Nye forretningsmuligheder – nye samarbejder
Hvad sker der egentlig, når to lokale virksomheder finder hinanden gennem Høje-Taastrup Erhvervsforum? Nogle gange opstår der samarbejder, som kan få direkte betydning for ansatte i lokale virksomheder og borgere i kommunen – og sådan et er netop startet mellem Privatsyn og Høje-Tåstrup Fysioterapi.
Hurtigere tilbage – færre gener
Samarbejdet er opstået gennem Høje-Taastrup Erhvervsforum og giver virksomheder en konkret mulighed for at reducere sygefravær og styrke fastholdelsen. Mange medarbejdere — og ledere — kæmper med synsrelaterede udfordringer som hovedpine, træthed, balanceproblemer eller vanskeligheder ved skærmarbejde. Den nye indsats gør det muligt at identificere og behandle problemerne tidligere, så flere kan vende hurtigere og stærkere tilbage til hverdagen.
– Vi oplever ofte, at patienter har haft udfordringer med samsyn i så lang tid, at de har udviklet muskelspændinger især i nakke-skulderområdet, og så anbefaler vi gerne fysioterapi, siger neurooptometrist Finn Abildgaard

Hvad er samsyn
Ordet samsyn er den danske benævnelse for fagudtrykket ’binokulært syn’, altså synsindtrykket dannet med to øjne.
Dine to øjne skal gerne arbejde så godt sammen, at du har oplevelsen af ét skarpt billede, når du orienterer dig i hverdagen.
Læs hele nyheden på Sjællandske Nyheder.
