Udgivet d. 12. april 2021

Danny Malkowski flyttede til Taastrup i 2018 og går nu målrettet efter at blive valgt til byrådet, når der den 16. november er kommunalvalg. Han er spidskandidat for Liberal Alliance, som han også i en kort periode har siddet i Folketinget for. 

Hjælper nye virksomheder i gang

Ved siden af sit politiske engagement bruger han sine kræfter på at hjælpe nye virksomheder i gang. Han er selv iværksætter og har – efter at have solgt sin første virksomhed – investeret i andre startups.

Sideløbende arbejder han i organisationen Danish Business Angels, hvor han er med til at screene iværksættere, som søger samarbejde med erfarne investorer.

Selv er han investor i Wavepiston A/S, MeetinVR ApS, Likvido ApS, Meploy ApS og OfficeHub ApS.

Hør podcast med Danny Malkowski

Vi har produceret en podcast med Danny Malskowski, hvor han fortæller om at være:

Iværksætter: “De færreste iværksættere får succes med deres første virksomhed. En god iværksætter skal være klar til at investere tid, give afkald og være åben over for input.”

Investor: “Jeg vil hellere investere i startups end købe aktier i en etableret virksomhed på Børsen. Jeg vil gerne være med til at præge tingene.”

Politiker: “Jeg stiller op til byrådet i Høje-Taastrup for at gøre en forskel. Det skal ikke være hobbypolitik. Som noget af det første vil jeg se på kommunens udbud.”

Læs mere om Danny Malkowski på hans hjemmeside

Du kan høre podcasten med Danny Malkowski – og vores mange andre podcast – på Erhvervsforums podcast-site

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.