Udgivet d. 21. marts 2019
Erhvervsforums generalforsamling tirsdag blev holdt på Teknologisk Institut Taastrup, som tog imod os med en kreativ udfordring: Idéudvikling på 45 minutter.
I instituttets FabLab fik deltagerne den opgave at forhindre eller besværliggøre cykeltyverier. Det var muligt at udspørge cyklister og tidligere cykeltyve og bruge deres behov og erfaringer til at komme med løsninger.
I FabLab var alverdens værktøjer stillet til rådighed. Idérigdommen var stor, og de syv grupper kom med mange konstruktive bud, som de havde bygget modeller af. Fremtiden ser sort ud for cykeltyvene, hvis blot nogle få af ideerne bliver til virkelighed!
To nye suppleanter til bestyrelsen
Efter de 45 minutters power-idéudvikling holdt Erhvervsforum sin generalforsamling. Formand Kim Rasmussen (foto) aflagde beretning.
- Til bestyrelsen blev der valgt to nye suppleanter:
Hotel & Revenue Manager Ghazal Jafari fra Quality Hotel Høje Taastrup
Advokat Jesper Rye Jensen fra ETOS Advokater