Nyt medlem: Leif Koch A/S.
Drikkevand er mange steder en knap ressource. Derfor er det ekstra kritisk, hvis en utæt rørledning får vandet til at forsvinde ud i underjorden i stedet for at nå frem til vandhanen.
Gennem en lang årrække har Taastrup-virksomheden Leif Koch A/S specialiseret sig i at opspore sådanne lækager. Firmaet har opgaver i hele Danmark, men også uden for landets grænser – så langt væk som i Kina, Indien, Grønland og Californien.
I firmaets tidlige år var hovedopgaven at lokalisere lækager på gasledninger; derfor er der en flamme i Leif Kochs logo. Op gennem 1980’erne og 1990’erne faldt forbruget af gas, og virksomheden skiftede derfor fokus til at finde lækager på jordlagte drikkevandsledninger.
Dansk lækagetab er faldet
– Drikkevand er jo en uhyre vigtig ressource i hele verden. Her i Danmark kom der i 1990 politisk fokus på at reducere forbruget, fordi grundvandet faldt. Siden er det lykkedes at reducere vandforbruget med cirka 50 procent. Det er ganske bemærkelsesværdigt.
– Især indførsel af vandmålere har gjort folk mere motiverede for at spare, men vores branche kan også tage lidt af æren. Tidligere tegnede lækager sig for mere end 20 pct. af forbruget. Det er i dag reduceret til 6-7 pct. Et meget flot resultat, påpeger Jørgen W. Koch.
Med i stort projekt i Californien
Han blev i 1985 partner i den virksomhed, som hans forældre, Edith og Leif Koch, grundlagde i 1974. I dag er der omkring ti fuldtidsansatte, og opgaverne har udviklet sig til også at omfatte rådgivning. Det sker blandt andet i et projekt i USA.
– Vi har været med til at bringe lækagetabet i Danmark meget langt ned, og med vores viden giver det god mening at kigge på resten af verden, hvor vi kan hjælpe med lækagesporing, tekniske løsninger og uddannelse. Når Californien har et vandtab på 35 pct., tyder det på, at deres indsats mod vandlækager er begrænset. Vi kan sammen med amerikanerne fastsætte et acceptabelt mål for tabet, for eksempel 10 pct. Så kan vi beregne, hvilke teknikker og uddannelser de har brug for, hvis de vil nå det mål, fortæller Jørgen W. Koch.
Vi hilser Leif Koch A/S velkommen tilbage som medlem af Erhvervsforum efter en pause.
Virksomheden var i august 2016 Månedens profil på vores hjemmeside.
Se opdateret version af profilartiklen.

Hjemme på Rugvænget i Taastrup har Leif Koch A/S en prøvebane, hvor medarbejderne kan trænes i at opspore underjordiske lækager. Her er det Jørgen W. Koch (t.v.) sammen med Jan Jørgensen og Gurdip Dhillon (t.h.). Banen er i den sidste tid blevet ‘Vild med Vilje’ til gavn for biodiversitet og klima.
Leif Koch A/S
Rugvænget 31, 2630 Taastrup
Tlf. 70 23 98 98
mail: info@leifkoch.dk
web: www.leifkoch.dk
RUC vil sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Akademikerne og Københavns Kommune gøre en fælles indsats for at få flere af universitetets kandidater ud i faste job i små og mellemstore virksomheder på Sjælland.
Som første skridt på vejen holder de den 20. august en messe som en uformel ramme, hvor 20 virksomheder og cirka 200 RUC-kandidater kan møde hinanden.
RUC er jo medlem af Erhvervsforum og ser meget gerne andre virksomheder fra vores kreds deltage.
– Det er en unik chance for virksomhederne til at møde mulige kommende medarbejdere og tale direkte med et bredt udvalg af nyuddannede kandidater, siger specialkonsulent Maj Parker Wagner Skjødt fra RUC.
Kandidaterne er specialiserede inden for kommunikation og markedsføring, grøn omstilling, strategi og analyse, økonomi og samfundsforhold, sundhedsfremme, ledelse af forandringer og projekter, uddannelse og læring, byplanlægning, kultur og historie, miljø- og molekylærbiologi og meget mere.
Tilmeld dig senest 13. august
Arrangementet foregår hos Kongskilde Industries ved Sorø fredag den 20. august kl. 10.00-13.00 inkl. let netværksfrokost.
Vil du med, så skriv til Maj på adressen parker@ruc.dk Sidste frist for tilmelding er den 13. august. Tilmelding er efter først til mølle-princippet, og der er plads til maks. 20 virksomheder.
Ved tilmelding får du også mulighed for at markedsføre din virksomhed over for de nyuddannede kandidater.
Har du spørgsmål, så tag også fat i Maj.
I løbet af sommeren skal virksomheder og freelancere have oplysninger og dokumentation klar, så den kompensation, de har modtaget under coronavirus/covid-19 krisen, kan slutafregnes. Flere end 50.000 virksomheder, selvstændige og freelancere har allerede indberettet til slutafregningen.
Siden april 2020 er der udbetalt over 40 mia. kroner i kompensation, som har hjulpet med at holde hånden under freelancere og virksomheder. Mange er allerede godt i gang med at indberette til slutafregningen, som skal sikre, at de udbetalte beløb er korrekte. Fristen for indberetning er 30. september i år.
