Udgivet d. 11. august 2021

Nyt medlem: Klinik Larbach.

De fleste, der har passeret ungdomsårene, har oplevet, at kroppen knirker lidt her og dér efter en lang dag på arbejdet – eller efter havearbejde, sport eller andet, der har sendt kroppen på overarbejde. Men nu er det i Taastrup muligt at få genoprettet kroppens balance. Eller bare nyde noget tid med fokus på sig selv under kyndig behandling.

Det er med et koncept, der er helt nyt for de fleste. De to erfarne erhvervskvinder med rødder i Taastrup, Annette Bache og Lone Larsen, har etableret Klinik Larbach, der tilbyder cryo-terapi, fedtfrysning, cool-lifting og kompressionsmassage. Klinikken henvender sig både til idrætsudøvere, erhvervsfolk, kronikere og helt almindelige mennesker.

– Ikke to mennesker er ens, men fælles for de fleste mennesker med skavanker gælder det om at komme ind til kernen og hjælpe kroppen til at genoprette balancen. Vi har nøje udvalgt en række behandlinger, der på forskellig vis er med til at igangsætte kroppens naturlige processer, siger Annette Bache.

Behandling med kulde

Cryobehandling består af, at man går ind i en kuldesauna og i tre minutter udsættes for 140 graders koldt nitrogen. Rent teknisk sender huden signaler til hjernen om at trække blodet helt ind til de indre organer, når huden fryser.

– Når man efter de tre minutter træder ud i varmen, så strømmer blodet ud i kroppen igen. Den følelse er ikke bare helt fantastisk. Den er også sund, fortæller Lone Larsen, som har dårlig hofte og ryg:

– Cryo har mindsket mine smerter i hoften. Nu går jeg mere frit og kan holde smerterne nede ved at vedligeholde behandlingerne i cryoen. Min ryg er mere bevægelig og er ikke øm efter en lang arbejdsdag, som den var før.

Når blodet strømmer ud i kroppen igen, filtreres affaldsstoffer og booster blodet, så kroppen eksempelvis kan opdage en betændelse.

– Det er som om, blodet ser kroppen med nye øjne. Cryosauna er derfor godt for rigtigt meget, for eksempel sportsskader, gigt, appelsinhud eller hovedpine, understreger Annette Bach, der selv har oplevet stor effekt af behandlingen i forhold til sine gigtknæ.

kabine
Lone Larsen (t.v.) og Annette Bache med deres kuldesauna, der kan afhjælpe diverse skavanker.

Skønhed og velvære

Med investering i særligt teknisk udstyr tilbyder klinikken også behandlingsformerne fedtfrysning og cool-lifting ved hjælp af kulde. Fedtfrysning er en ikke-kirurgisk behandling, hvor man fryser fedt væk ved at nedkøle fedtcellerne til minus 10 grader i et givent område på kroppen. Ved denne temperatur krystalliserer fedtcellerne, som resulterer i, at fedtcellerne dør og udskilles gennem lymfekanalerne. Heroverfor er cool-lifting en ny metode til behandling af rynker, hvor huden fugtes via kulde og collagen/hyaluron.

Kompressionsmassage

Samtidig tilbyder klinikken kompressionsmassage, der ikke anvender kulde, men som sætter kroppens stofskifte, lymfesystemet og rensningsprocesserne i bevægelse.

– Alle, der trænger til at blive afspændt, kan få glæde af kompressionsmassage. Massageformen er velegnet til alle, der døjer med væskeophobninger i kroppen forårsaget af skader på lymfesystemet, fortæller Annette Bache og Lone Larsen, som sammen med medarbejderne er klar til at lægge en individuel plan for den enkelte kunde.

Kuldesauna

Reception med borgmesterbesøg

Efter en indkøringsperiode af maskiner og medarbejdere, der alle er uddannet eller certificeret inden for behandlingerne, er der indvielsesreception tirsdag den 17. august fra kl. 14 til 17. Borgmester Michael Ziegler holder indvielsestale cirka 14.30. 

Klinik Larbach

Rugvænget 22, 2630 Taastrup

Tlf. 91 54 45 45

mail: info@larbach.dk 

web: www.larbach.dk 

 

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.