– Det er jo en gave at have sådan en institution liggende i sin baghave, men den psykologiske afstand er nok større end den fysiske.
Sådan sagde borgmester Michael Ziegler tidligere i år om Roskilde Universitet, RUC. Den fysiske afstand mellem RUC og rådhuset i Høje-Taastrup er under ti minutter i bil. Og den psykologiske må gerne blive lige så kort, hvis det står til Allan Grønbæk.
Universitet i virkeligheden
Han er chefkonsulent i rektorsekretariatet, hvor han arbejder med RUC’s Eksterne Samarbejder. Han leder et team af konsulenter, som blandt andet opbygger kontakter til erhvervslivet. At teamet sidder dør om dør med rektor Hanne Leth Andersen og prorektor Peter Kjær er ikke tilfældigt.
– Ledelsen vil gerne have vores funktion tæt på sig, fordi RUC gerne vil være universitet i virkeligheden. Det vil sige et universitet, der forstår at bruge sin teori i praksis, og hvor virkeligheden er erhvervslivet og det offentlige.
– Vi kan se, at når vores studerende forlader RUC, så får cirka halvdelen job i det private erhvervsliv og halvdelen i det offentligt. Vi vurderer, at den fremtidige jobvækst primært vil ske i den private sektor. Derfor har vi interesse i at opbygge kontakter til erhvervslivet, forklarer Allan Grønbæk.
Samarbejde med dobbelt gevinst
Den interesse, som Allan Grønbæk nævner, er på vegne af små 10.000 studerende og godt 500 forskere. Begge parter har noget at tilbyde erhvervslivet – og vice versa. I hans egen afdeling arbejdes primært med at skabe kontakt mellem erhvervsliv og forskere, mens RUC’s Karrierecenter arbejder på at forbinde studerende med virksomheder.
Hvad det sidste angår, har RUC fire platforme, der rækker ud mod virksomhederne. Det er
- projektsamarbejde
- praktik
- studiejob
- events/arrangementer
En studerende fra RUC kan tilføre en virksomheden den nyeste viden og et kritisk blik/friske øjne på en problemstilling, påpeger Allan Grønbæk.
Bruger halvdelen af studiet på projekter
Allan Grønbæk: – Projektsamarbejde er den største af platformene. Vores universitet har valgt, at alle studerende skal bruge op mod halvdelen af hvert semester på projektarbejde. Det bliver altså til ti projekter, hvis man tager en kandidatgrad, og seks for en bachelor. Vi arbejder meget på, at det er projekter med udgangspunkt i virkeligheden. Det kan for eksempel være en virksomheds behov for at bruge sociale medier eller en omorganisering.
Allan Grønbæk glæder sig over, at virksomhederne viser stor interesse for at samarbejde med studerende i projekter. Det kan være de studerendes egne projekter, hvor de søger virksomheder til at medvirke. Men tit er det den anden vej rundt; at virksomheder beder om at få et projekt lagt i RUC’s projektbank, hvor de studerende kan finde det. Ofte er det en gruppe af studerende, som indgår i projektet.
Praktikforløb
Et praktikforløb er et frivilligt forløb på kandidatuddannelsen, hvor den studerende typisk er ude på virksomheden i tre-seks måneder i et ulønnet forløb og indgår i staben med arbejdsopgaver, der har en relevans for studiet. Forløbet afsluttes med en rapport fra den studerende til virksomheden.
Studiejob
Den tredje platform er et studiejob. I princippet har et studiejob intet med uddannelsen at gøre, men RUC kan hjælpe med at formulere jobbeskrivelsen og få opslaget ud blandt de studerende. Søger din virksomhed en studentermedhjælp, så prøv at tjekke RUC’s Job- og Projektbank.
Events og arrangementer
Endelig holder RUC en række events og arrangementer, hvor virksomheder kan deltage og komme i kontakt med mange studerende. Det gælder fx den årlige RUC Karrieremesse, solution camps og praktikcafeer.
En helt ny aktivitet er Business Lunch, som holdes første gang den 11. september. Her kommer Ørsted forbi en times tid for at præsentere sig, ligesom nogle af virksomhedens graduates vil fortælle om arbejdspladsen.
Se mere om, hvordan du kan komme i samarbejde med studerende fra RUC.
En anden måde, virksomheder og iværksættere kan bruge RUC på, er Fablab. Det er stedet, hvor du kan komme ind og prøve din idé af. Her er adgang til 3D-printere og alt muligt andet udstyr, som det fremgår… Fablab er åbent for alle, men beder om at blive kontaktet på forhånd. Send en mail til fablab@ruc.dk
Adgang til godt 500 forskere
På RUC arbejder godt 500 forskere med den nyeste viden inden for deres fagområder. Den viden kan virksomhederne også få adgang til.
– Vores fornemmeste opgave er at indgå i nyskabende samarbejder med aktører uden for universitetsverdenen og få vores forskning til at gøre en forskel, siger Allan Grønbæk. Et samarbejde med vores forskere er en effektiv vej til viden og vækst.
Økonomi på plads først
Når der indgår forskere i et projekt, vil der også følge en faktura med. Økonomien i et projekt bliver afklaret og aftalt på forhånd og kan variere fra projekt til projekt alt efter type og omfang. Er der tale om et ph.D. projekt, løber det op i ca. 2 mio. kr. for et treårigt forløb, hvor virksomhedens andel typisk vil ligger mellem 200.000 og 300.000 kr. pr. år.
RUC har konsulenter, som kan hjælpe virksomhederne med at søge danske og udenlandske fonde og puljer om støtte til forskningsprojekter.
