Der var kontant afregning for butiksejerne, da e-handel contra den fysiske butik blev diskuteret på vores morgenmøde i City2/Copenhagen Designer Outlet onsdag.
Adm. direktør Niels Ralund, Foreningen for Dansk Internethandel, slog fast, at det danske indkøb på internettet årligt vokser 10-15 %. Og Christian Schreiber, som boozt.com har hyret til at oprette fysiske butikker, kunne konstatere, at kun på ét af fem parametre har de fysiske butikker et fortrin i forhold til netbutikkerne.
Netbutik kan levere inden for 1 time
Niels Ralund fortalte, at danskerne i 2017 købte for 114 mia. kr. på nettet. Så det er hverken butikken længere nede ad gaden eller i Roskilde, der er den største konkurrent for en butik i Taastrup Bymidte – nej, det er Amazon, Zalando, wish.com og alle de andre netbutikker. Faktisk er der tale om en udbredt grænsehandel, for 37 af de 117 mia. kr. havnede i udenlandske butikker.
Niels Ralund nævnte, at netbutikkerne med afstand slår de fysiske butikker, når det gælder udvalg. Alt er på lager – og i USA kan visse varer leveres på bopælen inden for 1-2 timer. Gratis levering, hvis du køber over et vist beløb eller er Prime-kunde. Samtidig er netbutikkerne lykkedes med at fortælle forbrugerne, at det er nemt at få byttet en vare.
Niels Ralund (tv) og Christian Schreiber gav de fremmødte noget at tænke over.
Behandl kunderne ligesom dine gæster derhjemme
Så det er hårde odds at være oppe imod, når man driver en fysisk butik. Men det ene parameter, hvor de fysiske butikker ifølge Christian Schreiber har et fortrin, er også ret vigtigt; det handler nemlig om oplevelsen. Når vi bevæger os ned i en butik i stedet for at få varerne leveret til døren, så er det fordi, vi vil have en oplevelse.
– Så I skal sørge for, at jeres medarbejdere har tid til kunderne. I vores egen booztlet-butik her i Copenhagen Designer Outlet kalder vi det i øvrigt ikke kunder, men gæster. For det er den måde, I skal behandle dem på. En kunde, der kommer ind i jeres butik, skal føle sig lige så velkommen og godt behandlet, som de gæster I har derhjemme lørdag aften, sagde Christian Schreiber.
Niels Ralunds præsentation kan du downloade her.
Mødet om den fysiske butik i en digital fremtid var arrangeret af Høje-Taastrup Kommune og Erhvervsforum.
Debatmorgenmøde i City2 tirsdag den 6. november kl. 7.30-9.30 – for alle butiksdrivende i Høje-Taastrup Kommune.
Er der også plads til de fysiske butikker i den digitale fremtid? – Ja, helt bestemt. Intet slår den nærværende ekspedient, der vil hjælpe kunden, lyder det fra Christian Schreiber, som har stor erfaring med begge måder at drive butik på.
Tirsdag den 6. november er han den ene part, når Høje-Taastrup Erhvervsforum sammen med City2 og Høje-Taastrup Kommune inviterer til morgenmøde med emnet ”Hvordan overlever den fysiske butik i en digital fremtid”. Den anden part er Niels Ralund, adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel.
Mød to kapaciteter inden for handel
Det er således to virkelige kapaciteter, du kan møde denne morgen. Christian Schreiber er ansat af boozt.com, som har en af de største netbutikker i Danmark. Men finten er, at Christian er hyret som retailchef til at oprette fysiske butikker for boozt.com Den første – Booztlet – åbnede i Taastrup, i CDO (Copenhagen Designer Outlet) ved siden af City2. Senere er der åbnet yderligere to butikker på Ros Torv i Roskilde og i Købmagergade i København.
– Boozt.com har indset, at deres netbutik ikke kan stå alene. Der skal også være et sted, hvor kunderne kan se, mærke og prøve varerne, hvad enten det er tøj, sko eller parfume. Derfor er der også en fremtid for de fysiske butikker. Måske ikke så mange som i dag, siger Christian, som selv har en butiksbaggrund med 11 år i Magasin og 10 år i Daells Varehus.