Sikkerhedsnet for erhvervslivet
Kompensationsordningerne er et politisk besluttet sikkerhedsnet, der på meget kort tid blev spændt ud under virksomheder og freelancere. Slutafregning blev oprindelig aftalt, så kompensationen kunne blive udbetalt så hurtigt som muligt og dermed hjælpe virksomheder og selvstændige. Slutafregningen skal sikre, at alle modtager det, de er berettiget til.
Udbetaling af kompensationen fordelt på de forskellige ordninger:
Udbetalt kompensation pr. 28. juni 2021
- Lønkompensation: 18 mia. kr.
- Faste omkostninger: 12 mia. kr.
- Selvstændige: 10 mia. kr.
- Freelancere B-indkomst: 137 mio. kr.
- Freelancere m/ A- og B-indkomst: 15 mio. kr.
- Sæsonafhængige freelancere eller selvstændige: 11 mio. kr.
Totalt udbetalt kompensation: 40.600.000.000 kr.
Godkendte ansøgninger om kompensation pr. 28. juni 2021
- Lønkompensation: 96.009
- Faste omkostninger: 52.901
- Selvstændige: 187.145
- Freelancere, B-indkomst: 3.301
- Freelancere m/ A- og B-indkomst: 359
- Sæsonafhængige freelancere eller selvstændige: 177
Bemærk, at én virksomhed kan have flere ansøgninger.
Totalt antal godkendte ansøgninger om kompensation: 339.892
Mulighed for afdragsordning
Hvis den endelige opgørelse viser, at man skal betale kompensation tilbage, kan virksomheden vælge en afdragsordning for at undgå likviditetsproblemer i genåbningsfasen.
Afdragsordningen kan vælges af virksomheder, der skal betale over 10.000 kr. tilbage. Beløbet kan betales i fire lige store afdrag over en periode på op til et år.
Fordele ved at indberette i god tid
Fristen for at indberette til slutafregning er forlænget til d. 30. september 2021. Der er tre gode grunde til at gå i gang nu:
- Du har bedre tid til at få hjælp
- Du får en foreløbig opgørelse efter indberetningen
- Du undgår noget af den ventetid, der kan opstå, når deadline for indberetningen nærmer sig.
-
Læs mere om slutafregning på Virksomhedsguiden.
Kom til webinar om slutafregning
Hvis du skal i gang med slutafregning, kan du nu tilmelde dig flere webinarer, hvor vi gennemgår, hvilken dokumentation du skal have parat, når du sætter dig til tasterne. Du bliver også ledt igennem slutafregningsskemaet felt for felt.
Du kan tilmelde dig webinar her.
På Taastrup Hovedgade 66 ligger en frisørsalon lidt ud over det sædvanlige. Det er Zenz Organic, ejet af frisør Jeanne Steen Christensen (foto).
Jeanne og salonen har taget FNs 17 verdensmål til sig og er lykkedes med at integrere 12 af de 17 mål i driften af salonen. Det fremgår af denne historie, som vi har lånt af Alternativet Høje-Taastrup.
Jeanne Steen Christensen er ikke alene, men tilknyttet frisørkæden Zenz. Kæden har siden 1999 arbejdet meget bevidst med en bæredygtig strategi, blandt andet som del af Grønne Frisør-ordningen.
Her er ZENZ’ egen beskrivelse af de verdensmål-temaer, som salonen i Taastrup efterlever:
1 Afskaf fattigdom. ZENZ arbejder blandt andet med PlanBørnefonden, som hjælper unge mødre væk fattigdom og prostitution i Kampala, Uganda ved at give dem en frisøruddannelse, så de kan forsørge sig selv og deres familie.
3 Sundhed og trivsel. I produktserien ZENZ Organic Products fravælger vi alle indholdsstoffer, der er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende. I vores saloner sørger vi altid for gode arbejdsforhold, ligesom i resten af vores virksomhed og produktion.
4 Kvalitetsuddannelse. I ZENZ-saloner tilbyder vi intern videreuddannelse via ZENZ Organic Academy, som blandt andet inkluderer en lederuddannelse for frisører.
5 Ligestilling mellem kønnene. Vi går ind for 100% ligestilling, både hvad angår køn, religion eller andre forskelligheder. Vi er en virksomhed, hvor hovedparten af vores ansatte på alle niveauer er kvinder, ikke fordi de er kvinder, men fordi de er de bedste til deres job.
6 Rent vand og sanitet. Ingredienserne i ZENZ Organic Products skader ikke grundvandet – hverken i produktionsdelen eller i brugsfasen. I ZENZ-saloner anvender vi heller ikke andre produkter, der påvirker vores grundvand eller forværrer kvaliteten.
7 Bæredygtig energi. Vi køber energi fra bæredygtige energiformer, og er med til at sikre, at der anvendes en større andel af mere bæredygtig energi i det danske elnet.
9 Industri innovation og infrastruktur. Vi er stolte af at kunne påvirke standarden inden for skønhedsbranchen i en positiv retning, samt at kunne inspirere industrien til at udvikle og videreudvikle bæredygtige ingredienser og teknologier til vores skønhedsprodukter og saloner.