Giv os din udfordring
– Et forskningsprojekt på initiativ af en virksomhed vil gerne starte med en workshop, hvor virksomheden skitserer sin udfordring, og vi matcher virksomheden med den eller de forskere, som er mest relevante i den sammenhæng. I den type projekter er der som regel tale om større virksomheder, men uanset virksomhedens størrelse er man velkommen til at kontakte Eksterne Samarbejder-teamet, fastslår Allan Grønbæk.
Se mere om, hvordan du kan komme i samarbejde med forskere fra RUC.
Allan Grønbæk byder inden for på RUC, der i dag har koncentreret sin undervisning til fire institutter: Kommunikation og Humanistisk Videnskab; Mennesker og Teknologi; Naturvidenskab og Miljø; Samfundsvidenskab og Erhverv.
Øvrige links:
Kalender med arrangementer på RUC
Om RUC
Nyt medlem: Winspire A/S v/partner Peter Sørensen.
– De virksomheder, der skal skabe vækst om 10-20 år, kender vi ikke i dag. Det er dem, vi skal få til at etablere sig i Høje-Taastrup, så vi fastholder en kommune, der er med helt fremme på den erhvervsmæssige front.
Sådan siger Peter Sørensen, bosat i Taastrup, managementkonsulent og partner i Winspire, hvor han og kollegerne hjælper virksomheder og andre organisationer til at løse udfordringer inden for projekter og forandringsledelse. Hans interessefelt er at rådgive om strategi og eksekvering, forandringsledelse og forretningsudvikling.
Gør det abstrakte til konkrete mål
Arbejdsmæssigt søger han primært virksomheder i forandring. De står over for en turnaround eller har internationale ambitioner, der skal realiseres. Eller de har lagt en strategi, men har svært ved at få den eksekveret.
– I masser af virksomheder har ledelsen en strategi, men der er et kæmpe vakuum til dem, der skal føre den ud i livet, konstaterer Peter Sørensen. Dem prøver jeg at connecte og sikre, at man hele vejen ned i organisationen får gjort det abstrakte til konkrete mål. Så den enkelte ved, hvor han sidder i værdikæden og ved, hvorfor han er vigtig.
At elske en forandring
– Jeg vil gerne hjælpe med den menneskelige del af forandringen. Hvordan får vi folk til at elske forandringer? I første omgang handler det om at informere folk grundigt og bryde indholdet ned lokalt, så alle kommer til at føle sig knyttet til projektet. Dernæst at få engageret medarbejderne og endelig at få uddannet dem ordentligt. Endelig er det vigtigt at få fulgt op på tingene; et forandrings-projekt er ikke færdigt, før man har konstateret, at det forventede udbytte er realiseret.
Med i netværksvirksomhed
Peter Sørensen er cand.merc. og var først i bankverden fra 1988, men skiftede i 1999 til den danske it-virksomhed SimCorp, hvor han fra 2001 til 2007 stod i spidsen for at opbygge SimCorps forretning i USA. Senere vendte han hjem til den danske del af SimCorp, men blev i 2014 selvstændig managementkonsulent. Her indgår han nu i Winspire i et netværk med syv andre konsulenter.
Typisk har han arbejdet han med mellemstore og større virksomheder, seneste med opgaver hos bl.a. Pandora A/S (ledelsesrådgivning ved etablering af nyt it-system) og Proffice AB (forretningsudvikling for den danske del). Men opgaver hos mindre virksomheder trigger ham i høj grad også.
Hjælper opstartsvirksomheder
– Jeg har den glæde at være med i Keystones, et netværk med adresse på DTU, hvor vi er omkring 200 virksomhedsbyggere med interesse for at hjælpe mindre virksomheder i gang med vores kompetencer eller kapital, siger Peter Sørensen, som selv er involveret i et par af disse opstartsvirksomheder.
– For mig er investeringerne mere på hobbyniveau end professionelt, men det må da gerne give et afkast. Og under alle omstændigheder bliver jeg belønnet, fordi det giver mig en masse energi at være sammen med kreative, unge iværksættere, som ikke ser begrænsninger, men udelukkende muligheder. Det er altså rigtig meget talent på DTU.
– Vi bliver præsenteret for en stribe rigtig spændende cases, hvor man sidder og tænker: ”Hvorfor pokker har jeg ikke selv fundet på det?”. Det er de virksomheder, der om ganske få år kommer til at drive væksten herhjemme, og som kommunerne skal søge at tiltrække.
Høje-Taastrup kan også noget
– Høje-Taastrup er ikke så heldig at have en institution som DTU liggende, men jeg tror, at den tilgang til erhvervslivet, som præger kommunen, gør det muligt at realisere nogle spændende ting, også herude, siger Peter Sørensen.
Winspire A/S v/partner Peter Sørensen
Dronninggaards Allé 136, 2840 Holte
Tlf. 20 99 78 98
Nyt medlem: ATP Ejendomme A/S.
ATP Ejendomme A/S ser Høje Taastrup som et byområde, hvor det er attraktivt at etablere sig som virksomhed med behov for kontorarealer. Selskabet ejer flere bygninger i området omkring stationen. En af de nye lejere, Applus, valgte at flytte sit hovedkontor til Høje Taastrup, fordi der er nem adgang med bil og tog.
– Infrastruktur er et vigtigt parameter, når virksomheder ser på beliggenhed. Er der god offentlig transport, og er der til at parkere? På de punkter bliver det ikke meget bedre end Høje Taastrup. Og at huslejen så også er markant lavere end længere inde ved København, og at Høje-Taastrup er en erhvervsvenlig kommune, tæller også på plussiden hos mange af vores lejere, siger Helle Lindhardt, kunde- og udlejningschef.