– Jeg må erkende, at vi i de fysiske butikker nok har sovet i timen, fordi vi for 10-12 år siden ikke oplevede konkurrence fra internettet. Og da de første online-butikker dukkede op, sagde vi til os selv, at folk ikke kommer til at købe tøj eller mad på nettet. Det var også ud fra den holdning, at Blockbuster i sin tid sagde nej tak til at købe Netflix.
Butikkerne kan noget, som nettet ikke kan
Som retailchef har han fået indsigt i, hvordan en netbutik som boozt.com tænker, og det har givet ham nye øjne på de fysiske butikker og de muligheder, de har.
– De kan helt klart noget, som nettet ikke kan. Mit udgangspunkt som butiksdrivende er, at du behøver ikke være online, men du skal være fysisk til stede. Vil du overleve som købmand, er det ikke nok, at du laver en hjemmeside. Du skal have nogle nærværende medarbejdere, der vil hjælpe kunden. Det er måden at overleve på i den digitale fremtid.
E-handel og nethandel er ikke fjender
Niels Ralund kommer ikke til mødet for at tordne mod de fysiske butikker, siger han: – Jeg ser bestemt ikke e-handlen og den fysiske handel som fjender. For os hænger det sammen, og vi ser da også, at flere og flere traditionelle netbutikker åbner fysiske butikker, mens de fysiske butikker også kommer på nettet.
– Når det er sagt, så vil jeg dog bemærke, at de fysiske butikker har nogle udfordringer, og de bliver ikke mindre. Jeg tvivler på, at alle de butikker, der findes i dag, når at blive generationsskiftet. Mange er presset af forbrugernes nye indkøbsvaner, og det pres bliver kun større, når en aktør som Amazon på et tidspunkt åbner en dansk netbutik, siger Niels Ralund.
Tør du gå glip af dette møde?
Ellers tilmeld dig senest 2. november (plads til max. 60 deltagere) her.
Mødet holdes i mødelokalet i CDO. Der er indgang i CDO ved siden af DalleValle, eller fra P-pladserne indgang igennem City2 eller CDO’s hovedindgang.
Vi begynder med morgenkaffe klokken 7.30. Klokken 8.00 byder Center Manager Thomas Lüscher velkommen på vegne af DEAS, som driver City2 og CDO. Herefter er der debat mellem Niels Ralund og Christian Schreiber. Vi slutter kl. 9.30.
Mandag 22. oktober besøgte erhvervsminister Rasmus Jarlov Høje-Taastrup Kommune for at få input til regeringens kommende 2030-plan for hovedstadsområdet som vækstmotor. Her blev stationsnærheds-princippet og Ring 5 Syd drøftet.
Rasmus Jarlov lagde ud med at besøge DISA Industries i Høje-Taastrup. Herefter viste borgmester Michael Ziegler ministeren et større område ved Beringsgade tæt på Høje Taastrup Station, som har potentiale til en attraktiv udvikling for kontorerhverv. Det kan ikke lade sig gøre, som lovgivningen er i dag.
Planlov spænder ben for byudvikling
Årsagen er, at kontorbyggeri ifølge planloven skal bygges inden for en radius af 600 meter fra en station ud fra princippet om, at den mest intensive byudvikling skal ske tæt på stationerne.
Området ved Beringsgade ligger lige uden for denne 600-meter grænse, og Høje-Taastrup Kommune ønsker derfor en mere fleksibel lovgivning, der gør det muligt at etablere kontorbyggeri længere væk fra en station af Høje Taastrups størrelse, end man kan i dag.
Kommunen mener, at fx Høje Taastrup Station har grundlag for et større opland til kontorbyggerier, da stationen er en af landets travleste, fungerer som et regionalt knudepunkt og derfor vil kunne tiltrække arbejdskraft i større omfang. Samtidig vil en planlægning for kontorbyggeri understøtte den ambitiøse byudvikling i Høje Taastrup C.
Ring 5 Syd vil lette presset
Michael Ziegler drøftede også Ring 5 Syd med ministeren. Høje-Taastrup Kommune ønsker sammen med en række andre kommuner at etablere en Ring 5 Syd-forbindelse fra Køge til Frederikssundsmotorvejen, der kan afhjælpe de store trængselsproblemer i hovedstadsområdet. I første omgang ser kommunerne gerne, at der hurtigst muligt igangsættes en forundersøgelse af en Ring 5 Syd.
