Udgivet d. 1. august 2017

Det ligner noget med 120 års erfaring på Taastrup Hovedgade 81. Her ligger Trolle’s Eftf., der smykker sig med titlen Vestegnens ældste guldsmed og urmagerforretning.
Forretningen åbnede helt tilbage i 1890’erne, dengang gaden hed Køgevej. Trods den lange historie har forretningen kun haft tre ejere. Den blev etableret af guldsmed Poul P. Andersen. I 1936 kom guldsmed og urmager Poul Christian Trolle til. Og 6. marts 1981 åbnede de nuværende ejere, Toril og Henning Larsen, som nye ejere af den moderniserede forretning.
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at den nuværende ejer også hedder Poul (Poul Henning Larsen), så alle tre ejere i de ca. 120 år har heddet Poul. Om end den nuværende ikke bruger det navn, men nøjes med Henning. 

En tæt kontakt med kunderne er et kendetegn for Trolle’s Eftf. på Taastrup Hovedgade.

Urmager i tredje generation
Tallet tre går igen på endnu en måde, da Henning Larsen er sin families tredje generation som urmager.
– Min far kom i lære hos i sin onkel. Senere, da tiden var inde til, at jeg skulle i lære, havde min far en lærling, hvis far selv var urmager, og så kom jeg i lære hos ham. Det er bedre at komme i lære hos en fremmed end hos din egen far, fordi du har mere respekt for andre mennesker, mener Henning Larsen.
Der har altså været guldsmed og urmager på adressen siden slutningen af 1800-tallet. Og da Toril og Henning Larsen kom til i 1981, var der tre andre guldsmede og urmagere i Hovedgaden foruden tre i City 2.
– Vi har boet i Taastrup siden 1972, så vi kendte udmærket Trolles forretning. Vi var ellers tæt på at overtage en forretning i Køge i 1981, men endte med at sige nej. Og bare en måned efter hørte vi, at denne her forretning var ledig, fordi Rigmor Trolle døde, fortæller Toril Larsen.
I dag er der to guldsmede- og urmagerforretninger tilbage på Hovedgaden. Henning Larsen ser det en klar fordel, at de er flere om buddet.
– Vi er meget afhængige af, at der er mere end en forretning som os. Vi skal holde kunderne i byen. Så hvis der kommer kunder ind og har brug for noget her og nu, som vi ikke har, sender vi dem altid videre til vores kollega. Og vi har indtryk af, at de gør det samme. Det vigtigste er, at kunden kan få det, som han eller hun har brug for. Derfor mener jeg også, at City 2 kun har været til gavn for forretningslivet her i bymidten, fordi de trækker kunder til byen.

En levedygtig branche
Toril og Henning Larsen er sikre på, at urmagerbranchen nok skal klare sig. Butiksdød er ikke udbredt.
– I vores tilfælde lever vi meget af faste kunder, der gerne vil betjenes. Vi har familier, som er kommet her i butikken i flere generationer. Vi prøver at behandle vores kunder, som vi gerne selv vil behandles. Vi kender kunderne og kan spørge lidt ind til. hvordan det går med familien. Det giver også kunderne en tryghed, bemærker Toril Larsen.
Henning Larsen har en fast tro på, at de unge også bliver kunder en dag.
– Det kan godt være, at de unge i dag bruger deres telefon til at se, hvad klokken er. Men det er da nemmere bare at kigge på sit armbåndsur end at hive telefonen op af lommen. Det er også bevist, at du opfatter tiden bedre, når du ser den på et ur med visere. Hvis du blot ser tallene 13:29, er det ikke en information, du rigtig kan bruge til noget. Men hvis du ser på dit armbåndsur, at viserne står på 13 og 29, og du måske skal noget kl. 14, så har du straks afkodet, om du har god tid, eller om du skal skynde dig, siger Henning Larsen.
Toril Larsen tilføjer, at de unge – navnlig mændene – begynder at gå med ur, fordi det samtidig fungerer som et smykke.
– Det mærker vi tydeligt, siger hun. Når du unge skal vælge, lægger de mere vægt på urets udtryk end på dets funktioner. Uret bliver et statement for dem. Mange har også flere ure at skifte imellem. I øvrigt er der mange unge piger, som gerne vil gå med herreur, fordi de er mere udtryksfulde.

