Dorte Ibsen er pr. 1. februar tiltrådt som ny sekretær for Høje-Taastrup Erhvervsforum. Hun afløser Ulrik Larsen, sekretær siden 2016.
Dorte Ibsen kommer fra et job i Roskilde Erhvervsforum og var før da 14 år i Dansk Industri, hvor hun bl.a. stod for drift og udvikling af brancheforeninger.
– Dorte har derfor en profil, der passer supergodt i vores sammenhæng. Jeg er sikker på, at hun bliver et godt match for os, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Kim Rasmussen, formand for Erhvervsforum.
Også Dorte Ibsen ser frem til samarbejdet og de nye opgaver.
– Jeg har hele mit arbejdsliv arbejdet for SMV’er og større virksomheder i roller inden for salg, markedsføring og kommunikation. Jeg glæder mig til at komme i gang, møde medlemmerne og få nogle spændende aktiviteter sat i søen.
– Jeg kender Høje-Taastrup som et område præget af et stort, alsidigt erhvervsliv. Nu gælder det om at gøre det endnu mere attraktivt for virksomhederne at være en del af Erhvervsforum, så vi stadig kan tiltrække nye medlemmer.
Høje-Taastrup Erhvervsforum har i dag knap 140 medlemmer.
Foruden jobbet i Erhvervsforum vil Dorte Ibsen drive egen virksomhed som certificeret yogalærer.
Ulrik Larsen stopper som sekretær for at hellige sig opgaverne i sin virksomhed inden for PR og kommunikation.
Sekretær Dorte Ibsen og formand Kim Rasmussen, Høje-Taastrup Erhvervsforum.
De sidste par år har Elretur, der indsamler og håndterer elektronik- og batteriaffald fra landets genbrugspladser, haft til huse i Høje Taastrup i kontorlokaler ved stationen. Her sidder den ni mand store administration, ledet af Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør siden 2019.
Elretur er en forening dannet af producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter. Dem er der ca. 3.000 af i Danmark, og ca. 900 er med i Elretur.
Ifølge EU’s direktiv om producentansvar skal hver producent sikre, at produktet bliver indsamlet og mest muligt genanvendt, når det smides ud. Det ville være dyrt, hvis hver virksomhed selv skulle klare det. Derfor dannede de Elretur til at tage sig af det.
– Du kan godt sammenligne os med en anden lokal virksomhed, Dansk Retursystem, som sørger for at indsamle flasker og dåser. Vi har blot langt flere interessenter, og så har vi outsourcet den største del af arbejdet med at indsamle og nedbryde affaldet, forklarer Morten Harboe-Jepsen.
– Når du lægger din gamle iPad i elektronikburet på genbrugspladsen, overdrager du ejendomsretten til Elretur. Så er det vores opgave at sikre, at flest mulige komponenter bliver genanvendt, og at indholdet på iPad’en slettes, så det ikke kan gendannes.
85-90 procent genanvendes
Ifølge direktøren har Elretur ganske god succes med at løse opgaverne. Når vi taler genanvendelse af elektronikaffald, der havner på landets 420 genbrugspladser, ligger Danmark med 85-90 procent genanvendelse helt i top i EU.
Når det gælder om at få affaldet samlet ind, er tallene lavere. EU kræver, at 65 pct. bliver indsamlet – og det lever Danmark op til.
– Men her afhænger vi af forbrugernes hjælp. Det er dem, der skal køre affaldet på genbrugspladsen og ikke bare smide det i skraldespanden, for så får vi ikke fat i det, påpeger Morten Harboe-Jepsen. Heldigvis har klima- og bæredygtighedsdagordenen stimuleret viljen til genbrug, men når vi taler batterier, er det stadig ca. 800 ton, der lander i skraldespanden.
På den front har Elretur lanceret en kampagne med skuespilleren Bodil Jørgensen, der skal få os til huske, at batterierne ikke skal i skraldespanden.
Medfører mere forbrug af råstoffer
Mængden af elektronikaffald er støt stigende. Vi skal jo helst have fem tv-apparater derhjemme, og det vil de også gerne i andre lande. Det kræver en årlig produktion på 14 mio. ton af råmaterialer fra minedrift.
