”Nærheden – 8000 flytter ind” hedder serien om Nærheden, som består af to programmer.
Omdrejningspunktet for programmerne er udviklingen af den nye bydel Nærheden I Hedehusene, et ambitiøst byggeprojekt, der handler om at skabe en ny og moderne bydel med fokus på fællesskaber – på et område, hvor der hidtil har været marker og lagerbygninger.
Holdet bag programmerne haft deres gang i og omkring Nærheden siden begyndelsen af 2017. De har fulgt nogle af de mennesker, der har noget på spil i projektet. Vi møder blandt andet borgmesteren på vej til åbningen af den første bygning i Nærheden, direktøren, som skal få husene til at komme op af jorden og den kommende beboer, som har stået i kø i to timer, for at få lige nøjagtig den bolig hun ønsker sig.
Se programmerne
De to programmer får premiere den 24. november og 1. december på Lorry+. Begge programmer sendes første gang kl. 19.55 og igen samme aften kl. 21.45.
Programmerne kan også streames live på https://www.tv2lorry.dk/live. Efterfølgende kan de frit ses og deles på https://www.tv2lorry.dk/naerheden-8000-flytter-ind
YouSee-kunder har Lorry+ på kanal 25. Boxerkunder har Lorry+ på kanal 22.
Læs mere på Nærhedens hjemmeside, hvor du også kan se trailer for programmerne.
NærHeden P/S er et partnerskab mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg om udviklingen af de nye bydel Nærheden i Hedehusene.