Udgivet d. 28. april 2017
Nyt medlem: Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup.
– Vi betragter os mere som en virksomhed end en skole, siger Kim Hansen, forstander for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Det gør vi meget bevidst, for vores opgave er at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse eller et job på arbejdsmarkedet. De får penge for at være her, og så følger der også noget ansvar med. Tilsvarende ser vi også arbejdspladsen som en virksomhed. Vi har ingen lærere ansat, alle undervisere har en faguddannelse. Det kan være som smed, frisør, ingeniør, sygeplejerske eller noget femte. Vi baserer os på sidemandsoplæring, så det er et krav, at den person, som skal oplære den unge, har den faglige baggrund.
Og produktionsskolen er en pæn stor virksomhed: 70 medarbejdere, omsætter for 55 mio. kr. og har en egenkapital på 24 mio. kr. Det er landets største produktionsskole, som hen over et år har omkring 600 unge indenfor. Enten på produktionsskolen, hvor den unge typisk er i seks måneder. Eller på den nyere KUU, Kombineret Ungdomsuddannelse, der strækker sig over to år. Derudover driver skolen, på kommercielle vilkår, et kursuscenter i Greve.
Til Taastrup for seks år siden
Det var også i Greve – på den tidligere Tune Landboskole – at skolen blev etableret for 25 år siden. For seks år siden åbnede skolen en afdeling i Taastrup på 3. og 4. etage i stationscentret. Dengang var tanken, at der kun skulle være fem værksteder, men elevtallet bare voksede og voksede. Derfor måtte der findes større lokaler.
– Vi ville også gerne ned på jorden og var heldige, at lokalerne her på Rugvænget, et tidligere kursuscenter, stod til salg. Vi gav et bud og overtog bygningerne 1. januar 2016. Efter et have renoveret lokalerne flyttede vi ind i august. Og kunne så ret hurtigt konstatere, at vi fik brug for nogle ekstra pavilloner, fordi tilstrømningen til især KUU tog fusen på os, fortæller Kim Hansen.
Tre ud af fire kommer videre
På Rugvænget har produktionsskolen nu ti værksteder, hvor de unge kan arbejde med fx it, håndværk, frisør, kosmetik m.m. og på den måde blive motiveret til at gå i gang med en uddannelse inden for det pågældende fag. Det kan også være, at pigen, som vil være frisør, finder ud af, at det slet ikke er hende. Så prøver skolen at guide hende videre til et andet forløb. Værkstedsledere og vejledere er i tæt dialog for at sikre, at de unge er i et optimalt forløb.
– Vi har gode resultater, siger Sus Berlick, afdelingsleder for produktionsskolen i Høje-Taastrup. 74 procent af vores elever kommer videre til uddannelse eller job. Det er vi lidt stolte over. Husk lige, at vi arbejder med en restgruppe af unge, som af den ene eller anden grund ikke er klar til en uddannelse, når de kommer hos os. Når vi afleverer dem igen, er de mødestabile, interesserede og har dannelse. Vi tror, at vores virksomhedstilgang fanger de unge. De får noget at stå op til, og de er også gode til at følge de regler, kultur og rammer, vi arbejder under. Det spiller også en stor rolle, at vores værkstedsledere og vejledere har en tæt dialog.
De fleste elever er fra nærområdet, men der kommer også unge fra Nordsjælland og Nordvestsjælland. De unge kan frit vælge produktionsskole. Skolen i Greve og Høje-Taastrup holder åbent hus hver onsdag, hvor unge kommer forbi, enten med forældrene eller med den ungdomsuddannelsesvejleder, som henviser dem til skolen.
Produktionsskolen samarbejder med boligselskabet KAB om cafeen i Taastrupgård. Eleverne laver maden, enten på skolen eller i cafeens køkken, og er sammen med de frivillige med til at drive cafeen.
Høje-Taastrup er et smørhul
KUU – den kombinerede ungdomsuddannelse – stammer fra 2015 og har på landsplan 2.500 pladser, hvor de unge i løbet af to år kan uddanne sig til erhvervsassistent. I Høje-Taastrup er der to KUU-linjer – Sundhed/omsorg/ernæring og Vagt/service/sikkerhed – med i alt 60 elever.
– Eleverne på KUU kommer fra samme målgruppe som produktionsskolens elever. De er ekstra motiveret til at gå i gang med en uddannelse, men har lige brug for en hånd i ryggen. Det giver vi dem, siger Benny Petersen, afdelingsleder KUU.
I løbet af de to år er KUU-eleverne i erhvervstræning i fire omgange á henholdsvis to, fire, seks og otte ugers varighed. De kan højst være i samme virksomhed i otte uger. Skolen har tidligere efterlyst lokale praktikpladser, og det har givet god respons, oplyser Benny Petersen: – Det er et helt smørhul. Jeg er aldrig blevet afvist, når jeg har bedt en virksomhed eller en institution tage en praktikant.
Sus Berlick: – Vi sender kun unge i praktik, som er modne til det. Men de er utrænede, så værten må være forberedt på at bruge nogle ressourcer på opgaven. Da eleverne får SU, er der til gengæld ingen lønudgift forbundet med at tage en praktikant. Og de er forsikret af skolen.
Vi vil være mere udadvendte
De 55 mio. kr., som skolen omsætter, kommer for to tredjedeles vedkommende fra staten. Resten er opgaveløsning for kommuner plus indtægter fra kursuscentret, hvortil der hører 70 værelser. Skolen drives som en selvejende institution. I bestyrelsen sidder repræsentanter for de to kommuner, arbejdsmarkedets parter, medarbejdere, støttekreds og erhvervsskoler.
Kim Hansen: – Vi melder os ind i Erhvervsrådet, fordi vi gerne vil være endnu mere udadvendte og en aktiv part i det lokale erhvervsliv og samfund. Eksempelvis har vi også engageret os i beboercafeen i Taastrupgård. Vi holder også, to gange om året, åbent hus, hvor alle er velkomne. Og i relation til de lokale virksomheder er det måske også interessant at vide, at vi altid har brug for leverandører. Vi køber ind for mindst 10 mio. kr. om året, bemærker Kim Hansen.
Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup
Rugvænget 7, 2630 Taastrup
Tlf. 46 15 43 15
Benny Petersen og Sus Berlick, afdelingsledere for KUU og produktionsskolen i Høje-Taastrup, sammen med forstander Kim Hansen (th).