Udgivet d. 16. november 2017
Er du begyndt at tænke ejer/generationsskifte? Ved du, hvad din virksomhed er værd? Og hvordan du kommer på markedet med den?
Erhvervsrådet i Høje-Taastrup samarbejder med Match-Online A/S. Derfor får du 10 % rabat på annonceprisen på 2.500 kr., hvis du sætter din virksomhed til salg via deres ejerskifteportal matchonline.dk.
Du kan også få Match-Online til at vurdere din virksomhed – og sammenligne den med andre i din branche. Også her får du 10 % rabat på det normale honorar på 7.500 kr.
Kom til ejerskiftedag 7. december
Torsdag den 7. december kan du få et førstehåndsindtryk af Match Online – og af din virksomheds værdi – når Match Online for første gang holder Ejerskiftedag.
– Her kan ejere få at vide, hvordan vi værdisætter deres virksomhed, hvordan de kan øge værdien frem mod et salg, og hvordan de så sælger den. Det er en tre timer event hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, hvor vi sammen med dem og DANA gennemgår grundlaget for en virksomhedsvurdering, fortæller Martin Aasted Andersen (foto) fra Match-Online.
Se program for ejerskiftedagen og tilmeld dig.
Få en virksomhedsvurdering
Match-Online har hidtil haft fokus på virksomhedshandler ved at levere infrastruktur i form af portalen match-online.dk. Her kan virksomhedsejere nå ud med sin annonce til ca. 3.600 investorer, mæglere og rådgivere.
Nu tilbyder virksomheden også at vurdere virksomheder, før de sættes til salg.
Martin Aasted Andersen: – En vurdering er en god måde til at åbne ejerskifteprocessen op hos virksomhederne, så de kommer i gang med processen, hvad enten vurderingen bestilles i forbindelse med salgsmodning/forretningsudvikling, ejerskifte, opkøb eller ren nysgerrighed. Det kan jo godt være lidt følsomt for ejerens daglige rådgiver at påpege, at det måske er på tide at overveje et salg.
Et godt værktøj til SMV’er
– Især til SMV-segmentet er vores produkt et godt værktøj til at salgsmodne virksomheden. I rapporten afdækker vi værdien, både de fysiske aktiver og de immaterielle. Prisen på 7.500 kr. inkluderer en vurdering på baggrund af regnskab, udvikling, branchen, og vi giver et kvalificeret bud på fremtidig indtjening. Omsætningstal og driftsherrevederlag kan inkluderes, hvis man ønsker det. Fysiske aktiver skal pålægges værdien, og immaterielle aktiver kan man efterfølgende bede om at få værdisat, oplyser Martin Aasted Andersen.
Vurderingen er en 17 siders rapport
En virksomhedsvurdering (se eksempel) er en analyse af virksomhedens værdi, hvor et værdiestimat findes på baggrund af virksomhedens resultater, branchens udvikling og konjunkturer. Virksomhedsvurderingen opgør den investeringsmæssige værdi af virksomheden som en isoleret forretning. Den tager i første omgang ikke højde for synergier, brandingværdi og strategiske betragtninger.
– Derfor kan du heller ikke sætte lighedstegn mellem værdi, og hvad du kan få for din virksomhed. Hvis køber ser en synergi i at overtage den, kan prisen blive højere. Og omvendt kan det ende med, at virksomheden må sælges billigere, end hvad vi vurderer den til, siger Martin Aasted Andersen og tilføjer, at vurderingen også kan bruges mere langsigtet, som en del af ejers exit-strategi.
Få en branche-rapport
Du kan også vælge blot at få vurderet virksomheden uden at få branche-rapporten med. Og tilsvarende kan du bestille en brancherapport uden vurdering af din virksomhed. I begge disse tilfælde er prisen 5.000 kr. (hvortil kommer 10 % rabat til medlemmer af Erhvervsrådet).