Udgivet d. 31. maj 2018

Jossie Baltzer har haft en karrierevej som kun de færreste: Udannet i en bank Peru og nu indehaver af en bedemandsforretning i Taastrup. Det kræver næsten en forklaring, og den kommer her.

Det var et ægteskab med en ung mand fra Danmark, som førte Jossie den lange vej. Hun var steget hurtigt i graderne i en af Perus store banker, da hun traf Kim og rejste med ham til Danmark, hvor hans familie drev bedemandsforretninger i Vanløse og Taastrup.

– I mit job i Peru var jeg med til at udvikle et bankprodukt, der gjorde det muligt for folk at få deres eget hus på meget kort tid. Den opgave fyldte meget hos mig, og jeg nød kundernes glæde, når de fik nøglen til deres hus. Jobbet som bedemand er jo ganske anderledes, men alligevel er du også her med til at gøre noget enestående for andre mennesker, noget der sætter aftryk i deres liv. 

Ann Ottens og Jossie Baltzer sikrer, at telefonen altid bliver taget hos Tåstrup Bedemandsforretning, nat og dag, hverdag og weekend.

Oplært hos svigermor i Taastrup
Jossie Baltzers svigerforældre, Svend Erik og Birgit Baltzer, drev hver deres forretning i Vanløse og Taastrup. Da hun blev gift ind i familien, tilbød de hende i 2001 et job, så hun på den måde hurtigere blev en del af det danske samfund.

Hun hjalp til i Taastrup og blev oplært af Birgit Baltzer. Da generationsskifte kom på tale i 2011, ønskede ingen af børnene at overtage forretningen, og da Jossie i mellemtiden var uddannet som bedemand, blev den logiske løsning, at hun overtog Tåstrup Bedemandsforretning.

Altid tilgængelig
De seneste to år har hun drevet forretningen i tæt samspil med Ann Ottens, som senere i denne måned bliver færdiguddannet bedemand.

– Det passer fint at være to om forretningen, for du skal jo nærmest være tilgængelig altid. Og antallet af opgaver passer også til to fuldtidsstillinger, siger Jossie.

Ann valgte at uddanne sig til bedemand på en baggrund som social- og sundhedsassistent, hvor hun har plejet og passet døende mennesker og hjerneskadede personer. Det har givet hende en stor ballast i at tale med folk i sorg og krise.

– Jeg har i flere år haft mod på at blive bedemand, fordi det gjorde stort indtryk på mig at arbejde med døende mennesker. Samtidig var jeg nysgerrig efter at vide, hvad der skete efterfølgende, når bedemanden kom til. Derfor søgte jeg ind som bedemand og har aldrig fortrudt det, siger Ann.

Du skal være psykisk stærk
Faktisk er der stor interesse for at blive bedemand fra personer, som gerne vil give en hjælpende hånd til mennesker i en svær situation.

– Men det er ikke alle, som evner jobbet. Du skal være psykisk stærk, siger Jossie, som selv har det sværest med de situationer, hvor der er børn involveret – hvad enten det er et barn, som et død, eller et barn som mister en forælder.

Ann Ottens har flair for design og har designet udsmykningen på denne urne – et hjerte kombineret med tegnet for uendelighed.

Mange praktiske opgaver
Foruden at tage hånd om de pårørende har bedemanden en række praktiske opgaver at løfte for familien omkring et dødsfald. Det gælder eksempelvis kontakt til myndigheder og kirke.

Ann: – Under uddannelsen lærer du om lovgivning, psykologi og kommunikation foruden de praktiske ting. Der er forskellige regler fra kirke til kirke, også for de tre som vi arbejder med i Taastrup. Det kan være krav om hvilke typer urner, der må benyttes, fredningstiden for et kistegravsted, hvordan kapellet må benyttes osv. Der er mange ting, du skal vide, og som du ikke kan slå op i en håndbog.

Hvis der skulle være noget, som de to bedemænd ikke ved eller ligger uden for deres kompetencer, har de et samarbejde med Ret & Råd i Glostrup, hvor kunderne kan få en halv times gratis vejledning.

Trends omkring dødsfald
Antallet af kistebegravelser er faldet kraftigt de seneste årtier. I københavnsområdet er det hele nede omkring 10 %.

En anden tendens er et stigende antal borgerlige højtideligheder, fordi færre er medlemmer af folkekirken. 

– Den type højtideligheder holder vi ofte i offentlige kapeller, og hvor vi så som bedemænd har en større rolle. Tit er det os, som holder talen over den afdøde. Det er jo en uvant situation for familien, så de vælger ofte at overlade det til bedemanden.

Antallet af kistebegravelser er faldende, men selvfølgelig kan Tåstrup Bedemandsforretning tilbyde et større udvalg af kister.

Også kunder fra andre trossamfund
Andre trosretninger end folkekirken er også blandt kunderne. Især mange katolikker på grund af Sankt Pauls Kirke i Taastrup, men mormoner og buddhister har de også betjent. Det er tidskrævende, men også spændende at sætte sig ind i andre traditioner.

Alle, uanset tro eller ikke tro, har ret til et gravsted. Men stadig flere vælger at få deres aske spredt over havet. Eller, som Prins Henrik, at få halvdelen spredt og halvdelen i et gravsted.

Bedemanden er på Facebook
Bedemandsbranchen hviler på mange traditioner, men Tåstrup Bedemandsforretning er også åben for det nye. Både Ann og Jossie har deltaget i Erhvervsforums kursus om sociale medier, og forretningen har en Facebook-side.

Jossie: – Det er Ann, som har skubbet på. Jeg er lidt den gamle skole, oplært af Birgit Baltzer, som er en højt respekteret person i branchen. Men vi skal selvfølgelig også modernisere os lidt, så når Ann har plaget om at bruge de nye medier, har jeg givet efter. Men vi er meget opmærksomme på, at det er en fin balancegang at begive sig ind på Facebook med en forretning som vores.

Jossie Baltzer er bankuddannet i Peru og siden 2011 indehaver af Tåstrup Bedemandsforretning.

Med til at nedbryde tabuer
Ann: – Vi lægger selvfølgelig ikke noget på om vores sager og kunder. Men vi vil gerne være med til at nedbryde tabuet om at tale om døden og afmystificere vores arbejde. Ofte er mange menneskers første kontakt med en bedemand er jo, når de har mistet en. Vi bruger Facebook til at vise noget fra vores hverdag, så de kan se lidt om de mennesker, der er bag forretningens facade. For vi er jo nogle søde og rare mennesker, synes vi…

– Vi kan også lægge billeder op, hvor vi har gjort det pænt i kirken, eller som for nylig hvor Ann var på en fagmesse i Paris. Vi vil gerne give folk et indblik i, hvad vi laver, så de kan komme lidt tættere på os, siger Jossie.

Vi skal yde det bedste
– Men ellers er jeg til traditionerne. Jeg går ikke ud og tilbyder os. Vores bedste reklame er at yde det bedste til de pårørende og til vores samarbejdspartnere på hospitaler, plejehjem og hospicer. Forretningen har været her siden 1969, og jeg kan se, at vi betjener samme familier i flere generationer. Det tager jeg som en anerkendelse af vores måde at gøre tingene på, siger Jossie.

En måde at mindes på uden at støde nogen: Fingeraftryk af afdøde bliver printet i halskæde, øreringe eller manchetknapper.