Fokus på storbyerne
I Danmark fokuserer ATP Ejendomme især på lokationer i og omkring København, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor der primært er investeret i ejendomme med kontorer, hotel og detailhandel – i alt med ca. 1,6 millioner kvadratmeter og en udlejningsprocent på 93,7. Derudover har selskabet investeret i ejendomme i Bruxelles (kontor), Bremen (shoppingcenter), München (hotel) og London (to hoteller).
Med til at udvikle Høje Taastrup C
I Høje Taastrup er ATP Ejendomme – via Danske Shoppingcentre, som er et joint venture med Danica Pension – ejer af City2 og dermed også part i det aktuelle udviklingsprojekt Høje Taastrup C i området mellem City2 og omkring Høje Taastrup Station.
– Vi vil gerne bidrage til at skabe endnu mere attraktive rammer omkring vores lejere og beboerne i området, og dermed sikre, at Høje Taastrup C bliver et levende byområde, som gør det endnu mere tiltrækkende for både erhvervsliv og borgere at lokalisere sig her, siger Helle Lindhardt.
ATP Ejendomme ejer flere af de gule murstensbygninger, der omgiver stationen i Høje Taastrup. Lige nu er det under overvejelse at indrette kontorhotel i en af bygningerne, da der er stor interesse for den type lejemål.
Markedsværdi på 43,8 mia. kr.
ATP Ejendomme er stiftet i 1995 og er et 100 procent ejet datterselskab af ATP. Selskabet leverer alt fra daglig drift til nyindretninger og nyt lejemål, hvis kundens behov ændrer sig.
Selskabets ejendomme havde ved udgangen af 2017 en markedsværdi på 43,8 mia. kr. fordelt på 113 ejendomme og gav et afkast på 2,4 mia. (7 pct.).
ATP Ejendomme A/S
Gothersgade 49, 1123 København K.
Tlf. 33 36 61 61
To ud af tre danske virksomheder har været udsat for hackerangreb inden for de seneste 12 måneder. Det viser en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA har fået foretaget sammen med revisorforeningen FSR. Onsdag den 29. august holder Høje-Taastrup Kommune og Høje-Taastrup Erhvervsforum et morgenmøde, hvor du kan høre mere om, hvordan du sikrer din virksomhed mod at blive hacket.
De typiske angreb
På mødet vil en repræsentant for Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center gennemgå nogle af mest typiske angreb, som sættes ind mod virksomhederne. Det kan være organiseret kriminalitet, hvor der kræves ”løsepenge” for at frigive data, som hackeren har låst fast. Det kan være falske e-mails, der ser ud til at være sendt fra virksomhedens adm. direktør, hvor han eller hun beder bogholderiet overføre et beløb til en ekstern konto. Eller det kan være en afskediget medarbejder, som slet og ret vil hævne sig ved at hacke sin gamle arbejdsplads.
Rigspolitiets repræsentant kommer ind på, hvordan man som virksomhed kan gøre sig til at svært mål for hackerne.
Det kan ramme alle
På mødet deltager desuden Kåre Løvgren, formand for Ingeniørforeningens fagtekniske selskab, IDA-IT. Han er bekymret over, at 68 procent af de adspurgte virksomheder har været udsat for hackere, og at de tilsyneladende ikke gør alverden for at hindre angrebene.
– Mit budskab er, at vi må sikre vores data. Vi skal se på, hvor der er risici, og hvad man kan gøre. Hackerangreb angår ikke kun de store virksomheder. Det kan også være malermesteren, som får stjålet sit kundekartotek, påpeger Kåre Løvgren.
Vær åben om det
Ifølge undersøgelsen fra IDA og FSR har hver femte virksomhed ikke en beredskabsplan, hvis de angribes. Og kun omkring hver tredje tester deres beredskab løbende. Derfor er der efter Kåre Løvgrens mening i høj grad brug for at skærpe fokus på it-sikkerheden. Og også at være mere åben om det og dele sine erfaringer.
– Åbenbart er det stadig tabubelagt at blive udsat for hackerangreb. I hvert fald viser undersøgelsen, at to ud af tre angreb ikke bliver anmeldt til politi eller andre myndigheder. Den holdning bliver vi nødt til at få ændret, understreger Kåre Løvgren.
Plads til 40 deltagere
Mødet den 29. august begynder kl. 8.15 og slutter kl. 10.00. Det er åbent for lokale virksomheder, men der er kun 40 pladser, som fordeles efter ”først-til-mølle” princippet. Tilmeld dig her.
Fremtidens Rådhus i Høje-Taastrup skal være borgernes hus, en moderne arbejdsplads og et attraktivt mødested for samarbejdspartnere. Det skal også være det første byggeri i den nye bydel Høje Taastrup C og dermed kickstarte den ambitiøse byudvikling i området.
Sådan lyder oplægget til Fremtidens Rådhus, som blev annonceret i maj 2018, og der har været stor interesse for at deltage i projektkonkurrencen: 22 arkitektteams har ansøgt om at være med, og der er nu valgt fem teams, som skal give deres skarpeste og mest kreative bud på Fremtidens Rådhus. De fem teams er: COWI A/S, Henning Larsen Architects A/S, Schmidt Hammer Lassen Architects K/S, AART architects A/S og COBE A/S.
Et hus for borgerne
– Fremtidens Rådhus skal være en moderne og velfungerende arbejdsplads. Samtidig skal det være et åbent hus for alle kommunens borgere og fungere som et centralt og aktivt mødested i Høje Taastrup C. Det skal også være et stærkt åbningsgreb i udviklingen af Høje Taastrup C. Vi sætter barren højt, og derfor er vi også spændte på at se forslagene fra de fem teams, siger borgmester Michael Ziegler.
