HETO bliver kommunens faste håndværkspartner
HETO har indgået en toårig rammeaftale med Høje‑Taastrup Kommune om drift, vedligehold og renovering af kommunens ejendomme. For virksomheden – og for direktør Brian Hovmand – er aftalen mere end et samarbejde. Det er et lokalt match, der giver mening.
– Tredje gang er lykkens gang. Vi har længe kæmpet for at blive endnu mere lokale, og med rammeaftalen går vi ydmygt i gang med det arbejde. Det skaber værdi for både opgaverne, bygherren og vores medarbejdere. Når vi selv står for hele processen, kan vi rykke hurtigt ud. Hvis en dørpumpe står af, er vi der på kort tid – det kan vi ikke på samme måde uden for kommunen.
– Brian Hovmand, direktør i HETO ApS
Når lokale rødder bliver lokalt ansvar
HETO har i forvejen stærke rødder i Taastrup. Virksomheden holder til i byen, de fleste lærlinge kommer fra lokalområdet, og samarbejdet med lokale skoler og ungeindsatser fylder meget i hverdagen. Rammeaftalen bliver derfor et naturligt næste skridt i virksomhedens lokale engagement.
HETO løb med en rammeaftale – find andre aktuelle udbud
Høje-Taastrup Kommune har løbende nye udbud i spil, og lige nu ligger der flere muligheder klar for virksomheder, der vil byde ind og være med til at løfte kommunens drift og udvikling.

Udbuddene spænder bredt og giver både lokale og regionale leverandører chancen for at komme i spil på opgaver, der gør en reel forskel i hverdagen. Hvis du er nysgerrig på, hvilke opgaver der netop nu er åbne for tilbud, kan du se den fulde oversigt her – måske er der noget, der matcher netop din virksomheds kompetencer.
Læs alle aktuelle udbud fra Høje-Taastrup Kommune.
Her finder du håndværkere og entreprenører i medlemskredsen i Høje-Taastrup Erhvervsforum.