10 Mindre ulighed. Vi sætter en ære i at betale en fair løn til vores medarbejdere. Vi kæmper for at mindske ulighed på alle områder, blandt andet ved at støtte Planbørnefonden og andre projekter og organisationer der arbejder for at mindske ulighed.
12 Ansvarlig forbrug og produktion. Hos ZENZ Organic Products arbejder vi med at sikre bæredygtighed i alle processer. Vi forsøger at være et godt eksempel, og i vores kommunikation stræber vi efter at påvirke vores medarbejdere og kunder til at agere mere bæredygtigt.
14 Livet i havet. Vi tager aktivt ansvar for at rydde op i verdenshavene og bidrager med at fjerne plastik herfra for at forbedre miljøet i verdenshave og floder via et samarbejde med Ocean Waste Plastic, som opsamler plastik 1:1 mod vores produkters emballagevægt.
15 Livet på land. Størstedelen af vores emballage fra vores produkter bliver lavet af genanvendt plastik fra forbrugere og industri, ligesom vores kunder kan genopfylde deres tomme ZENZ-produkter hos os, så brugen af ny plastik reduceres. I samarbejde med Re-Plastic i København bliver den tomme emballage genbrugt og lavet til displays og inventar til vores saloner. Derudover har vi også affaldssortering og returordninger så affald ikke lander i naturen.
17 Partnerskab for handling. Vi samarbejder løbende lokalt som globalt med organisationer, der ligesom os arbejder for at støtte op om verdensmålene. Blandt disse er PlanBørnefonden, Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen, Knæk Cancer og UNICEF.
Nyt medlem: Se Godt Ud Ejendomsservice.
I og for sig havde Alex Dalsgaard Olesen et ganske godt job som sælger. Men så kom der en finanskrise – og så en fyreseddel. Det er ti år siden nu.
– Tja, hvad gør man i den situation? Jeg sagde: Nu skal jeg være vinduespudser. Og så ringede jeg og spurgte et firma, om jeg måtte få lov at komme ud og pudse vinduer gratis for dem i en uges tid. Det job var lige mig; uden for i den friske luft og det frie liv.
Flere opgaver – mere forretning
Siden har Alex ikke set sig tilbage. Fornemmelsen fra de fem dages gratis praktik holder stadig stik.
I ti år har han nu drevet egen virksomhed. Først som vinduespudser, men siden er forretningen udvidet, så han nu tilbyder ejendomsservice, herunder pleje af grønne områder, rensning af tagrender, snerydning og trappevask. Og fortsat også vinduepudsning, hvilket fremgår af firmanavnet Se Godt Ud Ejendomsservice.
Kunderne er udelukkende erhverv. Primært boligselskaber, kontorer og hoteller i Storkøbenhavn og på Vestegnen. Og der er nok at gøre.
– Jeg er ene mand i firmaet, men bruger en del underleverandører, og lige nu prøver jeg at finde en vinduespudser, som jeg kan ansætte. Jeg har rigeligt med opgaver til to mand.
En vicevært som i gamle dage
– Min ambition er at tilbyde kunderne en vicevært, som man kender dem fra gamle dage. En der passer og plejer, rengør, fejer og løser forefaldende opgaver. En, som beboerne eller medarbejderne kan hilse på, og få en kort snak med om løst og fast. Det skal ikke være så højtideligt og formelt. Men kvaliteten skal være i top. Grundighed, ansvarlighed og respekt for ejendommen eller virksomheden er nøgleordene for mig.
Må undvære det store salgskick
Arbejdsdagen begynder gerne ved femtiden om morgenen og slutter først, når sidste opgave er klaret. Dagene veksler meget, og arbejdslivet er noget anderledes end at være kørende sælger hos Nestlé, som Alex var indtil 2011.
– Det er to helt forskellige verdener. Det kan ikke sammenlignes. Det kick, som et godt salg kunne give mig, får jeg ikke her. Til gengæld har jeg det frie liv og vil ikke bytte det for noget, fastslår Alex.

Se Godt Ud Ejendomsservice
Kraghave Parkvej 10, Taastrup
Tlf. 42 44 03 86
mail: info@sgue.dk
web: www.sgue.dk
Miljøminister Lea Wermelin var meget begejstret, da hun under et besøg i Høje-Taastrup mandag eftermiddag fik at vide, at erhvervslivet skal involveres i at gøre Høje-Taastrup til vinder af dysten ‘Danmarks Vildeste Kommune’.
Borgmester Michael Ziegler fortalte under en rundvisning i Sengeløse Grusgrav, at ‘Vilde virksomheder’ er et initiativ, der skal få virksomhederne i Høje-Taastrup til at lade biodiversiteten få plads på deres grønne arealer. Ikea er allerede et skridt foran og kan blive en rollemodel for andre lokale virksomheder, håber han.
– Kan man få virksomhederne med på at blive vildere, så kan det virkelig rykke, sagde Lea Wermelin. Tit ser man virksomheder med store udenomsarealer præget af snorlige græsplæner, hvor der er så store muligheder i at lade biodiversiteten komme til.