– På den lange bane ender det jo galt, hvis vi ikke gør noget, bemærker Morten Harboe-Jepsen. Men det gør vi også – ved at indsamle og genbruge affaldet. Vi er gode til det herhjemme, men globalt er det kun 17 pct., der indsamles, og i nogle lande 0 pct.
– En del af løsningen er også at livstidsforlænge produkterne. En vaskemaskine, der er kasseret, kan ofte repareres og komme i brug igen og dermed fortrænge en ny maskine. På det felt er vi endnu i startfasen. 1 pct. af det affald, der kommer på genbrugspladserne, bliver i dag livstidsforlænget. Nogle kommuner er dog allerede oppe på 10 pct.
– Og så skal vi heller ikke glemme, at mange produkter, der skiftes ud, havner hos andre forbrugere via Den Blå Avis. Eller som her i Høje-Taastrup, hvor de kan komme ud til nye ejere via Miljø- og Energicentret.
Mulighederne i Høje-Taastrup
Driver du virksomhed i Høje-Taastrup, kan du aflevere elektronikaffald på genbrugspladsen. Hvis din virksomhed selv importerer eller fremstiller batteri- eller elektronikprodukter, opfordrer Morten Harboe-Jepsen dig til at kontakte Elretur og høre, om du bør melde dig ind.
– Kontingentet er 3.000 kr. om året foruden omkostninger til behandling af affaldet. Til gengæld sørger vi for, at lovkravene er overholdt, herunder at gennemføre informationskampagner som den med Bodil Jørgensen.
– Vi ved, at der er ca. 1.000 virksomheder med producentansvar, som ikke er med hos os eller i en anden kollektiv ordning. Men de er altid velkomne; vi tilbyder frit lejde selv om man måske har forsømt sin pligt i flere år, siger Morten Harboe-Jepsen (foto).
Kravet til producenterne
Kravet til producenterne af elektronik og/eller batterier om at indsamle deres produkter efter endt brug fremgår af EU’s direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE, Waste of Electronic and Electrical Equipment).
Branchen skal indsamle 65 procent af de solgte produkter. Nærmere betegnet skal indsamlingsprocenten være 65 pct. af den gennemsnitlige vægt af elektroniske og elektriske produkter, som er bragt i omsætning i de foregående tre år i den pågældende medlemsstat eller alternativt 85 pct. af vægten af WEEE, der er genereret på den medlemsstats område.
Sådan afleverer du elektronikaffald
Elektronikaffald (WEEE) fra husholdninger: Udtjente elektronikprodukter og bærbare batterier fra husholdninger kan du aflevere gratis på den nærmeste genbrugsplads. Elretur afhenter det derfra til oparbejdning.
Elektronikaffald (WEEE) fra Erhverv: Udtjente elektronikprodukter fra erhverv kan du aflevere til producenten/importøren, medmindre andet er aftalt. Virksomheder har kun adgang til genbrugspladsen, hvis de har tilvalgt denne ordning og betaler de fastsatte gebyrer.
Medlemmer af Elretur og medlemmernes kunder kan træffe aftale med Elretur om enten at aflevere elektronikaffald på en af Elreturs modtagepladser for erhverv eller om at afhente det hos virksomheden (slutbrugeren).
Store mængder elektronikaffald (WEEE): Har du så store mængder elektronikaffald, at du ikke kan aflevere det på nærmeste genbrugsplads, skal du aflevere affaldet på en godkendt modtageplads. Har du ikke truffet aftale med Elretur, skal du afregne omkostningerne direkte med modtageanlægget.
Kontakt til Elretur: tlf. 33 36 91 98, e-mail Elretur@Elretur.dk – hjemmeside elretur.dk
Nyt medlem: Andersen Erhverv A/S.
Erhvervsmæglerfirmaet Andersen Erhverv A/S er etableret i 2005 med fokus på salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme.
Firmaet har i alle årene holdt til i Holte, men inden længe får Andersen Erhverv en filial på Roskildevej 342 i Taastrup. Og det er bestemt ingen tilfældighed, at Høje-Taastrup bliver hjemsted for den første filial, afslører indehaver Kim Kyhl Andersen (foto).
