Udgivet d. 23. maj 2019

Der er fuld fart på valgkampen, hvor der bliver diskuteret klima, velfærd, integration, skatteniveau og meget mere. Men hvad med iværksætteri, spørger vores medlem, InQvation. Der skal trods alt også penge ind i statskassen for at skabe et velafbalanceret samfund, hvor bl.a. start-ups spiller en væsentlig rolle.

Det vil InQvation gerne være med til at sætte ekstra fokus på og inviterer derfor inden for til et founder friendly valgmøde 29. maj, når Rasmus Jarlov (C) og Morten Bødskov (A) mødes til en debat om erhvervspolitik med fokus på iværksætteri og rammevilkår.

Den næste erhvervsminister?
– Chancen for, at netop er en af dem bliver Danmarks kommende erhvervsminister, er stor. Det er derfor med at gribe chancen nu for at stille skarpe spørgsmål til de to profiler og forhåbentligt være med til at præge rammerne for iværksætteri fremadrettet, lyder opfordringen fra Birger Hauge, InQvation. 

Tidligere erhvervsminister og nuværende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen vil agere moderator.

Det sker onsdag den 29. maj kl. 10.30 – 11.30 hos inQvation, Erik Husfeldts Vej 7, 2630 Taastrup. Først en croissant og noget kaffe, og kl. 10.45 går debatten i gang.

Læs mere om arrangementet – og tilmeld dig her.

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.