Erhvervsministeren tager Høje-Taastrups input med i arbejdet med planen – ministeren besøger i øjeblikket en række hovedstadskommuner for at få viden og input til regeringens kommende 2030-plan.
Foto: Erhvervsminister Rasmus Jarlov og borgmester Michael Ziegler på området ved Beringsgade.
Det kommer borgerne til gavn, at både den samlede ledighed og langtidsledigheden nu er stærkt på vej ned i Høje-Taastrup Kommune. P4Kbh. kunne tirsdag fortælle, at Høje-Taastrup er den kommune, der har størst fald i langtidsledigheden i hovedstadsområdet: Fra 2,0 % langtidsledige i 2012 til nu 0,9 %, iflg. DR’s egne udtræk fra Danmarks Statistik.
Den samlede ledighed i kommunen – dvs. både kortere og længerevarende ledighed – er faldet stærkere end på landsplan, og ledigheden nærmer sig niveauet for kommunerne i det øvrige Østdanmark: I august var den samlede ledighed i Høje-Taastrup på 4,4 %.
Den udvikling vækker stor tilfredshed, fordi byrådet har haft en målrettet, flerårig strategi om, at den store vækst i antal arbejdspladser på virksomheder i kommunen også skulle resultere i en nedgang i ledigheden.
– Opskriften er, at de ledige kommer væk fra Jobcentret og i stedet kommer ud og møder virksomhederne. Vi har i vores erhvervsservice gode erfaringer med at samarbejde med forskellige virksomheder, og de erfaringer har vi båret over i Jobcentret, hvor vi arbejder meget virksomhedsorienteret, siger borgmester Michael Ziegler.
Nyt samarbejde med lokalt firma
Som led i strategien har byrådet ad flere omgange tilført ressourcer til Jobcentret for at styrke indsatsen, ligesom Jobcentret har arbejdet med forskellige nye tilgange.
Blandt andet er der etableret en Jobbutik på rådhuset, hvor ledige borgere så at sige skal ”vendes i døren”, så de forlader rådhuset med et jobopslag og måske endda en aftale om samtale i hånden.
– Vi gør meget ud af at være i kontakt med de lokale virksomheder. Fx samarbejder vi med firmaet Flyers, hvor ledige oplæres og uddannes til job inden for transportbranchen. Sådan et samarbejde har vi også med Ikea, og i denne måned indleder vi et nyt samarbejde med firmaet Tscherning, som efter samme model vil lære ledige op inden for bygge- og anlægsbranchen, siger Steffen Mølgaard, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Dialog og samarbejde med virksomheder
Generelt er der vægt på en intensiveret dialog og samarbejde med de lokale virksomheder. Dels er der en ”vagtelefon” – én indgang til Jobcentret. Dels har Jobcentrets virksomhedskonsulenter styrket den aktivt opsøgende kontakt til virksomhederne – bl.a. med henblik på at indgå partnerskabsaftaler.
Det vækker tilfredshed hos virksomhederne, som hermed får deres egen, personlige indgang til Jobcentret – uanset om det handler om rekruttering, hjælp i forbindelse med håndtering af en ansats sygeforløb eller andet.
– Vi har fået hjælp til både rekruttering af nye medarbejdere og i forbindelse med at håndtere længerevarende sygdom og fx sprogudfordringer. Og der er det altså vigtigt, at jeg har dialogen med den samme konsulent i jobcentret, uanset hvad sagen drejer sig om, fortæller direktør Jørgen Lennert Christensen fra Hedehusene-firmaet Acrimo, der producerer solafskærmning.
Og virksomhedskonsulenternes tætte dialog med virksomhederne kommer kommunens ledige til gavn, som fx Tobias Gårdager, der til P4Kbh. kunne fortælle, at det var kommunens virksomhedskonsulent, der fortalte ham om et ledigt job og overbeviste ham om idéen i at søge job uden for sit oprindelige fag som pilot: Takket være tippet fra virksomhedskonsulenten er han i dag ansat som tekniker i det lokale vækstfirma Stellini, der servicerer virksomheder med kaffeordninger.