Ikea bliver spydspids
Sådan var det også hos Ikea Taastrup, men ikke mere. Her har 22.000 kvadratmeter grønne arealer siden sidste efterår stort set fået lov at passe sig selv.
– Vi har aftalt med Høje-Taastrup Kommune, at vi gerne vil gå foran og vise andre virksomheder, hvordan vi kan være med til at skabe forandring i verden omkring os. Bæredygtighed er et must for fremtidens erhvervsliv, siger varehuschef Mads Satsman-Nørhede.
– Til at begynde med var kunderne lidt skeptiske og undrede sig over, at vi var holdt op med at slå græsset. Men nu er det accepteret, og inde i varehuset prøver vi også at give kunderne ideer til, hvordan de selv kan gøre noget derhjemme. Måske bare lade være at slå et hjørne af græsplænen, så der bliver plads til lidt vildskab.

Miljøminister Lea Wermelin – og Niels Egeberg, Taastrup, formand for den lokale afdeling af Friluftsrådet – hører varehuschef Mads Satsman-Nørhede fortælle, hvor vild Ikea Taastrup er blevet. Et eksempel som nu følges af kædens øvrige varehuse i Danmark.
Vi skal have alle virksomheder med
Ikea Taastrup er selv blevet inspireret af Stensdal Group, som har givet plads til biodiversitet på udearealerne omkring en stor kontorejendom i samme område. Og nu har varehuset så også inspireret de øvrige Ikea varehuse i Danmark til at lade udearealerne få lov at blive vilde.
– Her i Taastrup er vi ikke bare stoppet med at slå græsset. Vi har også sat insekthoteller op flere steder på områderne omkring varehuset. Vi har sået blomster og plantet buske og andre planter, fortæller Mads Satsman-Nørhede.
Miljøministeren spurgte ham, hvor mange aktører fra det lokale erhvervsliv, kommunen og Ikea forventer at få med i Vilde virksomheder. Efter en lynhurtig afklaring med borgmesteren lød svaret: Alle!
Grusgrav bliver til stort naturområde
Lea Wermelin var på besøg for at se Sengeløse Grusgrav, som kommunen tidligere på året købte med henblik på at give biodiversiteten plads. Michael Ziegler beskrev projektet som kommunens flagskib i dysten om at blive Danmarks vildeste kommune. Området er på godt 14 hektar.

Miljøminister og borgmester i grusgraven, hvor den vilde natur allerede har fået godt fat; der er ikke gravet grus siden 2013. Den 21. august er der sommer-event, hvor lokalbefolkningen er inviteret til hyggeligt samvær med dialog om planerne for området.
Vores medlem Hedeland Golfklub gentager succesen fra sidste år og holder Hedelandsuge med åbne turneringer for alle golfspillere i uge 27.
Hedelandsugen er en uge med åbne turneringer for alle golfspillere. I år foregår det fra mandag den 5. juli og med en afsluttende turnering over to dage – Kommunedysten – i weekenden den 10. og 11. juli, hvor spillerne kommer til at dyste mod hinanden i forhold til, hvilken kommune de bor i.
– Selvom coronaen stadig sætter sine begrænsninger, så er det nu muligt at samles så mange, at vi kan afvikle en række turneringer, hvor både klubbens egne medlemmer og gæster udefra kan dyste mod hinanden og få en god oplevelse ud af det.
– Vi håber, der er rigtig mange, der har lyst til at prøve kræfter med banen. Om det er nye deltagere, eller spillere der har behov for revanche fra sidste år, siger Ulrik Hansen, som sammen med Klaus Hemp er tovholder på turneringsugen.
Ulrik tilføjer: – Der er noget for alle typer af spillere, hvad enten man ønsker at spille individuelt, som par eller samle et 4-mandshold og dyste mod andre. Og alle turneringer er tilrettelagt, så vi kan overholde alle corona-restriktioner.
Kasino stableford
En af sidste års populære turneringer er Kasino stableford parmatch er med i programmet igen i år. Det er en noget usædvanlige matchform, hvor parrets stableford-point ganget med hinanden, så hvis to spillere fx laver 2 og 3 point på hullet, får parret 6 point tilsammen, mens 1 og 2 point pr. spiller giver 2 point til parret. Der bliver således ekstra belønning for at spille godt, mens 1 point eller en streg trækker ned i den samlede score.
Det er samtidig en matchform, der kan være en udfordring for ægte-, nabo- eller venskabet, afhængig af hvem du vælger at tilmelde dig sammen med.
Kommune-dyst
Ugen afsluttes med en to-dages turnering, hvor spillerne kan udfordre hinanden på tværs af kommuner, idet der bliver sammensat hold med spillere der bor i henholdsvis Høje-Taastrup, Greve og Roskilde kommuner. Der bliver derudover en gruppe med øvrige kommuner, så ingen bliver udelukket fra at deltage. Høje-Taastrup Kommune sponserer to vandrepokaler til vinderne af kommunedysten.
– Der er således lagt op til at alle kan få en god oplevelse, uanset om det er i hold eller individuelt. Og selvom nogle turneringsformer er baseret på, at det skal være hyggeligt, er vi sikre på, at der nok skal blive kæmpet for at vinde, slutter Ulrik Hansen.
