan stuepigerne blot lige tjekke, om termostaten står korrekt.
– Vores nye varmecentral er styret og overvåget af Høje Taastrup Fjernvarme, som holder øje med driften, og om returvandet er afkølet godt nok. Før betalte vi store summer ekstra, fordi vores returvand var for varmt, men siden vi fik det nye anlæg, har vi ikke betalt ekstra tarif.
– Det giver ikke så meget mening at sammenligne vores forbrug før og efter, for vi har heldigvis langt flere gæster nu, end vi havde før. For gæsterne er komfort afgørende, så måske har vores investering bidraget til, at vores gæster nu vender tilbage igen. Har du boet på et hotel, hvor der ikke var nok varmt vand, er det nok ikke lige dér, du søger hen igen næste gang, bemærker Mikkel Simonsen, der som teknik-ansvarlig til gengæld er mest begejstret for driftssikkerheden i den nye løsning.
Nu med på fjernkøling
I forlængelse af varmeprojektet tilbød Høje Taastrup Fjernvarme hotellet at komme med på det fjernkølingssystem, som selskabet også driver, blandt med leverance til grønttorvet Copenhagen Markets.
Quality Hotel Høje Taastrup har komfortkøling af konferencelokaler med plads til 400 personer. Derudover råder køkkenet over tre kølerum og et frostrum, hver på cirka 12 kubikmeter, der skal køles ned til henholdsvis 5 og minus 16 grader.
Mad for 100.000 kr. på køl
– Før havde vi fire kompressorer til at lave kulde. Ligesom varmeanlægget stammede det fra 1985 og var utidssvarende med et stort elforbrug og med nogle komponenter, der ikke kunne repareres mere. Derfor var det ret nervepirrende, om anlægget en dag ville gå ned. Hvad skulle vi så gøre? Du får ikke lige sådan et anlæg fra den ene dag til den anden, og vi har fødevarer for 100.000 kr. stående på køl og frost, påpeger Mikkel Simonsen.
Så han var meget lydhør, da teknisk chef Uffe Schleiss på vegne af Høje Taastrup Fjernvarme tilbød at koble hotellet på fjernkølingen. Det er sket nu, blandt andet med nedgravning af køleledning i Carl Gustavs Gade, og i september blev det taget i brug.
– Det er en klar forbedring, siger Mikkel Simonsen. Vi er sluppet af med fire støjende kompressorer og skal ikke mere bruge en miljørisikabel kølevæske, men har i stedet en løsning baseret på koldt vand. De to helt store gevinster er miljøvenligheden og driftssikkerheden, men vi kommer også til at spare el.
Detalje fra den nye køleinstallation.
Et gennemrenoveret hotel
De to energi- og klimatiltag kommer i forlængelse af en gennemgribende renovering af hele hotellet, som ikke er helt afsluttet endnu. Den 10.000 kvadratmeter store bygning er fra 1985, men var dårligt vedligeholdt, da hotellet for fire år siden blev købt ud af en norskejet hotelkæde og kom på danske hænder.
Siden er der renoveret for cirka 12 mio. kr. med nyt inventar på knap 100 af værelserne; de sidste 60 venter endnu. Også den renovering har givet Quality Hotel Høje Taastrup en endnu stærkere miljøprofil, påpeger Mikkel Simonsen:
– Inden renoveringen brugte vi 17.000 kubikmeter vand om året. I 2015-16 skiftede vi samtlige 210 toiletter og fik forbruget ned på 6.800 kubikmeter. Besparelsen betød, at investeringen var tjent hjem igen på to år. Samtidig har vi skiftet 60 procent af vores belysning til LED, og resten skal også skiftes. Foreløbig har vi skåret en tredjedel af lysregningen.
Både hvad angår forbrug af vand og el, ligger hotellet i Høje Taastrup nu i den nederste fjerdedel, sammenholdt med hele hotelbranchen i Danmark.
Mikkel Simonsen med en del af det nye varmeanlæg.
Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank, EIB, har netop indgået et nyt investeringssamarbejde, der over de næste fem år kan udmønte sig i over 2 mia. kr. i risikovillige investeringer til primært små og mellemstore virksomheder, der er klar til vækst.
Med en unik platform til egenkapitalinvesteringer vil parterne bidrage til at understøtte og accelerere danske virksomheder på deres vækstrejse, så de har den nødvendige finansiering til at kunne vokse, innovere og skalere internationalt.
Aftalen er dermed det seneste eksempel på Vækstfondens løbende arbejde med at tiltrække og aktivere udenlandsk kapital til danske virksomheder.
