Vil du arbejde intensivt med at udvikle din forretningsidé, skabe nyt netværk og øge din virksomheds chancer for succes? Så tilmeld dig forløbet ”Iværksætteri i praksis”, der består af 12 undervisningsgange og foregår i City2.
Forløbet tager dig igennem centrale emner som ”Idéudvikling og innovation”, ”Juridiske forhold”, ”Kundeforståelse” og ”Budget og finansiering”. Undervisningen har fokus på DIN virksomhed. Erfarne undervisere fra Copenhagen Business Academy tager dig, skridt for skridt, gennem udvikling af din virksomhed.
Undervisningen veksler mellem oplæg, gruppeøvelser og individuelt arbejde og præsentation. Det skaber et unikt rum for dig til at udvikle din virksomhed i tæt samspil med andre iværksættere og et professionelt team af undervisere.
Forløbet lægger op til, at du aktivt arbejder med at udvikle din virksomhed – så du bruger det, du har lært, til at styrke din virksomhed undervejs.
Det koster 1.000 kroner at deltage i forløbet. Dertil kommer ca. kr. 500 til undervisningsmaterialer. Hvis du har lyst, kan du også tilmelde dig eksamen (mod ekstra betaling).
Forløbet udbydes i samarbejde mellem Copenhagen Business Academy og Høje-Taastrup Kommune.
Hvornår er der undervisning?
Der er undervisning 2. – 9. – 16. – 23. og 30. november og 7. – 14. og 21. december 2017 og 4. – 11. – 18. og 25. januar 2018. Alle dage fra kl. 16.30-20.30 i City 2, Cityringen, 2630 Taastrup.
Hvad koster det?
Det koster kr. 1.000,- som betales ved tilmelding til Copenhagen Business Academy. Dertil ca. 500 kroner i undervisningsmaterialer.
Hvornår skal jeg tilmelde mig?
Senest den 1. november. Der er begrænset antal pladser, så det er først-til-mølle.
Hvem kan deltage?
Forløbet er for både nystartede virksomheder (max 3 år) og for iværksættere, der overvejer at gå i gang.
Virksomheder inden for alle brancher kan tilmelde sig.
Uddannelsen er en del af en akademiuddannelse, og Copenhagen Business Academy vil derfor bede dig om at oplyse din uddannelsesbaggrund ved tilmelding.
Hvor kan jeg få mere information og tilmelde mig?
Læs mere om uddannelsen og tilmelding på Copenhagen Business Academy’s hjemmeside