Tilmelding til Hedelandsugen foregår via Golfbox.
- Hedeland Golfklubs bane er anlagt i en tidligere grusgrav, hvor der er et stort dyre- og fugleliv. Banen er varieret og let kuperet, og i 2020 blev alle bunkers renoveret. Banen fremstår som en udfordring for alle typer af golfspillere, og for greenfeegæster er banen en positiv overraskelse.
- Hedelandsugen blev introduceret i forbindelse med klubbens 40-års jubilæum i 2020, og der var ingen tvivl om, at det var en succes, der skulle fortsætte igen i år og forhåbentlige i mange år endnu. Greenfee og turneringsfee er sat til et niveau, så forventningen er, at flere måske tilmelder sig til flere turneringer i løbet af ugen.
- Se mere om de spændende turneringer i uge 27 på hedeland-golf.dk

Indspil til 18. hul i Hedeland Golfklub. Et langt par-4-hul, hvor en bunker ved indgangen til green i højre side har en magnetisk tiltrækningskraft på de lange indspil. Og når vinden er i vest, bliver hullet ofte spillet som et par-5-hul. (Foto: Jytte Jensen)
Frederiksberg Kommune tager initiativ til en klimaalliance, der består af 16 kommuner fra hele Danmark, heriblandt Høje-Taastrup.
Igennem klimaprojektet DK2020 har kommunerne i løbet af det sidste år udarbejdet handlingsplaner for lokale klimaindsatser, der lever op til den internationale Parisaftales målsætninger, og næste skridt er den konkrete implementering af dem. Med klimaalliancen går kommunerne sammen og forpligtiger sig til i fællesskab at fastholde politisk fokus på implementering af planerne, og ambitionen er, at flere af landets DK2020-kommuner på sigt bliver en del af alliancen.
Kommunerne er tætte på borgerne og har redskaberne til at ændre og påvirke de rammer, der har størst betydning for klimaet. Det forpligter, siger borgmester Simon Aggesen, Frederiksberg:
– Jeg er glad for, at så mange kommuner bakker op om klimaalliancen. I kommunerne har vi en forpligtelse til at udvikle løsninger, der kan være med til at sikre et CO2-neutralt og klimarobust samfund. Kommunerne skal skabe rammerne for, at det er nemt at være klimavenlig borger og virksomhed, og det kræver, at vi lærer af hinanden. Det gør vi bedst gennem et tæt samarbejde, og nu er vi 16 kommuner, der tager klimalederskab og støtter hinanden i at nå vores klimamål. Det er en milepæl for kommunernes klimaindsats og nødvendigt, hvis vi skal nå de nationale klimamål. Jeg ser frem til samarbejdet i alliancen og håber, at flere kommuner fra hele landet vil melde sig til klimaalliancen, for det har Danmark og verden brug for.
Bred opbakning til alliancen
Den filantropiske forening Realdania, den grønne tænketank CONCITO, det internationale bynetværk C40 og KL bakker alle op om klimaalliancen, og de skal alle være med til at facilitere en årlig workshop og udarbejde et værktøj til at måle på kommunernes klimaindsatser.
Realdania glæder sig til at se kommunernes klimaplaner blive til virkelighed:
– Storbyer verden over er gået sammen i C40 om at løfte klimaindsatsen og nå Parisaftalens ambitiøse mål. At Frederiksberg Kommune nu tager de første vigtige skridt til at skabe en lignende alliance blandt danske kommuner, gør mig meget stolt. De 16 kommuner i klimaalliancen har allerede taget et stort, kommunalt klimalederskab gennem Realdanias indsats DK2020. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge deres videre samarbejde for den grønne dagsorden og se deres klimaplaner blive til virkelighed, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Concito: Et vigtigt initiativ
Der er behov for politisk lederskab, og derfor er klimaalliancen et vigtigt initiativ, påpeger den grønne tænketank CONCITO:
– DK2020-projektet har skabt en enestående ramme for klimaplanlægning i de danske kommuner. Næste skridt bliver den konkrete implementering og indsatser i den enkelte kommune, og her er der brug for ambitiøst politisk lederskab. Klimaalliancen er et vigtigt initiativ, hvor en række kommuner nu går sammen og forpligter sig til at gå forrest, når det netop gælder om ambitiøs implementering. Det er nu, der skal fart på klimaindsatsen i kommunerne, siger Christian Ibsen, direktør i CONCITO.
Fakta om klimaalliancen
- DK2020 klimaalliancen stiftes af 16 kommuner: Albertslund, Allerød, Assens, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Helsingør, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Køge, Lemvig, Lolland, Middelfart, Samsø, Sønderborg og Vejle.
- Klimaalliancens medlemmer forpligter sig bl.a. til at efterleve Parisaftalens langsigtede målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning på 1,5 grader.
- Klimaalliancens medlemmer forpligter sig til bl.a. til at indgå tæt alliance om at nå fælles mål, inspirere og støtte hinanden, samt øge fokus på kommunernes klimaindsats.
- Klimaalliancen er åben for alle danske kommuner, som har forpligtet sig på og fået godkendt en klimahandlingsplan, som sikrer reduktion af udledninger i overensstemmelse med Parisaftalens mål om maksimalt 1,5 graders temperaturstigninger, samt sikrer at kommunen bliver robust overfor de væsentligste klimarisici i kommunen.