(Foto: Claus Bjørn Larsen)
Fredag den 28. september er der ildflue-opvisning og dimission på Taastrup brandstation, Ørtoftegårdsvej 4.
Ildfluerne er otte unge fra bl.a. Gadehavegård og Taastrupgård. De gennemfører en uge med intens træning i brandslukning, førstehjælp, rapelling og røgdykning. Fredag kl. 12 viser de otte, hvad de har lært i en flot og festlig opvisning.
Alle medlemmer af Erhvervsforum er velkomne til at overvære opvisningen og få mere at vide om Ildflue-forløbene, som de boligsociale teams i Helhedsplanen Det spirer i Gadehavegård (selv medlem af Erhvervsforum) og Helhedsplanen Taastrupgård plus Helhedsplanen i Ishøj gennemfører i samarbejde med brandfolkene i Taastrup.
– Ildflue-forløbet handler om at skabe tættere relationer mellem unge i Taastrupgård/Gadehavegård og brandfolkene fra Østsjællands Beredskab. Samtidig får de unge et godt indblik i jobbet som brandmand. Og ikke mindst får deres selvtillid et ordentligt boost, siger Line Renner, boligsocial projektmedarbejder hos Det Spirer i Gadehavegård.
Vores medlem Danske Fragtmænd Express sender over 100 af deres chauffører på gaden som nyuddannede Hjertepiloter de kommende måneder. Det sker i takt med, at alle deres chauffører uddannes i førstehjælp, og bilerne udstyres med hjertestartere.
De første chauffører fra Danske Fragtmænd Express med hjertestartere er allerede aktive. I første omgang kører de på Sjælland, men efterhånden som ordningen rulles ud i resten af landet, vil chaufførerne være klar til at træde til overalt, hvor de færdes på de danske veje.
Chauffører uddannet i førstehjælp
– Vi er stolte af, at vores vognmænd har taget tilbuddet om at blive Hjertepiloter til sig og påtager sig et ansvar i bestræbelserne på at redde liv og gøre noget for andre. I de kommende måneder sender vi de første Hjertepiloter ud på de danske veje. Det er chauffører, som er uddannede i førstehjælp og udrustet med egne hjertestartere. Jeg håber, at andre vil følge vores eksempel, siger salgsdirektør Jesper Laugesen fra Danske Vognmænd Express i Høje-Taastrup.
– Tilbuddet til vognmændene er blevet modtaget positivt. Der er en stor interesse for at blive Hjertepilot og kunne gøre en forskel og redde liv. Chaufførerne glæder sig til, at ordningen rulles ud i hele landet, oplyser Jesper Laugesen.
Business Basar 2018 blev afviklet 20. september på Quality Hotel Høje Taastrup. 31 virksomheder og organisationer var til stede med stande.
Dagen igennem var der god snak og dialog rundt om på standene foruden åbningstale ved borgmester Michael Ziegler og indlæg om salg fra Flemming Troelsen, Væksthus Hovedstadsregionen.
Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup har i sommerens løb fået nye kompetencer ind i huset. Det er EnergiTjenesten Øst, som er flyttet hertil fra København. Det er sket i forbindelse med en omstrukturering, hvor Tina Faber, leder af Miljø- & EnergiCentret, nu også er daglig leder af EnergiTjenesten Øst, dvs. øst for Storebælt.
To rådgivere fra EnergiTjenesten Øst udgør den faste bemanding i Høje-Taastrup. Derudover er tre andre tilknyttet på freelance basis.
En flytning med synergi
– Der er rigtig god synergi i at få EnergiTjenesten under samme tag som Miljø- & EnergiCentret, siger Tina Faber. Vores center er i forvejen en del af EnergiTjenestens bagland.
Der er tale om en selvfinansierende organisation med fire afdelinger fordelt i Danmark, hvorfra der ydes uvildig rådgivning om energiforbrug til erhverv, kommuner, private og boligforeninger. Og som de eneste i Danmark tilbyder EnergiTjenesten også energitjek af kirker.
Ydelser til erhvervslivet
EnergiTjenesten tilbyder bl.a. EnergiTjek hos mindre virksomheder.
