Udgivet d. 29. januar 2017

Da Erhvervsrådet sammen med Hedehusene Erhvervsforening besøgte Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup, fortalte afdelingsleder Sus Berlick om stort behov for flere praktikpladser i Høje-Taastrup.
Skolen har ca. 600 elever igennem på et år og er blandt landets største. Hele 75 procent af de unge kommer videre i job eller uddannelse. 
Skolen har omkring 20 værksteder, alt lige fra frisør og styling til køkken, omsorg og pædagogik. I Greve samarbejder skolen med ca. 35 virksomheder, som tager i unge i praktik nogle uger hvert år.
Produktionsskolen tager imod elever med behov for at afklare deres videre udddannelses- og arbejdsforløb. 
Stedet huser en række værksteder som reception og kontor, køkken og kantine, foto og medie, grafik og design, computer, service, omsorg og pædagogik, hvorfra eleverne skal i praktik i en virksomhed. Produktionsskolen er også vært for KUU, den Kombinerede UngdomsUddannelse.

Disse områder mangler praktikpladser
Ifølge Sus Berlick har skolen især brug for praktikpladser, hvor eleverne kan få erhvervstræning, inden for disse områder: 
Vuggestuer, Børnehaver, SFO/Fritidsklubber
Plejehjem/aktivitetscentre, Institutioner for handicappede, Bosteder
Institutionskøkkener, Kantiner
Restauranter, Cafeer
Vagtfirmaer, Ejendomsservicevirksomheder
Håndværksvirksomheder
Andre servicevirksomheder

Kan du hjælpe med praktikplads, så ring til Sus Berlick på telefon 61 61 84 00 eller send en mail til sb@produktionsskole.dk 

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.