– Blandt ejendomsmæglere er beliggenhed jo altafgørende, og når vi taler udvikling inden for vores branche, er Vestegnen og Roskilde bestemt interessante områder. I den sammenhæng kommer vores kontor til at få en super placering. Filialen får en fast bemanding til at tage sig af opgaverne og betjene kunderne i området, siger Kim Kyhl Andersen, som ikke har planer om yderligere filialer til sin forretning.
Mangel på jord til erhverv
Andersen Erhverv opererer primært i områderne Vestegnen og Roskilde, Storkøbenhavn og Nordsjælland med salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme i alle størrelser og typer.
– Vi mærker tydeligt interesse fra erhvervslivet for at bygge, og vi ser meget gerne mere jord omkring København frigivet til erhvervsformål. Der er en alvorlig underforsyning, fordi alle hellere vil bygge boliger. Det er jo ikke altid det mest populære for en lokalpolitiker at udlægge områder til erhverv. Selv om vi alle gerne ser erhvervslivet udvikle sig og skabe nye job, så florerer NIMBY-begrebet i høj grad: Det er fint at bygge til produktion, men – Not In My Back Yard.
Det ægrer Kim Kyhl Andersen, især når afvisninger begrundes med miljøhensyn. Han mener, at der er langt bedre styr på miljøforholdene i et erhvervsområde end i et boligområde.
Ejendomme til produktion og logistik
Ifølge indehaveren arbejder Andersen Erhverv i et krydsfelt, hvor fokus ikke kun er på at formidle ejendomme, men lige så meget at se på, hvad jorden kan udvikles til. Kan den bruges til noget andet?
– Jeg ser et stort behov for bygninger til logistik og industrielle formål, mere end til kontorer. Såvel ejere af webbutikker som investorer kigger efter større lagerejendomme, der ligger godt i forhold til infrastruktur, og der er Høje-Taastrup jo en attraktiv placering. Men hverken her – eller i flere andre kommuner i hovedstadsområdet – er der udlagt ret meget jord til erhvervsformål, påpeger Kim Kyhl Andersen.
Andersen Erhverv arbejder udelukkende B2B og er blandt landets ti største inden for sin niche.
Roskildevej 342 i Taastrup, hvor Andersen Erhverv får til huse med filialen for Vestegnen. Ejendommen indgår i øvrigt også i firmaets portefølje af udlejningsejendomme.
Andersen Erhverv A/S
Roskildevej 342, 2630 Taastrup
Tlf. 44 39 01 00
Vores medlem PlusRen er begyndt 2022 med at byde Finn Thordal Nielsen velkommen som ny partner. Han kommer fra en baggrund i servicebranchen, både som leverandør og aktør.
– Finn skal med sin viden og erfaring hjælpe med at bringe PlusRen videre, siger adm. direktør Andreas Bolvig Legarth.
– Jeg har gennem længere tid ledt efter en partner til at hjælpe med at løfte virksomheden til næste niveau, og det har jeg fundet i Finn.
– Vi er inde i en rivende udvikling, hvor mange processer kræver nye øjne og mere fokus. Derfor er jeg meget glad for at byde Finn velkommen på holdet i PlusRen familien. Vi kommer til at være meget orienteret på at have en stærk CSR- og miljøprofil i løbet af 2022, siger Andreas.
På billedet er det Finn til venstre og Andreas til højre foran kontoret i Høje Taastrup.
Vores medlem Stensdal Group har i seneste regnskabsår, der sluttede 30. september 2021, haft et resultat på 188,5 mio. kr. før skat mod 35,5 mio. kr. året før. Resultatet er koncernens hidtil bedste og betegnes som yderst tilfredsstillende. Den bogførte egenkapital er opgjort til 514,5 mio. kr. mod 366,5 mio. kr. i 2019/20, mens balancen er øget fra 921 mio. kr. til 1.123,5 mio. kr.
Koncernen udvikler løbende sine ejendomme, i form af byggeri, renovering, forbedret udlejning m.v., hvilket medfører en betydelig værdiskabelse. I årets resultat indgår værdireguleringer af investeringsejendomme med 140,6 mio. kr.
– Årsregnskabet afspejler bl.a., at vi for alvor eksekverer på den del af vores strategi, der handler om at udvikle og drive boligejendomme. Udviklingen af i alt 178 rækkehuse til udlejning i Helsinge, er første skridt hen mod at opbygge en ejendomsportefølje med boliger, der skal supplere vores portefølje af erhvervsejendomme. Vi forventer, at boligdelen bliver et af de bærende elementer i koncernen fremadrettet, siger CEO Søren Stensdal.