– Ude i virksomhederne er det ofte elforbruget, der kan hentes noget på, siger energivejleder Ann Vikkelsø. Jeg har set mange butikker, hvor lamperne ikke bare lyser, men også er så varme, at de er den primære varmekilde. Det har dog hjulpet i de senere år, hvor der er kommet bedre og mere effektiv belysning.
Energispild i køling og ventilation
– Hos cafeer og køkkener er det tit kølesystemet, der er problemet. Vi ser ofte, at en iværksætter løber sin forretning i gang med noget brugt udstyr, som virkelig æder strøm. Eller de har et ventilationsanlæg kørende, som ikke bare sluger el, men også suger varmen ud af lokalet, uden at den bliver genanvendt. Eller anlægget er uden styring, så det også kører uden for arbejds- og åbningstid, bemærker Ann Vikkelsø.
Hun nævner, at dårligt isolerede bygninger også forekommer i mange tilfælde. Her kan problemet skyldes, at bygningen bruges af en lejer, mens ejeren ikke ser den store grund til at bruge penge på at gøre bygningen mere energieffektiv, når lejeren nu selv betaler for forbruget.
Det handler både om vaner og teknik
– Ved et EnergiTjek går vi sammen med brugeren bygningen og anlæggene igennem og kommer med et overslag over, hvor der kan hentes besparelser. Under gennemgangen taler vi bl.a. om, hvordan de bruger anlæg og udstyr. Ofte har dårlige vaner en stor del af skylden for et stort elforbrug, så det er ikke kun udstyret, vi fokuserer på, fastslår Ann Vikkelsø.
Er hurtigt tjent hjem igen
Prisen på et EnergiTjek afhænger selvfølgelig af, hvor meget der skal ses efter. For mindre virksomheder bliver det dog sjældent mere end 10.000 kr. Og hvis man følger de råd, der er med i slutrapporten fra EnergiTjenesten, vil den investering hurtigt tjene sig hjem. Det fremgår i øvrigt også af rapporten, hvad tilbagebetalingstiden vil være.
Ann Vikkelsø påpeger, at EnergiTjenesten kun rådgiver. Når rådgivningen eventuelt skal udmøntes i konkrete projekter, spiller de bolden videre til relevante rådgivere og håndværkere.
Med i stort EU-projekt i Høje-Taastrup
EnergiTjenesten tilbyder også undervisningsforløb til skoleklasser og er med til at uddanne energikonsulenter på Københavns Erhvervsakademi. I Høje-Taastrup har tjenesten bl.a. været bl.a. været part i et EU-projekt om energirenovering af etagebyggeri.
(Foto: Ann Vikkelsø (t.v.) og Tina Faber foran Miljø- & EnergiCentret, som nu også er hjemsted for EnergiTjenesten Øst.)
Nyt medlem: Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S.
Det selskab, der skal udvikle byområdet Høje Taastrup C, begynder nu at tage form. I august blev Lars Bloch ansat som selskabets direktør, og lige nu søges medarbejder nummer to; en projektkoordinator.
– Vi bliver vel omkring en håndfuld medarbejdere, og ellers vil vi bruge eksterne rådgivere på de ydelser, vi ikke selv dækker, siger Lars Bloch, som er fuldt bevidst om, at det ikke er en livslang ansættelse, han har sagt ja til.
– Vi har løst opgaven og gjort os selv overflødige, når området er fuldt udviklet, og projektet dermed realiseret. Det vil tage mellem fem og ti år, regner jeg med. De første maskiner er allerede i gang, og lige nu forhandler vi om at sælge en række af de arealer, der kan anvendes til boligformål. Men det nye rådhus bliver nok det første byggeri, der går i gang – formentligt ultimo 2019.
Maskinerne er i gang
Indtil videre holder Lars Bloch til på rådhuset, men selskabet skal have egne lokaler i Høje Taastrup C, eventuelt blot en pavillon.
De maskiner, der allerede er i gang, arbejder i den østlige ende af Blekinge Boulevard, nede ved Hveen Boulevard. Her skal anlægges midlertidige P-pladser til erstatning for det P-område, som DSB i dag har til sit personale i den ende af Den Gule By.