Erhvervsminister Simon Kollerup (foto): – Jeg er glad for, at Vækstfonden og EIB har indgået denne unikke aftale, som er en ny og innovativ måde at tiltrække EU-midler til risikovillige investeringer i danske virksomheder og arbejdspladser. Aftalen skaber bedre rammer for, at de danske virksomheder kan fortsætte deres udvikling på dansk grund og fx ikke behøver at tage til udlandet for at finde den nødvendige risikovillige kapital. Partnerskabet er dermed med til at udvikle og fastholde danske virksomheder og arbejdspladser i Danmark.
Co-investeringsaftalen er den første af sin slags i europæisk sammenhæng og består af et ligeligt fordelt indskud fra Vækstfonden og EIB på samlet 1,1 mia. kr. Når kapitalen investeres, er der krav om privat medfinansiering, hvilket kan bringe det samlede beløb til danske virksomheder op over 2 mia. kr.
Kapitalen vil blive investeret i virksomheder, der har brug for kapital til fx yderligere innovation og udvikling, øget produktionskapacitet og/eller som vil udvide deres forretning internationalt.
Claus Gregersen, formand for Vækstfonden: – Vi er meget glade for, at det sammen med vores mangeårige partner, EIB, er lykkedes at skabe et unikt investeringssamarbejde, hvor mere end 500 mio. kr. fra EU nu investeres direkte i danske virksomheder. Sammen vil vi gennem massive investeringer understøtte vækst, jobskabelse og innovation. Dermed kan vi bidrage til, at de danske virksomheder, der gerne skulle blive fremtidens fyrtårne, kan rejse den fornødne kapital til at fortsætte deres udvikling og samtidig kan vi gøre det muligt at fastholde virksomhedernes base i Danmark, når de for alvor skalerer internationalt.
Alexander Stubb, Vice President i EIB: – SMV’er og midcaps er vigtige drivere af innovation og jobskabelse i Europa, og vi er glade for at EU’s investeringsbank kan styrke finansieringsmulighederne for danske SMV’er og midcap-virksomheder via denne egenkapitallignende facilitet med Vækstfonden. Samarbejder med nationale finansieringsinstitutioner er meget vigtige for os og er en prioritetsindsats under Juncker-planen.
Valdis Dombrovskis, Vice President i Europa-Kommissionen: – Juncker-planen har været en succeshistorie for små og mellemstore virksomheder. Allerede nu har flere end 1 mio. mindre virksomheder tværs over Europa glæde af en forbedret adgang til kapital. Dagens aftale med Vækstfonden vil gøre en stor forskel for virksomheder i Danmark.
Peter Joakim Kofler, Formand for Dansk Iværksætter Forening: – I SMV-landet Danmark er vi helt afhængige af at kunne skabe vækst i netop landets mindre virksomheder. Danmark har altid kunne manøvrere i kraft af vores fleksible små virksomheder, men i dag står SMV’erne overfor historisk store omstillinger som eksempelvis den grønne og den digitale, samtidig med at adgangen til de traditionelle finansieringskilder er svær. Det er helt afgørende for Danmark, at SMV’erne får nyt brændstof ind i form af finansiering, så de kan komme videre på vækstrejsen.
Om aftalen mellem Vækstfonden og EIB
I det nye investeringssamarbejde indskyder Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond, EIB, hver 75 mio. euro, der skal investeres i danske virksomheder, der er klar til vækst. Investeringerne er betinget af et krav om minimum 50 pct. i privat medfinansiering, hvilket potentielt bringer det samlede investeringsbeløb op på mere end 2 mia. kr.
Investeringerne, der forventeligt samlet vil være i størrelsesordenen 5-20 mio. euro, foretages i små og mellemstore samt midcap-virksomheder, der står foran udvikling og skalering.
Om Den Europæiske Investeringsbank, EIB
Den Europæiske Investeringsbank, EIB, er en langsigtet låneinstitution ejet af EU’s medlemslande. EIB yder langsigtet finansiering til fornuftige investeringer, der understøtter EU’s målsætninger. I 2018 gav EIB tilsagn for lidt over 430 mio. euro til danske projekter inden for forskellige sektorer, bl.a. service, industri og SMV’er. Vækstfonden er en mangeårig partner for EIB-gruppen, der består af EIB og den underliggende institution Den Europæiske Investeringsfond, EIF. EIB er aktionær i EIF og medfinansierer mange af EIF’s projekter i Danmark.
Læs mere på www.eib.org
Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har vi siden 1992 medfinansieret vækst i over 7.900 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 24,9 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.
Læs mere på www.vf.dk