Nyt medlem: TimeLaw Advokater
TimeLaw Advokater yder rådgivning til erhvervsvirksomheder.
– Vi er specialiseret i ansættelsesret, men tilbyder også generel erhvervsjuridisk og selskabsretlig rådgivning. Det kan typisk være i forbindelse med virksomheders etablering og drift, herunder medarbejder-, kunde- og leverandørforhold, siger advokat og partner Helle Groth Christensen (foto).
TimeLaw Advokater indgår i et strategisk samarbejde med finanshuset TimeGruppen.
– Det gør vi, fordi jura og økonomi går hånd i hånd i enhver erhvervsleders dagligdag, og det derfor giver stor værdi for kunden, at vi kan tilbyde en helhedsorienteret rådgivning.
Afdelinger i Brøndby og Aarhus

TimeLaw Advokater har afdelinger i Aarhus (Hinnerup) bemandet med advokat Janni Kappel (foto herover) og i Brøndby. I Brøndby sidder Helle Groth Christensen, som har mange års erfaring i rådgivning af erhvervskunder og selv tidligere har været in house advokat i store, børsnoterede virksomheder. De senere år har hun praktiseret som advokat på Vestegnen og ydet rådgivning til mange af virksomhederne her.
Helle er særligt skarp på alle forhold inden for ansættelses- og arbejdsret – og ser frem til at blive en del af og aktiv i Høje-Taastrup Erhvervsforum, hvor hun på generalforsamlingen onsdag blev valgt som suppleant til bestyrelsen.
TimeLaw Advokater
Park Allé 295, 2605 Brøndby
Tlf. 70 23 22 25
mail: hgc@timelaw.dk
web: www.timelaw.dk
Acrimo i Fløng var i mere end 60 år en familieejet virksomhed, men i 2015 stod det klart, at næste generation ikke ønskede at overtage den. Løsningen blev at få en ny topchef, som samtidig blev hovedaktionær, og hvor den tidligere ejer så fortsatte i en deltidsstilling for at sikre en glidende overgang.
Hvordan det er spændt af, og hvordan den nye direktør skaffede midler til at overtage Acrimo, kan du høre, når vi onsdag den 9. juni kl. 15.00 møder den nye ejer Jørgen Lennert Christensen og advokat Jesper Rye Jensen til et fyraftensmøde med generationsskifte/ejerskifte i fokus.
Tilmeld dig mødet her.
Du behøver ikke være millionær
– Jeg var bestemt ikke velhavende og i stand til bare lige at købe en mellemstor virksomhed som Acrimo. Vi arbejdede over et halvt år på at få den rigtige model på plads, men det lykkedes, og jeg ser det som et godt eksempel på, at man ikke behøver at være millionær for at få sin egen virksomhed.
– Der er flere løsninger, også selv om banken ikke vil gå med hele vejen. Og jeg håber, at mit eksempel kan give andre blod på tanden med hensyn til at etablere sig i erhvervslivet, siger Jørgen Christensen.

Acrimo er etableret i 1950’erne og har altid ligget i Fløng. Der er cirka 35 medarbejdere.
Fra håndværk til industri
Acrimo laver solafskærmning både til erhverv, offentlige kunder og til private. Der er cirka 35 beskæftigede, hvilket der også var, da Jørgen Christensen overtog firmaet i februar 2016.
– Nogle har forladt os, og andre er kommet til. Og så er her en del, som laver noget andet i dag, end de gjorde for fem år siden. Jeg kom ind som ejer og direktør uden særlig stor indsigt i denne branche, men den strategi, som jeg lagde med min professionelle bestyrelse, var at transfomere Acrimo fra at være en håndværksvirksomhed til at være en industrivirksomhed.
– Vi er ordreproducerende, men vi har de sidste fem år arbejdet meget målrettet med at bruge nogle faste skabeloner og processer, som vi kan genbruge, så hver ny ordre ikke bliver en helt nyt projekt, men hvor vi har nogle processer og strukturer, der passer. På den måde har vi fået en langt mere effektiv produktion og logistik, og vi har kunnet overføre medarbejdere til andre kundevendte funktioner.
Nytænkning og nye løsninger
Jørgen Christensen understreger, at kvaliteten i arbejdet, som altid har været et adelsmærke for Acrimo, er fastholdt, trods den øgede effektivitet.
– I stedet for kun at have fokus på selve produktet ser vi mere på, hvad produktet gør for kunderne: vi leverer komfort. I dag er de fleste af vores løsninger integreret i bygningsautomatikken, og det forsøger vi nu selv at udvikle os på. Senest er vi kommet med en sensor, der hjælper brugeren med at optimere indeklimaet.
– Vores produkter påvirker lys, skygge og varme, men vi er også begyndt at se på akustikken. I et klasseværelse er der brug for én akustik, når læreren underviser, og for en anden når eleverne fx har gruppearbejde og måske råber og støjer. Dér kommer vi med nogle loftshængte duge, der kan sænkes ned alt efter, hvilken akustik der er behov for i situationen.