Blekinge Boulevard viger pladsen
Blekinge Boulevard er mere eller mindre omdrejningspunktet i hele projektet for Høje Taastrup C. I dag skiller boulevarden byområdet og City2 ad, men den bliver lagt om, så de store områder, som boulevarden i dag lægger beslag på, bliver til rådighed for byudviklingen. Blekinge Boulevard får så et nyt – og mindre pladskrævende – forløb.
– Når vi får den nye Blekinge Boulevard etableret, kan vi byggemodne det areal, hvor den ligger nu. Det kommer til at tage noget tid, for det er ret omfattende at skulle flytte alle de ledninger, der ligger under den nuværende boulevard, over til den nye vejføring, bemærker Lars Bloch.
En levende bydel med boliger, butikker og job
Det store areal, der bliver til rådighed, når Blekinge Boulevard viger pladsen, skal bruges til det nye Høje Taastrup C. Ideen er at skabe en levende bydel med 1.200 boliger – et mix af ejer- og lejeboliger med ca. 3.000 beboere – plus erhverv og detailhandel. Til erhverv og handel er afsat ca. 110.000 kvadratmeter, og lidt mere til boliger. Og så bliver der et offentligt areal på ca. 20.000 kvm.
Verdens længste legeplads
– Vi etablerer en park, der blandt andet kommer til at rumme verdens længste legeplads, fortæller Lars Bloch. Det vil også være med til at skabe liv i området. Der kan for eksempel blive tale om skaterbane, parkour, legeredskaber, grillpladser og vandbassiner, der også kan bruges til at håndtere regnvandet. Hele den del vil vi udforme i tæt dialog med beboerne i Høje Taastrup C og det øvrige Høje Taastrup.
City2 kommer tættere på Høje Taastrup
Parken vil også danne ramme om en ny sti, der skal forbinde stationen Høje Taastrup med City2. I dag er der stort set ingen fodgængere på den strækning, fordi Blekinge Boulevard skærer igennem.
– Måske har du set den strøm af fodgængere, der er fra Dybbølsbro S-station til Fisketorvet. Så tænk lige over, at afstanden dér er stort set den samme som mellem Høje Taastrup station og City2, men herude virker afstanden meget længere, fordi der ikke sker noget. Vi vil give folk en oplevelse, bl.a. med verdens længste legeplads, når de bevæger sig ned til City2, siger Lars Bloch.
Direktør med stort kendskab til området
City2’s ejer – Danske Shoppingcentre – er sammen med EjendomsSelskabet Norden og Høje-Taastrup Kommune de tre grundejere i Arealudviklingsselskabet, hvor kommunen med 48 % har den største part.
I Lars Bloch har selskabet fået en direktør med stor erfaring fra ejendomsbranche og byudvikling. Indtil for syv år siden var han ansat i Høje-Taastrup Kommune med køb og salg af fast ejendom. Han var bl.a. med til at skaffe DSV’s hovedsæde til kommunen. Og inden han forlod kommunen, nåede han at være med til at udforme arkitektkonkurrencen for Høje Taastrup C.
Nu kommer han fra jobbet som leder af udviklingsområdet Musicon i Roskilde, hvor han var i tre år og bl.a. stod for at sælge 100.000 kvm. til boliger og erhverv.
Synergi til Den Gule By og City 2
– Jeg synes, at det er utroligt spændende at få lov at realisere et projekt, der favner at skabe en ny by til at forbinde to eksisterende bebyggelser i form af Den Gule By og City2. Jeg glæder mig til at medvirke i at skabe nogle dynamikker i Høje Taastrup og få liv i et ellers noget stille område.
– Jeg tror og håber, at de mange boliger og arbejdspladser, der kommer i Høje Taastrup C, også vil give synergi til City2 og Den gule By, siger Lars Bloch.
Han tilføjer, at interessen for at købe arealer til boligprojekter er stor. Lige nu forhandler han med de første developere, som ønsker at købe byggeretter.
Erhvervsforum planlægger at holde et medlemsmøde med Høje Taastrup C i det nye år, hvor vi kommer mere i detaljer med projektet og perspektiverne for de lokale virksomheder.
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C
Tlf. 23 26 00 30
mail: LarsBl@htk.dk
Teknologisk Institut i Taastrup har lavet to løsninger, der skal hjælpe virksomheder i gang med digitalisering. Ydelserne er rettet imod små og mellemstore virksomheder, og selvfølgelig også gerne her i lokalområdet.