Fremtidens rådhus skal fungere som en topmoderne arbejdsplads for kommunens medarbejdere med alt hvad det indebærer af fleksible og aktivitetsbaserede arbejdspladser, mulighed for samarbejde og videndeling på tværs af organisationen.
Et af de første byggerier i ny bydel
Samtidig bliver det nye rådhus et af de første byggerier i Høje Taastrup C – området mellem Høje Taastrup Station og City2 – hvor der i de kommende år skal ske en ambitiøs byudvikling.
Rådhuset får en helt central placering i den nye bydel og vil således være med til at kickstarte byudviklingen i Høje Taastrup C. Derfor er der lagt vægt på, at det skal være et åbent og tilgængeligt hus, der kan være med til at skabe liv og aktivitet i Høje Taastrup C. For eksempel skal rådhuset efter arbejdstid kunne bruges af kommunens borgere og samarbejdspartnere.
Der er også lagt vægt på, at rådhuset bliver en arkitektonisk interessant og markant bygning.
Videre proces og tidsplan
Arkitektkonkurrencen holdes fra juli til november 2018, hvor de fem teams skal give deres bud på Fremtidens Rådhus. En dommerkomité bestående af byrådsmedlemmer, administration og fagdommere vil bedømme forslagene. Når vinderen er udvalgt, sendes projektet i udbud, så der kan blive valgt en entreprenør for projektet.
Første spadestik forventes primo 2020 og indflytning ultimo 2021.
Det nye Høje Taastrup C – Fremtidens Rådhus markeret med den gule ring.
Omkring ti virksomhedsejere var tirsdag eftermiddag på rådhuset, hvor borgmester Michael Ziegler holdt det halvårlige velkomstmøde for nye virksomheder i Høje-Taastrup Kommune.
Efter borgmesterens gennemgang af den kommunale service på området fortalte konsulent Robert K. Schmidt fra Iværksætterhuset og formand Kim Rasmussen, Høje-Taastrup Erhvervsforum om deres ydelser til det lokale erhvervsliv, herunder Iværksætterhusets workshops.
Efterfølgende var der en uformel dialog, hvor forskellige emner blev rejst. Blandt andet nævnte en deltager, som også driver virksomhed i sin bopælskommune, at Høje-Taastrup virker langt mere erhvervsvenlig, men at den største bekymring er, om hendes it-virksomhed kan rekruttere unge fra lokalområdet, når ikke er der særligt mange uddannelsesinstitutioner.
En anden, med adresse i Taastrup by, påpegede et problem i manglende fibernet, mens en tredje fortalte, at hans arbejdsplads, som har afdelinger i hele landet, har valgt at flytte sit hovedkontor til Høje Taastrup på grund af beliggenheden tæt på stationen. Dermed kan medarbejdere fra andre lokationer nemt komme til kurser og anden aktivitet på hovedkontoret. Også affaldsgebyr og praktikpladser blev drøftet.
En placering som nummer 77 ud af 98 kommuner. Det er resultatet for Høje-Taastrup i Dansk Byggeris nye barometer for erhvervs- og byggevenlige kommuner. Sidste år lå Høje-Taastrup nummer 73 og i 2016 var placeringen nummer 76.
– Ikke imponerende, siger elinstallatør Kim Rasmussen, formand for Høje-Taastrup Erhvervsforum. Jeg har ikke haft lejlighed til at studere målingen endnu, men det er mit klare indtryk, når jeg taler med andre erhvervsdrivende inden for håndværk og mindre industri, at der er en forundring over, at kommunen ikke i højere grad benytter lokale leverandører. Hvorfor hente ydelser og produkter udefra, når det findes lokalt?
Skal mødes med kommunen
Kim Rasmussen skal efter sommerferien mødes med embedsfolk og politikere på rådhuset for at drøfte problematikken.
– Her vil jeg gerne evaluere den seneste proces omkring kommunale udbud, hvor kommunen i sidste øjeblik ændrede rammerne for udbuddet, og hvor resultatet blev, at store virksomheder udefra løb med langt de fleste udbud for det kommende år. Jeg siger ikke, at Høje-Taastrup Kommune skal tage specielle hensyn til de lokale. Vi får jo også selv opgaver i andre kommuner. Men det kan undre mig, at kommunen, når den vælger leverandører, åbenbart har lagt ret meget vægt på, at det er større virksomheder, som kan have et større antal medarbejdere disponible til akutte opgaver.
I øvrigt har Dansk Byggeri udpeget Frederikssund som den mest erhvervsvenlige kommune i 2018. Se hele barometeret og resultatet for Høje-Taastrup.
(Foto: Kim Rasmussen – forrest til venstre – til dialogmøde på rådhuset).
Der var mange erfaringer og fif fra Henrik Andersen og Søren Andersen til vores Iværksætter Talkshow Unplugged hos inQvation den 12. juni. De har været med til at sætte to vidt forskellige virksomheder i gang, men har i flere tilfælde oplevet de samme ting i startfasen.
Henrik Andersen har sammen med Lars Lemming været med til at etablere CleanOtech. De har fundet en ny, miljøvenlig måde til at rense og kontrollere trykflasker, blandt andet iltflasker til dykning.
Søren Andersen står bag Climaid, som skal skabe et godt indeklima ved at måle og bruge data til at påvirke adfærden hos de mennesker, som opholder sig i rummet – fx hvis luftfugtigheden er for høj, kan brugerne få besked på at lufte ud.
Hvor er jeres virksomheder om et år?
Talkshowet foregik i inspirende rammer på inQvations indendørs terasse omkranset af Silverline-campingvogne. Iværksætterkonsulent Robert K. Schmidt var talkshowvært og lagde ud med at spørge, hvor de to iværksættere ser deres virksomhed om et år?