Travlt på værkstedet
Trolle’s Eftf. har eget værksted, hvor Henning Larsen har specialiseret sig i at reparere ældre ure. I nogle tilfælde må han selv fremstille reservedele, fordi de ikke er til at skaffe mere. Det trækker kunder til langvejs fra. Blandt andet har han repareret et ur fra 1700-tallet, der var skilt ad i hundredvis af dele. Han laver også lidt guldsmedearbejde, men i værkstedet er han mest urmager. Ude i butikken er salget nogenlunde 50-50 mellem ure og smykker.
– Om der er noget jeg er specielt stolt over at have repareret? Det kan lige så godt være en lille ting som en stor, kompliceret opgave med flere hundrede dele. Alt kan løses; det er blot et spørgsmål om at have fantasi til det. Løser jeg en simpel ting, som andre ikke har kunnet, er det da en enorm cadeau til mig. 

Dette her ur fra 1700-tallet skilte Henning Larsen totalt ad og fik det til at virke igen.

Kendte smykke-brands
I alle år har parret været forhandlere af de kendte brands danske Ole Lynggaard og finske Lapponia, som begge er repræsenteret på flere kendte museer verden over.
– Det er meget spændende at vi har kunnet følge deres udvikling og succes, siger Henning Larsen. Ole Lynggaard startede firmaet ene mand som udlært guldsmed for over 50 år siden. I dag er både hans datter Charlotte og søn Søren med i firmaet og på værkstedet arbejder ca. 40 guldsmede.
Det finske Lapponia er også grundlagt for mere end 50 år siden af Pekka Attilla i Lapland, hvor han fandt guld, og slog sig sammen med guldsmed og billedhugger Bjørn Weckstrøm.

Ikke tid til at lære nye op
Tilgangen til faget er ifølge Henning Larsen et sørgeligt kapitel, som han selv kan have lidt dårlig samvittighed over. Landets eneste urmagerskole ligger i Ringsted, og hvert år bliver han spurgt om at tage en praktikant.
– I år er der nok 15, som har spurgt om praktikplads. Det er vel hele årgangen på uddannelsen. Vi har en travl hverdag, hvor vi har bygget forretningen op på, at vi har en faglig kunnen. Jeg er meget optaget, fordi kunderne ofte spørger efter chefens vurdering, hvis de kommer med et ur, der skal repareres. Derfor kan jeg ikke afse til at lære en urmager op på den måde, som jeg kunne tænke mig. Det beklager jeg, for jeg er fuldt bevidst om, at branchen har brug for tilgang. Det er synd og ærgerligt, når de unge må have med at have deres praktik på skolen og ikke ude på et rigtigt værksted, siger Henning Larsen. 

Følger med tiden
Selv om forretningen er mere end 100 år, følger Trolle’s Eftf. den nye udvikling. Forretningen er på internettet med hjemmeside og Facebook. Det er de unge medhjælpere i butikken med til at holde ved lige. 
– Vi har også en webshop, som vores grossist står for, siger Henning Larsen. Vores branche er ellers ikke plaget af, at handelen flytter over på internettet på bekostning af de fysiske butikker. Det hænger nok sammen med, at et ur er noget personligt, som stilmæssigt skal passe til dig. Og helt lavpraktisk skal kæden jo også tilpasses. Så vi oplever snarere, at folk måske har set et ur på internettet og så kommer ned i butikken for at købe det. Jeg tror, at det også hænger sammen med, at det er mekanik, og så vil du gerne købe det af en, som du har tillid til. 

En hobby og livsstil
Urmagerbranchen skiller sig ud ved, at der næsten ingen butikskæder er.
Henning Larsen: – En urmagerforretning er oftest en personligt drevet virksomhed, der er afhængig af kvalificeret arbejdskraft. Vi er selv blevet tilbudt at overtage en forretning mere, men det ønsker vi ikke. Du skal passe din forretning ordentligt, og du kan jo kun være ét sted.
For ham selv er forretningen en blanding af livsstil og hobby. Så gør det mindre, at fritiden er begrænset.
– Jeg trives med arbejdet og med kunderne. Jeg hygger mig og har en hverdag, der er interessant, og nogle glade kunder. Hvad kan man ønske sig mere? Vi er da nogle gange blevet spurgt, om vi vil sælge forretningen, men det har ikke været aktuelt. Hvad skulle jeg ellers lave?

Smykker udgør cirka halvdelen af omsætningen hos Trolle’s Eftf. Forretningen er med i en landsdækkende bytteordning med ca. 380 butikker.