Jørgen Christensen overtog aktiemajoriteten i Acrimo uden at kende specielt meget til branchen for solafskærmning og valgte at have en professionel bestyrelse at sparre med.
Tidligere ejer er ansat
Ifølge Jørgen Christensen har medarbejderne taget forandringerne rigtig godt. Det gælder også den tidligere ejer, Jørn Hansen, der fortsat er tilknyttet i en rolle som produktchef, hvor hans store kendskab til produktdeltaljerne udnyttes.
– Det var ellers Jørn Hansens tanke, at han ville slippe det helt, når han solgte familievirksomheden. Men i vores dialog fandt vi denne løsning, som vi begge er meget glade for, fortæller Jørgen Christensen, som også selv har fået et nyt syn på at være virksomhedsejer.
Gør virksomheden lækker
– Da jeg gik ind i det her, så jeg det som en mulighed for at komme ind og strømline det hele for måske at sælge virksomheden igen. Men efter at have lært medarbejdere, virksomhed, kunder og marked at kende har jeg stor lyst til at blive her i mange år; virksomheden har et kæmpe potentiale, mener jeg.
– Jeg tror da heller ikke, at vi har gjort virksomheden mindre salgbar – selv om vi ikke skal sælge – med de tiltag, vi har gennemført; snarere tværtimod. Til gengæld tror jeg, at mange SMV’ere forsømmer at tænke på, hvordan de gør sig lækre til salg. Der var en af grundene til, at jeg fra start valgte at have en professionel bestyrelse at sparre med.
Hellere ti år for tidligt end ti år for sent
Advokat Jesper Rye Jensen, ETOS Advokater, slår fast, at det næsten aldrig kan blive for tidligt at tænke på generationsskifte i en virksomhed.
– Heller ikke i Jørgens tilfælde, selv om han er langt fra pensionsalderen. Begynd hellere at tale om generationsskifte ti år for tidligt end ti år for sent.
– Det, vi ser her hos Acrimo, er jo nok mere en virksomhedsoverdragelse end et traditionelt generationsskifte. Men det bliver jo også mere og mere almindeligt, at den nye ejer kommer udefra. Før var det mere eller mindre mejslet i granit, at børnene – eller ældste søn – skulle overtage forretningen. Nu sker det oftere, at børnene siger nej tak, fordi de måske allerede er etableret på anden vis.
Kapitalkrav forbavser
– En løsning kan også være at aktivere medarbejdere i ejerskab. Men typisk er de ikke specielt formuende, så også derfor skal generationsskifte håndteres rettidigt. Det kan sagtens løses, for egentligt er det ret overraskende, hvor lidt kapital man behøver at have med. Men det kræver tid at få den finansiering på plads, påpeger Jesper Rye Jensen.
Han vil på mødet den 28. oktober også vil komme ind på den beskatning, man skal være opmærksomhed ved et virksomhedssalg, og hvordan den kan lettes ved hjælp af god planlægning.

Jørgen Lennert Christensen (t.v.) og Jesper Rye Jensen i systuen, hvor Acrimo producerer solafskærmning.
Nyt medlem: Sicodan.
Sicodan har sine rødder tilbage til 1899, og har siden 1963 specialiseret sig i salg og rådgivning af maskiner og udstyr til ventilation og metalpladebearbejdning. I forlængelse af et generationsskifte for tre år siden, hvor Kristian Kjær overtog virksomheden, er opbygget endnu et forretningsområde, som nu for alvor skal foldes ud. Det gælder salg af funktionelt arbejdstøj, sikkerhedstøj og -sko, profiltøj, fritidstøj samt værktøj og sikkerhedsudstyr.
Kristian Kjær: – Ideen opstod, da vi sidst i 2020 flyttede fra Ishøj til her på Baldersbuen for at få mere plads. Vi anskaffede os en kassevogn og ansatte en mand til i første omgang at løse en del praktiske opgaver med flytningen. Samtidig ville jeg gerne have ens arbejdstøj til vores medarbejdere, men vi kunne ikke rigtig finde en lokal leverandør.
– Så fik jeg den tanke, at vi kunne indrette kassevognen til en rullende forretning med arbejdstøj, dels til vores eksisterende kunder, som dermed fik en one-stop-shop, dels til andre erhvervsdrivende her i området. Og for den sags skyld også gerne privatkunder. Alle er velkomne til at handle i vores webshop på sicodan.com
Arbejdstøj må godt være smart
Kassevognen begrænser, hvor stort et sortiment der kan komme med ud til kunderne. Men der er plads til et repræsentativt udsnit, som er udvalgt i forhold til den kunde, der skal besøges – om det skal være slidstærkt arbejdstøj, funktionelt, sporty eller smart profilbeklædning.
– Og det, vi ikke kan have med i bussen, har vi altid her på adressen, hvor vi opbygger en stor fysisk butik, fortæller salgschef Nichlas Kento. Her har vi blandt andet kendte mærker som Engel, Snickers og Carhartt og sikkerhedsfodtøj fra vores nabo Bjerregaard Sikkerhed og Airtox Industries A/S.