Søren: – Det er nok det samme, i store træk. Vi vil stadig udvikle vores produkt og forhåbentligt også have fået flere kunder. Vores produkt erstatter følelser (“Jeg synes, at her er varmt”) med data. En sensor i lokalet måler temperatur, luftfugtighed, støj, indhold af CO2 osv. og siger, hvad du skal gøre: “Åbn vinduet, skru ned for radioen” osv. Du kan sige, at vi sælger godt indeklima på et abonnement, hvor du betaler pr. måned.
Henrik: – Vi har kørt to år nu uden rigtigt at lægge os fast på en retning. Men om et år skal vi gerne have nogle hotspots og fået fat i nogle dykkerklubber, hvor vi servicerer deres dykkerflasker. Det må gerne blive den platform, vi starter fra. Men trykflasker findes over alt, så markedet er stort. Og så håber jeg, at vi også er på vej til USA med vores produkt. Vi har patent på konceptet i 34 lande i Europa og Nordamerika.
Hvordan håndterer I at opbygge en forretning?
Søren: – Det har været en udfordring. Vi har søgt input fra bl.a. Væksthuset. Jeg har fundet ud af, at man ikke kun skal søge sparring fra nogen, som du er i familie med. Familien er måske lidt for venlig og støttende, men overser de hurdler, der kan være. Jeg har min arbejdsplads her hos inQvation, og det er et superfedt sted at være, fordi alle gerne vil hjælpe med gode råd.
Henrik: – Jeg har samme oplevelse. Vi har måske haft mere brug for konstruktiv feedback end hjælpsomme venner og familie, som er søde til at støtte, men måske ikke har øje for, hvad vi bør gøre for at få forretningen i gang. Lars og jeg er teknikere til fingerspidserne, men vi er hverken sælgere eller administratorer. Der skal vi have hjælp, så vi kan fokusere på det, vi er gode til. For eksempel fik vi en god kollega til at hjælpe os med at være aktiv på LinkedIn; det har virkelig givet respons.
Robert K. Schmidt fra Væksthus Hovedstadsregionen var vært for talkshowet, hvor publikum også bød ind med mange spørgsmål.
Ville I gøre noget anderledes, hvis I skulle starte i dag?
Søren: – Ja, jeg ville klart have mere fokus på salg fra dag 1. Og så er det også vigtigt, at testkunder betaler lidt i stedet for at få det gratis. Ellers tager de det ikke seriøst.
Henrik: – Vi ville holde fokus på at få et produkt, der virker. Og så først derefter gå ud i netværket. Vi har spildt tid på at vente på samarbejdspartnere, som alligevel ikke ville noget, og på rådgivere.
Det var tredje gang, at Erhvervsforum sammen med Høje-Taastrup Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen holdt talkshow for iværksættere. Det fjerde følger til november.
Omkring 30 erhvervsfolk fra Høje-Taastrup tog imod borgmester Michael Zieglers invitation til dialogmøde om kommunens vækstpolitik de næste fire år.
Over 9.000 nye job i 2013-17
På mødet i rådhusets kantine gennemgik Michael Ziegler, hvad der er opnået de seneste fire år, blandt andet mere end 9.000 nye job. Det er en vækst over 30% og dermed den største i landet.
Handel og transport er stadig den helt store brancher – også når det gælder vækst. Men erhvervsservice er også vokset markant ligesom finansiering og forsikring, hvor Høje-Taastrup i dag har branchens største antal arbejdspladser, bortset fra København.
– Vi holder øje med potentialet i andre brancher. Med udsigt til en kommende racehall og et vandland bør der være muligheder for turismen. Men uanset branche skal alle virksomheder opleve en god, professionel erhvervsservice fra kommunen, bemærkede borgmesteren.
Download Michael Zieglers præsentation.
Tre temaer diskuteret
Jens Bjerg fra konsulentfirmaet Iris Group gav efterfølgende forsamlingen et oplæg om ambitiøs, lokal vækstpolitik. Også han fremhævede den høje jobvækst i Høje-Taastrup, et dynamisk erhvervsliv og en attraktiv beliggenhed nær vigtig infrastruktur og hovedstaden som vigtige elementer.
På baggrund af oplæggene blev der rundt ved bordene diskuteret tre temaer ud fra en lokal vinkel: de erhvervsmæssige rammevilkår; forankring og værdiskabelse; kompetencer og styrkepositioner, der kan drive væksten.
Vidensinstitutioner vil gerne erhvervslivet
Under debatten kom der flere forslag til områder, der er værd at satse på. Herunder at opbygge en identitet om Høje-Taastrup som kulturflagskib (som Horsens har gjort) og at styrke iværksættermiljøet og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.
Her oplyste Teknologisk Institut, at de snart åbner et iværksætterhus i Taastrup med fokus på højteknologi. Og fra Roskilde Universitet lød det, at 10.000 studerende og 1.000 forskere befinder sig lige på den anden side af kommunegrænsen og meget gerne indgår i praktikforløb, netværk og andet samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Michael Ziegler konstaterede afslutningsvis, at der måske er en større pyskologisk end fysisk afstand til RUC: – Det er nok noget, vi skal prøve at nedbryde. Det er jo en gave at have sådan en institution liggende i sin baghave.
Byd ind
Arbejdet med ny vækststrategi fortsætter de næste måneder, og borgmesteren opfordrede de erhvervsdrivende til fortsat at byde ind. Det kan du gøre på to måder: skriv til nemadgang@htk.dk eller tag fat i erhvervskonsulent Toke Sundgaard på 43 59 18 05.
Nyt medlem: A-Vask.
En voldsomt brand i begyndelsen af april var lidt af en mavepuster for A-Vask i Taastrup. Men nu er vaskeriet ved at genopstå i en endnu stærkere udgave efter at have været i nøddrift et par måneder, hvor kolleger i branchen har været hjælpsomme.