130.000 kvm erhvervsejendomme
Stensdal Group ejer og driver en portefølje på mere end 130.000 m2 erhvervslejemål i Storkøbenhavn, heriblandt Dybendalsvænget 3 i Taastrup (foto). Forbedringer og vedligeholdelse af disse ejendomme, til fortsat at være i den særlige Stensdal-stil, har også præget året, ligesom koncernen erhvervede det hidtidige danske hovedkvarter for medicinalselskabet Roche, i løbet af regnskabsåret.
Udover den voksende portefølje af investeringsejendomme, indgår der flere interessante udviklingsprojekter i koncernen, der forventes at materialisere sig i de kommende år.
Søren Stensdal ser store potentialer for fremtiden: – Vores soliditet giver en investeringskapacitet, der vil åbne flere spændende muligheder for os i det kommende år. Samtidig styrker vi løbende organisationen, så fundamentet for en positiv udvikling, også i den henseende er på plads.
Erhvervsdrivende i landdistrikterne kan opleve udfordringer med adgangen til lån. Det skyldes bl.a., at usikkerhed om ejendomspriser og salgsmuligheder kan mindske bankernes villighed til at acceptere ejendomme som sikkerhed for et lån.
Regeringen har derfor besluttet at øge adgangen til såkaldte vækstlån for mindre virksomheder. Det sker ved at ophæve den nedre beløbsgrænse på 1 mio. kr. for vækstlåneordningen i Vækstfonden og dermed åbne muligheden for at optage mindre lån, som f.eks. kan optimere de fysiske rammer med forbedringer eller nye maskiner, som er afgørende for vækst.
Vækstlåneordningen anvendes bredt geografisk, og ophævelsen af den nedre lånegrænse forventes i særlig grad at komme små virksomheder i landdistrikterne til gode.
– Hvis landdistrikterne skal være et godt sted at bo og arbejde, er der brug for gode vækstmuligheder blandt de lokale virksomheder. Særligt vores mindre virksomheder er helt afgørende for at skabe og fastholde arbejdspladser i hele Danmark. De skal ikke have dårligere muligheder for at låne penge end resten af erhvervslivet Derfor giver vi nu virksomhederne en ekstra hjælpende hånd ved at åbne for adgangen til mindre lån gennem Vækstfonden, siger erhvervsminister Simon Kollerup (t.v. på foto).
Lettere at få en samlet finansiering
Med vækstlåneordningen yder Vækstfonden lån, der er efterstillet de øvrige långivere og dermed mere risikable, hvormed det bliver lettere for virksomheden at opnå en samlet finansieringsløsning, der kan muliggøre den ønskede investering.
Vækstfonden oplever i dag en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker finansiering på mindre end 1 mio. kr. Det drejer sig særligt om mindre virksomheder og virksomheder, der ligger i landdistrikterne. Med ophævelsen af den nedre beløbsgrænse på 1 mio. kr. får Vækstfonden mulighed for at behandle og bevilge lån, også selv om de er på under 1 mio. kr.
Det vil fortsat være en forudsætning, at der er tale om finansieringer, som samlet set vurderes rentable.
Into Space er den nye rumraket i hos vores medlem, medievirksomheden Space Gruppen, der holder til i Høje Taastrup. Gennem de seneste to år har Lost in Space produceret hjemmesider i WordPress og hjulpet mere end 80 virksomheder med at få det rigtige afsæt på den vigtige digitale platform og med øget tilstedeværelse på søgemedier som google med den rigtige SEO.
– Into Space er datadrevet, og for ikke at blande tingene sammen har vi lanceret dette datterselskab, som udelukkende beskæftiger sig med datapunkter. Alt er i dag datadrevet og kan måles, siger adm. direktør Jesper Katz og tilføjer:
– Vi har manglet transparens i markedet. Vi har mødt kunder som, godt vidste, at de havde en SEO-aftale med et bureau, men de vidste ikke, hvad de fik, eller hvordan og hvornår de fik det. Hos os rådgiver vi virksomheder, som vil have det optimale ud af internettet. Into Space beskæftiger sig med virksomhedens kunderejse og dens årshjul. Vi gør det komplekse simpelt og vi sætter fut til raketten.
