Udgivet d. 10. marts 2025

DBU og DBU Bredde: Strategiaftale styrker fundamentet for dansk breddefodbold

Bedre rammer for klubber, børn og fællesskab

Dansk breddefodbold står over for en markant styrkelse. En ny strategiaftale mellem DBU og DBU Bredde sikrer, at fodbolden i hele landet får et stærkere fundament.

Med et øget økonomisk bidrag fra DBU til DBU Bredde går dansk breddefodbold ind i et nyt kapitel og bidrager til, at dansk fodbold samler og begejstrer nationen.


Aftalen skal sikre bæredygtig udvikling af breddefodbolden

DBU’s formand, Jesper Møller, fremhæver betydningen af aftalen og det brede samarbejde, der har gjort den mulig:

Foto: Fodboldbilleder.dk

“Denne aftale cementerer vores fælles ambition om at styrke fundamentet for dansk fodbold – de danske fodboldklubber og hundredtusinder af spillere og frivillige. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle de parter, der har bidraget til forhandlingerne. Med denne aftale sikrer vi, at endnu flere børn, unge og voksne får mulighed for at dyrke fodbold under de bedst mulige forhold. Sammen fortsætter vi arbejdet for at udvikle dansk fodbold og sikre de stærke fællesskaber, så fodbold fortsat kan samle og begejstre.”


Klubmiljøer og fodboldcampus i Høje-Taastrup Kommune

Udvikling af klubmiljøer og særligt fokus på pige- og kvindefodbold er i fokus i en den planlagte velfærdsalliance mellem Høje-Taastrup Kommune, DBU og DBU Sjælland.


Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.