– På den måde har vores kunder kun mærket ganske lidt til, at branden ødelagde en stor del af vores produktionsapparat og bygninger, fortæller afdelingschef Susanne Kjær, mens hun viser rundt i bygningerne på Rugvænget.
Snart i fuld drift igen
Her er der flyttet voldsomt om på tingene for at holde mest muligt af produktionen i gang i et nødvaskeri. Den bygning, hvor branden opstod, ser endnu meget medtaget ud, men Susanne Kjær forventer, at A-Vask i begyndelsen af juli er i fuld drift igen. Og endda med et forbedret produktionsanlæg, da den beskadigede bygning samtidig med genopbygningen øges i højden. På den måde bliver der plads til at transportere tøjet rundt oppe under loftet og dermed mere friplads på gulvet.
Det giver friplads på gulvet, når sækkene med tøj kan transporteres rundt oppe under loftet.
Begyndte med 40 måtter
Historien om A-Vask er historien om to brødre fra Libanon, Bilal og Mohammed Warrad. Indtil for 15 år siden kørte Bilal måtter ud for for en af de store i branchen, Berendsen Textil Service, men valgte at starte sit eget firma i Rødovre. Her begyndte han og Mohammed med 40 måtter, som de lejede ud til firmaer. I dag har de 75 medarbejdere i A-Vask og afdeling i Aabenraa.
Aabenraa kom til i 2015, da A-Vask vandt en stor, femårig kontrakt med Forsvaret, som det sønderjyske firma Hannibal Sander før havde. Det førte til, at Bilal og Mohammed overtog både firma og medarbejdere i Aabenraa.
Mange kommuner på kundelisten
– Alle vores opgaver er på kontrakt. Vi har mange kommuner, hoteller og restaurationer på kundelisten. Eksempel sørger for vi for beklædning til ca. 2.000 medarbejdere i socialsektoren i Randers Kommune. Vi står også for udlejning og vask af linned m.m. til plejehjem og andre institutioner i flere kommuner, oplyser Susanne Kjær.
Kunderne lejer tekstilerne
Det fungerer på den måde, at A-Vask ejer tøjet og de andre tekstiler, som de så lejer ud til kunderne og sørger for, at der hele tiden er nye, rene forsyninger klar.
Susanne Kjær: – I dag er det meget udbredt, at hvert stykke tøj er forsynet med en chip. Det betyder, at kunden kan følge tekstilerne, hvilket giver nogle muligheder for nye logistikløsninger. For eksempel leverer vi så tøjet til nogle beklædningsautomater, som medarbejderne kan åbne med deres kort og få adgang til tøj, der er sorteret, så det passer til kortholderen.
Den løsning bruger A-Vask blandt andet på Odontologisk Institut (tidligere Tandlægehøjskolen) på Københavns Universitet og hos en af de nye kunder, restauranterne i Tivoli Food Hall.
Flere år med stærk vækst
– I princippet abonnerer vore kunder på rent tøj og tekstiler. Systemet har været anvendt længe i restaurationsbranchen, hvor det er normalt at overlade tøjvask til andre. Flere brancher har indset fordelene, eksempelvis at de sparer tid, ressourcer og likviditet til tøjkøb plus en større miljøvenlighed, og man hele tiden kan justere efter behov for antal og størrelser og ikke mindst, at vi holder tekstilerne bedre med en flottere finish. Derfor breder det sig, og de sidste ti år har den sociale sektor i stigende grad også fået øjnene op for fordelene, siger Susanne Kjær.
Af samme grund har A-Vask haft en kraftig vækst mellem 10 og 15 procent årligt og har scoret fire gazellepriser de seneste seks år. Se video (1:53 minutter), hvor Mohammed Warrad fortæller, hvordan Vækstfonden to gange har hjulpet A-Vask med afgørende investeringer.
Vækstfonden har i to omgange hjulpet A-Vask med investeringer i bygninger og ny teknik.
Alt under samme tag
I branchen er der to store aktører, Berendsen og DFD, og så ligger A-Vask og Vraa Dampvaskeri på det næste trin.
– Vi er full-service vaskeri med alt inden for tekstil. De hare de to store også, men vi har det hele under ét tag og kan sende det hele i samme bil ud til kunden. Vores størrelse betyder, at vi kan manøvrere hurtigt i forhold til kunden.
– Vi har også selv udviklet vores it-system. Det er hele omdrejningspunktet, når du lever af logistik. Vores forretning lever af, at kunderne kan følge deres beholdninger, og hvor tøjet befinder sig i processen, bemærker Susanne Kjær.
Medarbejdere af 15 nationaliteter
Produktionen på Rugvænget er i gang alle hverdage fra klokken 6 til 18. Det er en løntung branche, fordi der indgår mange manuelle opgaver i processen. Bemandingen består primært af ufaglærte, som læres op på virksomheden.
– Vi har medarbejdere af 15 nationaliteter, så vi er ret attraktiv for kommunerne, fordi vi ofte rekruttere fra jobcentrene og formår at fastholde medarbejdere. Vi kræver, at de kan dansk eller engelsk, og så prøver vi, om de kan klare jobbet, og om de er gode til at samarbejde, forklarer Susanne Kjær.
Handledygtig organisation
A-Vask er et ungt vaskeri med nye maskiner, som ovenikøbet nu er fornyet igen på grund af branden. Forbruget af ressourcer er miljømæssigt optimeret med mest muligt genbrug af vand og mindst muligt forbrug af energi og kemikalier.
– I og med, at Bilal og Mohammed også er her, har vi en kort beslutningsproces, så vi er effektive og kan handle hurtigt, siger Susanne Kjær, som er ansvarlig for afdelingerne i Aabenraa og Taastrup.