De to ydelser er 1) Valg af digital ydelser 2) Digitaliseringstjek. Sektionsleder Jan Overgaard beskriver dem således:
Valg af digital løsning: – Her hjælper vi virksomhederne med uvildig rådgivning til at vælge den digitale løsning, der passer bedst for dem. Det gør vi gennem en indledende samtale med virksomheden og ved at afdække markedet. Det kan dreje sig om al form for digitalisering, lige fra nyt ERP-system, til RFID-tags, ruteplanlægningssystemer mm.
– Vi hjælper med at afdække de relevante digitale løsninger, beskriver fordele og ulemper ved forskellige løsninger og anbefaler den løsning, der passer bedst til din virksomhed og jeres situation. I denne ydelse indgår:
• et møde med Teknologisk Institut, hvor jeres problemstilling, jeres nuværende situation, jeres værdigrundlag samt jeres fremtidige visioner afdækkes
• Teknologisk Institut afsøger markedet og finder 3-5 relevante løsninger
• Endelig levering er en rapport, som opsummerer mødet og beskriver fordelene og ulemperne ved valg af de 3-5 løsninger. Derudover anbefaler Teknologisk Institut den mest relevante løsning for din virksomhed.
Digitaliseringstjek: – Her afdækkes et fokusområde i virksomheden, og vi hjælper med at se, hvordan digitale løsninger kan bruges til at optimere og effektivisere den nuværende situation. Det gør vi ved, at virksomheden får besøg af en konsulent. Derudover laver vi et SWOT-analyse af virksomheden. I ydelsen indgår:
• en afdækning af jeres virksomhed med fokus på udvalgte områder. For at afklare yderligere sender vi én konsulent ud i én dag for at kunne lave en grundigere analyse
• som hovedleverance får du en kort rapport med status på virksomheden, beskrivelse af fokuspunkter, beskrivelse af styrker og svagheder omkring fokuspunkterne, og hvordan områderne kan optimeres/udvikles. Desuden får I en beskrivelse af trusler og muligheder i jeres industri/marked.
Begge ydelser koster 20.000 kr. Vil du vide mere, kan Jan Overgaard kontaktes på tlf. 72 20 20 22 og mail jov@teknologisk.dk
Spørgelysten var stor, da vi onsdag holdt morgenmøde om it-sikkerhed. Det var med to eksperter fra Rigspolitiet og Ingeniørforeningen IDA, hhv. Thomas Sørensen og Kåre Løvgren.
Thomas Sørensen fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center bemærkede, at internettet giver dig adgang til hele verden.
– Men det giver også hele verden adgang til dig, så pas på med, hvad du deler af oplysninger om dig selv. Hvis der står på firmaets hjemmeside, at du er ansat som bogholder, og du så lægger nogle feriebilleder på Facebook, kan en kriminel udnytte dit fravær til phising; altså at franarre virksomheden penge ved at fremsende en falsk faktura eller e-mail, som du normalt ville gennemskue, men som dine kolleger måske blot godkender, sagde Thomas Sørensen.
Vær vågen når du får en mail med et link i
En udbredt it-kriminalitet er ransomeware, hvor du får en mail med et link. Hvis du så klikker på linket, har hackeren skaffet sig adgang til dit it-system og kan blokere dine filer og kræver løsepenge for at frigive dem igen. Thomas Sørensen frarådede kraftigt at betale pengene, men i stedet anmelde det til politiet. Og så understregede han, at man selvfølgelig skal tage backup af sine filer, så ransomeware bliver mindre kritisk.
Thomas Sørensen anbefalede, at man gør sin virksomhed til et svært mål for hackere ved blandt andet at bruge forskellige it-løsninger og ikke kun standardprogrammer.
Thomas Sørensen fra Rigspolitiet gav gode råd til, hvordan man gør sig til at svært mål for it-kriminelle på morgenmødet, der blev holdt på rådhuset.
