Udgivet d. 15. maj 2025

Rampelyset peger på alle de uddannede faglærte inden for det seneste år.

I Høje-Taastrup Kommune fejres de borgere i kommunen, der har afsluttet en erhvervsuddannelse inden for det seneste år. Det sker mandag den 16. juni 2025 kl. 18.00 – 20.00 på rådhuset.

Invitationen er til alle borgere i Høje-Taastrup Kommune, der har færdiggjort deres erhvervsuddannelse inden for det seneste år. Det er første gang, kommunen afholder denne begivenhed og håber på, at det kan blive en årlig tilbagevendende festlig begivenhed.

Programmet indeholder lidt musik, lidt lækker mad og lykønskningstaler fra borgmesteren og fra direktør Jesper Skou, Wicotec Kirkebjerg A/S samt uddeling af et diplom fra Høje-Taastrup Kommune.

Da det er første gang, kommunen afholder denne begivenhed, opfordres alle virksomheder til at støtte op om fejringen ved at invitere tidligere elever eller lærlinge, der har afsluttet en erhvervsuddannelse inden for det seneste år. Borgmesteren har et budskab til alle disse erhvervsfaglige helte.


Som borgmester i Høje-Taastrup Kommune vil jeg gerne ønske dig et stort tillykke med din gennemførte erhvervsuddannelse. Det er en stor bedrift, som både du og kommunen kan være stolte af.
Michael Ziegler, borgmester


Sådan kommer du med

Se det fulde program og alt om tilmelding


Erhvervsuddannelsernes år 2025

Erhvervsuddannelsernes år er i høj grad et formidlingsprojekt, der vil fejre erhvervsuddannelserne. Bag projektet står en række toneangivende organisationer.

Formålet med Erhvervsuddannelsernes år 2025 er at fremme børn og unges interesse for erhvervsfaglige kompetencer og dannelse. Og at de får lov at opleve glæden ved at koble teori og praksis til at skabe noget nyt og blive superdygtige til et fag. Initiativet til formidlingsprojektet sker i forlængelse af, at Danmark er vært for Europas største uddannelsesevent – EuroSkills 2025 i Herning.


Euroskills 2025 i Herning

Danmark er vært for EuroSkills i 2025, hvor mesterskaberne for unge faglærte i Europa finder sted i Herning. Det er Danmarkshistoriens største uddannelsesevent og her er nogle nøglefakta, der er værd at hæfte sig ved.

Tema:
Fokus på grøn omstilling, hvor faglærte spiller en central rolle i implementeringen af bæredygtige teknologier.

Dato og sted:
Afholdes 9.-13. september 2025 i MCH Messecenter Herning, Danmark.


Deltagere:
Omkring 600 unge faglærte fra 33 lande konkurrerer i 38 forskellige fag.

Besøgende:
Der forventes op mod 80.000 gæster.



Følg med i nyhederne fra Euroskills 2025.
📸euroskills2025

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.

<div class="mc4wp-response"></div>