Susanne Kjær og Mohammed Warrad på kontoret i Taastrup.
Fra kælder i Rødovre til god plads Taastrup
De første par år lå firmaet i en kælder i Rødovre, men flyttede i 2005 til Rugvænget 12 i de lokaler, hvor Knudsens Kølefabrik før lå. For nylig er naboejendommen købt til, så der nu i alt er 6.400 kvadratmeter bygninger.
– Taastrup er en fin beliggenhed, fordi det er tæt på motorvejen. Vi har mange kunder i Storkøbenhavn, men får også flere og flere ude i landet, blandt andet når vi vinder et udbud, siger Susanne Kjær.
Hun oplyser, at A-Vask i gennemsnit vasker 12 ton tekstiler om dagen, men har kapacitet til en del mere:
– Vi har Dansk Retur System som kunde og tager meget gerne andre lokale virksomheder ind. Så hvis nogle ønsker en effektiv og kvalitetsfuld løsning på medarbejdertøj, kan de bare ringe, siger Susanne Kjær.
A-Vask A/S
Rugvænget 12, 2630 Taastrup
Tlf. 36 36 80 00
Vores medlem, fotograf Anneli Aasmul, har netop vundet fem medaljer i to fotokonkurrencer. Dermed fik astrologen fik ret, da hun for mere end 20 år siden forudså, at Anneli for alvor ville markere sig karrieremæssigt i 50 års alderen.
I år er det 25 år siden, at Anneli som tredje generation rykkede ind i familiefirmaet Fotograf Aasmul i Taastrup for at arbejde sammen med sin mor, Inge. Efter et par år i firmaet fik Anneli lagt sit horoskop. Her fastslog astrologen, at hun først for alvor ville slå igennem karrieremæssigt, når hun blev 50 år.
18 billeder med i to konkurrencer
– Jeg lagde ikke så meget i det dengang og glemte alt om det, men jeg kom alligevel til at tænke på det, her da jeg fyldte 50. Måske derfor besluttede jeg, at nu måtte det være. Jeg ville deltage med ekstra mange fotos i årets konkurrencer, fortæller hun.
18 billeder blev sendt til Colour Art Photo og Dansk Fotografisk Forenings fotokonkurrencer. Halvdelen taget specielt til konkurrencerne, mens resten var portrætter og billeder af kunder taget i atelieret eller på spændende locations rundt omkring i Taastrup og københavnsområdet.
Aldrig vundet så meget før
Hendes konkurrencesatsning bar frugt: – Aldrig før har jeg vundet så mange medaljer på en gang. Det er tre år siden, jeg sidst fik guld, nu har jeg fået en guldmedalje mere. Derudover vandt jeg også to sølvmedaljer, to bronzemedaljer og et diplom.
Fire af medaljerne blev vundet i Colour Art Photos konkurrence. Guldmedaljen fik hun i kategorien “Vintage” for et stemningsfuldt billede af et ældre par fotograferet i et Veterantog i Græsted i Nordsjælland. Det er fotograferet specielt til konkurrencen.
Anneli vandt sølvmedalje for foto af en lille pige i en valmuemark.
– Da jeg så de blomstrende valmuer på en mark i Taastrup, tænkte jeg straks, at det kunne være en fantastisk location til et børnebillede. Ugen efter skulle min assistent, fotograf Tine Duch, og jeg fotografere en lille pige, som vi har taget billeder af, siden hun blev født. Hendes forældre ville denne gang have et lidt mere specielt billede, og det måtte naturligvis blive midt i alle blomsterne.
I Dansk Fotografisk Forenings konkurrence fik hun i den åbne kategori en bronzemedalje for et billede af et dansepar. Hvor det skulle tages, overlod de til Anneli, som valgte at forlade atelieret og tage billedet i en nærliggende betongarage.
Nyt medlem: Charlottekvarteret – Mennesker i fokus.
Det historiske har vist sig at være et fint greb til at engagere både unge og ældre beboere i at gøre Charlottekvarteret til at godt sted at bo.
– Vi har i forbindelse med 5. maj haft et projekt om den sabotage, der blev udført på jernbanesporene i Hedehusene i 1944. Det greb i den grad de unge. De opbyggede to jernbanevogne, der under navnet Modstandsbænken nu indgår i vores Råderum, fortæller Kim Nielsen, mens han i skønt solskin viser rundt i Råderum – det store, grønne område mellem boligblokkene og Charlotteskolen.
Historien skaber værdi
De unge har mødt Gunnar Vagtborg, som var med i aktionen i 1944, og skabte ud fra hans historie Modstandsbænken. Samtidig med Modstandsbænken blev Baldersbænken indviet. Den fortæller historien om Balder fra den nordiske mytologi.
Før har de unge lavet Murstensbænken, fordi der tidligere lå et teglværk her. De har selv lavet de mursten, som bænken består af.
– Vi prøver gerne at få historien trukket ind i de ting, vi laver, så folk forstår, hvilket område de bor i. Det giver dem et helt andet ejerskab og stolthed, som er med til at løfte området. Derfor er Charlottekvarteret i dag blevet et sted, du flytter til, i stedet for at flytte fra, siger Kim Nielsen.
Denne installation, Charlottebænken, er skabt på initiativ af en ung kvindelig beboer. På den ene væg er indgraveret et maleri af Charlotte Langgaard, som kvarteret er opkaldt efter, og på en anden væg fortælles hendes historie. Igen et eksempel på, hvordan det historiske er med til at give området identitet.