Alle vil gerne ligge øverst hos Google, men…
– Alle vil jo gerne ligger nr. 1 på Google, men ikke alle kan det. Det er altid et spørgsmål om logik og relevans på hjemmesiden i forhold til din SEO. En hjemmeside skal have ca. 80 procent af sin trafik fra den organiske søgning i Google. Sammensat med andre elementer i virksomhedens marketingtiltag skaber det et homogent grundlag, der skal bygges videre på, siger Jesper Katz.
– Når vi hjælper kunder, belyser vi altid deres arketype inden for hvert produkt. En kunde i hospitalsbranchen mente, at deres arketype var unge piger 18-28 år, som gerne ville have skønhedsoperationer. Men nej, det er kvinder i aldersgruppen 45-56 år, som søger de ydelser. Samtidig kunne vi se, at ca. 30 pct. af deres besøgende på virksomhedens medier er mænd. Det åbner op for et perspektiv, som de slet ikke har tænkt på. Internettet giver en masse svar, men det kræver, at du forstår dem. Det kan vi hjælpe med at belyse og fortælle, hvordan kunden får fyldt mere benzin på raketten, siger Jesper Katz.
Kwnni Krogh (t.v.) og Jesper Katz har i to år drevet Lost In Space, som nu har fået et datterselskab, Into Space, der fokuserer på datapunkter.
Når Spejdernes Lejr den 23. til 31. juli byder velkommen til 40.000 deltagere og 60.000 besøgende i Hedeland Naturpark, er ambitionen, at alle skal have en sjov og lærerig fælleskabsoplevelse, uanset om man er spejder eller ej.
Med en donation på 4,4 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Spejdernes Lejr skabe en aktivitetspakke, som kan rumme og invitere alle slags børn og unge ind i Danmarks stærkeste fællesskab, åbne op for nye relationer og forståelser for hinanden – og skabe lysten til at gå fælles ud i fremtiden.
– Vi er glade for, at Den A.P. Møllerske Støttefond støtter så massivt op om spejdernes arbejde med at styrke børn og unges adgang til rummelige fællesskaber gennem en uforglemmelig oplevelse på Nordens største spejderlejr, siger Morten Lykkeberg, én af to frivillige lejrchefer for Spejdernes Lejr 2022.
Morten Lykkeberg fotograferet, da Erhvervsforum i 2021 holdt informationsmøde om Spejdernes Lejr.
En bred vifte af fællesskabende aktiviteter
Temaet for Spejdernes Lejr er ”Fælles om fremtiden”, og det har derfor været naturligt at udvikle en række aktiviteter og events med fokus på at styrke et inkluderende fællesskab. Deltagerne på Spejdernes Lejr skal – uanset alder – have sjove og lærerige oplevelser, som giver dem mod på livet. Hver dag vil byde på nye aktiviteter på lejren for såvel deltagere som besøgende, og en del af aktiviteterne vil også finde sted i værtskommunerne. Helt konkret vil donationen gå til at udvikle fire aktivitetsområder:
Søspejdere i Greve Marina og aktivitetscenter i Roskilde
På Spejdernes Lejr skal børn og unge have muligheden for at prøve nye ting. Én af disse aktiviteter er at snuse til sejlerlivet og få en sejltur i en af de 35 meginjoller, som kommer til at være ved Greve Marina. Spejdernes Lejr forventer, at knap 2.000 børn og unge vil deltage i søspejderaktiviteter under lejren.
I samarbejde med blandt andet Vikingeskibsmuseet vil vi igennem kulturelle og historiske aktiviteter give børn og unge muligheden for at opleve historiens vingesus i Roskilde. Vi forventer, at knap 5.000 deltagere dagligt vil besøge centret
Sjove og fællesskabende events
I samarbejde med lokale foreninger vil vi lave morgenfester, hvor man kan få pulsen op ved at dyrke yoga, Taekwondo eller deltage i eksotiske konkurrencer og verdensrekordforsøg. Der vil desuden være mulighed for at få pulsen lidt ned igen gennem fælles filmfremvisninger.
