Udgivet d. 26. september 2023

Whistleblowerordningen

Den Nationale Whistleblowerordning er en generel ekstern online platform, hvor du kan indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som du har fået kendskab til gennem dit arbejde. 

Whistleblower

En whistleblower er defineret ved en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor man er involveret, men ikke længere vil “lege” med. Ofte risikerer en whistleblower både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Derfor er Den Nationale Whistleblowerordning oprettet under Datatilsynet.

Whistleblowerordningen står på tre ben

En effektiv ordning bør indeholde tre områder, suppleret med en sikker it-platform, gerne ISO -27001-certificeret, den mest anerkendte internationale standard for ledelsessystemer for informationssikkerhed:

  • En intern og ekstern indberetningskanal
  • En procedure for håndtering af indberetninger
  • En whistleblowerpolitik.

Størrelsen på virksomheden er afgørende
Et EU-direktiv, som blev implementeret i Danmark i slutningen af 2021, har sat reglerne for alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Disse har allerede pligt til at have etableret både en indberetningskanal og have fastlagt procedurer for intern/ekstern indberetning og opfølgning. Nu er turen kommet til virksomheder mellem 50-249 ansatte, som skal den have oprettet en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.


Vejledninger om whistleblowing til virksomheder

Justitsministeriet har udgivet tre vejledninger om whistleblowing, som kan være nyttig at orientere sig i.

Klik på billedet


Bliv klog på, hvad whistlebloweren kan indberette

En video fra online platformen Den Nationale Whistleblowerordning kan gøre dig klogere på, hvem der kan indberette hvad og hvordan.

Klik på billedet og få adgang til videoen


Del gerne din erfaring med vores medlemmer i Høje-Taastrup Erhvervsforum.

Vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Erhvervsforum.