– Arbejdstøj må gerne have et moderne snit og være behageligt at have på. På det punkt er der et godt match med funktionel beklædning og sportstøj, både hvad angår komfort og materialer. Vi får jævnligt forespørgsler der ligger uden for det gængse sortiment indenfor arbejdstøj, f.eks. har vi en kunde der er anlægsgartner, og de bruger tank tops, det har vi nu også i sortimentet – vi lytter til vores kunder, og finder løsninger.
Sicodan tilbyder også tryk og brodering af logo på tøjet. Med egen trykpresse kan de sikre hurtig levering, og deres grafiske designer står klar, hvis du har brug for assistance til dit logo.

Nichlas Kento (t.v.) og Kristian Kjær i Sicodans nye bus, der har arbejdsbeklædning med ud til kunderne.
Vi skal gøre en forskel
Salget af maskiner til metalindustrien sker gennem agenturer for flere internationale producenter, og det er afgørende for Kristian Kjær, at Sicodan kan tilføre kunderne ekstra værdi. Ellers kan de lige så godt købe deres maskiner hos en anden. One-stop-shop konceptet er en del af den tankegang, men ellers er det på service og rådgivning, at virksomheden kan gøre en forskel.
– Vi går i dialog med kunden, analyserer deres behov og præsenterer dem for mulige løsninger. Måske er det en helt anden teknologi, der skal i spil. Vi har også mulighed for at tage kunden med ud og se maskinen i aktion hos en af vores andre kunder. Vi er ikke knyttet til én leverandør, men vælger den leverandør der kan levere den løsning, der passer bedst til kundens behov. Desuden har vi nogle faste samarbejdspartnere, hvor vi selv har kunnet specificere krav til maskinerne, oplyser Kristian Kjær.
Udover salget tilbyder Sicodan også at installere maskinen samt uddanne og træne produktionspersonalet, så de er godt klædt på til at betjene udstyret.
Sicodan har udviklet et servicekoncept med serviceaftaler, der passer til de enkelte maskiner, og har et team af teknikere med dybdegående teknisk viden og produktkendskab. Næsten alle maskiner leveres som turn-key med software og kan købes, leases eller lejes.
Luft i stedet for nitrogen

Mickey Mouse udskåret med LaserCut hos Sicodan.
Kristian Kjær har selv udviklet et produkt til laserskærere, som Sicodan er ene om på markedet. Her bruges atmosfærisk luft i stedet for nitrogen eller oxygen.
– Nitrogen er dyrt. Med vores løsning sparer du 200-350 kr. i timen. Du har heller ingen logistikudfordringer, for du har dit eget kompressoranlæg stående, bemærker Kristian Kjær.
De primære markeder er Danmark, Sverige og Norge, men Sicodan har også maskiner i Litauen, Tyskland og Italien.
– Vi er totalleverandør af maskiner til metalindustrien, og vores kunder er typisk inden for ventilation, smede, blikkenslagere og teknisk isolation. Sicodan ligger i toppen i forhold til konkurrenterne, fordi vi har det rette produktudvalg, og et rigtig godt hold af dygtige medarbejdere, og sådan har det været i mere end 30 år, fastslår Kristian Kjær.

Vi tror på tiden efter corona
Coronaen har været hård ved Sicodan på den måde, at kunderne investerer mindre, metalpriserne og transportpriserne er steget voldsomt, og leveringssikkerheden har været ramt. I et tilfælde måtte Sicodan vente næsten på et år på at få en bestilt maskine hjem. I flere måneder har firmaet haft en stor maskine stående hos en kunde i Norge, men har ikke kunnet sende mandskab op for at installere den.
– Nu begynder der at komme nye ordrer og mange forespørgsler. Vi har haft en nedtur, men vi ser nu rigtig mange positive tegn for fremtiden, lyder det fra Kristian Kjær.
Sicodan
Baldersbuen 49, 2640 Hedehusene
Tlf. 49 19 05 85

LaserCut-maskine hos Sicodan.
Det er præcist et år siden, at webbureauet Lost In Space flyttede ind på Høje-Taastrup Station. På trods af Covid-19 er det lille bureau gået fra to til fem medarbejdere og har fået god vind i sejlene både lokalt og på landsplan, hvor de også har åbnet en afdeling midt i Aarhus.
– Den eneste grund til at vi ikke er flere, er sådan set at det har været svært at finde de rette profiler, siger adm. direktør Jesper Katz (foto). Vi er på en mission, og til det skal vi bruge de bedste astronauter.
Fokus på lokale kunder
Lost in Space har fokus på de lokale kunder, ligesom en stor del af konceptet er henvendt til små og mellemstore virksomheder, som også ér størstedelen af bureauets kunder.
Men Lost in Space kan også hjælpe større kunder i hele landet. Det gælder blandt andet et sjællandsk storcenter, en bank, flere privathospitaler, et forsikringsselskab og en ejendomsmæglerkæde.
Lost in Space har siden takeoff i april 2020 haft mere end 70 kunder igennem forretningen – enten for at få en helt ny hjemmeside, eller deres eksisterende materiale har fået et boost.
Lost in Space beskæftigere sig med WordPress hjemmesider, søgeoptimering hvor topplaceringer på Google er i fokus, og sociale medier hvor alle de forskellige platforme er i spil.