Spejdernes Lejr vil skabe et pusterum på lejren, hvor der er plads til dialog, brobygning og rum til at møde nye mennesker. Aktiviteten byder på både fordybelse og refleksion, hvor deltagerne kan blive klogere på forskellige religioner, samt indslag som mindfulness baseret på stressreduktion. Ambitionen er at give de unge den rette, trygge ramme til at komme ind i et nyt socialt fællesskab.
Hvem organiserer Spejdernes Lejr?
Bag Spejdernes Lejr står et tværkorpsligt samarbejde gennem Foreningen Spejderne og dens fem medlemskorps: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som repræsenterer over 70.000 spejdere i Danmark.
Spejdernes Lejr 2022 holdes i Hedeland Naturpark i tæt samarbejde med tre værtskommuner Høje-Taastrup, Greve og Roskilde.
Skattestyrelsen har i 2021 – ud over den almindelige momskontrol – haft et særligt fokus på momsangivelser fra enkeltmandsvirksomheder. Kontrollerne følger i direkte forlængelse af angivelserne og vedrører alene virksomheder, der har angivet, at de skal betale moms.
Den målrettede indsats har medført, at der i 2021 er gennemført godt 800 kontroller af enkeltmandsvirksomheder på tværs af brancher. På baggrund af kontrollerne har Skattestyrelsen sendt regninger til virksomhederne for godt 50 mio. kr.
– I denne målrettede indsats har vi haft en særlig fokus på virksomheder, der har angivet, at de skulle betale moms, men hvor de har angivet for lidt til os. Og samtidigt tager vi hurtigt fat i dem, så både bevidste og ubevidste fejl kan blive stoppet, inden de udvikler sig, siger Johnny Schaadt Hansen, underdirektør i Skattestyrelsen
Intelligent udsøgning der virker
Virksomhederne, der er blevet kontrolleret, er fundet ved løbende udvikling af intelligente udsøgninger, der kombinerer risiko og væsentlighed med data om virksomhedernes evne og vilje til at angive og betale korrekt moms og skat. De intelligente udsøgninger er så præcise, at Skattestyrelsen har ramt plet i over 85 pct. af kontrollerne. I gennemsnit er der sendt regninger for knap 72.000 kr. i de tilfælde, hvor Skattestyrelsen har fundet fejl.
– Vi har udviklet et nyt digitalt værktøj, der på tværs af brancher og virksomhedernes størrelse finder de virksomheder, hvor der er størst risiko for fejl. Og det værktøj virker. Træfprocenten er høj. Samtidigt kan vi se, at vi i denne målrettede kontrol finder virksomheder, der ikke bliver fundet i andre udsøgninger eller virksomheder, som ikke tidligere har været kontrolleret, forklarer Johnny Schaadt Hansen.
I 85 af sagerne er fejlene så grove, at Skattestyrelsen nu skal vurdere, om der kan gives en bøde, eller om sagen skal sendes videre til politiet, hvor den yderste konsekvens kan være fængselsstraf.
Torsdag uddelte Handicaprådet i Høje-Taastrup Kommune årets to handicappriser. Det skete ved et arrangement i Taastrup Teater & Musikhus.
For tredje gang uddelte Handicaprådet to priser: Den ene pris til en enkeltperson eller gruppe og den anden til en virksomhed/institution eller organisation, som har gjort noget særligt for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap eller psykisk sårbarhed i Høje-Taastrup Kommune. Priserne gik i år til de frivillige i Onsdagsklubben Livsglæde og Føtex i City2.
Onsdagsklubben Livsglæde mødes hver anden onsdag enten i lokalerne på Bygaden til foredrag, banko m.m. eller til udflugter. Formand for socialudvalget Esat Sentürk overrakte prisen til Onsdagsklubben Livsglæde ved bestyrelsesformand Hanne Steudel med bl.a. disse ord: – Handicaprådet har lagt vægt på, at I er med til at sikre, at medlemmerne uanset handicap kan deltage og være med. Dermed er I med til at bryde den sociale isolation blandt medlemmerne.