Stor investering i grønt råderum
Kim Nielsen er erhvervsmentor under helhedsplanen ”Charlottekvarteret – Mennesker i fokus”, som i mere end ti år har arbejdet med at løfte området. Et af de mest iøjnefaldende løft er Råderum, som blev indviet i 2017.
Råderum er en satsning til ca. 50 mio. kr. fra bl.a. Realdania, hvor der er investeret i at skabe nogle indbydende faciliteter for at være aktiv: legeredskaber, multibane, klatrevægge, grillpladser og meget, meget andet, som børn og øvrige beboere virkelig har taget til sig.
Råderum med Charlotteskolen i baggrunden er skabt til aktivitet, både i skoletiden og i fritiden.
Det kommer fra dem selv
– Vi har meget fokus på både det indre og det ydre, siger Kim Nielsen. Hvordan ser området ud? Er her de nødvendige faciliteter? Er man stolt over at bo her? Eller bor man her bare? Vi i Helhedsplanen arbejder med udgangspunkt i samskabelse, fællesskab og mangfoldighed, så beboerne ad den vej tager ejerskab for deres kvarter.
– Mange af de ting, der indgår i Råderum, stammer fra ideer, som de unge er kommet med og har været med til at udvikle. Det handler ikke bare om at sætte tingene i gang; de skal også være med til at realisere dem. Det er ikke os i Helhedsplanen, der løfter området. Det gør beboerne. Vi skal blot facilitere, at det sker.
Boldbane med kunstbelægning og lysanlæg. I baggrunden et af Råderums klatretårne.
Fokus på ressourcer og virkevilje
Pointen for Helhedsplanen er at sætte fokus på beboernes ressourcer og virkevilje. Unge og beboere har over tid været drivkræften bag en lang række tiltag, som både er realiseret, faciliteret og udviklet i et opbyggeligt samarbejde.
Den tilgang og de karaktertræk er efter Kim Nielsens overbevisning stærke og nyttige egenskaber, der skaber merværdi for erhvervslivet: – En kollega med den slags evner vil kunne bidrage positivt til virksomhedens image og værdigrundlag, og det kan være guld værd for en virksomhed, der gerne vil differentiere sig fra sin konkurrenter.
Søger partnerskab med erhvervslivet
Kim Nielsen er en af fem medarbejdere i Helhedsplanen, som er finansieret i fireårige projektperioder af Landsbyggefonden. Som erhvervsmentor er hans opgave først og fremmest at trække de lokale virksomheder tættere på Charlottekvarteret og de unge beboerne.
– Jeg vil rigtig gerne, at virksomheder fra Høje-Taastrup området indgår partnerskaber med os. Vi har tæt kontakt til de unge, kender deres stærke og svage sider. Gennem indsatsen MATCHpoint arbejder vi nu målrettet på at koble erhvervslivet med de unge.
Job giver stolthed
MATCHpoint har navnlig fokus på at skabe chancer i erhvervslivet for den gruppe unge, som er fyldt 18 år, forklarer Kim Nielsen:
– Vi kan se, at når de unge er fyldt 18 år, falder dele af dem helt uden for systemet. Men det er jo langt fra tilfældet, at man kan klare sig selv, bare fordi man er blevet 18 år. Vi vil gerne hjælpe dem til at finde et job – og håber at erhvervslivet også vil – så de bliver stolte af sig selv og dermed også er med til at løfte området.
Kim Nielsens appel til lokale virksomheder, der gerne vil have adgang til lokale ressourcer: – Tag en chance og grib knoglen; vi står klar til at sætte partnerskabet i søen!
Er det din nye medarbejder?
Derfor bruger Kim Nielsen lige nu en del tid med at banke på ude i erhvervslivet. Uden at han skal opfattes som en konkurrent til Jobcentret.
– Vi kan ikke tilbyde forløb, hvor der følger cool cash med. Men vi kan tilbyde adgang til nogle ressourcestærke drenge og piger, som vores hjerter banker for. Plus et samarbejde, hvor vi er med til at løfte den administrative hurdle for virksomhederne.
Det gode eksempel
Som et eksempel på, hvad et partnerskab kan være, nævner Kim Nielsen Sommerfesten i Hedehusene den 9. juni. Her holdes Charlottecuppen for og med unge aktive fra Helhedsplanen. Cuppen er den årlige fodboldturnering, som i år udvides til et samarbejde med erhvervslivet. Banderne på selve banen beklædes med virksomhedspartnernes logoer. Ligeledes er samarbejdet med til at styrke partnerskabet og dermed unges chance for at blive en del af erhvervslivet.
Banderne er bygget af ti unge drenge fra Helhedsplanen som et led i samarbejdet med Charlotteskolen, Roskilde Tekniske Skole og Ungdomsskolen.
Kim Nielsen: – Vi kan se at drengene via differentieret undervisning bliver bevidst om egne evner i nye miljøer. Kombinationen imellem klassisk skoleundervisning og håndens arbejde giver en klarere forståelse af, hvordan livet ser ud på den anden side af skolegangen. Og det kan være med til at inspirere unge i retning af fx en erhvervsuddannelse. Her bliver drengene bevidst om, hvad det vil sige at have et job og at skulle stå til ansvar for andre end sig selv.
Et tilbud uden discount…
– Ved at invitere unge og erhvervslivet inden for i maskinrummet kan vi skabe og gerne ende i et afkast, der er nyttigt for begge parter, siger Kim Nielsen og tilføjer:
– Vores tilbud til erhvervslivet er adgang til et netværk af erhvervspartnere, kreative folk og lokale ressourcer, der kan være interessante i forhold til at rekruttere nye medarbejdere, udvikle nye produkter eller bare inspirere den eksisterende organisation.
Charlottekvarteret – Mennesker i fokus
Charlotteager 122, 2640 Hedehusene
Tlf. 51 2689 82