Backup er et must
Kåre Løvgren gennemgik de vigtigste fakta fra en undersøgelse om it-kriminalitet, som IDA har været med til at få udført. Den viste, at to ud af tre virksomheder har været udsat for hackerangreb inden for de seneste 12 måneder. 80 procent af angrebene er med ransomeware. Også han betonede, at backup er et must: – Vi plejer at sige, at hvis en fil ikke er gemt tre steder, så er den ikke gemt.
Lav dog nogle øvelser
Han var bekymret over, at kun 18 pct. af de angrebne virksomheder har været i dialog med politiet om det. Til gengæld har medarbejderne i de adspurgte 500 virksomheder generelt god viden om it-sikkerhed og adfærd. Han opfordrede stærkt til, at man ude i virksomhederne med jævne mellemrum laver it-sikkerhedsøvelser.
– Det kan bare være noget helt simpelt som at slette en fil og så se, om man er i stand til at genskabe den, lød rådet fra de to indledere.
Kåre Løvgren anbefalede også – hvis man bruger en bærbar pc – at få harddisken krypteret, så andre ikke kan få adgang til indholdet, hvis man glemmer pc’en til et møde eller i taxaen. Ellers har man med ét foræret alle firmaets data væk.
68 procent af de 500 adspurgte virksomheder har oplevet it-kriminalitet de seneste 12 måneder, oplyste Kåre Løvgren, formand for IDA IT.
Kom med i netværk for SMV’ere
Begge indledere opfordrede virksomhederne til at være åbne om det – både internt og eksternt – hvis de udsættes for it-kriminalitet.
Thomas Sørensen oplyste, at Rigspolitiet nu har oprettet et netværk, hvor små og mellemstore virksomheder kan dele erfaringer om it-sikkerhed og få opdateringer på, hvilken form for it-kriminalitet der især er fremherskende her og nu.
Tilmelding til netværket – NC3 SKYT – sker på mail til Thomas Sørensen THS023@politi.dk eller hans kollega Morten Brandt Sørensen MSO068@politi.dk
Onsdag den 12. september danner Høje-Taastrup ramme om en uhøjtidelig fodboldturnering, Rådhus Cup 2018, hvor lokale virksomheder kan udfordre udfordre byrådet på en lille, indendørs fodboldbane.
Bag arrangementet står bl.a. Helhedsplanen i Charlottekvarteret, som bruger eventen til at gøre opmærksom på, at der er brug for flere praktikpladser og jobmuligheder for de unge i Høje-Taastrup.
En uformel ramme om dialog
– Vi bruger fodbold som en uformel ramme om at få en dialog i gang med det lokale erhvervsliv, siger Anders Hagedorn fra Helhedsplanen i Charlottekvarteret. Der bliver god lejlighed til at få en snak mellem kampene. Vi vil gerne etablere et bedre netværk omkring de unge, dels for at skabe nogle jobåbninger, dels for at fastholde dem i uddannelse.
Bane bygget af paller
De unge kan vil og noget; det er selve fodboldbanen et bevis på. Det er en mobil bane på 8 x 16 meter, som de unge fra Charlottekvarteret har bygget op sammen med bl.a. Roskilde Tekniske Skole og Høje-Taastrup ungdomsskole. Den er bygget op af paller, som er skænket af DSV i Hedehusene.
Banen har allerede været i brug nogle gang, bl.a. på gaden i Hedehusene. I september er stillet op i fodbadet på rådhuset. Her håber Anders Hagedorn og de øvrige arrangører at se en række erhvervsfolk stille op med firmahold den 12. september.
Tre mand på hvert hold
– Hvert hold kan have tre spillere på banen ad gangen, så det er bare nogle små hold. Ideen er ikke, at firmaerne skal stille med deres bedste fodboldspillere. Vi vil hellere have nogle beslutningstagere på banen, så kan de andre i stedet være heppekor denne gang, siger Anders Hagedorn.
Tilmeld dit firma senest 10. september
DSV har allerede tilmeldt sig. Det samme har G. Tscherning, Danske Fragtmænd og Fakta. Vil dit firma også gerne være med, så send en mail til raadhuscup@charlottekvarteret.dk eller ring til Anders Hagedorn på 20 84 85 41, senest den 10. september.
Rådhus Cup 2018 begynder kl. 16.00 og slutter med finale kl. 18. Det koster ikke noget at være med, og der er endda mad og drikke.