Føtex gør en forskel
Varehuschef John Rasmussen, Føtex i City2, har i godt samarbejde med sit personale gennem flere år været en aktiv medspiller i at hjælpe folk i beskæftigelse. Han har taget alle typer af ledige i jobafklaring, jobpraktik og løntilskudsjob. En stor del af disse har han ansat i ordinær ansættelse efter deres forløb, og han har også en del ansat i fleksjob. I samarbejde med Hanne Bache Vognbjerg, KLAPjob-konsulent i Østdanmark, har han taget en del modtagere af førtidspension ind i virksomheden. John Rasmussen og hans personale har dermed givet flere borgere en mulighed for en aktiv arbejdsmarkedstilknytning.
Borgmester Michael Ziegler overrakte prisen til John Rasmussen (foto) med bl.a. disse ord: – Handicaprådet har lagt vægt på, at du gør en særlig indsats for at få handicappede i beskæftigelse. Du tænker rummelighed, og at alle kan få et job, uanset funktionsnedsættelse, blot det er tilpasset den enkelte. Du er et godt forbillede for, at virksomheder i Høje-Taastrup Kommune godt kan tage personer med handicap i beskæftigelse.
RUC Open Entrepreneurship Lab inviterer igen til Digital and Computer Science Innovation Camp, hvor lokale virksomheder kan komme i kontakt med studerende og få dem til at hjælpe med at løse en konkret udfordring eller få aftalt et praktikforløb.
Campen afvikles den 2. februar, og du kan deltage fysisk eller virtuelt, oplyser Araceli Bjarklev, Business Unit Manager på RUC. Der er plads til ti virksomheder. Tilmeldingsfristen er 26. januar.
Den femte camp
– Det bliver femte gang, at vi afvikler en sådan camp. De foregående gange er næsten 40 startups og SMV’er blevet matchet med studerende, hvilket resulterede i 50 semesters samarbejdsprojekter, siger Araceli Bjarklev.
På campen kan du møde studerende fra femte bachelor-semester og kandidatstuderende fra første til fjerde semester i datalogi og digitalisering.
Der er intet gebyr for at deltage, men det kræver tilmelding. Hvis man vil deltage virtuelt, skal man sende en video med udfordringen.
Mere information og tilmelding: Kontakt lektor Magnus R.T. Hansen på telefon 4674 3476 eller mail magnuha@ruc.dk
Nyt medlem: Sleipner Holding.
Lene Jakobsen er egentligt lidt tidligt på færde med sin indmeldelse i Høje-Taastrup Erhvervsforum. Hun er nemlig knap nok etableret som selvstændig, men mangler endnu et års tid af uddannelsen, inden hun kan kalde sig psykoterapeut.
Men hun og hendes mand, Jan Jakobsen, vil gerne være en del af det lokale erhvervsnetværk. Og så driver parret i øvrigt også en mindre udlejningsvirksomhed – Sleipner Holding – af et par lejligheder i Taastrup.
– Det var en investering, vi foretog for fem år siden i forbindelse med, at jeg afhændede en forretning på Amager og fik frigivet nogle midler. Det er ingen guldgrube, men en sikker måde at placere nogle penge på, siger Lene Jakobsen.
Fra optiker til terapeut
Hendes egen baggrund er en karriere som optiker, men hendes interesse for mennesker fik hende til at skifte spor og begynde at uddanne sig til psykoterapeut, hvor der er planen at etablere sig med klinik i lokalområdet – gerne sammen med andre behandlere – når hun har taget uddannelsen.
– Jeg vil gerne kunne bistå mennesker, som måske er havnet et svært sted, videre ved at hjælpe dem til at få klarsyn på deres situation. Jeg kan trække på mine egen erfaringer, men i uddannelsen får jeg gennem teori og træning også nogle redskaber til at bringe klienten videre. Først og fremmest gælder det om at få skabt et tillidsforhold, så klienten er tryg ved mig, og så aftaler vi et individuelt forløb alt efter klientens behov, forklarer Lene Jakobsen.
Brug for klienter til træning
I det sidste år af uddannelsen er der meget fokus på klienttræning og gruppetræning. Til klienttræningen vil Lene Jakobsen gerne i kontakt med nogle personer, som føler behov for at komme i terapi, og som i dette tilfælde kan komme det til en reduceret pris.
Lene Jakobsen kan kontaktes på nummeret nedenfor.
Sleipner Holding
Enebærkrattet 12, 2630 Taastrup
Tlf. 53 53 65 93
Lene Jakobsen vil gerne være en del af en lokal behandlerklinik, når hun er færdiguddannet som psykoterapeut.